Mount Everest er meget større end min tommelfinger. Alligevel kan jeg dække hele bjerget ved blot at placere min tommelfinger foran øjet. Dette er en optisk illusion skabt af mit perspektiv som iagttager. Fordi min tommelfinger er meget tættere på mig end Mount Everest, kan jeg få det til at se ud som om min tommelfinger er større. På samme måde ser solen og månen ud til at have nøjagtig den samme størrelse set fra jorden, men det er kun fordi vi er meget tættere på månen. Hvis vi skulle rejse til månen, ville vi være endnu tættere på, og den ville se meget større ud end solen. Alligevel ændrer intet af dette det faktum, at solen er millioner af gange større end månen, og at Mount Everest er millioner af gange større end min tommelfinger.

Mange muslimer er overbevist om, at islam understøttes af en lang række historiske og videnskabelige data. Kristne er lige så overbeviste om at beviserne, når de undersøges korrekt, er på kristendommens side. Muslimer og kristne kan ikke begge have ret, så det ser ud til, at mindst en af grupperne ser noget, der er analogt med en optisk illusion. Måske er beviset for kristendommen i virkeligheden ikke større end min tommelfinger, mens beviset for islam står langt væk i horisonten. Eller måske er islam, ligesom månen, kun i stand til at formørke kristendommens lys, fordi muslimer ser alt fra en ekstremt forudindtaget position.

Historisk set er der fremsat snesevis af argumenter til støtte for islam og kristendom. Med skepticismens komme i Vesten er denne overflod af argumenter vokset, da både religiøse og verdslige trossystemer har konkurreret om æren af at være "Det Mest Fornuftige System". Fordi der er så mange argumenter, kan interesserede søgere nogle gange gå fortabt i søgningen, og opgaven at træffe afgørelse mellem to konkurrerende systemer kan synes håbløst vanskelig.

En mulig metode til at skære igennem denne vanskelighed er at finde det mest overbevisende argument for hvert af de pågældende systemer og at analysere disse argumenter omhyggeligt. For at sammenligne beviserne for islam og kristendom kunne vort første skridt således være at undersøge det stærkeste argument for islam og sammenligne det med det stærkeste argument for kristendommen. Denne teknik præsenterer os for noget af et "opgør" mellem verdens to største (efter antal) religiøse systemer.

Islams centrale apologetiske element har altid været Koranen. Et af de mest populære moderne argumenter for Koranens inspiration er dens formodede videnskabelige nøjagtighed. Dette er dog et moderne argument, og det er fuldt af huller. Fx hævdede Muhammed (1) at stjerner i virkeligheden er missiler, der bruges af engle til at skyde dæmoner, (2) at menneskelige embryoner gennemgår en fase med "blod-størkning", (3) at folk plejede at være 90 fod høje, (4) at solen går ned i en pøl af mudret vand og (5) at myrer kan tale. (For mere om dette emne, se "Talende myrer og skrumpende mennesker.") På grund af de rigelige mængder af videnskabelige unøjagtigheder i Koranen og hadith er det muslimske argument for videnskabelig præcision ikke overbevisende.

Der er dog et andet argument for koranisk inspiration. Muslimer hævder undertiden, at Koranen er så mesterligt skrevet, så strålende og ærefrygtindgydende i alle detaljer, at den kun kunne være kommet fra Gud. Faktisk kommer dette argument fra Koranen selv:

"Tvivler I på det, som Vi har sendt ned til Vor tjener, så kom med en sura magen til, og indkald de vidner, I har, ud over Allah, hvis I siger sandheden!" (Koranen 2:23) [1]

"Denne Koran kunne ingen finde på foruden Allah; men den kommer fra alverdens Herre til bekræftelse af det, der var før den, og som en nøjagtig fremlæggelse af Skriften; derom hersker der ingen tvivl. Eller siger de: 'Han har fundet på den!'? Sig: 'Så kom med en sura magen til, og påkald blot foruden Allah, hvem I kan, hvis I siger sandheden!'" (Koranen 10:37-38) [2]

