Forvis dem til deres senge og pisk dem!
Muhammeds lave opfattelse af kvinder
Af David Wood
Oversættelse af: Banish Them to Their Beds and Scourge Them!
Kilde: answering-islam.org
Udgivet på myIslam.dk: 20. april 2012

Hvis intet andet er nævnt, er alle koran-citater i det følgende taget fra Ellen Wulffs danske oversættelse (Forlaget Vandkunsten, 2006), dog således, at "Gud" er erstattet med "Allah".

Kvinders stilling i den arabiske verden er en kilde til hyppig kritik mod islam. Kvinder i Vesten har fæstnet blikket på polygami, slør og andre uligheder i muslimske lande og er bekymrede over den hurtige udbredelse af islam. Når vestlige kritikere kommer med beskyldninger om, at islam prædiker kvinders underlegenhed, så hævder muslimer ofte, at enhver ulighed mellem mænd og kvinder er et resultat af kulturelle forskelle, snarere end af islamisk lov:

Koranen stadfæstede en ny status for kvinder og gav dem rettigheder, de tidligere kun kunne have drømt om i Arabien; så hvorfor det tilsyneladende misforhold mellem hvad der engang var og hvad der nu synes at være? Svaret ligger i den forringelse af grundlæggende islamisk dannelse, der fandt sted i den muslimske verden efter katastroferne med de mongolske invasioner og korstogene fra det ellevte til det trettende århundrede (...). Kulturer, der opstod siden da, har været præget af sædvane og lokale kulturelle tilbøjeligheder mere end af ægte islamiske værdier. [1]

Behandlingen af kvinder i den muslimske verden er altså resultatet af korstogene og de mongolske invasioner. Hvis det ikke var for de kristne og mongolerne, ville muslimske kvinder stadig nyde den fremtrædende status, som blev givet dem af Muhammed.

Muslimske apologeter har gjort et fremragende stykke arbejde med at overbevise folk om, at Muhammed var en forkæmper for kvinders rettigheder. Argumenter for Muhammeds frigørelse af kvinder har faktisk overbevist nogle om, at "Muhammed sandsynligvis var den største forkæmper for kvinders rettigheder, verden nogensinde har set." [2] Muslimske skrifter vrimler med beskrivelser af Muhammeds forbedringer af forholdet mellem kønnene:

Så langt tilbage som i det syvende århundrede af den kristne æra, afskaffede islam den forfærdelige praksis med drab på pigebørn, der var udbredt blandt de hedenske arabere; gav klare retningslinier, der førte til begrænsning af polygami; tæmmede de ubegrænsede rettigheder, som mænd havde over deres koner; og gav kvinden både åndelig og materiel ligestilling med manden. [3]
Den arabiske menneskerettighedssituation var helt tilbagestående, selv for datiden. Kvinder havde meget få rettigheder. En kvinde blev en mands ejendom ved ægteskab, og ingen kvinde kunne afslå en ægtemand, udpeget af hendes far. Hustruvold var hæmningsløst, uden mulighed for at søge hjælp. Efter sin mands død kunne en kvinde blive arvet af sin søn og gjort til sin søns kone. Barnemord, hvor nyfødte piger blev levende begravet i sandet, var ret almindeligt i et samfund, der betragtede overskud af kvinder som en byrde. Kvinder havde ingen ret til skilsmisse eller nogen veldefineret arveret og slet ingen politisk stemme. En mand kunne skille sig fra hende uden grund og efterlade en kvinde uden midler; og der var ingen grænse for antallet af koner, en mand kunne have, eller regler for, hvordan hver enkelt skulle behandles (...). Arabisk sædvane havde altid dikteret, at kvinder ikke skulle have nogen offentlig rolle i religiøse eller politiske aktiviteter. At mænd i alle henseender var overlegne i forhold til kvinder var også en bredt accepteret opfattelse. Muhammed ændrede denne opfattelse ved at hævde, at mænd og kvinder på alle områder var lige for Gud (...). At undersøge beretningerne om Muhammed og hans mission er at få en ny respekt for de forbedringer, han indførte i både mænds og kvinders liv. [4]
Koranen forsynede kvinder med eksplicitte rettigheder til arv og ejendom; pligt til at vidne for en domstol; og retten til skilsmisse. Den gjorde eksplicit forbudet mod brug af vold mod pigebørn og kvinder, såvel som mod tvang i ægteskab og samfundsanliggender (...). Kvinder var i lige høj grad ansvarlige for at sikre, at alle den enkeltes og samfundets religiøse pligter blev opfyldt m.h.t. straf for sociale, kriminelle og moralske overtrædelser. De fik også lige muligheder for at opnå den ultimative velsignelse: Paradiset og Allahs nærhed, hvis de med alle deres midler stræbte efter at 'tillade, hvad der er godt og forbyde, hvad der er ondt'. [5]

