For det vestlige menneske er den måske mest foruroligende kendsgerning ved islam, at dens grundlægger havde et seksuelt forhold til en niårig pige. På grund af dette er det i visse kredse blevet stadig mere populært at henvise til islams Profet som en "pædofil". Dette er naturligvis ekstremt fornærmende for muslimer, der ser Muhammed som den ideelle Guds tjener og som det højeste eksempel på, hvad en mand bør stræbe efter at være. Ikke desto mindre udgør Muhammeds forhold til en ung pige et problem for muslimer, især for dem, der ønsker at dele deres tro med andre.

Da en stor del af de følgende oplysninger vil komme som et chok for dem, der ikke er bekendt med dette problem, må vi passe på ikke at drage forhastede konklusioner om Muhammed. Pædofili er en af de mest alvorlige anklager, der kan rettes mod et menneske; derfor bør betegnelsen "pædofil" ikke anvendes skødesløst. Vi skal også huske, at hvis en mand har et seksuelt forhold til en ung pige i en kultur, hvor en sådan forening er tilladt, så betyder det ikke nødvendigvis, at denne mand er et "seksuelt rovdyr", hvilket udtrykket "pædofil" indebærer. Kristne især bør være på vagt over for respektløse øgenavne. Når dette er sagt, så lad os nøje undersøge Muhammeds forhold til Aisha mens vi hævder det vestlige princip om, at en mand er uskyldig indtil andet er bevist.

FØRSTE MUSLIMSKE FORSVAR: Aisha var mere end ni år gammel.

Konfronteret med vestlige kritikeres argumenter, sammenstykker muslimske apologeter sommetider oplysninger fra forskellige overleveringer i et forsøg på at benægte, at Aisha var så ung, som kritikerne ofte hævder:

Den populære misforståelse om Aishas alder kan fjernes her (...). Isabah siger, under omtalen af Profetens datter Fatima, at hun var omkring fem år ældre end Aisha. Det er et veletableret faktum, at Fatima blev født, da Kabaen blev genopbygget, dvs fem år før kaldet. Aishah blev derfor født samme år som kaldet eller lidt før, og hun kunne ikke have været mindre end ti år gammel på tidspunktet for hendes ægteskab med Den Hellige Profet i det tiende år efter kaldet (...). Og da perioden mellem hendes ægteskab og dets fuldbyrdelse ikke var mindre end fem år, fordi fuldbyrdelsen fandt sted i det andet år efter Flugten, så følger det, at hun ikke kunne have været mindre end femten dengang. Den populære beretning, at hun var seks år på tidspunktet for ægteskabet og ni år på tidspunktet for fuldbyrdelsen, er bestemt ikke korrekt, fordi den forudsætter, at perioden mellem ægteskabet og dets fuldendelse kun var tre år, og det er historisk forkert. [1]

SVAR: Beviset for Muhammeds ægteskab med den niårige Aisha er for stærkt til at blive ignoreret.

Problemet med det netop givne selektive og omhyggeligt redigerede forsvar er (bortset fra den fuldstændige mangel på referencer), at det ignorerer de talrige beretninger vi nu besidder om Aishas alder, da Muhammed fuldbyrdede sit ægteskab med hende. Mange af disse beretninger er fra Aisha selv. Faktisk er beviset for Muhammeds ægteskab med den unge Aisha lige så stærkt som beviset for næsten enhver anden kendsgerning i islam. Vi har rigeligt med traditioner om Muhammeds frieri, da Aisha var seks eller syv år gammel, samt om hans fuldbyrdelse af dette ægteskab, da hun var ni:

Aisha (må Allahs være tilfreds med hende) fortalte, at Profeten (må Allahs velsignelse og fred være med ham) giftede sig med hende, da hun var seks år gammel og han fuldbyrdede sit ægteskab med hende, da hun var ni år gammel. Dernæst blev hun hos ham i ni år (dvs. indtil hans død). [2]

Khadija døde tre år før Profeten (Allahs velsignelse og fred være med ham) drog til Medina. Han opholdt sig dér i to år eller deromkring, og så giftede han sig med Aisha, da hun var en pige på seks år, og han fuldbyrdede dette ægteskab, da hun var ni år gammel. [3]

Urwa fortalte: Profeten (må Allahs velsignelse og fred være med ham) skrev (ægteskabskontrakten) med Aisha, da hun var seks år gammel og fuldbyrdede sit ægteskab med hende, da hun var ni år. [4]

Aisha (Allah være tilfreds med hende) berettede: Allahs Apostel (fred være med ham) giftede sig med mig, da jeg var seks år gammel, og jeg blev optaget i hans hus, da jeg var ni år gammel [5]

Aisha (Allah være tilfreds med hende) berettede, at Allahs Apostel (fred være med ham) giftede sig med hende da hun var syv år gammel, og hun blev bragt til hans hus som brud, da hun var ni, og hendes dukker var med hende; og da han (den Hellige Profet) døde, var hun atten år gammel. [6]

Dette er blot et udsnit af de tidlige muslimske traditioner, der beretter om Muhammeds ægteskab med den unge Aisha, men det rækker til at vise, at hun bestemt ikke var femten år gammel på tidspunktet for fuldbyrdelsen, som nogle muslimer hævder.

(For en mere grundig behandling af de tidlige beviser for Muhammeds ægteskab med den unge Aisha, klik her.)

