Venstrefløjen lader aldrig en god krise gå til spilde
Af
Kilde: FrontpageMag.com, 25. marts 2017
Udgivet på myIslam.dk: 30. april 2017
I kølvandet på den nylige moské-massakre i Christchurch, New Zealand, gav Nick Riemer, en lektor i engelsk og lingvistik ved Sydney Universitet, et forslag til, hvordan man kunne forhindre flere sådanne grusomheder begået af formodede hvide supremacister: At universiteterne stoppede med at fremme vestlig civilisation.
I en kommentar i Sydney Morning Herald med titlen: “After Christchurch universities have a responsibility: abandon Ramsay,” ["Efter Christchurch har universiteterne et ansvar: Tag afstand fra Ramsay,"] skriver Riemer, at hvis "australske universiteter virkelig ønsker at bekæmpe islamofobi efter Christchurch, er kun én vej mulig: Tag øjeblikkeligt afstand fra Ramsay." Han henviser til det kontroversielle Ramsay Centre for Western Civilisation, der har til huse ved Sydney Universitet. Centret, der er grundlagt af den australske filantrop Paul Ramsey med den største testamentariske gave til uddannelse i landets historie, er kontroversielt, fordi det vover "at nære og fremme en interesse for og bevidsthed om vestlig civilisation" ifølge dets missionserklæring. Som den tidligere australske premierminister Tony Abbott, et bestyrelsesmedlem i Centret, udtrykte det i en artikel i Quadrant: "Nøglen til forståelse af Ramsay Centre for Western Civilisation er, at det ikke kun beskæftiger sig med vestlig civilisation, men går ind for den."
Og for Riemer og venstrefløjen generelt, er dette selvfølgelig problemet med Ramsey Centret. Der er ikke nogen gruppe i den første verden, der er mindre positivt stemt mod vestlig civilisation end venstreorienterede akademikere, hvoraf de fleste er kultur- og/eller økonomiske marxister, multikulturalister, radikale feminister, ideologer for identitetspolitik eller enhver kombination heraf. Alle er viede til dekonstruktionen af vestlig civilisation med dens enestående værdier, traditioner, institutioner og uovertrufne præstationer. I årtier har de utrætteligt arbejdet på at undergrave vores civilisatoriske stolthed ved at ligestille det kapitalistiske Vesten med kolonialistisk udbytning, undertrykkelse af ikke-hvide folk ved at gøre dem til "andre", og ødelæggelse af planetens miljø. Ethvert perspektiv, der strider imod deres forskruede opfattelse, bliver simpelthen dæmoniseret som hvid supremacisme.
Riemer er opbragt over, at "på trods af alle dets påstande om upartiskhed, er Ramsays offentlige forelæsningsrække for 2019 en overvældende udstilling af højrefløjen." Blandt hans eksempler på højreorienterede forelæsere er Rod Dreher fra The American Conservative - næppe en alt-right uromager - og middelalderforsker Rachel Fulton Brown, hvem han afskriver som "berygtet for sin forherligelse af 'hvid' kultur". (Riemer henviser specifikt til en for ham provokerende artikel, i hvilken Brown søgte "at gå imod det negative billede af den vestlige tradition, der er blevet så udbredt i vores nationale kultur, især den måde, hvorpå folk i årtier har talt om 'hvide mennesker', som om de var kilden til alt undertrykkende og intolerant." På den baggrund slutter Riemer, at hun er en hvid supremacist.) Det falder åbenbart ikke Riemer ind, at årsagen til, at et pro-vestligt akademisk program må fremhæve højreorienterede tænkere, er, at venstreorienterede tænkere, som ham selv, næsten alle er - ofte voldsomt - anti-vestlige. Riemer selv, et medlem af en social retfærdighed/pro-flygtninge organisation, der søger at give flygtninge permanent ophold og fulde rettigheder, har skrevet, at politisk neutralitet i klasseværelset er "en fiktion", og at lærere ikke burde "presses til at skjule deres overbevisninger" - medmindre selvfølgelig at de er konservative; den form for tænkning må delegitimeres, som han siger om The Ramsay Centre.
Riemer affærdiger således Ramsays akademiske tilhængere som "de selvudnævnte vogtere af vestlig kultur" og hævder, at Centrets læseplan "godtgør verdenssynet bag fredagens massakre" i New Zealand. Dette verdenssyn, hvis man kan stole på gerningsmandens lange manifest, synes stort set (men ikke helt) at være centreret om hvid etno-nationalisme, og venstreorienterede, som aldrig lader en krise gå til spilde, har udnyttet dette til at fordømme alle hvide tilhængere af vestlig civilisation. (Disse er de samme venstreorienterede, der aldrig vil fordømme alle muslimer for Osama bin Ladens terrorisme). Riemer og hans ligesindede kolleger vil have Ramsay Centre lukket ned, for at dets åbne beundring for vestlig civilisation ikke skal inspirere til flere dødbringende handlinger af såkaldt islamofobi.
Som FrontPage Mag-læserne ved, er "islamofobi" et våben, et falsk begreb, skabt af Det Muslimske Broderskab, der bruges til at hævde, at ikke-muslimer, der har legitime bekymringer over truslen fra islamisk supremacisme, ikke er andet end bigotter, der er ramt af en irrationel frygt for islam, og at deres bekymringer derfor kan ignoreres.