"Sig: 'Hvis menneskene og djnnerne slog sig sammen om at fremstille noget i lighed med denne Koran, så kunne de dog ikke lave noget, der lignede den, ikke engang, hvis de hjalp hinanden.'" (Koranen 17:88) [3]

Med andre ord, hvis du ikke kan skrive noget, der er så godt som et kapitel i Koranen, skal du holde op med at tvivle og acceptere den som Allahs guddommelige ord. Efter min mening er dette islams stærkeste argument. Mange muslimer kan være uenige, men da dette er argumentet, som Muhammed selv brugte, bør muslimer have stor respekt for det (dvs. muslimer bør respektere Muhammeds ræsonnement mere end deres eget). Derudover, som vi kan se i de netop citerede vers, er dette argumentet, som muslimer er befalet at bruge, når islams gyldighed udfordres af ikke-troende. Hvis vi antager, at Muhammed var Guds største profet, så kan vi også antage, at han vidste hvilket argument, der er islams stærkeste.

Ved vurdering af argumenter er det ofte en hjælp at sætte dem ind i den passende logiske form. I islams tilfælde (som i kristendommens) kan det centrale argument sættes ind i et syllogistisk mønster kendt som modus ponens. [4] Når det sættes ind i dette mønster, bliver islams stærkeste argument følgende syllogisme:

Præmis 1: Hvis ikke-troende ikke kan producere noget, der kan sammenlignes med et kapitel i Koranen, så må det være fra Gud.
Præmis 2: Ikke-troende kan ikke producere noget, der svarer til et kapitel i Koranen.
Konklusion: Derfor må Koranen være fra Gud.

Et arguments syllogistiske form er ofte nyttig, idet den giver os mulighed for at undersøge hvert af præmisserne individuelt, så vi kan vide, om konklusionen virkelig er blevet fastslået. Ved at anvende denne metode på det muslimske argument ser vi, hvor dårlig islams sag virkelig er. Overvej den første præmis: "Hvis ikke-troende ikke kan producere noget, der kan sammenlignes med et kapitel i Koranen, så må det være fra Gud." Det muslimske kriterium til bestemmelse af guddommelig inspiration i en tekst er tilsyneladende det betagende ved dens litterære stil. Bemærk at dette svarer til at sige: "Hvis du ikke kan producere digte som T.S. Eliot eller skuespil som Shakespeare eller bøger som Charles Dickens, så er du nødt til at indrømme, at disse værker kommer fra Gud." Sådan en påstand virker latterlig, men dette er præcist, hvad muslimer hævder, når det drejer sig om Koranen.

Det muslimske arguments første præmis er altså falsk (medmindre vi er åbne for tanken om, at alle verdens store forfattere og digtere modtog deres værker fra Gud). Der ser ikke ud til at være nogen direkte forbindelse mellem litterær stil og guddommelig oprindelse. Derfor, da et af præmisserne for det muslimske argument er falsk (eller i det mindste umulig at fastslå), så må hele argumentet afvises.

Den anden præmis er lige så problematisk. Præmis 2 siger: "Ikke-troende kan ikke producere noget, der svarer til et kapitel i Koranen." Mange mennesker har aldrig så meget som åbnet en Koran, så jeg vil gengive fire på hinanden følgende kapitler her. (Ja, disse kapitler er ekstremt korte.)

"Vi har skænket dig overflod, så bed til din Herre og giv slagtoffer! Den, der hader dig, får intet afkom." (Koranen 108:1-3) [5]

"Sig: 'I vantro! Jeg tilbeder ikke den, som I tilbeder, og I tilbeder ikke den, som jeg tilbeder. Jeg vil ikke tilbede den, som I tilbad, og I vil ikke tilbede den, som jeg tilbeder. I har jeres religion, og jeg har min.'" (Koranen 109:1-6) [6]

"Når Allahs hjælp kommer, og sejren, og når du ser menneskene i flokke træde ind i Allahs religion, lovpris da din Herre, og bed Ham om tilgivelse! Han er fuld af tilgivelse." (Koranen 110:1-3) [7]

