Læsning af Koranen i ramadanen 29: Juz Tabaraka Alladhi
(Koranen 67:1 - 77:50)
Af Robert Spencer
Oversættelse af: Reading the Qur’an during Ramadan 29: Juz Tabaraka Alladhi
Kilde: Jihad Watch, 3. juli 2016
Udgivet på myIslam.dk: 12. maj 2017

Hvis intet andet er nævnt, er alle Koran-citater i det følgende taget fra Ellen Wulffs danske oversættelse (Forlaget Vandkunsten, 2006), dog således, at "Gud" er erstattet med "Allah".


Sura 67. Herredømmet - Al-Mulk

Den mekkanske sura 67 indeholder endnu en omgang korte gentagelser af mange velkendte og ofte gentagne koran-temaer: Allah styrer alle ting og designede sin skabelse perfekt (v. 1-5); de vantro vil lide Helvedes pinsler og vil på det tidspunkt fortryde, at de afviste Allahs udsendinge (v. 6-11); den retfærdige vil blive belønnet (v. 12); Allah ved, hvad der er i alles hjerter (v. 13-14); Allah opretholder alle ting og døden kan komme uden varsel, så det er bedre at være opmærksom på Allah og adlyde ham end at ignorere ham (v. 15-22). Suraen slutter med, at Allah giver Muhammad seks ting at sige til de vantro som svar på deres skepsis om, hvorvidt og hvornår Dommens Dag vil komme (v. 23-30).


Sura 68. Pennen - Al-Qalam

Også sura 68, en tidlig Mekka-sura, gennemkrydser meget velkendt jord. Allah trøster Muhammed over de vantros afvisning af hans budskab, og forsikrer ham, at han ikke er gal eller besat (v. 2), men faktisk har en ophøjet karakter (v. 4). Ifølge Aisha og andre, henviser dette til det faktum, at Muhammeds karakter var i fuld overensstemmelse med Koranen, således at han var det levende udtryk for dens etos. De, der beskylder Muhammed for galskab, er dem, der i virkeligheden er gale (v. 6). Muhammed skal ikke lytte til dem (v. 8, 10). Muhammeds unavngivne anklager er en voldelig, grusom bagtaler (v. 11, 13), som afviser Allahs tegn (vers i Koranen) og kalder dem "sagn fra de tidligere slægter" (v. 15) - men snart vil Allah give ham et mærke på næsen (v. 16)! Islamisk tradition identificerer denne uheldige mand som al-Walid ibn al-Mughira, en modstander af Muhammed fra den hedenske Quraysh-stamme. Om ham siger Ibn Abbas: "Vi kender ingen, som Allah har beskrevet på den nedsættende måde, som Han beskriver ham, og som Han vil ødelægge med en skændsel, der aldrig vil forlade ham." Blev denne forbandelse opfyldt? Tafsir al-Jalalayn oplyser, at "hans næse blev hugget af med et sværd ved Badr."

Derefter følger en lignelse. Allah velsignede "dem med haven", men de var utaknemmelige og ignorerede advarslen fra en mand, der inviterede dem til at lovprise Allah (v. 28); derved mistede de deres have, og først da indså de, at de måtte angre og vende tilbage til Allah (v. 17-33). Budskabet er, at undladelse af at give agt på Muhammeds ord vil føre til undergang i både dette liv og det næste (v. 33). Allah plager så de vantro med spørgsmål (v. 34-41, 46-47) - har de en hellig bog, der fortæller dem alt, hvad de ønsker at høre (v. 36-38)? Kan de fremvise de partnerne, de tilbeder sammen med Allah (v. 41)? Dommedag vil med sikkerhed komme (v. 42-45), så derfor skal Muhammed vente tålmodigt og ikke være som den klagende Jonas - "ham med fisken" (v. 48), selv når de vantro prøver at få ham til at fejle med deres øjne (v. 51). De, siger Tafsir al-Jalalayn, "får dig til næsten at snuble med deres blikke, eller får dig til at falde fra din plads, når de hører Påmindelsen, Koranen, og de siger af misundelse: 'Han er besat!'" [Fed tekst er fra Koranen, resten er kommentar, o.a.]


