Læsning af Koranen i ramadanen 7: Juz Wa Idha sami’u
(Koranen 5:79 - 6:108)
Af Robert Spencer
Oversættelse af: Reading the Qur’an during Ramadan 7: Juz Wa Idha sami’u
Kilde: Jihad Watch, 11. juni 2016
Udgivet på myIslam.dk: 13. august 2016

Hvis intet andet er nævnt, er alle koran-citater i det følgende taget fra Ellen Wulffs danske oversættelse (Forlaget Vandkunsten, 2006), dog således, at "Gud" er erstattet med "Allah".


Sura 5. Bordet - Al-Maida (fortsat)

Muslimerne vil finde, at disse jøder er deres voldsomste fjender, mens dem, der står dem nærmest, er de kristne (v. 5:82). Ifølge Ma'alimut Tanzil, handler dette vers ikke om alle kristne, men kun om dem, der accepterer islam; dette gøres klart i vers 83 og 84, hvor disse kristne accepterer Muhammeds budskab.

Allah vender derefter tilbage til, hvor han begyndte i denne sura, med at fastsætte forskellige regler for muslimerne (5:87-108). Blandt dem er direktivet om, at den, der bryder en ed, som udsoning skal brødføde ti fattige eller frigive en slave (5:89). Han siger, at alkohol og hasardspil er "Satans værk" (5:90-91) - og dermed definitivt forbudt.

Han ødelægger muligheden for fri forskning i islam, når han advarer muslimer om ikke at spørge "om ting, som, hvis de blev afsløret for jer, ville mishage jer, og som, hvis I spørger derom, vil blive afsløret for jer, når Koranen bliver sendt ned!" (5:101).
[Sidste del af dette citat gengiver The Noble Qur'an som: "If you ask about such things when the Prophet is receiving revelations, they will also be revealed to you." Dansk: "Hvis I spørger om sådanne ting, når Profeten modtager åbenbaringer, vil de også blive afsløret for jer". Tafsir Al-Jalalayn har: "...yet if you ask about them while the Qur’ān is being revealed, during the time of the Prophet (s), they will be disclosed to you: meaning that if you ask about certain things during his lifetime, the Qur’ān will reveal them, but once these things are disclosed, it will grieve you. So do not ask about them; ..." Dansk: "... men hvis I spørger derom, mens Koranen bliver åbenbaret, i Profetens levetid, vil de blive afsløret for jer": dvs. at hvis I spørger om visse ting i hans levetid, vil Koranen åbenbare dem, men at de, så snart de er afsløret, vil plage jer. Så spørg ikke om dem; ...". Fed tekst er fra Koranen, resten er kommentar , o.a.]
Det kan undre, at indholdet af en fuldkommen og evig bog afhænger af menneskers spørgsmål på et bestemt tidspunkt - men Allahs veje er gådefulde.

Men det er alligevel bedre ikke at stille spørgsmål: "Folk før jer har spurgt derom, og så ville de alligevel ikke tro derpå" (5:102).
[The Noble Qur'an har: "Before you, a community asked such questions, then on that account they became disbelievers." Dansk: "Før jer stillede et fællesskab sådanne spørgsmål, dernæst blev de af den grund vantro." Tafsir Al-Jalalayn har: "Verily a people before you asked about them, that is, [they asked] their prophets about such things and they received the response in the form of [revealed] explications of the rules concerning them; and then they disbelieved in them, by neglecting to implement them." Dansk: "Sandelig, et folk før jer spurgte derom, dvs. [de spurgte] deres profeter om sådanne ting, og de modtog svaret i form af [åbenbarede] forklaringer på reglerne angående dem; og så troede de ikke på dem, derved at de forsømte at indføre dem." Fed tekst er fra Koranen, resten er kommentar , o.a.]
Dette kan forklare visse imamers pirrelighed, når man stiller dem spørgsmål.

