Talen, der anerkender Jerusalem som Israels hovedstad
"Anerkendelsen af ​​virkeligheden"
Af Donald Trump
Oversættelse af: Speech Recognizing Jerusalem as the Capital of Israel
Kilde: Geller Report, 7. december 2017
Udgivet på myIslam.dk: 11. december 2017



Tak. Da jeg tiltrådte som præsident, lovede jeg at se på verdens udfordringer med åbne øjne og frisk tænkning.

Vi kan ikke løse vore problemer ved at anstille de samme forkerte antagelser og gentage de samme forkerte strategier fra fortiden. Alle udfordringer kræver deres egne tilgange.

Min meddelelse i dag markerer starten på en ny tilgang til konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

I 1995 vedtog Kongressen Lov om Jerusalem-ambassaden, der opfordrede den føderale regering til at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem og anerkende, at denne by - og så vigtigt - er Israels hovedstad. Denne lov blev vedtaget af Kongressen med et overvældende topartis flertal. Og blev bekræftet enstemmigt af Senatet for kun seks måneder siden.

Men i de sidste mere end 20 år har alle tidligere amerikanske præsidenter brugt lovens bestemmelse om afkald og afvist at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem eller at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Præsidenterne brugte disse afkaldsbestemmelser ud fra overbevisningen om, at de ved at udsætte anerkendelsen af Jerusalem ville fremme fredens sag. Nogle siger, at de manglede mod, men de gjorde deres bedste baseret på kendsgerningerne, som de forstod dem på det tidspunkt. Under alle omstændigheder var dette, hvad der skete.

Efter mere end to årtier med udsættelser er vi ikke kommet tættere på en varig fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne.

Det ville være dumt at antage, at en gentagelse af nøjagtig den samme formel nu ville give et andet eller bedre resultat.

Derfor har jeg besluttet, at det er på tide officielt at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

Tidligere præsidenter havde gjort dette til et stort kampagneløfte, men de undlod at levere.

I dag leverer jeg. Jeg har vurderet denne handling til at være i den bedste interesse for USA og forfølgelsen af fred mellem Israel og palæstinenserne. Dette er et stærkt forsinket skridt for at fremme fredsprocessen. Og mod en varig aftale.

Israel er et suverænt land med retten til, som ethvert andet suverænt land, at vælge sin egen hovedstad. At anerkende dette som en kendsgerning er en nødvendig forudsætning for at opnå fred.

Det var for 70 år siden, at USA under præsident Truman anerkendte staten Israel. Lige siden da har Israel oprettet sin hovedstad i byen Jerusalem, den hovedstad, som det jødiske folk grundlagde i oldtiden.

I dag er Jerusalem sædet for den moderne israelske regering. Den er hjemsted for det israelske parlament, Knesset, samt for den israelske højesteret. Den er stedet for premierministerens og præsidentens officielle bolig. Den er hovedkvarter for mange ministerier.

I årtier har besøgende amerikanske præsidenter, udenrigsministre og militære ledere mødt deres israelske sidestykker i Jerusalem, ligesom jeg selv gjorde det på min rejse til Israel tidligere i år.

Jerusalem er ikke kun hjertet i tre store religioner, men den er nu også hjertet i et af verdens mest succesrige demokratier. I løbet af de sidste syv årtier har det israelske folk skabt et land, hvor jøder, muslimer og kristne og mennesker af alle trosretninger frit kan leve og tilbede i overensstemmelse med deres samvittighed og deres overbevisninger.

Jerusalem er i dag - og skal forblive - et sted, hvor jøder beder ved Vestmuren, hvor kristne går korsvejens stationer og hvor muslimer tilbeder i Al Aqsa-moskeen. Men gennem alle disse år har præsidenter, der repræsenterer USA, afvist officielt at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Faktisk har vi afvist at anerkende en hvilken som helst israelsk hovedstad.

Men i dag anerkender vi endelig det indlysende: At Jerusalem er Israels hovedstad. Dette er hverken mere eller mindre end en anerkendelse af virkeligheden. Det er også det rigtige at gøre. Det er noget, der nødvendigvis må gøres.