Ud over traditionerne om Aisha alder, giver hadith også oplysninger om, hvordan forholdet begyndte og skred frem:

Aisha (må Allah være tilfreds med hende) fortalte, at Profeten (Allahs velsignelse og fred være med ham) sagde til hende: "Du er blevet vist to gange for mig i en drøm. Jeg så dig afbillet på et stykke silke og nogen sagde (til mig): 'Dette er din kone'. Da jeg fjernede billedet, så jeg, at det var dit. Jeg sagde: 'Hvis dette er fra Allah, vil det ske'". [7]

Efter at have haft denne drøm om Aisha, gik Muhammed videre med at bede hendes far, Abu Bakr, om hendes hånd i ægteskab. Abu Bakr protesterede forståeligt nok i første omgang, men Muhammed var i stand til at overtale ham til at samtykke. Aisha blev senere bragt til Muhammeds hus:

Profeten (må Allahs velsignelse og fred være med ham) bad Abu Bakr om Aishas hånd i ægteskab. Abu Bakr sagde: "Men jeg er din bror." Profeten (må Allahs velsignelse og fred være med ham) sagde: "Du er min bror i Allahs religion og Hans Bog, men hun (Aisha) er lovlig for mig at gifte mig med". [8]

Aisha (må Allah være tilfreds med hende) fortalte: Profeten (Allahs velsignelse og fred være med ham) giftede sig med mig, da jeg var en pige på seks (år). Vi tog til Medina og boede i hjemmet af Bani-al-Harith bin Khazraj. Så blev jeg syg og mit hår faldt af. Senere voksede mit hår (igen) og min mor, Umm Ruman, kom hen til mig, mens jeg legede i en gynge med nogle af mine veninder. Hun kaldte på mig og jeg gik hen til hende uden at vide, hvad hun ville have mig til at gøre. Hun tog mig ved hånden og fik mig til at stå ved husets dør. Jeg hev efter vejret, og da min vejrtrækning blev normal, tog hun noget vand og vaskede mit ansigt og hoved med det. Så tog hun mig ind i huset. Dér i huset så jeg nogle Ansari-kvinder, der sagde: "Hilsner og Allahs velsignelse og held og lykke". Så overlod hun mig til dem og de forberedte mig (til ægteskabet). Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham) kom uventet til mig om formiddagen og min mor overgav mig til ham, og dengang var jeg en pige på ni år. [9]

Aisha (må Allah være tilfreds med hende) fortalte: Da Profeten (må Allahs velsignelse og fred være med ham) giftede sig med mig, kom min mor til mig og førte mig ind i huset (af Profeten) og intet overraskede mig, undtagen at Allahs Apostel kom til mig om formiddagen. [10]

Da Aisha først var blevet en del af Muhammeds husstand, blev hun hans foretrukne hustru, selv efter at han giftede sig med flere andre kvinder. Faktisk måtte Muhammeds andre koner indtrængende bede ham om at blive behandlet på lige fod med Aisha: [11]

Hustruerne til Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham) var delt i to grupper. Én gruppe bestod af Aisha, Hafsa, Safiyya og Sauda; og den anden gruppe bestod af Umm Salama og de andre koner af Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham). Muslimerne vidste, at Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham) elskede Aisha, så hvis nogen af dem havde en gave og ønskede at give den til Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham) ville han vente med det, indtil Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham) var kommet til Aishas hus (...). Gruppen om Umm Salama snakkede indbyrdes om sagen og besluttede, at Umm Salama skulle bede Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham) om at fortælle folk, at de skulle sende deres gaver til ham, uanset i hvilken kones hus, han opholdt sig (...). [Muhammed svarede]: "I må ikke såre mig angående Aisha, eftersom Den Guddommelige Inspiration ikke åbenbarer det for mig i nogen andens seng, end Aishas." (...). Så tilkaldte Umm Salamas gruppe Fatima, datter af Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham), og sendte hende til Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham) for at sige til ham: "Dine koner beder dig om at behandle dem og Abu Bakrs datter på lige vilkår". [12]

Aisha havde således en særlig begunstiget stilling blandt Muhammeds koner, hvilket forårsagede en stor del spænding blandt kvinderne. Da det kan tages som historisk sikkert, at Aisha var meget ung, da hendes ægteskab med Muhammed blev fuldbyrdet, hævder kritikerne nogle gange, at Muhammeds præference for Aisha afslører hans forkærlighed for unge piger. Hadith giver en vis støtte for denne opfattelse:

Da jeg bad om tilladelse fra Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham), spurgte han mig, om jeg havde giftet mig med en matrone. Han sagde: "Hvorfor har du ikke giftet dig med en jomfru, der ville lege med dig og du ville lege med hende?" Jeg svarede: "O Allahs Apostel! Min far døde og jeg har unge søstre, så jeg følte det ikke korrekt, at jeg skulle giftes med en ung pige som dem, der hverken ville lære dem manérer eller være dem til hjælp". [13]

Aisha (må Allah være tilfreds med hende) fortalte: Jeg plejede at lege med dukker i nærværelse af Profeten (må Allahs velsignelse og fred være med ham), og mine veninder plejede også at lege med mig. Når Allahs Apostel (må Allahs velsignelse og fred være med ham) plejede at komme ind i (min bolig), plejede de at skjule sig, men Profeten (må Allahs velsignelse og fred være med ham) opfordrede dem til at komme frem og lege med mig. [14]

Ikke desto mindre skal det bemærkes, at hvis Muhammed virkelig var besat af unge piger, kunne han have taget mange andre som koner. Muhammed havde til sidst den totale magt i Medina og senere i Mekka, men han opbyggede sig ikke et harem af unge piger. Da der ikke er beviser nok til støtte for beskyldningen om, at Muhammed havde en pervers besættelse af præpubertære piger, burde kritikerne være forsigtige, når de fremsætter en sådan påstand.

