De muslimske optøjer i Frankrig kom efter at en mand forsøgte at forsvare sin kones ære, efter at hun havde fået en bøde for at tilsløre sig offentligt.

Denne uges muslimske optøjer i Frankrig blev udløst, da en politimand i byen Trappes gav en bøde til en muslimsk kvinde, der var iført ansigtsslør i strid med fransk lovgivning. Hendes mand, rasende over denne hån mod familiens ære, angreb betjenten og forsøge at kvæle ham. Hans anholdelse gjorde igen hans muslimske trosfæller rasende og nu går optøjerne ind i sin tredje dag og har spredt sig til den nærliggende Elancourt med hidtil tyve biler brændt og muslimer, der skyder på politiet.

Ifølge CBS News, giver Frankrig "små bøder eller undervisning i borgerpligt til kvinder iført slør." Straffen for denne tilslørede kvindes lovovertrædelse svarer således nogenlunde til en parkeringsbøde. Men for hendes mand var bøden ikke desto mindre en krænkelse, der berettigede kvælning.

En vestlig ægtemand vil nok ikke mene, at den rette reaktion på at hans kone får en bøde, ville være at forsøge at kvæle politibetjenten, men dette er præcis, hvad kvæleren og uromagerne betragter som en central fejl ved Vesten: At den mangler sans for ære. Som socialantropologen Raphael Patai bemærker i sit monumentale værk, The Arab Mind, må man i arabisk kultur, "forsvare sit offentlige image, koste hvad det vil. Enhver skade gjort på en mands ære må hævnes, ellers bliver han permanent vanæret."

Selv om de fleste muslimer i dag ikke er arabere, har arabisk kultur en stærk indflydelse på, og stor overlapning med, muslimsk kultur, for muslimer bærer generelt arabiske navne og er forpligtet til at bede og læse Koranen på arabisk, hvilket giver en stærk arabisk farvning til islamisk religiøs observans i almindelighed. Med hensyn til ære, kan den gudfrygtige mand i Frankrig have antaget, at han, hvis han ikke havde angrebet politibetjenten, kunne være kommet til at fremstå som vanæret, fordi han ikke havde reageret på en fornærmelse mod hans familie og hans religion. Da bøden var udstedt, var angrebet på betjenten således næsten uundgåeligt.

Hvad mere er - da betjenten først havde vanæret den tilslørede muslimske kvinde ved at give hende en bøde, og da hendes mand først var blevet anholdt for at forsøge at kvæle politibetjenten, var optøjerne også næsten uundgåelige. De var også et spørgsmål om ære. Som Patai noterer: "Der er en stærk sammenhæng mellem ære og gruppeoverlevelse. Ærefuld adfærd er befordrende for gruppesamhørighed og gruppeoverlevelse." Interessant nok påpeger Patai, at "skønt Muhammed fordømte asabiyya [familie- eller stammeånd] som værende i strid med ånden i islam, kunne det ikke fjerne den fra arabernes bevidsthed. Ibn Khaldun, den store teoretiker over arabisk historie fra det 14. århundrede, gik endda så vidt som til at fremhæve asabiyya som det menneskelige samfunds grundlæggende bånd og den grundlæggende motiverende kraft i historien."

Optøjerne viser klart, at i det mindste nogle muslimer i Frankrig slet ikke identificerer sig som franskmænd eller som medlemmer af fransk samfund og kultur, og at de, der måske nok identificerer sig som franskmænd, synes uvillige eller ude af stand til at stoppe volden af dem, der ikke gør. Uromagerne er ikke bekymrede for Frankrigs sammenhængskraft og overlevelse. De er udelukkende interesseret i sammenhængskraften og overlevelsen af det muslimske samfund i Frankrig. I tråd med dette skriver Patai videre, at "hvad der presser araberen til at opføre sig på en ærefuld måde, er ikke skyld, men skam, eller mere præcist, den psykologiske drift mod at undvige eller forhindre den negative dom fra andre." Den negative dom, som denne mand forsøgte at undslippe ved at angribe politibetjenten, var tydeligvis ikke de franske myndigheders dom, men hans muslimske trosfællers.

Disse seneste optøjer illustrerer derfor, hvad der i årevis har været indlysende, undtagen for den franske regering, medierne og intelligentsiaen: At et betydeligt antal muslimer i Frankrig ikke har den fjerneste interesse i at tilpasse sig og antage franske værdier. Uromagerne modsætter sig loven, der forbyder ansigtsslør, fordi den står i opposition til islamisk lov, hvilken er den eneste lov, de respekterer.

Som reaktion på urolighederne har den franske indenrigsminister Manuel Valls stået fast på, at der ikke skal være en separat lov for muslimerne i Frankrig: "Der er ingen gyldig grund," sagde han, "til volden i Trappes. Loven skal gælde, og gælde for alle."

Men han klagede også over, hvor "svært det er for vore medborgere at leve i disse arbejderkvarterer, især for unge mennesker. Hvad de har brug for, er job, håb, uddannelse."

Eurabien …

I denne sag gentager Valls, hvad hundredvis af europæiske (og amerikanske) embedsmænd har sagt før ham, sikre som de var på, at en forbedring af muslimernes økonomiske situation ville stoppe jihad-volden. Selvom milliarder af dollars er blevet afsat til dette på utallige måder rundt omkring i verden, har det aldrig vist sig sandt. Hvad Valls og andre som ham synes fast besluttet på ikke at fatte, er, at muslimer, som opfører sig voldeligt i ikke-muslimske lande, generelt ikke begrunder deres handlinger med fattigdom og arbejdsløshed, men med Koranen og sunna, og den islamiske æres dynamik.

Befalingerne om vold mod de vantro, der er indeholdt i islamiske tekster og belæringer, kan i sidste ende aldrig købes bort for penge. Muslimer i Frankrig, hvis første troskab er til islam, vil ikke holde op med at føle sig vanærede ved håndhævelsen af franske love, der modsiger islamisk lov, heller ikke selv om de har gode jobs og ikke møder social diskrimination. Men den franske regering har tydeligvis ingen forståelse for dette, og ingen interesse i at få det. Og således er der én ting, der kan siges med absolut sikkerhed om disse nuværende optøjer: De er ikke de første muslimske optøjer i Frankrig, og de vil på ingen måde blive de sidste.

---

Robert Spencer er direktør for Jihad Watch og forfatter til de to New York Times bestsellere The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Not Peace but a Sword: The Great Chasm Between Christianity and Islam, er nu tilgængelig.

---

Oversættelse: Bombadillo