Sura 69. Det kommende - Al-Haqqa

Sura 69, en anden tidlig mekkansk sura, var årsag til konverteringen af Umar, der blev de troendes leder efter døden af Muhammed og dennes første efterfølger, Abu Bakr. Umar forklarede:

"Før jeg gik over til islam, forlod jeg en dag mit hus i den hensigt at skabe vanskeligheder for Profeten; men han var kommet ind i Masjid al-Haram før mig. Da jeg ankom, fandt jeg, at han reciterede sura Al-Haaqqah [sura 69] i bønnen. Jeg stod bag ham og lyttede. Mens han reciterede Koranen, undrede jeg mig over dens litterære charme og skønhed. Så pludselig faldt den tanke mig ind, at han måtte være en digter, som Quraysh påstod. Lige i det øjeblik reciterede han ordene: 'Den er en ædel udsendings ord, og ikke en digters ord.' Jeg sagde til mig selv: Så må han være en sandsiger - hvis ikke en digter. Derefter reciterede han ordene: 'Ej heller er den en sandsigers ord. Kun sjældent lader I jer påminde. Sendt ned fra alverdens Herre.' Ved at høre dette, trængte islam dybt ind i mit hjerte."

Suraen åbner med, at Allah hævder den guddommelige dom som en sikker realitet (v. 1-3). Så opregner han nogle af de ulydige folk, han straffede på jorden for deres afvisning af hans sendebud (v. 10): Folkene Thamud og Ad (v. 4-8); Faraos folk (v. 9) og Noahs folk (v. 11-12). Derefter følger en beskrivelse af Dommedag (v. 13-18), og af skæbnen for de retfærdige (v. 19-24) og de fordømte (v. 25-37). Suraen slutter (v. 38-52) med igen at forsikre os om, at denne er en sand åbenbaring fra Allah, ikke ordene af en digter (v. 41) eller en sandsiger (v. 42). Ej heller har budbringeren opfundet den - for hvis han havde, ville Allah have skåret hans pulsåre over (v. 44-46).


Sura 70. Himmelstigerne - Al-Maaridj

Den tidlige mekkanske sura 70 fortsætter i samme spor. Den begynder med Allahs forsikring om, at ingen kan afværge den straf, som han ("Allah, som råder over himmelstigerne") har gjort klar til de vantro (v. 1-4). Så Muhammed skal være tålmodig, fordi Dagen helt sikkert vil komme (v. 5-7). Allah beskriver den frygtelige Dag endnu en gang (v. 8-18). Så sammenlignes de vantro med de retfærdige: De vantro er bekymrede og nærige (vers 19-21), mens de troende er standhaftige i bøn (v. 23), hjælper de trængende (v. 25), tror på Dommens Dag (v. 26), vogter over deres køn, undtagen i forhold til deres koner og slavinder (v. 29-30), respekterer deres traktater og pagter (v. 32), og er opmærksomme i tilbedelse (v. 34). De vantro længes ikke engang efter at komme ind i Lyksalighedens Haver (v. 38), men Dagen vil sikkert komme over dem alligevel (v. 42-44).


Sura 71. Noa - Nuh

Den mekkanske sura 71 indeholder Noas budskab til sit folk og derefter hans bøn til Allah. Også her er der stærke paralleller til Muhammeds budskab, med den indirekte lektie, at dem, der afviser Muhammed, vil lide samme skæbne som dem, der afviste Noa. Ligesom Muhammed, er Noa en "advarer" (v. 2), men hans tilhørere er stædige og nægter at lytte (v. 7). Ligesom Muhammed, fortæller Noa de vantro, at Allah vil velsigne dem i denne verden (v. 11-12), men de vil stadig ikke lytte. Ligesom Muhammed, påberåber Noa sig tegnene i skabelsen på Allahs magt (v. 13-20). Som de plotter mod Muhammed, således plotter de vantro også mod Noa (v. 22). Så bliver de vantro druknet i vandfloden (v. 25), mens Noa beder om, at ingen af dem bliver tilbage på jorden (v. 26), for de vil kun vildlede de troende (v. 27). Noa beder om, at Allah velsigner de troende og samtidig øger ødelæggelsen og afstraffelsen af de vantro (v. 28).