For at opsummere gør beviserne det helt klart, (1) at Muhammed havde samleje med Aisha, da hun var meget ung, (2) at dette forhold var villet af Muhammed, efter at han drømte om hende, og (3) at hun var hans yndlingskone. Med så mange historiske data der fortæller om Aishas alder, må det være indlysende, at muslimer, der benægter Muhammeds forhold til hende, kun gør det af forlegenhed.

ANDET MUSLIMSKE FORSVAR: Moral er relativ til ens kultur.

En anden metode i forsvaret for Muhammeds ægteskab med Aisha er den muslimske appel til moralsk relativisme. Dette synspunkt hævder, at da forskellige kulturer har forskellige moralske standarder, er det forkert at kritisere andres standarder på basis af ens eget etiske system. Overvej følgende svar fra Maqsood Jafri og Abdur Rahman Squires:

Araberne praktiserede polygami. I overensstemmelse med denne sædvane giftede Profeten Muhammed sig med flere kvinder. Hazrat Khadija var femten år ældre [end] ham, da de indgik deres ægteskab. De fleste af dem var på hans egen alder. Da han var i halvtredserne, giftede han sig med Hazrat Aiysha, datter af Hazrat Abu Bakr, mens hun var i sin ungdoms vår. Med hentydning til dette ægteskab anklager nogle af orientalisterne Profeten Muhammed for at være "pædofil". Det var ikke kun Profeten Muhammed, der havde giftet sig med en ung pige; [men] også faderen til Hazrat Aiysha, Hazrat Abu Bakr, havde giftet sig med en ung pige, da han selv var i tresserne. Dette var (...) en del af den herskende arabiske kultur og sædvane. Derfor skal det ikke tages alvorligt. [15]

Det store flertal af islamiske jurister siger, at det tidligste tidspunkt, hvorpå et ægteskab kan fuldbyrdes, er ved begyndelsen af den seksuelle modenhed (bulugh), dvs ved puberteten. Da dette var normen i alle semitiske kulturer, og stadig er normen i mange kulturer i dag, er det bestemt ikke noget, islam har opfundet. [16]

Altså - da denne praksis med at gifte sig med unge piger var "en del af den herskende arabiske kultur og sædvane," skal den "ikke tages alvorligt" som en kritik af islam.

SVAR: Islam er fuldstændig uforenelig med moralsk relativisme.

Dette forsvar er virkelig fantastisk, for når muslimer forsvarer Muhammeds moralske fuldkommenhed, hævder de ofte, at Muhammed fordømte den arabiske kultur for dens fremherskende umoral:

Efter at have tilbragt sit liv i en sådan kysk, ren og civiliseret tilstand, kommer der en revolution i [Muhammeds] væsen. Han føler afsky ved mørket og uvidenheden, korruptionen, umoralen, afgudsdyrkelsen og lidelsen, som omgiver ham til alle sider (...). Han ønsker at opnå den magt, med hvilken han kan bringe den korrupte og uordnede verden til fald og lægge fundamentet for en ny og bedre (...). Han ønskede at ændre hele samfundsstrukturen, som var blevet overleveret til dem fra tidernes morgen. [17]

Muslimer er hurtige til at påpege umoral rundt omkring i verden, især i Vesten. Så det virker som om, de sender et meget inkonsekvent budskab. Når de konfronteres med en umoralsk praksis i en anden kultur, råber muslimer som af én mund: "Vi fordømmer denne praksis, for den er imod den evige, fuldkomne og uforanderlige Guds lov!" Men når Muhammeds moralske karakter sættes under lup, siger muslimer pludselig: "Døm ikke Muhammed! Husk på, at han var fra en anden kultur! At gifte sig med unge piger var almindeligt i Arabien, og er det stadig, takket være Muhammeds forbillede. Forskellige folk har forskellige moralske standarder, så ingen skal bekymre sig om Muhammeds seksuelle forhold til en niårig pige."

Dette bekvemme skift fra moralsk absolutisme til moralsk relativisme er logisk uacceptabelt. Hvis det er forkert at fælde dom over en anden kulturs handlemåder, så er det også forkert, når både Muhammed og Koranen fordømmer umoralske handlemåder i Arabien. Men hvis det er acceptabelt at fordømme umoralsk praksis, så har muslimske apologeter brug for et bedre svar på kritikken af Muhammeds forhold til Aisha.

TREDJE MUSLIMSKE FORSVAR: Muhammeds ægteskab med Aisha var en del af Guds plan.

