Frontpage Interview's gæst i dag er Bill Warner, leder af Center for Studiet af Politisk Islam (CSPI) og talsmand for politicalislam.com. CSPI's mål er at undervise i politisk islams lære gennem sine bøger og det har produceret en 11-bogs serie om politisk islam. Mr. Warner har ikke selv skrevet CSPI-serien, men han optræder som agent for en gruppe forskere, der er forfatterne. Centrets seneste bog er The Submission of Women and Slaves, Islamic Duality.

FP: Bill Warner, velkommen tilbage til Frontpage Magazine. Dette er anden del af vores serie i to dele med dig om Centrets seneste bog. I den første del diskuterede vi islam og dens lære om underkastelse af kvinder. I denne anden og sidste del vil vi diskutere spørgsmålet om slaveri.

Warner: Det er en fornøjelse at arbejde med Frontpage.

FP: Så fortæl os generelt hvor islam står angående slaveri.

Warner: Islams holdning til slaveri er baseret på dens politiske principper om underkastelse og dualitet. Princippet om underkastelse kunne ikke være tydeligere. Pr. definition er en slave det mest underdanige af alle mennesker. Du bliver kun en slave, når du ikke har andre valgmuligheder. En slave er fuldstændig underkastet en herre.

Princippet om dualitet fremgår af den kendsgerning, at islam ikke slavebinder muslimer, kun kafirer (vantro, ikke-muslimer). Da kun kafirer gøres til slaver, sikrer det, at mere af verden underkastes islam.

Islamisk slaveri er baseret på trilogien bestående af Koranen, Sira (Muhammeds liv) og hadith (Traditionerne om Muhammed). Alle tre tekster siger, at slaveri er tilladt, etisk, ønskeligt og en dyd. Der er ikke et eneste negativt ord om slaveri.

Slaveri ses som en proces, der bringer kafirer til islam. Det er en dyd at frigive slaver, men Muhammed frigav kun slaver, der havde underkastet sig islam [dvs. var konverteret til islam, o.a.]. Hvis kafir-slaver ikke underkaster sig, så vil deres børn gøre det. Så givet tid nok, vil slaver konvertere til islam. Dette er en af grundene til, at islam ser slaveri som noget positivt.

Selvfølgelig er der en anden grund til, at islam ser slaveri som så "godt", og det er pengene. Muhammed og de andre jihadister skabte en formue ved at slavebinde kafirer. Muhammed brugte pengene til mere jihad. Så slaveri finansierede jihad og islams udbredelse fra begyndelsen.

FP: Hvad var ingredienserne i Muhammeds eget liv angående slaveri?

Warner: Muhammed er det perfekte forbillede for hele menneskeheden, og hans liv var gennemtrængt af slaveri. Da hans mor døde, var det en frigiven slave, der plejede ham. Hans første hustru ejede slaver. En af hans første omvendte var en slave. Hans nærmeste ven, Abu Bakr, udvekslede en af sine sorte kafir-slaver med en muslim, der var slave hos en kafir.

Men alt dette var småting i forhold til hans engagement i slaveri, da han først gik i gang med jihad. I sit første store slag, Slaget ved Badr, stod han ved sidelinien og bad, mens hans håndgangne mænd bankede og torturerede tilfangetagne slaver for at få oplysninger om de fjendtlige vantro.

Slaver fremstillede Muhammeds prædikestol. Slaver reparerede hans tøj, tilberedte hans mad og gjorde alle de ting, en slave gør for sin herre. Han forærede slaver væk som gaver og modtog dem som gaver. Han gik i krig for at dræbe mændene, så de resterende folk ville overgive sig og blive solgt som slaver. Muhammed solgte slaver på både detail- og engrosmarkeder.

Han tilbød tilfangetagne slaver deres frihed, hvis de først ville anerkende, at han var Allahs profet. En kafir-slave blev på den måde en slave af Allah, fordi alle muslimer er slaver af Allah. For en slave begyndte og sluttede Muhammeds religion med slaveri.

FP: Kan du fortælle lidt om islam og seksuelt slaveri?

Warner: Al moral i islam er formet efter Muhammeds eksempel. Alt, hvad han gjorde og sagde, definerer, hvad der er tilladt eller "godt". Muhammed sanktionerede gentagne gange tvungen sex (voldtægt) med kafir-kvinder, efter de var taget til fange. Hadith fortæller tydeligt, at han havde førstevalget af kvinder. I ét tilfælde krævede han gentagne gange en bestemt kvinde for sig selv og byttede to andre kafir slavekvinder for hende. Og hvis Muhammed var involveret i voldtægt af kafirer, så er voldtægt en dyd, ikke en synd eller fejl.

Da Muhammed udslettede B. Qurayza-stammen, blev alle de voksne mandlige jøder halshugget, så der ikke var ægtemænd tilbage. Muhammed tog så børnene og gav dem til muslimer, for at de skulle opdrages som muslimer, og solgte de jødiske kvinder som slaver.