Selv om det er sandt, at Muhammed i nogle henseender hævede arabiske kvinders status, [6] så må vi ikke lade dette faktum skygge for visse andre forhold, nemlig (1) at Muhammed tillod ægtemænd at slå deres koner, (2) at han gentagne gange erklærede kvinders intellektuelle evner som værende underlegne, (3) at han lærte, at kvinders udsigter i livet efter døden er meget dystre, og (4) at det, ifølge Muhammed, er acceptabelt for mænd at voldtage deres kvindelige fanger. Når de kombineres med de ovenstående passager, der beskriver Muhammeds gavnlige indvirkning på samfundet, giver disse fire kendsgerninger os mulighed for at opnå et mere nøjagtigt og velafrundet billede af Muhammeds syn på kvinder.


Fire kendsgerninger

Kendsgerning 1: Koranen tillader (eller måske befaler) mænd at slå deres koner til underdanighed. Hvis en kone ikke lytter til sin mand, bør manden formane hende. Hvis det ikke virker, skal han lade hende sove alene i sin egen seng. Men hvis konen stadig ikke respekterer sin mands autoritet, selv efter at hun er blevet forvist til en anden seng, får manden at vide, at skal straffe hende fysisk. Betragt tre [engelske] oversættelser af det følgende vers [4:34] [samt en dansk, o.a.]:

Men are in charge of women, because Allah hath made the one of them to excel the other, and because they spend of their property (for the support of women). So good women are the obedient, guarding in secret what Allah hath guarded. As for those from whom ye fear rebellion, admonish them and banish them to beds apart, and scourge them. Then if they obey you, seek not a way against them. Lo! Allah is ever High Exalted, Great. [Mohammed Pickthall] [7]
Men are the maintainers of women because Allah has made some of them to excel others and because they spend out of their property; the good women are therefore obedient, guarding the unseen as Allah has guarded; and (as to) those on whose part you fear desertion, admonish them, and leave them alone in the sleeping-places and beat them; then if they obey you, do not seek a way against them; surely Allah is High, Great. [M. H. Shakir] [8]
Men are the protectors And maintainers of women, Because Allah has given The one more (strength) Than the other, and because They support them From their means. Therefore the righteous women Are devoutly obedient, and guard In (the husband’s) absence What Allah would have them guard. As to those women On whose part ye fear Disloyalty and ill-conduct, Admonish them (first), (Next), refuse to share their beds, (And last) beat them (lightly); But if they return to obedience, Seek not against them Means (of annoyance): For Allah is Most High, Great (above you all). [Abdullah Yusuf Ali] [9]
Mænd står over kvinder, fordi Allah har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Allah vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Allah er ophøjet og stor. (Koranen 4:34 - Ellen Wulff)

Muslimske oversættere har kæmpet med denne passage og har søgt veje til at udvande dens klare mening. For eksempel tilføjer Ali ordet "let" [lightly] til sin oversættelse, hvilket ikke forekommer i den oprindelige arabiske tekst. Men selv hvis vi tillader Ali at nedtone de dele af Koranen, han finder stødende, tillader verset stadig mænd at slå deres koner. Derfor - ifølge Allahs sidste og største profet, er hustruvold tilladt, og måske endda påkrævet. Moderne nationer, der har indført love mod hustruvold, står derfor i direkte modsætning til Allahs befaling i Koranen.