Muslimske apologeter har udviklet et andet svar til Muhammeds kritikere, nemlig, at Muhammeds ægteskab med Aisha var en del af Guds himmelske plan (dvs. at Gud havde en vigtig grund til det):

Man må huske på, at selv dette ægteskab, ligesom alle handlinger af Den Hellige Profet (fred være med ham), havde et guddommeligt formål bag sig. Hazrat Aisha var en fremmelig pige og udviklede sig i både sind og krop med en hastighed, der er særegen for sådanne sjældne personligheder. Hun blev optaget i huset af Den Hellige Profet (fred være med ham) netop på tærsklen til sin pubertet, den mest påvirkelige og formative periode af hendes liv. Det var den Hellige Profet (fred være med ham), der plejede hendes følelsesliv og styrede væksten af hendes evner, så hun blev den mest frugtbare kanal og dermed formet til at spille en fremtrædende rolle i islams historie. Desuden var hun den eneste jomfru, der trådte ind i huset af Den Hellige Profet (fred være med ham) og var derfor meget dygtig til at leve sig ind i følelserne hos de andre yngre kvinder, der havde mange spørgsmål at stille til Den hellige Profet (fred være med ham) angående seksualetik og -moral. Disse kvinder følte sig generte og var for beskedne til at stille dem gennem de ældre hustruer til Profeten (fred være med ham). De kunne tale mere frit ud til Aisha, som stort set var på deres egen alder. [18]

Puberteten er et biologisk tegn, der viser, at en kvinde er i stand til at føde børn. Kan nogen logisk benægte dette? En del af visdommen bag Profeten Muhammeds ægteskab med Aisha, lige efter hun nåede puberteten, var at forankre dette som et punkt i islamisk lov, selv om det allerede var en kulturel norm i alle semitiske samfund (herunder det samfund, Jesus voksede op i). [19]

Her hævder muslimske apologeter, at Muhammed giftede sig med Aisha af en gudgiven grund. Unge piger, der havde spørgsmål om sex, havde brug for nogen at tale med, og hvem er bedre til denne opgave end Profetens unge kone? Desuden ønskede Muhammed at etablere puberteten som en passende alder for ægteskab. Derfor besluttede han at demonstrere denne regel ved at gifte sig Aisha.

SVAR: Muslimer har ikke givet en tilstrækkelig grund til, at Gud skulle have forordnet ægteskabet.

Der er talrige problemer med dette forsvar. For det første kunne en sådan reaktion bruges til at retfærdiggøre næsten enhver adfærd. Overvej en mand, der er kommet på anklagebænken for at slå sin kone. I vidneskranken forklarer han: "Høje dommer, mange kvinder er ofre for hustruvold og de har brug for nogen at snakke med. Af mit hjertes godhed besluttede jeg at slå min kone, så hun kunne være i stand at trøste andre kvinder, hvis mænd slår dem." Sådan en forklaring ville aldrig blive accepteret (undtagen måske i lande under islamisk styre, hvor Koranen garanterer en mands ret til at slå sin kone [20]). Desuden - hvis Muhammed havde forbudt sex med børn i stedet for at være en villig deltager, ville små piger ikke være nødt til at bekymre sig om sex, og de ville ikke have behov for at stille spørgsmål til Aisha.

For det andet er det ikke nødvendigt for en lovgiver at indføre love ved at udføre handlinger, der skaber præcedens. Med andre ord - Muhammed behøvede ikke at gifte sig med en ung pige for at etablere en lov om at gifte sig med piger, der havde nået puberteten. Muhammed, som islams lovgiver, kunne blot have udstedt et dekret. For eksempel tillod Muhammed ægtemænd at slå deres koner. Var det nødvendigt for Muhammed at slå sine egne koner for at etablere dette som en lov? Bestemt ikke. Tilsvarende - når en amerikansk lovgiver siger, at drab på et menneske i selvforsvar er acceptabelt, så vil ingen hævde, at lovgiveren selv må gå ud og slå nogen ihjel i selvforsvar, hvis hans lov skal være gældende. Derfor falder argumentet om, at Muhammed var nødt til at gifte sig med en ung pige for at etablere puberteten som en passende alder for ægteskab.

For det tredje er den muslimske påstand om, at Aisha var et "tidligt udviklet barn", at gøre vold på beviserne. Aisha fortæller selv, at hun legede på en gynge med sine veninder, da hun blev hentet og ført til Muhammeds hus. Hun legede også stadig med dukker. Baseret på beviserne, lyder Aisha som en normal lille pige, ikke som en ung voksen. Desuden giftede Muhammed sig ikke med hende, fordi hun var fremmelig; han giftede sig med hende, fordi han drømte om hende.

For det fjerde er det usandsynligt, at Gud brugte Muhammeds forhold til Aisha til at etablere puberteten som en passende alder for ægteskab, fordi Koranen selv synes at tillade ægteskab med præpubertære piger. Ifølge sura 65:4 må en mand vente tre måneder for at blive skilt fra en kone, der endnu ikke har haft menstruation. Hvis islam tillader en mand at skille sig fra en pige, som ikke er gammel nok til at få menstruation, så følger det, at islam også tillader en mand at gifte sig med en pige, der endnu ikke har haft menstruation. Og hvis Koranen tillader ægteskab med præpubertære piger, så ville Muhammeds ægteskab med Aisha på ingen måde udelukke en sådan praksis. (I en ånd af gavmild fortolkning, er jeg åben over for alternative fortolkninger af Koranen her. Det vil sige - jeg er villig til at lade tvivlen komme muslimer til gode, hvis de kan give en anden rimelig udlægning af denne passage. Baseret udelukkende på 65:4 vil jeg sige, at flere fortolkninger af teksten er mulige. Men hvis vi betragter tidlige muslimske kommentarer til verset, virker den opfattelse, jeg giver ovenfor, stærkest. For at læse disse kommentarer, klik her.)

