Underskriver traktat, der anerkender Staten Palæstina
Af
Kilde: Jihad Watch, 26. juni 2015
Udgivet på myIslam.dk: 8. juli 2015
Fred i vor tid
Fred er underkastelse
Der er ingen "Staten Palæstina" på nuværende tidspunkt. Dette er en del af det igangværende pres på Israel for at oprette en. Oprettelsen vil være en stor sejr for de globale jihad-kræfter, eftersom en "Staten Palæstina" uundgåeligt vil blive en ny jihad-base for fornyede angreb mod det, der er tilbage af Israel. Begivenheder vil udfolde sig ligesom de gjorde, da israelerne trak sig ud af Gaza: Mens de internationale medier hyldede en ny æra af fred, plyndrede "palæstinensere" installationerne og gjorde sig klar til jihad.
Denne anerkendelse kan ende med at blive en lige så stor skamplet på Den katolske Kirkes renommé som inkvisitionen og de mange katolske gejstlige over hele Europa, der samarbejdede i det nazistiske program mod jøder under 2. Verdenskrig. På Den Palæstinensiske Myndigheds officielle TV gør ”palæstinenserne" ingen hemmelighed ud af, at de deler denne samme folkemorderiske antisemitiske blodtørst. Denne anerkendelse blåstempler kun blodtørsten og muliggør en tilfredsstillelse af den.
Mens denne anerkendelse gives, bliver kristne forfulgt af islamiske jihadister over hele Mellemøsten - islamiske jihadister med samme supremacistiske ideologi som den, der motiverer "palæstinenserne". Som svar på denne forfølgelse, fører biskopperne i Den katolske Kirke "dialog" med muslimske ledere, der får alle involverede til at have det godt med sig selv, men ikke gør det mindste for at afhjælpe forfølgelsen. Og biskopperne i USA forsøger aktivt at lukke munden på de folk, der vover at råbe op om den sande natur og omfanget af denne forfølgelse, samt at forhindre dem i at blive hørt i katolske sammenhænge. Nu med denne anerkendelse, har Kirken aktivt tilsluttet sig jihad-kraften og givet en illustration af vor tids store lektie, nemlig at terrorisme virker: Dræb tilstrækkeligt mange mennesker og udslyng tilstrækkeligt mange folkemorderiske trusler, og hele verden vil krybe for dine fødder.
Vatikanet skaber - ved at anerkende den folkemorderiske jihad-enhed, som er eller vil blive "Staten Palæstina" - et enormt moralsk dilemma for de katolikker, der mener, at Israel, som er fokuspunktet for den globale jihad, bør støttes, og at jihad-terror, repræsenteret ved "palæstinenserne" samt ved de kristnes forfølgere, bør bekæmpes. Dette er en politisk beslutning, som ikke har noget at gøre med troens indhold, men disse Kirke-politikker fører de troende mod en katastrofe, som de, takket være deres biskopper, stort set er uvidende om og uforberedte til. Har de katolikker, der ser denne katastrofe komme, stadig en plads i Frans' progressive, åh-så-moderne katolske kirke?
"Vatikanet underskriver traktat, der anerkender Staten Palæstina" Times of Israel, 26. juni, 2015:
Vatikanet underskrev fredag en historisk aftale med Palæstina, to år efter officielt at have anerkendt det som en stat, i et træk, der er kritiseret af det israelske udenrigsministerium.
Aftalen, en traktat, der dækker Kirkens liv og aktivitet i Palæstina, er den første siden Vatikanet anerkendte den palæstinensiske stat i februar 2013. Dette skridt blev aftalt i princippet i sidste måned, og fordømt af Israel som et tilbageslag for fredsprocessen.
Udenrigsministeriet sagde fredag som svar, at det "beklager" Vatikanets beslutning om at underskrive den "ensidige" tekst.
"Dette forhastede skridt skader udsigterne til at nå frem til en fredsaftale, og skader den internationale indsats for at få Den Palæstinensiske Myndighed til at vende tilbage til direkte forhandlinger med Israel," sagde Udenrigsministeriet i en erklæring.