"Måtte Abū Lahabs hænder forgå! Måtte han forgå! Hans ejendom og det, som han har erhvervet sig, nytter ham intet. Han skal brænde i en flammende ild, og hans hustru, som brændebærerske, om hendes hals er der et reb af palmefibre." (Koranen 111:1-5) [8]

Her har vi fire af Muhammeds sura'er, som ifølge Koranen skulle være højt hævet over alt andet, der nogensinde er skrevet. Men er der noget mirakuløst på færde her? Er der noget, så utroligt unikt i disse passager, at ethvert fornuftigt menneske vil blive tvunget til at anerkende deres overnaturlige oprindelse? Nej, der er ikke. Disse er ord, der kunne have været skrevet af næsten enhver anden. Faktisk er det mest unikke ved disse passager, at sproget er usædvanligt jævnt og almindeligt (i betragtning af, hvad der hævdes om dem).

Muslimer kan her svare ved at hævde, at disse passager er engelske/danske oversættelser af Koranen, og at Koranens mirakuløse natur kun kan ses på det originale arabiske. Dette tvinger os imidlertid til at konkludere, at Koranen kun er mirakuløs på grund af dens litterære stil, ikke på grund af dens indhold. Koranens indhold og betydning kan oversættes til andre sprog; litterær stil er sværere at bevare i oversættelse. Hvis Koranen kun er exceptionel i sin stil og ikke i sin betydning, er vi tilbage ved Shakespeare og Dickens. Hvorfor betragter muslimer ikke andre velskrivende forfatteres værker som guddommeligt inspirerede?

Et andet problem med det muslimske svar er, at talrige værker, der både er meningsfulde og velskrevne, er blevet oversat til engelsk/dansk fra andre sprog, og alligevel har de bevaret disse træk. Overvej følgende kapitel taget fra Bibelen. Apostlen Paulus siger:

"Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden." (Paulus' Første Brev til Korintherne 13:1-13) [9]

Paulus' ord er både smukke og meningsfulde, selv efter at de er oversat fra græsk. Faktisk kan man argumentere for, at denne passage er bedre end de kapitler, jeg citerede fra Koranen, for den er langt mere meningsfuld, og den er veltalende selv efter oversættelse. Men ingen kristen apologet ville bruge dette som et argument, da argumenter baseret på litterær stil i sig selv er svage (som vi har set). [10]

Så islams legitimitet står og falder primært med en syllogisme med to falske præmisser. Det er svært at forestille sig, hvordan folk på nogen måde kunne blive overbevist af et sådant argument, men alligevel er islam vokset dramatisk gennem de sidste tretten århundreder og er i øjeblikket den næststørste religion i verden. Den største er kristendommen, som bygger på et andet argument.

Ved talrige lejligheder forudsagde Jesus, at han ville opstå fra de døde:

"Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag." (Matthæusevangeliet 16:21) [11]

"Mens de færdedes i Galilæa, sagde Jesus til dem: 'Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og han skal opstå på den tredje dag.' Og de blev meget bedrøvede." (Matthæusevangeliet 17:22-23) [12]

"Da Jesus gik op til Jerusalem, tog han undervejs de tolv disciple til side og sagde til dem: 'Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå.'" (Matthæusevangeliet 20:17-19) [13]

Jesus forudsagde også sin opstandelse, da hans fjender udfordrede ham til at give et tegn:

"Jøderne sagde da til ham: 'Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?' Jesus svarede dem: 'Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.'" (Johannesevangeliet 2:18-19) [14]

Jesu tilhørere forstod senere, at templet han talte om, var hans eget legeme. [15]

Derudover brugte apostelen Paulus Jesu opstandelse som bevis på sandheden af det kristne budskab. I Apostlenes Gerninger 17 siger Paulus, at Gud "har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham [Jesus] opstå fra de døde." [16] Hvis vi sætter dette argument ind i logisk form, når vi frem til følgende:

Præmis 1: Hvis Jesus rejste sig fra de døde, var hans budskab fra Gud.
Præmis 2: Jesus rejste sig fra de døde.
Konklusion: Derfor var hans budskab fra Gud.