For det femte søger muslimer efter grunde til at retfærdiggøre Muhammeds forhold til Aisha, fordi de er overbevist om, at alt, hvad Muhammed gjorde, havde et guddommeligt formål bag sig. Når kritikere påpeger Muhammeds utallige drab og snigmord, hævder muslimer, at disse voldelige handlinger var retfærdige. Når kritikere gør opmærksom på omfanget af Muhammeds polygami, eller hans deltagelse i slavehandel, eller hans utallige røverier, [21] baserer muslimer deres svar på den opfattelse, at Muhammed var et enestående moralsk eksempel. Tilsvarende - når muslimer bliver konfronteret med beviserne for Muhammeds seksuelle omgang med Aisha, går de ud fra, at der må have været en grund til det. Derefter opfinder de grunde til Muhammeds adfærd (f.eks. at de andre små piger havde brug for nogen at snakke med om sex), og fremfører disse grunde som et forsvar for Muhammeds moral. Men ikke-muslimer deler ikke denne tillid til Muhammeds moralske fuldkommenhed. Når ikke-muslimer hører om Muhammeds vold, hans grådighed, hans polygami og hans støtte til hustruvold, er vi ikke så hurtige til at sige: "Han må have haft en grund", som muslimer synes at være. Af denne grund lyder muslimske begrundelser for Muhammeds ægteskab med Aisha hule, når de præsenteres som et logisk forsvar for hans handlinger.

Og til slut - muslimske forklaringer på Muhammeds adfærd tager ikke hensyn til de farer, der er forbundet med sex i en ung alder. Mange muslimer hævder, at så snart en ung pige får sin første menstruation, er hun klar til at føde børn. Denne mentalitet, gående ud på "gammel nok til at bløde, gammel nok til at føde", er, bortset fra at være afskyelig, helt forkert. En niårig pige er ikke klar til sex eller børn, heller ikke selv om hun får menstruation tidligere end andre små piger. Så unge børn er stadig i vækst; når de bliver gravide, vil deres kroppe omdirigere næringsstoffer til det udviklende foster, og derved tage tiltrængte vitaminer og mineraler fra de voksende piger. Desuden opstår der ofte komplikationer under unge graviditeter, fordi de unge pigers kroppe simpelthen ikke er klar til at føde.

(For en diskussion af barne-brude, klik her.)

Vesten har erkendt de farer, der er forbundet med unge graviditeter. Muslimske apologeter hævder ofte, at ægteskab med unge piger var almindeligt på bibelsk tid. Dette kan være korrekt, men det er fordi disse ægteskaber var en del af kulturen, ikke fordi Gud godkendte dem. Hvor mange kristne lande har erkendt de potentielle skadevirkninger, som følger af graviditeter blandt unge piger, og har hævet den lovlige alder for ægteskab, bliver muslimske lande ofte forhindret i at indføre sådanne fremskridt på grund af Muhammed. Dette er meget interessant, fordi muslimer ofte hævder, at Muhammed var videnskabeligt oplyst og at Koranen er et videnskabelig mesterværk. [22] I virkeligheden er Muhammeds ægteskab med Aisha til skade for unge piger i hele Mellemøsten og Nordafrika. Farerne er endda blevet bemærket af De Forenede Nationer, som har udstedt følgende rapport i et forsøg på at dæmme op for de praksisser, der støttes af islam:

Traditionelle kulturelle praksisser afspejler værdier og overbevisninger, som indehaves af medlemmer af et fællesskab i perioder, der ofte spænder over generationer. Enhver social gruppering i verden har bestemte traditionelle kulturelle praksisser og overbevisninger, hvoraf nogle er gavnlige for alle medlemmer, mens andre er skadelige for en bestemt gruppe, som f.eks. kvinder. Disse skadelige traditionelle skikke omfatter kvindelig omskæring (FGM); tvangsfodring af kvinder; tidligt ægteskab; de forskellige tabuer eller praksisser, som forhindrer kvinder i at kontrollere deres egen frugtbarhed; ernæringsmæssige tabuer og traditionelle fødselsmetoder; præference for sønner og dens konsekvenser for pigebørns status; drab på pigebørn; tidlig graviditet; og medgift. På trods af deres skadelige karakter og deres krænkelse af internationale menneskerettighedskonventioner, fortsætter sådanne praksisser, fordi de ikke bliver betvivlet og er omgivet af en aura af moralitet i øjnene hos dem, der praktiserer dem.

Barneægteskaber fratager en pige hendes barndom, som er nødvendig for at udvikle hende fysisk, følelsesmæssigt og psykisk. Faktisk påfører tidligt ægteskab pigen et stort følelsesmæssigt pres, da den unge kvinde fjernes fra hendes forældres hjem og føres til hendes mands og svigerforældres. Hendes mand, der altid vil være mange år ældre, vil kun have lidt til fælles med den unge teenager. Det er med denne fremmede mand, hun skal udvikle et intimt følelsesmæssigt og fysisk forhold. Hun er forpligtet til at have samleje, selv om hun fysisk måske ikke er fuldt udviklet.