Sura 72. Jinnerne - Al-Jinn

I bogen The Caliph’s House - den afghansk-engelske forfatter Tahir Shahs forunderlige beretning om sine eventyr i forbindelse med flytningen af sin familie til Marokko og købet og renoveringen af et hjem i Casablanca - bliver Shah gentagne gange overrasket over troen blandt de lokale (herunder også vestliggjorte marokkanere, som han anser for at være sofistikerede) på eksistensen af jinner, de ondsindede åndelige væsener, der griber ind i menneskelige anliggender. Og deres stadige svar på hans forbløffede spørgsmål er: "Det står i Koranen."

En af de mest fremtrædende behandlinger af jinnen i Koranen findes i den mekkanske sura 72. I vers 1-15 fortæller de om deres overhøring af en vidunderlig "recitation," eller "Koran", som førte dem til at bekende tro på Allah, der "hverken har taget sig ægtefælle eller barn" (v. 3). I versene 16-28 går Allah over til flere advarsler for de vantro: Hvis bare de havde accepteret islam, ville Allah have sendt dem regn - hvilket igen peger på, at lydighed mod Allah bringer jordisk velstand. "Bedehusene tilhører Allah (alene)" (v. 18) - som Qatadah forklarer: "Når jøderne og de kristne trådte ind i deres kirker og synagoger, ville de forbinde partnere med Allah. Allah befalede således Sin Profet at fortælle dem, at de skulle rette deres tilbedelse mod Ham alene." Suraen slutter med advarsler om, at skønt Muhammed kan synes svag, så er Allahs løfter sikre, og de vantro vil smage Helvede (v. 23-24).


Sura 73. Indhyllet - Al-Muzzammil

Den mekkanske sura 73 begynder med, at Allah tiltaler Muhammed som: "Du, der er indhyllet!" (v. 1), mens Muhammed holdt nattevågen i bøn. Allah giver ham instruktioner om hvor længe han skal bede (v. 3-4, 20) samt et løfte om yderligere åbenbaringer (v. 5). Allah befaler Muhammed at give ham sin fulde hengivenhed (v. 8), og at være tålmodig med de vantro (v. 10), som vil lide Helvedes tortur (v. 13-14). Muhammed er en budbringer, ligesom Moses var til Farao og de, der nægter at acceptere hans budskab vil blive straffet ligesom Farao blev (v. 15-16). De troende skal læse så meget af Koranen som er let for dem, for Allah ved, at de har travlt med jihad, eller at nogle kan være syge eller på rejse (v. 20).


Sura 74. Tildækket - Al-Muddaththir

Sura 74, som også er mekkansk, begynder på en lignende måde: Allah tiltaler Muhammed med: "Du, der er tildækket!" (v. 1), og befaler ham at levere sin advarsel (v. 2). Muhammed skal holde sig ren (v. 4-5) og ikke forvente nogen materiel gevinst ved at prædike Allahs ord (v. 6). Derefter beskriver Allah undergangen og fordømmelsen af en vantro - som spottede Muhammeds budskab - der kulminerer i hans tortur i Helvedes ild (v. 8-29).

Derefter kommer et kryptisk og berømt vers: "Nitten har opsyn med den" (v. 30) [The Noble Quran har: "Over it are nineteen." Dansk: "Over den er nitten", o.a.]. Over hvad? Nitten hvad? Teksten giver ikke noget klart svar, og det er her morskaben begynder. Her er en diskussion, der giver luft til mange teorier om dette vers, herunder teorien af koran-forsker Günter Lüling, der foreslår en let rettelse af teksten for at gøre den til en simpel henvisning til Helvedes porte - hvilket fungerer i sammenhængen. Men det eksisterende kryptiske vers er blevet grundlag for mange højtflyvende udskejelser af islamisk numerologi, der forsøger at vise, at dette vers indeholder en skjult tal-baseret nøgle, der demonstrerer Koranens mirakuløse karakter. Verset har også ført til udviklingen af en mystik omkring tallet 19, således at nogle har ment - på trods af de mange nominerede til rollen som "den 20. flykaprer" - at der ikke findes en sådan person, og at antallet på 19 flykaprere blev valgt for jihad-missionen den 11. september 2001 på grund af dette tals mystiske betydning.

