Dr. Wafa Sultan skabte første gang overskrifter efter 9-11, da hun talte imod rygter, udklækket i den islamiske verden, om, at angrebene var begået af jøder og CIA. Fire og et halvt år senere, skabte hun mere kontrovers, da hun optrådte på Al Jazeera, hvor hun argumenterede imod Samuel P. Huntingtons teori om ”Civilisationernes sammenstød” - mellem den muslimske og vestlige verden - og i stedet malede et billede af konflikten - fri for kulturel relativisme - som et sammenstød mellem modernitet og barbari. Sidste år skabte hun igen røre med udgivelsen af sin biografi: A God Who Hates: The Courageous Woman Who Inflamed the Muslim World Speaks Out Against the Evils of Radical Islam [En Gud, der hader: Den modige kvinde, der antændte den muslimske verden, taler åbent imod den radikale islams ondskab] (St. Martin’s Press, 2009).

I 2006 blev Dr. Sultan kåret som en af Time Magazines 100 mest indflydelsesrige personer i verden, for åbent at udtrykke kritiske meninger om den islamiske ekstremisme, som sjældent luftes af muslimer. Hun kom på forsiden af New York Times, og hendes samling af YouTube-videoer er blevet set langt over en million gange.

Siden psykiateren slap væk fra sit hjemland Syrien til fordel for Californien i 1989, har hun gjort det sin livsopgave at åbne den vestlige verdens øjne for den islamiske realitet, at genuddanne den muslimske verden og at skabe en moderat muslimsk revolution. Denne opgave har kostet hende hendes hjemland, hendes forhold til de fleste i hendes familie og hendes og hendes families personlige sikkerhed.

Det har været en ensom og ofte skræmmende søgen. Men Dr. Sultan ser ikke tilbage. Hun er stolt over at have været en af de første til at råbe op og skabe forandring i både den muslimske og vestlige verden. Hun finder stor trøst i overbevisningen om, at hun kæmper for sandheden, for livet og for det godes sejr over det onde.

I et eksklusivt telefoninterview fra et hemmeligt opholdssted afslører hun, hvorfor hun er overbevist om, at hun og de, der tænker som hende, mod alle odds vil sejre.

S1. Hvorfor forlod du Syrien dengang?

Jeg tror, at hvis du giver enhver muslimsk kvinde eller mand muligheden for at forlade deres land, så vil de fleste ikke afvise den, på grund af det elendige situation, vi lever i, i alle islamiske lande. Vores situation er et produkt af vores islamiske lære, som vi er tvunget til at følge, og som ikke er human.

Det meget smertefulde vendepunkt for mig skete i 1979, hvor medlemmer af Det Muslimske Broderskab skød min professor ned ved Aleppo-universitetets Lægevidenskabelige Fakultet lige foran mig. Dr. Yusef al Yusef tilhørte tilfældigvis den samme islamiske sekt, som den syriske præsident. Da de skød ham, råbte de "Allah er stor!" Dengang jeg var ikke klar over, at det i sidste ende ville føre mig til, hvor jeg er i dag, men det pressede mig til at begynde at spørge mig selv, hvad det er for en slags Allah vi tilbeder. Én, der inspirerer folk til at dræbe.

Min beretning om begivenheden er selvfølgelig blevet tilbagevist. Nogle siger, at det ikke skete på campus, nogle siger, at jeg ikke var tilstede, da det skete. Andre siger, det slet ikke skete. Dette er den eneste måde, disse mennesker ved at forsvare sig på. De har aldrig lært at udfordre logisk, så når noget går dem imod, så siger de, at det ikke er sandt, eller at en anden gjorde det. Det er deres tankegang.

S2. Hvad er problemet med islam?

I mange år efter at min professor blev myrdet, kæmpede jeg med en dyb psykologisk konflikt om, hvad der lå bag det onde, der skete denne dag – var det islam i sig selv eller onde mennesker, der havde kapret islam? Det var yderst vanskeligt for mig at indrømme, hvor problemet lå, men jeg er kommet til den konklusion, at problemet er dybt rodfæstet i islam. Muslimer er ofre for deres egen religion, ikke den anden vej rundt.

Verden må forstå, at dette er roden til problemet. Det er islam. Det er ikke fundamentalistisk islam. Det er ikke politisk islam. Det er ikke wahhabi islam. Det er ikke militant islam. Da jeg voksede op i Syrien, hørte jeg aldrig hørt nogen af disse termer. Problemet ligger i islam selv. Den er voldelig af natur.

Hvis du lægger Koranen til side for et øjeblik og ser på Muhammeds liv, rollemodellen for enhver muslimsk mand, vil du forstå, hvad jeg mener. I en enkelt "heroisk" historie, halshugger Profeten 80 jødiske mænd, voldtager deres kvinder og dræber deres sønner og fædre foran dem. Fortæl mig, hvordan man kan fortolke denne historie på en human måde? Islamiske børn i tredje klasse har hørt denne historie i de sidste 1400 år.