Vi ved fra en anden fortælling, at kvinderne blev inddelt i sexslaver og husslaver. I én scene forsøger en jihadist at opnå en høj sum for en kvinde og får at vide, at hendes bryster er flade og hendes mund er kold og derfor ikke så meget værd. Kort sagt kunne hun kun bruges til arbejde rundt omkring i huset, ikke i soveværelset.

Hadith fortæller en anden historie, hvor muslimerne brugte coitus interruptus for at undgå at gøre kafir sexslaver gravide. Årsagen var udelukkende forretningsmæssig. Hvis kafir sexslaven var gravid, var hun færre penge værd.

Islamisk doktrin siger, at kafir-kvinder ikke bør bruges til prostitution, kun til fornøjelse for deres herre.

Da Muhammed angreb jøderne i Khaybar, blev der etableret moralsk præcedens i mange spørgsmål. Sexslaveri fik et helt regelsæt. Muslimerne måtte ikke voldtage gravide eller menstruerende kvinder, før efter de havde født barnet eller afsluttet deres periode. I Khaybar meddelte Muhammeds gud Allah, at selv gifte kvinder var lovligt vildt for voldtægt.

Muhammed dræbte kun nogle af jøderne i Khaybar. De mandlige og kvindelige overlevende var nødvendige til at dyrke jorden som dhimmier. (De oprindelige dhimmier var semi-slaver uden borgerrettigheder. I dag er dhimmier uvidende kafirer, der kommer med undskyldninger for islam.) Da islam havde brug for mændene til at arbejde, blev ægtemænd efterladt i live. Derfor siger Koranen, at det i dette tilfælde var godt at voldtage kvinder, selv mens ægtemændene kiggede på.

Sexslaveri var ikke kun fornøjeligt og indbringende for de muslimske mænd, men voldtægt var en magtfuld krigstaktik - dengang og i dag. Kvinderne bliver tvunget til at underkaste sig muslimske mænd og ægtemændene bliver ydmyget. Ydmygede mænd er svækkede mænd, så flere kafirer bliver dårligere i stand til at modstå islam.

I nogen tid var Muhammeds yndlingssexpartner en kristen slave fra Egypten ved navn Maria. En af Muhammeds koner tog ham på fersk gerning midt i en intim affære med Maria i denne kones eget soveværelse og hun fik helvede til at bryde løs. Muhammed lovede ikke at gøre det igen og flyttede Maria til hendes egen bolig i Medina.

Muhammed havde modtaget Maria og hendes søster som gaver. Han gav hendes søster væk til en muslimsk digter. Han var vant til at give sexslaver væk. Han gav kafir sexslaver til flere af sine øverste kommandanter. Umar, der senere blev kalif, gav sin sexslave til sin søn. [Som en sidebemærkning: Mens han var kalif, drak sønnen sig beruset, og Umar bankede ham ihjel.]

FP: Denne institution af islamisk sexslaveri er ikke bare en fortidig realitet, eller er det?

Warner: Alt, hvad der er blevet sagt indtil nu, er ikke kun historie; det er sunna (det perfekte mønster for handling og moral, eksemplificeret af Muhammed). Så i dag har vi ikke en smuk blond kristen pige på blokken i Mekka, men vi har løbende og igangværende voldtægter begået af muslimer i kafir-byer. Dette foregår overalt, hvor islam kommer, fordi det er sunna.

Dette er en kontinuerlig 1400-årig historie om jihad. I enhver detaljeret historie, der kommer fra de originale historiske dokumenter, er voldtægt en konstant. Du er nødt til at kigge i de originale dokumenter, fordi vore historikere nægter at fortælle om det i de såkaldte historiebøger.

Voldtægt er sunna. Voldtægt er ikke en synd. Voldtægt er tilladt og opmuntret af Muhammed og Koranen. Islam er det eneste politiske system i verden, der indeholder regler for voldtægt og krig. Voldtægt er jihad. Hvor godt kan det blive? En muslim voldtager en kafir-pige og får himmelsk anerkendelse. Al jihad er en billet til paradis.

Det mest modbydelige aspekt ved den islamiske voldtægt af kafirer er ikke voldtægterne selv, men kafirernes reaktion. Kafirer bliver dhimmier ved at ignorere voldtægterne. Jeg udfordrer dig til at finde én, bare én, omtale af islamisk voldtægt i historiebøgerne.

Islamisk voldtægt er mere tabubelagt i medierne end N-ordet [Nigger-ordet, o.a.]. I det mindste anerkendes N-ordets eksistens. Selv enhjørninger eksisterer i mediernes fantasi. Men islamisk voldtægt må ikke engang eksistere som en fantasi.

Og for at komme med en feberhed tirade: Vore såkaldte "feministiske" forskere er en samling absolut intellektuelt og moralsk korrupte hyklere. De er forrædere mod vores kultur og en skam og en skændsel. De forbliver tavse over for afskyelige forbrydelser mod kvinder. De er ærke-dhimmier, når de nægter at tale højt om sunna-begrundede, historiske og aktuelle voldtægter af vore døtre, mødre og søstre.

Og vores skattepenge støtter deres ondskab på vores offentlige universiteter.

---

Bill Warner, direktør for Center for the Study of Political Islam

---

Oversættelse: Bombadillo