"Vi beklager også de ensidige tekster i aftalen, der ignorerer det jødiske folk historiske rettigheder i Israels land og til de steder, der er hellige for jødedommen i Jerusalem. Israel kan ikke acceptere de ensidige afgørelser i aftalen, som ikke tager hensyn til Israels væsentlige interesser og det jødiske folks særlige historiske status i Jerusalem," tilføjede erklæringen.
"Palæstinenserne fortsætter med at handle ensidigt, hvilket fjerner os fra enhver mulighed for at føre direkte dialog," sagde viceudenrigsminister Tzipi Hotovely.
"Jeg beklager, at Vatikanet har besluttet at deltage i et skridt, der åbenlyst ignorerer det jødiske folks historie i Israel og Jerusalem. Ethvert forsøg fra palæstinensernes eller enhver anden aktørs side på at underminere vores historiske ret til Jerusalem og vort land, vil blive mødt af fast modstand af os," sagde hun.
Traktaten gør det klart, at Pavestolen har flyttet sine diplomatiske forbindelser fra Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation til Staten Palæstina.
Vatikanet bød velkommen til beslutningen af FN's Generalforsamling i 2012 om at anerkende en palæstinensisk stat. Men traktaten er det første juridisk dokument, der er aftalt mellem Pavestolen og den palæstinensiske stat og udgør en officiel anerkendelse.
"Ja, det er en anerkendelse af, at staten eksisterer," sagde Vatikanets talsmand Federico Lombardi i sidste måned.
Israelske embedsmænd kritiserede Vatikanets meddelelse i maj.
"Vi er skuffede over den beslutning, som Pavestolen har taget. Vi mener, at en sådan beslutning ikke er befordrende for forsøget på at bringe palæstinenserne tilbage til forhandlingsbordet," sagde udenrigsministeriets talsmand Emmanuel Nakshon på det tidspunkt til The Times of Israel.
"Israel vil undersøge aftalen og overveje sine næste skridt i overensstemmelse hermed," sagde en kort redegørelse fra ministeriet.
Traktatens tekst omhandler væsentlige aspekter af Den katolske Kirkes liv og aktivitet i Palæstina, sagde en erklæring fra Vatikanet i maj.
"Begge parter er enige om, at Kommissionens arbejde med aftalens tekst er afsluttet, og at aftalen vil blive forelagt de respektive myndigheder til godkendelse inden der sættes en dato i den nærmeste fremtid for underskrivelsen," bemærkede den.
Vatikanet har uofficielt henvist til Staten Palæstina i mindst et år.
Under pave Frans' besøg i Det Hellige Land i 2014, omtalte Vatikanets officielle program Abbas som præsident for "Staten Palæstina". I Vatikanets seneste årbog, er den palæstinensiske ambassadør ved Pavestolen opført som repræsentant for "Palæstina (staten)".
Vatikanets udenrigsminister, monsignor Antoine Camilleri, erkendte ændringen i status, eftersom traktaten oprindeligt blev skrevet med PLO og nu bliver færdiggjort med "Staten Palæstina". Men han sagde, at skiftet ganske enkelt var på linje med Pavestolens holdning.
Pavestolen forsøgte klart at underspille udviklingen, hvilket tyder på, at dens 2012-pressemeddelelse, der bød FN-afstemningen velkommen, udgjorde dens første officielle anerkendelse. Intetsteds i den meddelelse siger Vatikanet, at den anerkender Staten Palæstina, og Pavestolen kunne ikke stemme for FN-resolutionen, fordi den ikke har stemmeret i Generalforsamlingen.
FN-afstemning i 2012 anerkendte Palæstina som en ikke-medlems observatør-stat, bestående af Vestbredden, Gaza-striben og Østjerusalem, områder, som Israel erobrede i Mellemøst-krigen i 1967.
Palæstinenserne fejrede afstemningen som en milepæl i deres stræben efter international anerkendelse. De fleste lande i Afrika, Asien og Sydamerika har individuelt anerkendt Palæstina. I Vesteuropa tog Sverige skridtet sidste år, mens flere parlamenter har godkendt ikke-bindende forslag, der opfordrer til anerkendelse ....
Robert Spencer er direktør for Jihad Watch og forfatter til de to New York Times bestsellere The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Not Peace but a Sword: The Great Chasm Between Christianity and Islam, er nu tilgængelig.
Oversættelse: Bombadillo