Muslimer tror, at Koranen er Allahs endelige ord til menneskeheden, og at den er en tilstrækkelig vejledning i tro og praksis for mennesker fra Sydamerika til Kina. Faktisk erklærer Allah: "Intet har Vi forbigået i Skriften." (Koranen 6:38) Alligevel søger muslimer forgæves på Koranens sider efter shahadaens ord (den muslimske trosbekendelse), de fem søjler, hvor ofte man skal bede og mange andre afgørende oplysninger. På trods af disse påfaldende udeladelser fra den 'komplette fortegnelse', fandt Allah alligevel tid til at løse de huslige og andre problemer for ét enkelt individ, nemlig Muhammed. Faktisk, når vi konsulterer den såkaldte Asbab al-nuzul (Årsager til åbenbaringen) litteratur, bliver det hurtigt klart, at Allah til enhver tid var parat til at bruge sit evige ord til at gøre livet så let som muligt for sin profet.

Her følger blot nogle eksempler på, hvordan rettidige åbenbaringer bragte Muhammed ud af nogle meget vanskelige situationer:

Muhammed blev undtaget for enhver begrænsning i antallet af kvinder, han kunne gifte sig med. I Koranen 4:3 bliver det åbenbaret, at muslimer kunne gifte sig med op til fire koner. Af en række forskellige grunde ønskede Muhammed at gifte sig med mere end fire kvinder. Altid imødekommende nedsendte Allah en åbenbaring, der sagde, at grænsen på fire kun er for almindelige muslimer. Han sagde til Muhammed, at han kunne gifte sig med alle de kvinder, han ville. Det gøres helt klart, at dette privilegium "... gælder specielt for dig og ikke for de andre troende." (Koranen 33:50)

Muhammed blev fritaget for kravet om at behandle sine koner ligeligt. I det samme vers som citeret ovenfor (Koranen 4:3) siges det, at dem med flere koner skulle behandle dem alle ligeligt. Muhammed oplevede dette som for vanskelig en byrde, især da han begyndte at få favoritter blandt sine koner. Igen trådte Allah til og fritog ham for kravet om at behandle sine koner ligeligt, idet han i det væsentlige sagde til profeten, at han havde lov til at behandle sine koner, som han ville, og at han kunne holde dem hen og tilkalde dem, som det behagede ham (Koranen 33:51).

Muhammed modtog en særlig dispensation, der gjorde det muligt for ham at gifte sig med sin adoptivsøns kone. Historien om ægteskabet mellem Muhammed og Zainab, som var gift med hans adopterede søn Zaid, er en anden lejlighed, hvor Allah brugte Koranen til at hjælpe Muhammed ud af en meget vanskelig situation. Ifølge muslimsk tradition gik Muhammed en aften til Zaids hus for at finde ham. Da han ankom, fandt han kun Zainab, som var halvt afklædt. Muhammed skyndte sig væk, men det ser ud til, at fra det øjeblik var ønsket om at gifte sig med Zainab plantet i ham. Zaid, der tydeligvist så, hvad vej vinden blæste, skilte sig fra hende, så Muhammed kunne gifte sig med hende. Dette medførte en hel del knurren blandt hans tilhængere, hvoraf mange betragtede hans handlinger som ensbetydende med incest. Men så - hvor bekvemt: Allah trådte straks til med endnu en særlig åbenbaring, hvori han gjorde det klart, at når adopterede sønner er 'færdige' med deres koner, kan deres adoptivfædre gifte sig med dem, og at enhver, der sætter spørgsmålstegn ved denne afgørelse, sætter spørgsmålstegn ved Allah. (Koranen 33:37)

Allah afgør en huslig strid til fordel for Muhammed. Ved én lejlighed havde Muhammed sex med en slavinde (Maria Kopteren), som han endnu ikke havde giftet sig med. Hans kone Hafsa, hvis tur det var den nat, protesterede rasende. Muhammed lovede ikke at røre Maria igen, hvis Hafsa tav stille. Men hun kunne ikke tie stille, og en skandale fulgte. Altid trofast træder Allah til for at glatte tingene ud. (Koranen 66:1-5) Han begynder: "Profet! Hvorfor forbyder du dig selv, hvad Allah har tilladt dig, ..." (Koranen 66:1) og fortsætter med at sige, at Muhammed ikke er bundet af sine eder. De to pågældende damer får en skarp irettesættelse af Allah, der fortæller dem, at de hellere må rette ind, for at Muhammed ikke skal skille sig fra alle sine koner og gifte sig med nogle mere lydige.

Allah ændrer på stedet Koranen som reaktion på et spørgsmål stillet til Muhammed. I Sahih Bukhari, den mest respekterede sunnitiske hadith-samling, læser vi om følgende ordveksling: "Det blev åbenbaret: 'De af de troende, der bliver siddende, står ikke på lige fod med dem, der kæmper for Allahs sag, ...' Profeten sagde: 'Tilkald Zaid, og lad ham bringe brættet, blækpotten og skulderbladet (eller skulderbladet og blækpotten).' Så sagde han: 'Skriv: "De af de troende, der bliver siddende, står ikke på lige fod ..."', og på det tidspunkt sad den blinde mand, Amr bin Um Maktum, bag Profeten. Han sagde: 'O Allahs apostel. Hvad er din befaling for mig (i forbindelse med ovenstående vers), da jeg er en blind mand?' Så i stedet for ovenstående vers, blev følgende vers åbenbaret: 'De af de troende, der bliver siddende, uden at de har nogen skavanker, står ikke på lige fod med dem, der kæmper for Allahs sag, ...'" (Koranen 4:95) (Sahih Bukhari 6:61:512) Her har vi et eksempel på, hvordan Allahs formodede evige ord ændres på et øjeblik som følge af, at Muhammed ønsker at imødekomme en af sine handicappede tilhængere. Selv om hans motivation vel er prisværdig nok, er denne lempelige omgang med Allahs ord for at tilpasse dem Muhammeds ønsker ganske lærerig.

Muhammed bliver irriteret på nogle gravere: Allah fortæller dem, at de skal fortsætte med at grave. I forbindelse med Slaget ved Graven, som det kaldes, befalede Muhammed nogle af sine tilhængere at grave en dyb skyttegrav rundt om Medina. Dette var klart et meget hårdt arbejde, og nogle af mændene forsvandt uden tilladelse. Dette irriterede Muhammed enormt. Og ganske rigtigt kommer Allah igennem og gør det klart, at de, der ønsker at forlade arbejdet, kun kan gøre det med Muhammeds udtrykkelige tilladelse (Koranen 24:62).

Det er værd at understrege, hvor bemærkelsesværdige disse bekvemme åbenbaringer er. For som allerede bemærket kunne Allah ikke finde plads i Koranen til at instruere de troende om centrale aspekter af islamisk tro og praksis, som f.eks. hvordan man beder, hvordan man tager på pilgrimsfærd og hvordan man bekender sin tro. På den anden side er den 'evige koran' fyldt med vers, der klart sigter mod at gøre livet lettere for bare én enkelt person. Det sidste ord i denne henseende tilhører måske Aisha (Muhammeds yndlingskone), der reagerede som følger på åbenbaringen om, at Muhammed kunne gifte sig med alle de kvinder, han ønskede: "Jeg føler, at din Herre skynder sig at opfylde dine ønsker og behov." (Sahih Bukhari 6:60:311)

Ja, rigtigt.

---

Oversættelse: Bombadillo