Problemet med islam er, at den mangler en moralsk kodeks. Der er ingen etik. Det eneste ansvar en muslim har, er at tilbede Allah; intet ud over det. De vigtigste menneskelige værdier mangler her – at føle sig ansvarlig for og beklage sine dårlige gerninger. Hvis du ikke tager ansvar for dine dårlige gerninger, hvad er der så tilbage for mennesker at bygge et godt liv på?

Det følger heraf, at problemet i de islamiske lande ikke kun har at gøre med vores regeringer, ikke kun med fattigdom og manglende uddannelse. Islamiske samfund lider under en fundamental mangel på etik. Dette problem er dybt rodfæstet i islam. Når du først har løst den religiøse del af det, så vil den politiske del let kunne løses.

S3. Hvis islam er en kamp mod den "vantro", hvorfor er jøder så oftere genstand for islamiske angreb end kristne?

Vi er opdraget til had, til at tro, at vi kun skal tilbede Muhammed og tilintetgøre alle mennesker, som ikke tilbeder Muhammed. Vi er hjernevaskede til at tro, at islam vil overtage verden. Vores vigtigste mål - det lærer vi i en meget tidlig alder - er at tilintetgøre enhver, der ikke tror på islam, især jøderne.

For at finde svaret på, hvorfor det især gælder jøder, er vi nødt til at gå tilbage til Muhammeds liv. Mohammed lærte, at vi skal fortsætte med at dræbe jøder indtil Dommedag. En legende siger, at på dommens dag vil jøderne forsøge at gemme sig bag alt, hvad de kan finde, og alle ting på jorden - sten, buske og bakker - vil hviske jødernes gemmesteder til muslimerne, så kan de finde og dræbe dem. Det gælder alle ting på jorden, bortset fra en bestemt type træ, som vil sympatisere med jøderne og nægte at angive deres skjulesteder. En imam på arabisk tv fortalte sit publikum, at dette er grunden til, at jøderne i Israel planter så mange træer – så har de noget at gemme sig bag på Dommens Dag.

Min antagelse er, at jøderne på Muhammeds tid holdt mere stædigt fast ved deres religion end de kristne. Jøder er beskrevet i Koranen som mere fjendtlige over for islam end kristne. Dette kan være grunden til, at de er et større islamisk mål.

S4. Hvordan håber du at kunne ændre de islamiske lande?

Jeg er en velkendt forfatter i den islamiske verden, hvor jeg er i kontakt med millioner af læsere via min hjemmeside. Når jeg skriver noget, der i Vesten lyder meget basalt, som f.eks. hvorfor det ikke er godt at lyve, så er det meget kontroversielt, fordi de aldrig har hørt om det før.

Denne form for opdragelse i grundlæggende værdier er værktøj nummer et. Disse mennesker har været fanger i de sidste 1400 år. Den eneste måde at ændre tingene på er at give dem en chance for at blive uddannede samt friheden til at blive udsat for forskellige tanker, så de kan nå deres egne konklusioner.

I mange år har jeg kritiseret den islamiske lære, og jeg føler det som om, at jeg har skabt et tomrum for muslimer i den arabiske verden. Nu er jeg i en fase, hvor jeg er ved at opbygge et værdisystem til at udfylde dette hul. Når du tager noget, er du nødt til at erstatte det med noget andet. Jeg lærer mine læsere grundlæggende etiske værdier: Hvordan man siger undskyld, hvis man gør noget forkert; hvordan man siger tak; hvorfor man ikke skal lyve; hvordan man kan være ærlig over for sine børn; og hvordan man fjerner hadet fra måden, man lever på. Jeg er forbløffet over den positive respons fra mine læsere.

Jeg vil gerne forstærke min indvirkning. Bare i sidste uge modtog jeg en email fra en universitetsprofessor i Marokko, der, sammen med sine studenter, er ved at opbygge en folkebevægelse mod islam, og han bad mig om at slutte mig til dem, at inspirere dem.

Jeg forsøger også at vise et godt eksempel. Det er meget svært at tage en vej, der ikke er udstukket. Det er menneskets natur at kigge efter stier, der allerede er betrådt. Men når du tager en ny vej, fører den dig til steder, hvor ingen andre har været før. Ved at følge min egen vej, har jeg inspireret millioner af muslimer. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er ved at fremkalde en positiv ændring i den muslimske verden. Jeg tror, at frøene jeg sår nu, vil give gode resultater om tre eller fire generationer.

S5. Hvordan håber du at kunne ændre de vestlige lande?

Da jeg først begyndte, troede jeg, at jeg kun behøvede at genopdrage mit eget folk i den muslimske verden og skabe en ny mentalitet, renset for had. Men efter at jeg kom til Vesten, har jeg desværre fundet ud af, at Vesten også behøver at blive genopdraget.