Det følgende vers ser ud som om det kommer et andet sted fra, og er puttet ind her, da det er langt og ræsonnerende midt i en sura, der ellers er fuld af korte, poetiske vers. Det styrker mystikken omkring tallet 19 og siger om englene, der fungerer som "Ildens opsynsmænd", at Allah har "opgivet deres antal som en prøvelse for dem, som er vantro, for at de, der har fået Skriften, kan blive overbevist, og for at de, der tror, kan blive bestyrket i troen" (v. 31). Hvis dette er beregnet på at sige, at antallet af engle, der bevogter Helvede, er 19, hvordan kan denne omstændighed så hjælpe jøder, kristne og andre af Bogens Folk til at blive overbevist om, at Muhammed er en profet, og styrke muslimernes tro?

Dette spørgsmål er efterladt ubesvaret i teksten, men for islamisk historie, er dette stedet, hvor tal-mystikken begynder. Og formålet med den er altid at demonstrere Koranens sandhed, for derved at vise Bogens Folk, at Muhammed - som Ibn Kathir udtrykker det - "taler ifølge de samme ting, som de selv besidder af himmelsk åbenbarede Skrifter, der kom til Profeterne før ham." Men i sidste ende er Allah absolut suveræn med hensyn til hvem der vil acceptere Muhammeds budskab, og hvem der ikke vil, for verset gentager igen den ofte gentagne koraniske vending: "Således vildleder Allah, hvem Han vil, og retleder, hvem Han vil."

Derefter afslutter Allah suraen med flere advarsler om Helvedes ild (v. 32-56), hvori de vantro beklager, at de landede dér, fordi de ikke bad (v. 43) eller gav mad til de fattige (v. 44). I stedet plejede de at hengive sig til forfængelig tale (v. 45), og benægte Dommens Dag (v. 46), på hvilken ingen vil være der til at gå i forbøn for dem (v. 48).


Sura 75. Opstandelsen - Al-Qiyama

Den mekkanske sura 75 er en poetisk meditation over opstandelsen og den guddommelige dom, samt over dem, der tvivler på, at disse hændelser vil ske. Allah insisterer på, at han på ny kan samle knoglerne af de døde (v. 3-4, 40), og når Dagen kommer, vil mennesket ikke finde noget tilflugtssted fra dommen (v. 10-11, 34-36). I stedet vil det være vidnesbyrd mod sig selv, selv om det kommer med undskyldninger (v. 14-15). De, der intet gav i velgørenhed, som ikke bad og som afviste sandheden, vil blive fordømt (v. 30-32).

Allah fortæller også Muhammed, at han ikke skal forsøge at memorere Koranen hastigt, som den bliver åbenbaret for ham (v. 16-19). Som Tafsir al-Jalalayn forklarer: "Allah, ophøjet være Han, siger til Sin Profet: Bevæg ikke din tunge med den, med Koranen, før Gabriel er færdig med [at recitere] den, for at fremskynde det, af frygt for at miste den." [Fed tekst er fra Koranen, resten er kommentar, o.a.] Allah vil sørge for, at han husker det, som Ibn Kathir siger: "Allah ville sørge for at samle det i hans bryst, og han vil gøre det let for ham at recitere det på samme måde, som det blev åbenbaret for ham." Denne passage kommer ikke ind på den mulighed, at Allah kan få nogle dele af Koranen til at gå i glemme, som nævnt i 2:106.


