Uden levende kristendom kan Vesten ikke modstå islam
Af Peter M.J. Stravinskas
Oversættelse af: Without Christian witness and culture, the West cannot resist Islam
Kilde: Dhimmitude, 10. august 2017
Udgivet på myIslam.dk: 3. december 2017

For årtier siden forudsagde Hilaire Belloc, at Europa ville blive et let bytte for islamisering, fordi "det ved at glemme sin religion har glemt sin natur."


En mand går forbi en blomst ved siden af nye sikkerhedsbarrierer på Westminster Bridge i London den 6. juni. (CNS foto/Clodagh Kilcoyne, Reuters)

Tilbage i 1991, under et besøg på et romersk museum, kom jeg i snak med en medarbejder, der udtrykte utilfredshed over, at pave Johannes Paul II havde opfordret til at støtte den massive indvandring til Italien af utilfredse albanere. Kvinden udbrød: "Italien vil snart blive et muslimsk land." Efter at have bemærket en vielsesring, spurgte jeg, om hun havde børn, og hun svarede: "Vi har en fransk pudel!" "Åh," sagde jeg, "dér er jeres problem: Muslimerne har ti børn, mens italienerne har franske pudler." Jeg fortsatte med at forudse, at der ikke ville komme fremtidige versioner af Slaget ved Lepanto eller Slaget ved Wien; den virkelige krig om Europa vil blive demografisk - og skriften har været på væggen i årtier. Gud er altid parat til at tilgive; Moder Natur tilgiver aldrig.

I 2010 sponsorerede The Catholic Response en pilgrimsfærd til England i forbindelse med saligkåringen af kardinal Newman. Vi ankom til Birmingham natten før arrangementet. Da jeg bistod portneren med anvisningen af rum til vores gruppe, udtrykte jeg min overraskelse over, hvor synlig den muslimske tilstedeværelse i byen var - muslimer udgjorde dengang allerede mere end 40% af befolkningen. Den unge mand (en prins William-type, med størstedelen af den genetiske kode bestemt for ansigtet og ikke meget for intellektet) svarede: "Ja, vi bliver vel bare nødt til at være tolerante!" Jeg pressede på: "Jeg ved ikke, hvor meget historie du har læst, men 'tolerance' figurerer ikke ofte i det islamiske leksikon. Faktisk har islam fra det 7. århundrede og frem trukket et jævnt spor af død og ødelæggelse efter sig." "Hård tale for et check-in," kom svaret. Uvidenhed om historien og fornægtelse af virkeligheden.

For blot nogle få måneder siden blev en katolsk skolelærer i bispedømmet Orlando beskyldt for "hadtale", fordi han havde givet sine elever en læsning fra St. Johannes Bosco om islams natur. En meget dårligt informeret, politisk korrekt, og teologisk uvidende stiftsbureaukrat på lavt niveau opfordrede til, at han blev fjernet. Hun gik så vidt som til at antyde, at læreren faktisk udbredte kætteri ved at dele denne indsigt af Don Bosco, som helt klart ikke havde taget det samme kursus i tværreligiøs dialog som hun! Heldigvis - takket være landsdækkende offentlig forargelse og biskoppens direkte indgriben - fik læreren sin kontrakt fornyet.

Hvad har disse tre scenarier til fælles? En manglende forståelse af islams teologi og historie, og en tilsvarende manglende påskønnelse af den katolske tros sandhed og kraft, når den leves rigtigt. Lad os forsøge at udrede noget af dette.

For 79 år siden skrev den ukuelige Hilaire Belloc The Great Heresies [De store kætterier]. I denne kategori, til forundring for mange læsere, anbragte han islam. De fleste kommentatorer har tendens til at betragte islam som en ny religion, der dukkede op i det 7. århundrede. Belloc så anderledes på sagen. Han fastholdt - og demonstrerede meget overbevisende - at islam er et kættersk biprodukt af kristendommen. I virkeligheden er islams vigtigste doktriner gammeltestamentlige læresætninger, der er overtaget af kristendommen: Guds enhed, Hans transcendens, menneskets udødelighed, guddommelig retfærdighed og barmhjertighed. Den benægter lidenskabeligt alle kristendommens "karakteristika", fordi - således ser det ud - de kristne, som Muhammed stødte på, var nestorianere - altså selv kristne kættere. Islamisk teologi er meget enkel - let at forstå og let at praktisere. Når det er sagt, må jeg tilføje - som et menneske, der har rejst meget i hele Mellemøsten og Nordafrika - at den teologiske uvidenhed hos den gennemsnitlige muslim er endnu større end hos den gennemsnitlige katolik!

Hvordan kunne islam ekspandere så hurtigt, især i kristne højborge som Nordafrika? Belloc siger det kort: "Den vandt på slagmarken." Desuden forudsagde han, at Europa ville blive et let byttet for islamisering, fordi "det ved at glemme sin religion har glemt sin natur." Da EU blev færdiggjort, [under udarbejdelsen af EU's Forfatningstraktat? - som blev underskrevet i Rom i 2004, men senere afvist ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland, o.a.] bad pave Johannes Paul II lederne om at anerkende - blot i en sætning eller to - de kristne rødder til Europa. Han blev toalt ignoreret. Belloc så i denne holdning (som allerede fandtes på hans tid) et europæisk dødsønske, som ville resultere i "islams tilbagekomst". Belloc var ikke som spåkonen på strandpromenaden [Madame Zelda], der stirrede i teblade eller ind i en krystalkugle; han var blot en dreven forsker i historien og menneskets natur. Jeg tror ikke, det ville have glædet ham at sige til sine europæiske efterkommere: "Hvad sagde jeg?"