Derfor giver jeg også - i overensstemmelse med Lov om Jerusalem-ambassaden - udenrigsministeriet ordre til at begynde forberedelserne til at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Dette vil straks igangsætte processen med at ansætte arkitekter, ingeniører og planlæggere, så den nye ambassade, når den er færdig, kan blive en storslået hyldest til fred.

Nu hvor jeg bringer disse meddelelser, vil jeg også gøre ét punkt meget klart. Denne beslutning har ikke på nogen måde til hensigt at afspejle en afvigelse fra vort stærke engagement i at lette en varig fredsaftale.

Vi ønsker en aftale, der er en god forretning for israelerne og en god forretning for palæstinenserne.

Vi tager ikke stilling til spørgsmål om den endelige status, herunder de konkrete grænser for den israelske suverænitet i Jerusalem eller fastlæggelsen af omstridte grænser. Disse spørgsmål er op til de involverede parter.

USA er fortsat dybt engageret i at lette en fredsaftale, der er acceptabel for begge parter. Jeg har til hensigt at gøre alt, hvad der står i min magt, for at hjælpe til med at skabe en sådan aftale.

Jerusalem er uden diskussion et af de mest følsomme spørgsmål i disse forhandlinger. De Forenede Stater vil støtte en tostatsløsning, hvis begge parter er enige om den. I mellemtiden opfordrer jeg alle parter til at opretholde status quo ved Jerusalems hellige steder, herunder Tempelbjerget, også kendt som Haram al-Sharif. Frem for alt er vort største håb rettet mod fred - den universelle længsel i enhver menneskelig sjæl.

Med denne dags handling bekræfter jeg min administrations lange engagement i en fremtid med fred og sikkerhed for regionen. Der vil naturligvis opstå uenighed og uoverensstemmelse i forbindelse med denne meddelelse. Men vi er overbevist om, at vi i sidste ende - efterhånden som vi arbejder os gennem disse uoverensstemmelser - vil nå frem til en fred og et sted, der er langt bedre stillet med hensyn til forståelse og samarbejde. Denne hellige by bør kalde det bedste frem i menneskeheden.

Vi skal hæve vore blikke mod, hvad der er muligt, ikke lade os trække tilbage og ned i de gamle stridigheder, der er blevet så helt igennem forudsigelige.

Fred er aldrig uden for rækkevidde for dem, der er villige til at stræbe efter den.

Så i dag opfordrer vi til, at ro, moderation og tolerancens stemmer vil overvinde dem, der spreder had. Vore børn skal arve vores kærlighed, ikke vore konflikter. Jeg gentager, hvad jeg sagde på det historiske og ekstraordinære topmøde i Saudi-Arabien tidligere i år: Mellemøsten er en region rig på kultur, ånd og historie. Dens befolkninger er højt begavede, stolte og varierede. Levende og stærke.

Men den utrolige fremtid, der venter denne region, holdes på afstand af blodsudgydelse, uvidenhed og terror.

Vicepræsident Pence vil i de kommende dage rejse til regionen for at bekræfte vort ønske om at samarbejde med partnere over hele Mellemøsten for at besejre radikalismen, der truer håbene og drømmene for fremtidige generationer.

Tiden er inde til for de mange, der ønsker fred, at fordrive ekstremisterne fra deres midte. Tiden er inde til for alle civiliserede lande og folk at reagere på uenighed med begrundet debat, ikke vold. Og tiden er inde til for unge og moderate stemmer overalt i Mellemøsten at gøre krav på en lys og smuk fremtid for dem selv.

Så i dag, lad os atter vie os til en vej af gensidig forståelse og respekt. Lad os genoverveje gamle antagelser og åbne vore hjerter og sind for det mulige og mulighederne.

Og endelig beder jeg regionens ledere - politiske og religiøse, israelske og palæstinensiske, jødiske og kristne og muslimske - om at deltage sammen med os i den ædle søgen efter varig fred.

Tak skal I have. Gud velsigne jer. Gud velsigne Israel. Gud velsigne palæstinenserne og Gud velsigne De Forenede Stater.

Mange tak. Tak.




Oversættelse: Bombadillo