Helbredsmæssige komplikationer, som følge af tidlige ægteskaber i Mellemøsten og Nordafrika, for eksempel, omfatter risikoen for kejsersnit, lav vægt og underernæring som følge af hyppige graviditeter og amning i den periode i livet, hvor de unge mødre selv er i vækst.

Tidlig graviditet kan have skadelige konsekvenser for både de unge mødre og deres børn. Ifølge UNICEF bør ingen pige blive gravid før en alder af 18 år, fordi hun endnu ikke er fysisk klar til at føde børn. Spædbørn af mødre under 18 år har en tendens til at blive født for tidligt og have lav kropsvægt; disse spædbørn er mere tilbøjelige til at dø i det første år af livet. Risikoen for den unge mors eget helbred er også større. Dårligt helbred er udbredt blandt fattige gravide og ammende kvinder.

I mange dele af ulandene, især i landdistrikterne, bliver piger gift kort efter puberteten og forventes at få børn med det samme. Selv om situationen er forbedret siden begyndelsen af 1980'erne, er de fleste piger i mange områder, som er under 20 år, allerede gift og har børn. Selv om mange lande har hævet den lovlige alder for ægteskab, har dette kun haft ringe indflydelse på de traditionelle samfund, hvor ægteskab og børnefødsler giver "status" til en kvinde.

En yderligere sundhedsrisiko for unge mødre er blokeret fødsel [obstructed labor], der opstår, når barnets hoved er for stort til moderens åbning [fordi moderens bækkenparti ikke er fuldt udvokset, o.a.]. Dette kan fremkalde vesico-vaginale fistler [hul mellem urinblære og skede. Kan også fremkalde recto-vaginale fistler, dvs hul mellem endetarm og skede. Urin hhv. afføring vil så ledes ud gennem skeden, o.a.], især når en utrænet traditionel fødselshjælper urimeligt tvinger barnets hoved ud. [23]

I modsætning til muslimske påstande, er en niårig pige simpelthen ikke klar til samleje eller dets mulige konsekvenser (graviditet, fødsel, amning og opfostring af et barn). Det er unødigt farligt, for et meget sikrere forhold kunne etableres, hvis ægteskabet fandt sted flere år senere, når pigen var kommet ind i sine sene teenageår. Muslimer kan reagere på dette ved at argumentere: "Men Aisha blev aldrig gravid, så intet af dette betyder noget." Men det betyder noget. Hvert år bliver talrige unge piger, der stadig leger med dukker, tvunget til at leve sammen med meget ældre mænd. Hvis disse mænd blev udfordret, ville de ikke reagere ved at sige: "Men det er en del af arabisk kultur." I stedet ville de svare: "Det kan ikke være forkert, fordi Muhammed gjorde det." Med andre ord - selv om vi går ind på den bizarre påstand om, at Aisha på en eller anden måde var klar til sex og ægteskab, så er de fleste niårige piger ikke klar til sex og ægteskab. Men til denne dag er barneægteskaber en fortsat praksis i mange muslimske lande, hovedsagelig fordi muslimer holder Muhammed op som deres højeste forbillede.

FJERDE MUSLIMSKE FORSVAR: Den gennemsnitlige levetid på Muhammeds tid var så lav, at folk var nødt til at gifte sig unge.

Osama Abdallah hævder, at Muhammeds ægteskab med Aisha var forståeligt, fordi folk i Muhammeds dage var nødt til at gifte sig tidligt:

Livet for 1400 år siden var meget hårdt i den alt for varme ørken. Så vidt jeg ved, var den gennemsnitlige levetid dengang 50 år. Folk plejede at dø af alle mulige sygdomme. Begge forældre til Profeten Muhammed (fred være med ham) for eksempel, døde en naturlig død, før han overhovedet lærte dem at kende. [24]

Efter denne opfattelse - da folk kunne dø når som helst i den "varme ørken", blev de gift i en meget tidlig alder for at sikre, at de havde så mange år sammen som muligt.

SVAR: Muhammed var allerede mere end halvtreds år gammel, da han fuldbyrdede sit ægteskab med Aisha, så for ham var der ikke behov for at gifte sig med så ung en pige.

Abdallah påstand kan give mening, hvis Muhammed havde været ni eller ti år gammel, da han giftede sig med Aisha. Men islams Profet var allerede langt oppe i årene. Han var langt tættere på døden end nogen ung kvinde, han kunne gifte sig med, så hvorfor ikke gifte sig med en ung kvinde i stedet for en ung pige? Hvorfor ikke gifte sig med en fuldt udviklet 20-årig i stedet for en lille pige, der legede på en gynge? Ved at gifte sig med Aisha da hun var så ung, fordømte Muhammed hende i realiteten til et liv i enkestand, for Koranen forbød Muhammeds enker at gifte sig igen (33:53). Ud over alt dette, så ignorerer Abdallahs argument kendsgerningerne. Muhammed giftede sig ikke med Aisha, fordi den gennemsnitlige levetid var halvtreds år, men han giftede sig derimod med hende, fordi (1) han havde drømt om hende, og (2) fordi han havde magt til at overtale Abu Bakr til at give ham sin datter i ægteskab.

FEMTE MUSLIMSKE FORSVAR: Andre folk har også gjort det - selv kristne!