Sura 76. Mennesket - Al-Insan

Sura 76, ligeledes mekkansk, dvæler ved de retfærdiges belønninger. Fordi de hjalp de nødlidende (v. 8-10) vil de blive frelst fra det onde på Dommens Dag (v. 11) og ført ind i et decideret fysisk Paradis: Allah vil belønne dem med et sted i Haven, hvor de vil bære silke-klæder (v. 12, 21), og sidde på troner [The Noble Quran har "thrones", o.a.], beskyttet mod varme og kulde (v. 13). De vil nyde lavthængende frugt (v. 14) og af sølv-skåle og krystal-pokaler (v. 15) drikke vin blandet med ingefær (v. 17), mens udødelige drenge, der er som perler, betjener dem (v. 19).

Allah har åbenbaret Koranen for Muhammed i etaper (v. 23); Muhammed bør derfor være tålmodig og ikke lytte til de vantro (v. 24), men konstant forblive i bøn (v. 25-26). De, der elsker dette flygtige liv, bør advares: De vil få en hård straf (v. 27-31).


Sura 77. De udsendte - Al-Mursalat

Vi er nu nået frem til den del af Koranen, hvor suraerne er mekkanske - korte, poetiske, slående i deres levende billeder, og generelt fokuserede på presserende advarsler om den forestående Dommedag. "Ve dem, der kalder det løgn, på den dag!" Dette er fokus og omkvæd i sura 77, "De udsendte" (v. 15, 19, 24, 28, 34, 37, 40, 45, 47, 49 ). Ve dem, for de vil blive straffet hårdt på Afgørelsens Dag (v. 13, 14, 38), hvor Allah vil skille dem, der afviste islam, fra dem, der accepterede den. Han håner de vantro og siger på den dag: "Hvis I råder over list, så prøv at overliste Mig" (v. 39).




Indhold

1. Juz Alhamdulillah (Koranen 1:1 - 2:140)
2. Juz Sayaqul (Koranen 2:141 - 2:252)
3. Juz Tilka ar-Rusul (Koranen 2:253 - 3:92)
4. Juz Lantanalu al-Birra (Koranen 3:93 - 4:23)
5. Juz W-al-Muhsanat (Koranen 4:24 - 4:144)
6. Juz La Yuhibbullah (Koranen 4:145 - 5:78)
7. Juz Wa Idha sami'u (Koranen 5:79 - 6:108)
8. Juz Wa law annana (Koranen 6:109 - 7:95)
9. Juz Qal al-Mala (Koranen 7:96 - 8:39)
10. Juz Wa Alamu (Koranen 8:40 - 9:91)
11. Juz Ya'tadhiruna (Koranen 9:92 - 11:24)
12. Juz Wa ma min dabbah (Koranen 11:25 - 12:50)
13. Juz Wa ma ubarri'u (Koranen 12:51 - 14:52)
14. Juz Rubama (Koranen 15:1 - 16:128)
15. Juz Subhana Alladhi (Koranen 17:1 - 18:74)
16. Juz Qala alum (Koranen 18:75 - 20:135)
17. Juz Aqtaraba (Koranen 21:1 - 22:78)
18. Juz Qad aflaha (Koranen 23:1 - 25:10)
19. Juz Wa Qala Alladhina (Koranen 25:11 - 27:52)
20. Juz Amman khalaq (Koranen 27:53 - 29:45)
21. Juz Utlu ma uhiya (Koranen 29:46 - 33:27)
22. Juz Wa-man yaqnut (Koranen 33:28 - 36:29)
23. Juz Wa-ma-liya (Koranen 36:30 - 39:29)
24. Juz Fa-man azlamu (Koranen 39:30 - 41:54)
25. Juz Ilayhi Yuraddu (Koranen 42:1 - 45:37)
26. Juz Ha Mim (Koranen 46:1 - 51:60)
27. Juz Qala Fa-ma Khatbukum (Koranen 52:1 - 57:29)
28. Juz Qad Sami Allahu (Koranen 58:1 - 66:12)
29. Juz Tabaraka Alladhi (Koranen 67:1 - 77:50)
30. Juz Amma (Koranen 78:1 - 114:6)




Robert Spencer er direktør for Jihad Watch og forfatter til de to New York Times bestsellere The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Not Peace but a Sword: The Great Chasm Between Christianity and Islam, er nu tilgængelig.




Oversættelse: Bombadillo