Riemers begrundelse for at forbinde Christchurch-morderen med The Ramsay Centre er Centrets opfattelse af, at tekster fra den europæiske kanon bør studeres sammen i en sammenhængende helhed, i et samlet studieprogram. Han opfatter denne "separatistiske kulturelle essentialisme" som "dybt alarmerende" og skåret af det samme stof som Christchurch-morderens manifest. "Der er en klar analogi mellem at tænke, at europæiske bøger hører sammen og at tænke, at europæiske folk også gør det," siger Riemer.
Denne antagelse, at studiet af vestlig civilisation opmuntrer til hvid separatisme og supremacisme er simpelthen forkert. Der er bogstavelig talt ingen civilisation i historien, der er mindre racistisk og stammefikseret end den jødisk-kristne, græsk-romerske, vestlige smeltedigel. Dens individualistiske værdier og friheder kan blive og er blevet antaget af mennesker af enhver race, religion og kulturel baggrund. Det er den multikulturalistiske venstrefløjs kollektivistiske totalitarisme, ikke højrefløjen, der fremkalder splittelse, racisme og gruppeidentitet.
Men den marxistiske venstrefløj ser alt i lyset af dynamikken: undertrykker-og-undertrykt. Muslimer er altid de undertrykte, så derfor fordømmer Riemer The Ramsay Centres beundring for undertrykkeren Vesten. "Hvis samfundet skal undslippe det morderiske civilisatoriske had, der blev demonstreret i fredags i Christchurch - for ikke at sige noget om Vestens langvarige, langt mere dødelige militære kampagner mod den muslimske verden - så må universiteterne simpelthen stoppe med at legitimere denne form for tænkning," skriver han.
Dette er typisk for venstrefløjenes utrættelige støtte til islam som en del af deres uhellige alliance, der er centreret om et fælles ønske om at ødelægge vestlig civilisation. Bemærk, at Riemer - en pro-palæstinensisk tilhænger af den anti-israelske BDS-bevægelse, der har skrevet om de påståede farer ved vestlig "islamofobi" - intet har at sige om det "morderiske civilisatoriske had", som islamiske fundamentalister, lige siden deres krigsherre og profet Muhammeds tid, har spredt over hele verden, ikke mindst i dagens Europa, hvor terrorisme, voldtægtskultur, no-go-zoner, sharia-domstole og krav om anti-blasfemilovgivning breder sig ligefrem proportionalt med den muslimsk masseindvandring. Bemærk også, at Riemer ikke kritiserer islams "langvarige, dødbringende militære kampagner" overalt i Dar al-Harb, Krigens Hus (dvs. den ikke-muslimske verden), og han nævner heller ikke, at Vestens militære aktioner mod ummaen altid har været reaktioner på islams blodige, imperialistiske ekspansioner og/eller terrorangreb. Og bemærk også, at han ignorerer det faktum, at Christchurch-morderen selv hævder, at han blev inspireret til at tage hævn mod muslimer, ikke efter at have taget et kursus på Ramsay, men efter et muslimsk terrorangreb i Sverige i 2017. Islamister og deres forsvarere, som f.eks. Riemer, kan ikke spille ofre for vestlig aggression og undertrykkelse, hvis de anerkender disse kendsgerninger.
Riemer hævder, at morderens hensigt "ikke blot var at myrde muslimer i flæng, men at genopvække ideer i vestlige lande på en måde, der sætter europæisk kultur i centrum for det nationale liv." Drabet på ubevæbnede mennesker bør absolut fordømmes, men angående Riemers andet punkt: Hvorfor skulle lande, der er bygget på og ved den vestlige civilisations værdier, traditioner og overbevisninger, ikke sætte europæisk kultur i centrum for deres nationale liv? Fordi for Riemer består den ultimative terrorisme i at fremme den vestlige civilisation, og The Ramsay Centre ses som leder af angrebet. "Mange akademikere", hævder han uklart, "har beskyldt Ramsay for at være det intellektuelle ansigt af vestlig supremacistisk politik og derfor fundamentalt uforenelig med universiteters forpligtelse til at støtte multikulturalisme." Javel, så universiteter er forpligtet til at støtte multikulturalisme, men ikke vestlig civilisation? Lad os sige det klart: Multikulturalisme er ikke det retfærdige, inklusive, afbalancerede verdenssyn, som den giver sig ud for at være, men en intellektuelt uærlig, anti-hvid, anti-vestlig ideologi, der har været med til at undergrave vore påståede højere uddannelsesinstitutioner, så de er blevet identitetspolitiske indoktrineringsmøller.
Det progressive tidsskrift Overland fordømmer Ramsay Centret og dets konservative støtter for deres ”paranoide vision om civilisatorisk kamp,” som det kalder det. Hvordan kan de være paranoide, når islamiske supremacister og deres venstreorienterede allierede åbent opfordrer til og aktivt arbejder for ødelæggelsen af vestlig civilisation? Sandheden er, at vi er involveret i en stor kamp mellem dem, der ønsker at bevare og videregive det bedste fra den største civilisation i verdenshistorien til kommende generationer, og dem, der bevisligt hader den og er fast besluttet på at rive den ned.
"Efter Christchurch," slutter Riemer, "kan nødvendigheden af omhyggeligt at identificere og bremse de ideologiske fortalere for racisme i samfundet ikke være større." Jeg kunne ikke være mere enig. Men vore veje skilles der, hvor Nick Riemer og hans lige ser tilhængerne af vestlig civilisation som synderne. I virkeligheden er det de venstreorienterede akademiske apologeter for islamisk supremacisme, der er de ideologiske fremmere af racisme og terrorisme.
Mark Tapson er redaktør af TruthRevolt.org og Shillman Journalism Fellow ved David Horowitz Freedom Center.
Oversættelse: Bombadillo