Abdallah bruger også forsvaret: "Alle gør det, altså er det i orden":

Ikke alene var det en skik i det arabiske samfund at forlove/gifte sig med en ung pige, det var også almindeligt i det jødiske samfund. Tilfældet Maria, Jesu moder kommer én i hu. Ifølge ikke-bibelske kilder var hun mellem 11 og 14 år gammel, da hun undfangede Jesus. Maria var allerede "forlovet" med Josef, før hun undfangede Jesus. Joseph var en meget ældre mand. Derfor var Maria yngre end 11-14 år gammel, da hun blev "forlovet" med Joseph. Vi muslimer ville aldrig kalde Joseph en børnelokker, eller omtale Bibelens "Helligånd", der gjorde Maria gravid, som en "voldtægtsforbryder" eller "ægteskabsbryder." [25]

SVAR: Udover at begå en "tu quoque" fejlslutning, får dette forsvar slet ikke fat i kritikken mod Muhammed.

Tu quoque er en type fejlslutning, der forsøger at ignorere en kritik ved at påpege hykleri, fundet hos kritikeren. Antag for eksempel, at jeg er en tyv. En dag griber jeg én, der er i færd med at stjæle min bil og jeg råber: "Stop tyven!" Hvis personen, der stjæler min bil, så vender sig mod mig og siger: "Men du er også en tyv, derfor er det ikke forkert af mig at stjæle," vil han begå tu quoque fejlslutning.

Muslimer er stærkt afhængige af tu quoque. Når folk kritiserer islam for terrorisme, er det almindeligt at høre muslimer sige: "Men amerikanere dræber arabere!" som om dette var et meningsfuldt svar på anklagen. Og når nogen siger: "Se på alle de mennesker, Muhammed dræbte," kan muslimer svare ved at sige: "Men mennesker blev også dræbt i Bibelen."

At sige, at Joseph giftede sig med en ung pige i Bibelen, gør intet for at løse problemet med Muhammeds ægteskab med Aisha. I bedste fald ville et sådant forsvar kun vise, at kristne er inkonsekvente. Men i virkeligheden viser det muslimske forsvar ikke engang dette, fordi deres sammenligning af flere grunde ikke holder.

For det første er der ingen reelle historiske data, der fortæller om Marias alder, da hun blev gift med Joseph. Sandt nok var hun efter tidens skik formentlig temmelig ung, måske så ung som tolv eller tretten. Men da vi ikke har historiske referencer til hendes alder, kan vi ikke udelukke muligheden af, at Maria var tyve år gammel. Pointen her er denne: Folk kritiserer Muhammeds ægteskab med Aisha baseret på, hvad vi ved (dvs. at Aisha var ni år gammel), hvorimod muslimers svar er baseret på, hvad vi ikke ved (dvs. Marias alder).

For det andet må vi ikke glemme, at tretten år gammel er meget forskellig fra ni år gammel. Niårige piger har typisk ikke fået menstruation. I bedste fald kan en så ung pige være trådt ind i pubertetens begyndende faser. En trettenårig pige, på den anden side, kan være nået til slutningen af puberteten. Selv om vi altså giver Maria en ung alder, vil der stadig være en verden til forskel mellem hende og Aisha.

For det tredje synes muslimske apologeter at overse det faktum, at Josef ikke er standarden for moralitet i kristendommen. Når kritikere peger på Aishas alder, argumenterer de noget lignende som følger: "I prøver at fortælle mig, at Muhammed var det største moralske eksempel til alle tider, og at jeg skal tro alt, hvad han siger? Jeg kan ikke tro, at en person, der havde sex med en lille pige, var den største mand nogensinde." Mere enkelt sagt er Muhammed grundlæggende for islam. Hvis der er et problem med Muhammed, er der et problem med islam. Hvis Muhammed var umoralsk, så bliver det svært at tage hans lære alvorligt. Derfor giver det ingen mening for en muslim at sige: "Joseph giftede sig også med en ung pige." Joseph er ikke grundlæggende for kristendommen. Hvis en gammel tekst blev fundet i morgen, og denne gamle tekst beviste, at Josef var en tyv og en morder, så ville dette ikke påvirke kristendommen på nogen måde, fordi kristne ikke anser ham for at være en profet, eller overbringer af en åbenbaring, eller selv en vigtig figur i kristendommen. Så hvis muslimer ønsker at vise, at kristne er inkonsekvente, så må de vise, at Jesus eller Peter eller Paulus, eller en anden central person for kristendommen, gjorde de ting, som Muhammed gjorde. Heldigvis var Jesus uden synd og apostlene levede eksemplariske liv, da de først havde forpligtet sig til Jesus.

Internettet er fyldt med eksempler på muslimers reaktioner af denne art. Muslimske hjemmesider gør hele tiden opmærksom på, at piger bliver gift unge i forskellige lande og at disse unge piger til tider føder børn. Ingen tvivler på dette. Problemet er, at dette ikke har noget at gøre med, om hvorvidt ægteskab med en niårig pige er moralsk acceptabelt for en mægtig profet. Det forhold, at muslimer er tvunget til at ty til et alle-gør-det-forsvar viser, at de er løbet tør for ammunition.

VURDERING: Selvom beviserne ikke er stærke nok til at fordømme Muhammed som en "pædofil," er hans seksuelle forhold til Aisha uacceptabelt.