Jeg håber at kunne hjælpe folk i Vesten til at forstå den muslimske tankegang. Det vil aldrig lykkes dem at besejre islamisk terrorisme, medmindre de først forstår denne tankegang. Du er nødt til at forstå dine fjenders værdier for at kunne besejre dem. Krigen mod terror skal kæmpes på en ideologisk front, såvel som på en militær. Islam som en politisk ideologi er ikke blevet anfægtet i de sidste 1400 år. Vestlig eftergivenhed har givet muslimerne det budskab, at de har ret.

Jeg siger dette med et knust hjerte, men du kæmper mod folk, der er villige til at dø for at dræbe dig, så hvilket tab kan du påføre dem? Vesten står tilbage med kun to muligheder - at dræbe dem eller selv blive dræbt.

Situation i Europa er allerede skræmmende. Jeg føler mig ikke sikker dér. Muslimer forlader deres land på udkig efter en positiv forandring i Vesten, men når de ankommer, føler de sig ikke presset til at forandre sig. De spiller to spil: de lever vestlige liv og fortæller Vesten, at de er ”moderate” og går ind for forandring, mens de samtidig fortæller deres folk i hjemlandet en anden historie. I de næste 50 år, kan jeg se flere og flere muslimer i Europa og i USA, og hvis vi mister Vesten - hvis vi mister Amerika - hvor kan vi så tage hen?

S6. Hvorfor er den vestlige verden så længe om at vågne op?

Her i Vesten er vi nødt til at vælge folk, der er villige til at udfordre islamisk sharia. Det vil kræve politisk magt at stoppe den. Og hvis folk skal kunne vide, hvilken slags ledere de skal vælge, har de brug for at blive oplyst om islam.

Men det er mere end bare en mangel på uddannelse eller forståelse. Der er også modstridende interesser. Vesten har brug for saudiarabisk olie og i islamisk kultur er det sådan, at hvis du har brug for mig, så ejer jeg dig. I de sidste 30 år har saudierne forsøgt at styrke islam i Vesten, gennem de muslimer, der bor her. Nu forsøger den saudiske regering at fremstå mere moderne og fredelig, men skaden, de har forvoldt, er sket.

På et tidspunkt tilbød de at betale 1.000 US-dollars til enhver muslimsk amerikaner, der ville tilføje "Muhammed" til sit navn. Det var deres måde at infiltrere det vestlige samfund på.

Det saudiarabiske konge har også stor magt i den islamiske verden til at skabe forandring. Alle i den muslimske verden venter på at se, hvad den saudiske regering vil gøre. Og hvis noget ikke er i deres interesse, vil de ikke gøre det. De ved, at Vesten ikke kan tvinge dem, fordi Vesten behøver olie.

Det er en meget skræmmende situation. Samtidig ser jeg flere mennesker i Amerika vågne op. Jeg er næsten sikker på, at Vesten vil vinde denne ideologiske krig. Spørgsmålet er, til hvilken pris? Hvor mange liv vil det blive nødvendigt at ofre?

S7. Hvordan har dit liv forandret sig?

Mit liv har ændret sig på så mange måder i løbet af de sidste 20 år. Først og fremmest er vi nødt til at flytte hvert halve år. Jeg har modtaget flere dødstrusler fra flere steder i verden, end jeg kan tælle. Det er blevet en livsstil for mig. Det betyder ikke, at jeg er ikke bange, men jeg forsøger at overvinde min frygt, og jeg kan godt lide processen med at overvinde.

Selvfølgelig kan jeg aldrig igen vende tilbage til Syrien, eller tage til noget islamisk land igen. Det er hjerteskærende, fordi så meget af min familie er dér, og venner, og barndomsminder. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det ikke påvirker mig. Det er ligesom, når du rykker et træ fra dets plads - det dør. Der vil altid være noget, der mangler inden i mig, og jeg vil sandsynligvis føle sådan resten af mit liv.

Der er andre psykologiske aspekter. Jeg betragter endnu ikke mig selv som "ren". Det er ikke let at rense ud, hvem du er, og hvad du fik at vide i de første 5-10 år af dit liv. Det har ikke været let at rette op på den skade, der blev gjort. Jeg arbejder stadig på det. Det, at leve i USA og blive udsat for forskellige trossystemer og værdier har hjulpet en hel del i denne proces. Jeg er også blevet velsignet med en god, støttende mand.

Jeg er ikke konverteret, da jeg ikke tror på nogen bestemt anden religion. Hvad jeg tror, er, at der findes en vis form for højere magt, og at den er for det gode. Når jeg når et punkt, hvor jeg spørger mig selv, "hvorfor gjorde du det?" så er det den magt, jeg føler mig forbundet med. Det er denne kilde af positiv energi, der holder mig i gang. Den fylder mig med lidenskaben og kraften til at fortsætte.

---

Oversættelse: Bombadillo