Hvor Muhammed hævdede, at bemærkelsesværdig litterær stil er bevis på guddommelig inspiration, så fastholdt Jesus og Paulus, at opstandelse er bevis på guddommelig inspiration. Sandheden af den første præmis for det kristne argument virker selvindlysende. Man kan gøre indsigelse ved at påpege, at Jesus opvakte mennesker fra de døde, og at vi ikke konkluderer, at disse mennesker havde budskaber fra Gud. Men dette går glip af pointen. I modsætning til de andre mennesker, der blev opvakt fra døden, fremsatte Jesus nogle ekstraordinære påstande om sig selv, hvoraf nogle endda er indrømmet af muslimer. [17] Jesus forudsagde også, at han ville rejse sig fra de døde som bevis på sine påstande, og hans forudsigelse blev til virkelighed. [18] Så spørgsmålet for os er: "Ville Gud vække en kætter fra de døde?" Jeg tror, at muslimer og kristne er enige i, at det ville han ikke. Så hvis Jesu påstande ikke var kætteri, hvad var de så? De må have været sande. Den første præmis giver derfor mening i lyset af det, vi ved om Gud.

Dette bringer os til den anden præmis: "Jesus rejste sig fra de døde." Til forskel fra den første præmis er denne ikke selvindlysende. Den er snarere et spørgsmål om historisk efterforskning. Det interessante er, at det historiske bevis for Jesu opstandelse er usædvanligt godt. Når det drejer sig om Jesu død og opstandelse, er der en række historiske kendsgerninger, som, når de kombineres, kun kan forklares med Jesu fysiske opstandelse fra de døde. Overvej følgende liste over historiske kendsgerninger udarbejdet af dr. Gary Habermas:

"(1) Jesus døde på grund af korsfæstelsens brutalitet og (2) blev derefter begravet. (3) Hans død fik disciplene til at miste håbet og synke ned i fortvivlelse. (4) Selv om det ikke anerkendes på samme niveau som de andre fund her, synes de fleste forskere at antage,
at graven, hvori Jesus blev begravet, blev fundet tom bare et par dage senere.

Kritiske lærde erkender endda, at (5) disciplene derefter havde virkelige oplevelser, som de mente var konkrete tilsynekomster af den opstandne Jesus. (6) Disse oplevelser forvandlede disciplene fra at være ængstelige tilhængere, der var bange for at identificere sig med Jesus, til at være dristige forkyndere af hans død og opstandelse, og endda være villige til at dø for denne tro. (7) Dette opstandelsesbudskab var centralt i den tidlige kristne forkyndelse og (8) blev især forkyndt i Jerusalem, hvor Jesus var død kort forinden.

I overensstemmelse hermed (9) blev den kristne kirke grundlagt og voksede, (10) med søndag som den primære tilbedelsesdag. (11) Jakob, Jesu skeptiske bror, blev omvendt, da han mente, at han også så den opstandne Jesus. (12) Saul af Tarsus, den berømte forfølger af kirken, blev kristen et par år senere efter en oplevelse, som han på samme måde mente at være en tilsynekomst af den opstandne Jesus." [19]

Næsten alle de ovennævnte fakta indrømmes af næsten alle lærde, uanset teologisk baggrund. Bemærk, at mens den muslimske position ikke kan forliges med historiens kendsgerninger, så passer kristendommen perfekt. Vi kunne udforske dette spørgsmål meget mere grundigt, men at gøre det ville være udenfor rammerne af denne artikel. Pointen er, at mens islams bedste argument er baseret på to falske præmisser, er kristendommens vigtigste påstand baseret på en selvindlysende præmis og en anden præmis, der kan undersøges historisk. Dette betyder, at vi kan vide, gennem en omhyggelig undersøgelse af beviserne, om kristendommen er sand. Alligevel har islam absolut intet, der ligner et sådant argument. Derfor bliver enhver, som er interesseret i at have et tro-system, der understøttes af beviser, nødt til at overveje kristendommen, for den kristne tro har, ved at erklære sig baseret på en historisk begivenhed, åbnet sig for en sådan efterforskning. Desuden vil de, der leder efter en fornuftig tro, helt sikkert blive nødt til at lede et eller andet sted udenfor islam. Om man kan lide det eller ej, så har islam ikke noget stærkt argument i sine rækker og vil derfor altid tabe i et opgør med kristendommen.