Muhammed er blevet beskyldt for pædofili i talrige skrifter, prædikener og samtaler. Vi har set, at de tidligste muslimske traditioner giver støtte til dette synspunkt. Men beviserne, der bærer anklagen for pædofili, er måske for spinkle til at retfærdiggøre en så hård konklusion. Vi ved, at Muhammed havde et seksuelt forhold til en ung pige og at dette var forkasteligt. Men vi må tage kulturelle forskelle i betragtning, hvis vi vil give en nøjagtig vurdering af en persons karakter. I Muhammeds samfund var samleje acceptabelt, når en pige nåede menstruationen og Muhammed kan have ventet til Aisha nåede denne alder. (Bemærk: Der er ingen gode historiske beviser for, at Muhammed ventede til Aisha at nåede menstruationen. Men jeg tror det er vigtigt så vidt muligt at være generøse i vores fortolkninger, så jeg er villig til at gå med til, af hensyn til argumentet, at Aisha havde nået puberteten.)

På samme måde har vi heller ikke tilstrækkelig information til at kalde Muhammed for en "pervers". Skønt Muhammeds seksuelle handlinger kan virke forskrækkende, så ved vi ikke nok om karakteren af disse handlinger til at fordømme ham som en seksuel afviger eller et seksuelt rovdyr.

Ikke desto mindre er muslimer for hurtige til at affærdige Muhammeds forhold til Aisha. Vi kan ikke bare ignorere en profets ægteskab med en niårig pige. Muslimer ser Muhammed som det højeste eksempel på moralsk liv, men hans ægteskab med Aisha er i konflikt med denne opfattelse. Hvis de ønsker at fremhæve Muhammed som en moralsk standard, bliver muslimer nødt til at affinde sig med de mange tvivlsomme ting Muhammed gjorde, såvel som disse handlingers frygtelige konsekvenser.

Der er en enkel, men meget eksplicit, måde, hvorpå man kan vurdere betydningen af Muhammeds ægteskab med Aisha. Man kan begynde med at forsøge at danne et mentalt billede af en moralsk fuldkommen mand. For muslimer vil dette omfatte alle de ting, de har lært om Muhammed. Ifølge deres billede er han venlig, gavmild, tålmodig, ydmyg og troværdig. Han beskytter forældreløse og enker, udholder forfølgelse, hjælper de trængende og fremmer retfærdighed. Han beder trofast, faster regelmæssigt og adlyder Gud i alt. Han er loyal over for sine venner og tålmodig med sine fjender. Han giver aldrig efter, når han fristes af det onde. Nu må vi forestille os denne samme mand i et rum med en lille uskyldig pige. Han tager hendes dukke væk, lægger sig oven på hende og fører sin penis ind i hende. Hun ved ikke, hvad der sker, fordi hun er for ung til at vide meget om sex. Bange og forvirret græder hun på grund af smerten og blødningerne på hendes seng, men hun forsøger at være stille af respekt for sin nye mand, der til gengæld bringer hendes liv i fare.

Hvis et menneske er i stand til at fastholde den samme vision af moralsk fuldkommenhed gennem hele denne beskrivelse, kan han være i besiddelse af den tro, der er nødvendig for at være muslim. Men hvis hans vision om den perfekte mand er i modstrid med, hvad Muhammed gjorde ved så mange lejligheder, vil han være nødt til at se andre steder hen efter et ideelt menneske.

Noter

[1] Maulana Muhammad Ali, Muhammad the Prophet (St. Lambert: Payette and Sims, 1993), pp. 183-184.

[2] Sahih Al-Bukhari, Dr. Muhammad Matraji, overs. (New Delhi: Islamic Book Service, 2002), Nummer 5133. Se også 5134.

[3] Ibid., Nummer 3896.

[4] Ibid., Nummer 5158.

[5] Sahih Muslim, Abdul Hamid Siddiqi, overs., Nummer 3310.

[6] Ibid, Nummer 3311.

[7] Sahih Al-Bukhari, Nummer 3895. Se også Nummer 5078.

[8] Ibid., Nummer 5081.

[9] Ibid., Nummer 3894.

[10] Ibid., Nummer 5160.

[11] Koranen befaler ægtemænd at behandle deres koner ligeligt (4:3), en befaling, Muhammed klart overtrådte. Det samme vers forbyder selvfølgelig også mænd at gifte sig med mere end fire kvinder, men Muhammed modtog en åbenbaring, der fritog ham fra denne lov (33:50).

[12] Ibid., Nummer 2581.

[13] Ibid., Nummer 2967.

[14] Ibid., Nummer 6130.

[15] Professor Maqsood Jafri, "On The Character of Prophet Muhammad (PBUH)."

[16] Abdur Rahman Squires, "The Young Marriage of Aishah."

[17] Abul A’la Mawdudi, Towards Understanding Islam (Islamic Circle of North America, 1986), pp. 53, 56.

[18] Sahih Muslim, Note 1860 (p. 716).

[19] Squires, "The Young Marriage of Aishah."

[20] Ifølge Koranen: "Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor." (4:34)

[21] For referencer, se "Islam Beheaded."

[22] For mere om dette, se "Talking Ants and Shrinking Humans."

[23] Office of the High Commissioner for Human rights, Fact Sheet No. 23, "Harmful Traditional Practices Affecting the Health of Women and Children." Selve rapporten er meget længere ende de udvalg, der er citeret her.

[24] Se http://www.answering-islam.com/aisha.htm

[25] Ibid.

---

Oversættelse: Bombadillo