Kendsgerning 2: Ifølge Muhammed mangler kvinder sund fornuft, fordi deres sind er mangelfuldt. Denne erklæring fik selvfølgelig ikke lov til at stå uimodsagt. Til hans ros, tillod Muhammed kvinder at udspørge ham om deres intellektuelle mangler. Hans svar på disse spørgsmål er tankevækkende:

[Muhammed sagde]: O kvindfolk, I bør give almisser og bede meget om tilgivelse, for jeg så, at I udgjorde hovedparten af beboerne i Helvede. En klog dame iblandt dem sagde: Hvorfor er det, Allahs Sendebud, at vi udgør hovedparten i Helvede? Til dette bemærkede Den Hellige Profet: I bander for meget og er utaknemmelige over for jeres ægtefæller. Jeg har ikke set nogen, der som jer mangler sund fornuft og svigter i religionen, og (samtidig) stjæler den kloges visdom. Efter dette sagde kvinden: Hvad er der galt med vores sunde fornuft og religion? Han (Den Hellige Profet) bemærkede: Jeres mangel på sund fornuft (kan let bedømmes ud fra den kendsgerning), at to kvinders vidnesbyrd er lig med én mands; dette er et bevis på den manglende sunde fornuft. [10]
Profeten (Allahs velsignelse og fred være med ham) sagde: "Er et vidnesbyrd fra en kvinde ikke lig med halvdelen af en mands?" Kvinderne sagde: "Jo." Han sagde: "Dette skyldes manglen i hendes sind." [11]

Bemærk her, at Muhammed i den første passage begrunder sin påstand om, at kvinder mangler sund fornuft, med at erklære, at deres vidnesbyrd er halvt så meget værd som en mands. Men i den anden passage, begrunder Muhammed sin påstand om, at kvinders vidnesbyrd er halvt så gode som mænds, med, at kvinder har mangelfulde sind. Dette er et klassisk eksempel på cirkulær argumentation. Vi kan forestille os en samtale mellem Muhammed og en mere kritisk spørger:

Spørger: "O Muhammed! Hvorfor er Helvede fuld af kvinder?"
Muhammed: "Fordi de mangler sund fornuft"
Spørger: "Hvordan kan du vide, at de mangler sund fornuft?"
Muhammed: "Deres mangel på sund fornuft kan ses af det faktum, at deres vidnesbyrd kun er halvt så godt som en mands vidnesbyrd."
Spørger: "Men hvorfor er deres vidnesbyrd halvt så godt som en mands?"
Muhammed: "På grund af manglen i deres sind!"
Spørger: "Hvordan kan du vide, at deres sind er mangelfuldt?"
Muhammed: "Manglen i deres sind kan ses af det faktum, at deres vidnesbyrd kun er halvt så meget værd som en mands."
Spørger: "Igen, hvorfor er deres vidnesbyrd halvt så godt?"
Muhammed: "Fordi deres sind er mangelfulde!"
Spørger: "Måske er dit argument det eneste mangelfulde her."

Bemærk også, at Muhammeds påstande her er falsificerbare. Dvs. de kan testes og i teorien modbevises. Vi kunne let opstille et eksperiment til at finde ud af, om Muhammeds udtalelser om kvinders intellektuelle underlegenhed er korrekte. Vi kunne også opstille et eksperiment, hvor en gruppe mænd og en gruppe kvinder hver for sig var vidne til den samme ulykke. Hvis de vidnesbyrd, der indsamles fra den mandlige gruppe, er dobbelt så nøjagtige som de vidnesbyrd, der tages fra den kvindelige gruppe, vil Muhammeds udtalelser være blevet bekræftede. På den anden side - hvis rapporterne fra de to grupper er ens, kan vi afvise Muhammeds ideer som sexistiske bemærkninger af en mand, der er behersket af kulturelle fordomme.

Kendsgerning 3: Muhammed tilbød kun kvinder lidt håb i livet efter døden. Ja, han siger klart, at de fleste af beboerne i Helvede er kvinder, der var utaknemmelige over for deres mænd (selvom han aldrig antyder, at utaknemmelige ægtemænd vil få samme straf [12]). Det betyder, at en viljestærk kvinde, efter at være blevet formanet, forvist til en separat seng og slået af sin mand, kan se frem til en evighed i Helvede:

Profeten (Allahs velsignelse og fred være med ham) sagde: "Jeg så Paradis og rakte mine hænder mod et bundt (af dets frugter), og havde jeg taget det, ville I have kunnet spise af det indtil verdens ende. Jeg så også Helvede, og jeg havde aldrig set et så frygteligt syn. Jeg så, at de fleste beboere var kvinder." Folk spurgte: "O Allahs Apostel! Hvorfor er det sådan?" Profeten (Allahs velsignelse og fred være med ham) sagde: "På grund af deres utaknemmelighed." Det blev spurgt, om de er utaknemmelige over for Allah. Profeten (Allahs velsignelse og fred være med ham) sagde: "De er utaknemmelige over for deres livsledsagere (ægtemænd) og utaknemmelige over for gode gerninger." [13]
[Muhammed sagde]: "O kvinder! Giv almisser, for jeg har set, at flertallet af beboerne i Helvedesilden var kvinder." Kvinderne spurgte: "O Allahs Apostel! Hvad er årsagen til det?" Han sagde: "O kvinder! I bander hyppigt og er utaknemmelige over for jeres ægtemænd. Jeg har ikke set nogen mere mangelfuld i intelligens og religion end jer. O kvinder, nogle af jer kan føre en forsigtig mand på afveje" [14]

Men selv om disse kvinder holdt op med at bande og begyndte at takke deres ægtemænd, vil deres udsigter for efterlivet stadig lade meget tilbage at ønske. Ifølge Muhammed kan muslimske kvinder se frem til en evighed, hvor de står i hjørnerne og venter på, at mænd skal komme og have sex med dem:

Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham) sagde: "I Paradis er der en pavillon, lavet af et enkelt hul perle og tres mil bred, hvor der i hvert hjørne er koner, der ikke kan se dem i de andre hjørner; og de troende vil besøge og nyde dem." [15]

Derfor - gode muslimske kvinder, der respekterer deres mænd i dette liv, vil have mulighed for at fortsætte deres seksuelle tjeneste for deres mænd i "Paradis". Muhammed anså tilsyneladende dette for at være et passende syn på Paradis; mange kvinder vil med rette være uenige.

Kendsgerning 4: Koranen tillader muslimer at have sex med deres kvindelige fanger og slaver (dvs. dem, "deres højre hånd besidder"). Da de muslimske hære overfaldt by efter by, fangede de mange kvinder, der ofte blev solgt eller byttet væk. Men da de muslimske mænd var langt væk fra deres koner, havde de brug for visdom fra Allah til at vejlede dem om, hvordan de skulle behandle deres kvindelige fanger:

Lykkelige er de troende, de, som er ydmyge i deres bøn, som vender sig bort fra tomme ord, som giver almisse, som vogter over deres køn; undtagen over for deres hustruer og slavinder, for da kan man ikke bebrejde dem noget. [16]
Dog ikke dem, der beder, vedholdende i deres bøn, af hvis ejendom en fastsat andel er til tiggeren og den fattige; som tror på dommens dag, og som frygter deres Herres straf - og for straffen fra deres Herre kan man aldrig føle sig i sikkerhed -, som værner om deres køn - dog ikke i forholdet til deres hustruer og slavinder, for da kan de ikke dadles. [17]

Den muslimske praksis med at have sex med tilfangetagne kvinder er ofte rapporteret i hadith, hvor vi finder muslimer, der er forvirrede over, hvad de skal gøre med deres fanger. Det varede ikke længe, før Allah nedsendte en åbenbaring, der tillod de forvirrede soldater at ligge i med kvinderne:

Allahs Sendebud (fred være med ham) sendte en hær til Autas og mødte fjenden og kæmpede med dem. Da de havde overvundet dem og taget dem til fange, syntes følgesvendene til Allahs Sendebud (fred være med ham) at afstå fra at have sex med de tilfangetagne kvinder, fordi deres mænd var polyteister. Så nedsendte Allah, den Højeste, en åbenbaring om dette: "... og ærbare, gifte kvinder bortset fra de slavinder, I ejer" (Koranen 4:24) (dvs. de var lovlige for dem, når deres idda-periode var udløbet) [18]
Vi drog ud med Allahs Sendebud (fred være med ham) på ekspeditionen til Bi'l-Mustaliq og tilfangetog nogle fremragende arabiske kvinder; og vi begærede dem, for vi led under fraværet af vores koner, (men samtidig) ønskede vi også løsepenge for dem. Så vi besluttede at have sex med dem, men ved at observere azl (tilbagetrækning af det mandlige kønsorgan før sædudløsning for at undgå undfangelse). Men vi sagde: Vi handler, mens Allahs Sendebud er iblandt os; hvorfor ikke spørge ham? Så vi spurgte Allahs Sendebud (fred være med ham), og han sagde: Det betyder ikke noget, hvis I ikke gør det, for hver sjæl, der skal fødes indtil Opstandelsens Dag, vil blive født. [19]
Vi drog ud med Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham) til invasionen af Bun Al-Mustaliq, og vi fik fanger blandt de arabiske fanger, og vi begærede kvinder og cølibat blev hårdt for os, og vi elskede at gøre coitus interruptus [afbrudt samleje, det samme som "azl" ovenfor]. Så da vi havde til hensigt at gøre coitus interruptus, sagde vi: "Hvordan kan vi gøre coitus interruptus, uden først at spørge Allahs Apostel (Allahs velsignelse og fred være med ham), som er til stede iblandt os? Vi spurgte (ham) om det, og han sagde: "Det er bedst for jer ikke at gøre det, for hvis nogen sjæl indtil Opstandelsens Dag er forudbestemt til at eksistere, vil den eksistere." [20]
Jabir bin Abdullah (må Allah være tilfreds med dem) fortalte, at en person spurgte Allahs Apostel (må fred være med ham) og sagde: Jeg har en slavepige og jeg praktiserer azl med hende, hvorefter Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: Dette kan ikke forhindre, hvad Allah har dekreteret. Den pågældende person kom så (efter nogen tid) og sagde: Allahs Sendebud, slavepigen, som jeg omtalte for dig, er blevet gravid, hvorefter Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: Jeg er Allahs tjener og Hans Sendebud. [21]