Når det drejer sig om bevis, er Jesu opstandelse apologetikkens Mount Everest. Muslimer ignorerer ofte dette bevis, men kun fordi de er så tæt på islam, at kristendommen synes lille i sammenligning. Muslimer lever på halvmånen, og den virker stor for dem, meget større end Guds Søn, hvis blændende stråleglans fylder universet. Men ikke desto mindre: denne optiske illusion, forårsaget af det islamiske perspektiv, ændrer ikke på kendsgerningerne. Jesus fra Nazaret døde på korset for vores synder og rejste sig fra de døde, og således beviste, at det kristne budskab er sandt. Desværre, mens beviserne for kristendommen trænger fremad, er mange muslimer på vej væk fra sandheden, så hurtigt de kan. Med Koranen i passagersæderne ser de på Jesus i deres bakspejle og tænker: "Nå, han er ikke særligt stor." Men de skal være forsigtige. GENSTANDE I SPEJLE KAN VÆRE TÆTTETE PÅ, END DE VIRKER.

Noter

Muslimske apologeter kommer med flere andre problematiske argumenter til forsvar for islam. For et svar på den muslimske påstand om, at Bibelen omtaler Muhammed, se "Muhammad in the Bible? " For et svar på argumentet om islams "mirakuløse" udbredelse, se "Tab ikke hovedet!" For et svar på muslimske argumenter om Muhammeds moralske overlegenhed, se "Islam halshugget." For et svar på argumentet om Koranens uændrede bevarelse, se "Textual Variants of the Qur’an."

[1] Koranen 2:23. Alle koran-citater i det følgende er taget fra Ellen Wulffs danske oversættelse (Forlaget Vandkunsten, 2006), dog således, at "Gud" er erstattet med "Allah".

[2] Ibid., 10:36-37.

[3] Ibid., 17:88.

[4] Modus ponens har følgende form:

Hvis A, så B.
A.
Derfor, B.

For eksempel:

Hvis det er en kat, så er det et pattedyr.
Det er en kat.
Derfor, det er et pattedyr.

[5] Koranen, sura 108.

[6] Ibid., sura 109.

[7] Ibid., sura 110.

[8] Ibid., sura 111.

[9] 1 Korintherbrevet 13:1-13.

[10] For mere om Koranens formodede mirakuløse natur, se: "Is the Qur’an Miraculous?"

[11] Matthæus 16:21. Alle danske bibelcitater er taget fra den autoriserede 1992-udgave.

[12] Matthæus 17:22-23.

[13] Matthæus 20:17-19.

[14] Johannes 2:18-19.

[15] Se Johannes 2:21-22.

[16] Apostlenes Gerninger 17:31.

[17] Muslimer medgiver, at Jesus blev født af en jomfru, at han levede et liv uden synd, at han udførte mirakler, og at han var Messias.

[18] Derudover, skønt Jesus opvakte andre mennesker fra de døde, var disse ikke rigtige "opstandelser". En opstandelse er en permanent begivenhed, hvor Gud overnaturligt opvækker en person i al evighed. I modsætning hertil vendte de mennesker, som Jesus opvakte fra døden, tilbage til deres normale liv, for senere at dø igen.

[19] Habermas, Gary og Miethe, Terry, Why Believe? God Exists! (Joplin: College Press, 1998), p. 262-263. For en mere fuldstændig behandling af genopstandelsen, se Habermas, Gary og Licona, Michael, The Case for the Resurrection of Jesus (Grand Rapids: Kregel Publications, 2004).

---

Oversættelse: Bombadillo