Og hvordan opnår islam tilhængere, tilmed selvmordsbombere? Ved at fremhæve det sekulariserede (hedenske) Vestens umoral. Abort, kunstig prævention, samme-køn "ægteskab", pornografi og kønsteori er alle afskyelige for "Bogens Folk" - eller burde være. Men er de ikke hellige køer i alle liberale vestlige demokratier - der udgør "Den Store Satan"? De forskellige IS-inspirerede angreb er skræmmende og foragtelige, ja, men bliver vi ikke nødt til at indrømme, at meget af, hvad der præsenterer sig selv som "moderne" kultur, er i modstrid med åbenbaringens Gud? Længe før Charlie Hebdo i Paris begik den fatale fejl at lave en karikatur af Muhammed, havde det udspyet blasfemier mod Kristus og Hans Kirke. Lige inden massakren i koncertsalen i Paris var en satanisk sang blevet sunget. Ariana Grande informerede de 10-12-årige piger ved hendes koncert om hendes sex-bedrifter med hendes seneste kæreste.

Hvad jeg siger, er blot dette: Hvis det kristne vidnesbyrd havde været stærkt, sammenhængende og konsekvent, ville islam ikke have kunnet få fodfæste.

Der er stadig et andet spørgsmål at tage fat på, nemlig, om vold fremmes eller optræder i Koranen. Pave Johannes Paul og præsident George W. Bush - for ikke at nævne pave Frans - hævdede ganske vist konstant, at islam er en "fredens religion". Støtter Koranen og de historiske vidnesbyrd denne påstand? Der er talrige koraniske citater, som opmuntrer til vold mod "vantro", og der er tekster, som råder til at leve i fred med jøder og kristne. Med andre ord er der selvmodsigende lære om et meget kritisk emne. Nu vil en retskaffen iagttager bemærke, at der også er tilsyneladende modsigelser i Bibelen. Katolicismen har et læreembede til at håndtere sådanne tilfælde; det har islam ikke. Endnu vigtigere fremholder den jødisk-kristne tradition en Fornuftens Gud, en Gud, der er bundet til Fornuft. Islams Gud er helt suveræn, hvilket betyder, at han kan erklære noget for godt i dag og for ondt i morgen. Hvis man ikke forstår dette teologiske faktum i livet, kan man heller ikke forstå, hvorfor den kristen-muslimske dialog er så dybt ladet med vanskeligheder.

Intet andet end en "reformation" af islam kan konfrontere problemet med vold "i Guds navn". Den islamiske lærde, Wael Farouq, har fremsat denne samme appel. Nogle vil måske pege på de næsten 200 imamers nylige (og velkomne) fordømmelse af jihad-angrebene i Storbritannien, der opfordrer til afvisning af religiøse begravelsesritualer for jihadisterne. Dette er alt sammen meget godt, men 200 andre imamer kan modsige dem.

Hvor står vi så nu?

Østeuropæiske lande som Ungarn og Polen, der bliver tugtet af EU for en formodet ufølsomhed over for indvandrere, har vist vejen - først og fremmest ved at styrke deres kristne identitet. Interessant nok finder man ikke jihadistiske angreb dér. Polens biskopper - og nationale ledere! - har tilmed genindviet deres nation til Marias uplettede hjerte.

For det første har katolikker ikke råd til at lade sig bedrage om karakteren af en religion, der i antal tilhængere næsten svarer til katolicismen på verdensplan. Mens Det Andet Vatikankoncils Nostra Aetate udpeger fællestræk mellem islam og kristendom (hvilket den også gør med jødedom og andre religioner), så foregiver denne præsentation i al sin fredsommelighed ikke at være den fulde historie. I modsætning til den teologisk naive bispe-medarbejder i Florida, har Kirken aldrig haft nogen "officiel" lære om islam (eller om nogen anden religion, for den sags skyld). Læs Bellocs bog for at få en solid analyse af islam, så du kan give et intelligent, informeret bidrag til hårdt tiltrængte tværreligiøse samtaler; sådanne samtaler kan ikke udføres på nogen meningsfuld måde, hvis vi beskæftiger os med fantasi, i stedet for virkelighed. En anden fin bog er 111 Questions on Islam: Samir Khalil Samir, S.J. on Islam and the West.

For det andet, og vigtigst, må vi gøre alt for at få det sekulariserede Vesten til at vende tilbage til dets kristne rødder. Dette vil ske én troende ad gangen. Vores forpligtelse til en bibelsk måde at leve på vil være det bedste svar på islamisk ekstremisme. Sagde Vor Herre ikke til os: "Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred." (Luk 11:21)?




Pastor Peter M.J. Stravinskas er redaktør af The Catholic Response, og forfatter til over 500 artikler i talrige katolske publikationer samt flere bøger, bl.a. The Catholic Church and The Bible og Understanding the Sacraments.




Oversættelse: Bombadillo