Muslimerne havde oprindeligt afstået fra at have sex med deres fanger, fordi de var hustruer til polyteister; ikke desto mindre sendte Allah en meddelelse om, at de var frie til at have sex med kvinderne. Moderne muslimer mener, at dette samleje kun ville have fundet sted efter indgåelse af ægteskab, men denne opfattelse er tydeligvis falsk. Muhammeds tilhængere sagde, at de ønskede at have sex med kvinderne, men at de stadig ønskede at sælge dem. De spurgte Muhammed om udførelse af coitus interruptus, men Muhammed svarede, at det ikke rigtig betyder noget. Alle børn, der er bestemt til at blive født, vil blive født, så det betyder ikke noget, om en mand praktiserer coitus interruptus eller ikke.

Koranen tillader således mænd at have sex med deres kvindelige fanger (hvis ægtemand undertiden stadig var i live [22]), og hadith giver eksempler på, hvornår dette blev praktiseret. Men vi skal følge denne kendsgerning igennem til dens logiske konklusion. Muslimerne besluttede at have sex med deres fanger, som de senere ville sælge. Disse fanger var kvinder, hvis ægtemænd og familier var blevet udryddet af muslimerne. Ville disse kvinder med glæde gå med til at have sex med de mænd, der havde dræbt deres familier? Sandsynligvis ikke. Men da Koranen og Muhammed autoriserede sex med disse fanger, kan det med stor rimelighed siges, at Muhammed tillod muslimer at voldtage deres fanger.


Vurdering

Muhammed forbedrede livet for kvinder i Arabien på nogle måder. [23] Men muslimer bruger nogle gange denne kendsgerning som bevis på Muhammeds profetskab. Sådan et argument er absurd. Alt, hvad der kan udledes af forbedringen af kvinders liv, er, at islam ikke var så slem som kulturen før den, hvilket siger mere om hedningerne, end det gør om muslimerne. For som vi har set, tillod Muhammed hustruvold, erklærede gentagne gange, at kvinder var intellektuelt underlegne, hævdede, at de fleste mennesker i helvede er kvinder, og lod sine mænd have sex med deres fanger. Denne situation var måske nok bedre for kvinderne, end situationen forud for islams fremkomst, men Muhammed var langt fra at være "den største forkæmper for kvinders rettigheder, verden nogensinde har set."

I Vesten er kvinders stilling blevet væsentligt forbedret gennem de seneste par århundreder. Vi kan alle være taknemmelige for, at folk i nogle områder af den muslimske verden kan se forandringen og forsøger at indføre en lignende politik på trods af Muhammeds lave opfattelse af kvinder. Alligevel er der mange områder, opsat på at følge Muhammeds retningslinjer, der stadig lever i mørket. Vi kan kun håbe, at de, der ønsker at følge Koranen, en dag vil åbne Bibelen og læse ordene af apostlen Paulus:

Mænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde mod dem. [24]
Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den ... [25]

For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. [26]

Denne artikel er en revideret og udvidet udgave af et essay, der oprindeligt blev udgivet på http://answeringinfidels.com/.


