Min bog om islam, Marked for Death: Islam’s War Against the West and Me bliver udgivet i New York på tirsdag [1. maj 2012]. Den hævder, at Koranen ikke er en bog, der blev skrevet af Allah, men tværtimod en bog, der blev skrevet af Muhammed. Dette er sandheden, men for islam er det lodret blasfemi.

Islam hævder, at Koranen blev nedskrevet af Allah i egen person før tidernes begyndelse. Den blev skrevet på arabisk, siger vers 20:113. Det originale eksemplar af bogen - Umm al-Kitab, "Bogens Moder" - ligger på en gylden tavle i Himlen. Derfor tilhører Koranen en helt anden orden end de jødiske og kristne bibler, der blev nedskrevet af profeter eller apostle. Koranen blev skrevet direkte af Allah selv.

Ifølge Islam noterede Muhammed blot ned, hvad ærkeenglen Gabriel læste op for ham fra Allahs bog. Enhver, der tvivler på dette, må frygte for sit liv. Derfor er der tabu omkring historisk og sproglig udforskning af Koranens oprindelse.

I 1991 blev Suliman Bashaer, professor ved det palæstinensiske universitetet i Nablus, smidt ud af et vindue på anden etage af sine elever, fordi han satte spørgsmålstegn ved Koranens historiske sandhed. En libanesisk eller syrisk sprogforsker, hvis identitet ikke er kendt af nogen og som skriver under pseudonymet Christoph Luxenberg, hævder, at Koranen ikke kan have været skrevet på arabisk, men blev skrevet på det beslægtede syrisk-aramæiske sprog. Hans liv er også i fare, fordi Allah selv sagde, at Koranen blev skrevet på arabisk. Enhver, der benægter dette, begår blasfemi. Da Newsweek for nogle år siden udgav en artikel om Luxenbergs teori, blev bladet øjeblikkeligt forbudt i en række islamiske lande.

Men beviserne for, at ikke Allah, men Muhammed er forfatter til Koranen, er overvældende. Når man læser sira, Muhammeds biografi, skrevet af Ibn Ishaq i det ottende århundrede, er det slående, hvordan Allah producerede tekster, der direkte tilfredsstillede Muhammeds politiske, seksuelle og andre behov. Man skal være blind for ikke at se, at Muhammed var en opportunist, der skar tekster til, som det passede ham.

Tag eksemplet med de såkaldt Sataniske Vers. I islams tidlige periode fik Muhammed ikke megen støtte i sin hjemby, Mekka. Hans byfæller troede ikke et ord af, hvad han fortalte dem om de såkaldte budskaber fra Allah. Som en konsekvens heraf gav Muhammed tilladelse til, fordi han søgte mekkanernes støtte, at muslimerne kunne bede til Mekkas højeste kvindelige guddomme. Han sagde, at de var Allahs døtre. De var perfekte til at gå i forbøn, sagde Koranen.

Senere, da Muhammed kom i konflikt med mekkanerne, tilbagekaldte han disse vers, og hævdede, at de var blevet inspireret af Djævelen i stedet for Gabriel. Denne historie findes i sira, men muslimer kan ikke lide at blive mindet om den. Salman Rushie pådrog sig en dødsdom for sin bog De Sataniske Vers. Den japanske oversætter af Rushdies bog blev myrdet, to andre oversættere og den norske udgiver af bogen undgik med nød og næppe den samme skæbne.

Da Muhammed ikke formåede at overbevise Mekkas polyteister, forsøgte han at vinde støtte fra jøder og kristne i byen. Dette forklarer, hvorfor Allah var venlig mod dem i Koranens tidlige vers. Men da jøderne og de kristne nægtede at anerkende Muhammed som Guds seneste profet, begyndte Koranen at true dem med Helvede og fordømmelse. Nye vers befalede muslimerne at føre krig mod dem.

Som et resultat heraf, kom mange koranvers i modstrid med hinanden. Muslimer har løst dette problem med begrebet ophævelse [abrogation]: Senere vers underkender tidligere.

Dette er heller ikke noget, de kan lide at blive mindet om. I en tale i Regensburg i 2006, kom Pave Benedikt uforvarende til at påpege, at der er forskel mellem de tolerante vers fra den tidlige periode, "hvor Muhammed stadig var magtesløs og truet", og de fjendtlige vers fra den senere tid. Straks begyndte vilde horder at nedbrænde kirker i de islamiske lande og myrde katolikker. Paven undskyldte hurtigt.

Muhammed manipulerede ikke alene Koranen af politiske årsager. Han gjorde det også ud af begær. Da Muhammed ønskede sin adopterede søns hustru, tvang han sidstnævnte til skille sig fra hende. Men den tids arabiske incest-tabuer tillod ikke en mand at gifte sig med en adopteret søns ekskone. Og se, Allah producerede et koranvers (33:37-38), der befalede ham at gifte sig med kvinden, "for der skal ikke være noget til hinder for, at de troende ægter hustruer af deres adoptivsønner...". Allahs vilje ske. Ingen skyld skal pålægges Profeten for at gøre, hvad der er sanktioneret for ham af Allah.

Muhammed manipulerede også med Koranen for at tilfredsstille sin grådighed efter materielle ting. Efter overfaldet på en mekkansk handelskaravane ved Badr i marts 624, ville Muhammed have hele byttet for sig selv. Og mageløst, dér kom Allah med et vers (8:1), der sagde, at "byttet tilhører Allah og Apostlen."

Alt dette vakte mistanke hos Muhammeds skriver, manden der nedskrev profetens åbenbaringer. Skriveren forkastede islam og stak af.

Også dette er noget, islams tilhængerne ikke kan lide at blive mindet om. Men at Koranen ikke blev skrevet af Allah i Himlen er en kendsgerning. Koranen blev fabrikeret af Muhammed som det passede ham i overensstemmelse med hans opportunistiske mål. Vi må konfrontere muslimerne med denne sandhed. Fordi kun sandheden sætter mennesker fri. Og hvis sandheden er, at Koranen ikke er Allahs ord, så behøver denne bog ikke at læses bogstaveligt.

---

Geert Wilders er medlem af det hollandske parlament og leder af Frihedspartiet. Han er forfatter til bogen "Marked for Death: Islam’s War Against the West and Me" (Regnery). Denne artikel blev først udgivet på hollandsk på Dagelijkse Standaards hjemmeside.

---

Oversættelse: Bombadillo