Noter:

[1] Yahiya Emerick, Muhammad (Indianapolis: Alpha Books, 2002), p. 142.

[2] Pierre Crabites, citeret i Allama Sir Abdullah Al-Mamun Al-Suhrawardy, The Wisdom of Muhammad (New York: Citadel Press, 2001), p. 20.

[3] Ibid., p. 20.

[4] Emerick, pp. 8-9, 141, 142.

[5] Ziauddin Sardar og Merryl Wyn Davies, The No-Nonsense Guide to Islam (Oxford: New Internationalist Publications, 2004), pp. 121, 122.

[6] I deres bestræbelser på at fremlægge beviser for islam, har muslimer tendens til at overdrive umoraliteten i Arabien før islams fremkomst, og dette i så høj grad, at de undertiden kommer i konflikt med deres egne påstande. For eksempel hævdes det ofte, at drab på pigebørn var frygteligt udbredt i Arabien, og at Muhammed forbedrede situationen ved at forbyde barnemord. Men muslimer hævder også, at der var uhæmmet polygami i Arabien, hvor mænd sommetider giftede sig med hundredvis af kvinder; Muhammed forbedrede angiveligt situationen ved at begrænse mænd til ikke at have mere end fire koner. Problemet her er indlysende. Hvis alle myrdede deres døtre, hvordan kunne der så have været så mange kvinder at gifte sig med? Hvis barnemord var almindeligt, ville kvinder have været en mangelvare. Men der var masser af kvinder i omløb, så barnemord kunne ikke have været meget almindeligt. Yderligere - når muslimer kritiseres for at tillade polygami, hævder de ofte, at polygami var acceptabelt på Muhammeds tid på grund af manglen på mænd. Men hvis barnemord var så almindeligt som muslimer hævder, ville der have været en endnu større mangel på kvinder, så at polygami ville have været overflødigt.

[7] Koranen 4:34, Mohammed Pickthall, oversætter.

[8] Koranen 4:34, M. H. Shakir, oversætter.

[9] Koranen 4:34, Abdullah Yusuf Ali, oversætter.

[10] Sahih Muslim, Abdul Hamid Siddiqi, oversætter, nummer 142.

[11] Sahih Al-Bukhari, Dr. Muhammed Matraji, oversætter. (New Delhi: Islamisk Book Service, 2002), nummer 2658.

[12] Dette rejser et vigtigt spørgsmål: Var muslimske kvinder mere utaknemmelige over for deres mænd, end mændene over for deres koner? Det virker ikke sandsynligt. Ifølge muslimske apologeter, var kvinders rettigheder næsten ikke-eksisterende i Arabien før islam (men se note 23). Ville muslimske mænd have haft stor taknemmelighed over for deres koner? Sandsynligvis ikke. Holdningen ville sandsynligvis have været: "I kvinder skulle hellere takke os for, at vi behandler jer så godt." Som det viser sig, er det netop den holdning, vi ser hos Muhammed, der fortæller utaknemmelige kvinder, at deres utaknemmelighed vil skaffe dem en plads i Helvede.

[13] Ibid., nummer 1052.

[14] Ibid., nummer 1462.

[15] Ibid., nummer 4879.

[16] Koranen 23:1-6, Abdullah Yusuf Ali, oversætter.

[17] Ibid., 70:22-30.

[18] Sahih Muslim, nummer 3432.

[19] Ibid., nummer 3371.

[20] Sahih Al-Bukhari, nummer 4138.

[21] Sahih Muslim, nummer 3384.

[22] For mere om dette, se "Muhammad and the Female Captives" og "Adultery: Do It! Do It! Do It!"

[23] På andre måder synes kvinders rettigheder at have taget et skridt tilbage med fremkomsten af islam. For eksempel var Muhammeds første kone, Khadija, en succesrig forretningskvinde, der var i stand til at vælge hvem hun ville som mand. Vi ved således, at kvinderne var i stand til at opnå fremtrædende positioner i samfundet og kunne udøve en stor del magt før islams opstigningen. Men under islamisk lov kunne kvinder ikke så meget som forlade deres hus uden tilladelse fra deres mand (og kunne kun gøre det i den rette påklædning).

[24] Kolossenserbrevet 3:19.

[25] Efeserbrevet 5:25.

[26] Galaterbrevet 3:26-29.




Oversættelse: Bombadillo