Så vender Allah igen opmærksomheden mod Jesus og understreger hans status som en Allahs profet, der gjorde alle sine mægtige gerninger på Allahs ordre - og derfor ikke er Gud selv (vers 109-120). Miraklet med lerfuglene, der bliver levende fugle (v. 110), findes i den gnostiske tekst, Thomas' Barndomsevangelium, fra det 2. århundrede. Det er sandsynligt, at gnostikerne havde forladt Det Østromerske Rige, hvor de blev forfulgt, og bosat sig i Arabien. Navnet på denne sura kommer fra versene 112-115, der beretter om, da Jesus bad Allah om et bord dækket med mad fra himlen, som skulle være "en fest for os, for de første som for de sidste, og et tegn fra Dig." (v. 114) Et bord fra Allah skulle være en fest for Jesus og hans tilhængere? Dette synes at være et svagt ekko fra den kristne Eukaristi - som er de kristne troendes modtagelse af Kristi Legeme og Blod under brødets og vinens skikkelse, som var central for alle kristne grupper på Muhammeds tid. I v. 116 spørger Allah Jesus direkte: "Jesus, Marias søn! Har du sagt til menneskene: 'Tag mig og min mor til guder foruden Allah'?" Det nægter Jesus selvfølgelig at have gjort. De, der tror anderledes vil blive straffet.


Sura 6. Kvæget - Al-Anam

Efter fem kapitlers fordømmelse af vantro, bruger Koranens sjette sura, "Kvæget", det meste af sin tid på at ... fordømme vantro. Kan man begynde at se et mønster?

"Kvæget" dateres, ifølge islamisk tradition, til Muhammeds sidste år i Mekka, før hijra'en eller flugten til Medina i hans profetiske karrieres tolvte år. I Medina blev han for første gang politisk og militær foruden religiøs leder; i Mekka havde han udelukkende været prædikant af sin nye og kompromisløse monoteisme, i en atmosfære af voksende strid med sin egen stamme, Quraysh, som var hedninge og polyteister. Sura 6 er optaget af denne strid, og indeholder, blandt forbandelser mod de vantro, Allahs tale til Muhammed for at trøste ham over Quraysh' afvisning af hans budskab.

Allah begynder med at erklære, at de vantro har afvist sandheden fra deres Skaber (vers 1-12). Han advarer: "Har de ikke set, hvor mange slægtled Vi har tilintetgjort før dem?" (v. 6). Allah håner deres vantro og siger, at hvis han havde sendt Muhammed "et skrift på papyrus", så ville de vantro have afvist det som "åbenlys trolddom" (v. 7), og hvis han havde sendt en engel i form af en mand, ville de bare være blevet forvirrede (v. 9). Intet vil tilfredsstille dem: De er af natur fordærvede. Hvis du nogensinde kommer ind i en diskussion eller debat med en hengiven og vidende muslim, vil du opleve denne foragt for de vantro helt tæt på - den er hentet direkte fra Koranen.

Så fremhæver Allah sin egen enhed (v. 13-32), og hævder, at "De, til hvem Vi har givet Skriften" - det vil sige jøderne og de kristne - "de kender den" - det vil sige sandheden i Muhammeds budskab - "som de kender deres sønner" (v. 20). Dette skyldes, siger Ibn Kathir, at "de modtog gode nyheder fra de tidligere Budbringere og Profeter om Muhammeds komme, hans egenskaber, hjemland, hans migration og beskrivelsen af hans umma." Det vil sige, at deres vantro på islam ikke er en oprigtig afvisning baseret på ærlig overbevisning, men ren og skær trodsighed: De "lyver for sig selv" (v. 24).

Og der er intet værre end dette. Intet. Allah spørger: "Hvem handler mere uret end den, der finder på løgne om Allah eller kalder Hans tegn for løgn?" (v. 21). "Tegn" er her igen ayat, navnet, der bruges om Koranens vers: De er tegn på Allahs sandhed. Allah understreger her, at der ikke kan være nogen større synd end shirk, dvs. at sætte partnere ved hans side. Tafsir al-Jalalayn spørger: "Hvem - dvs. ingen - handler mere uret end den, der finder på løgne om Allah ved at tilskrive Ham en partner, eller kalder Hans tegn for løgn?" (Fed er korantekst, resten er kommentar, o.a.)

I islam er der intet større onde. I 1997 hævdede nyhedsbrevet "Invitation to Islam":

Mord, voldtægt, børnemishandling og folkemord. Disse er alle forfærdelige forbrydelser, der sker i vores verden i dag. Mange vil mene, at disse er de værst tænkelige forbrydelser, der kan begås. Men der er noget, som overgår alle disse forbrydelser tilsammen: Det er forbrydelsen shirk.
Nogle mennesker vil måske sætte spørgsmålstegn ved denne opfattelse. Men set i den rette sammenhæng, vil den kendsgerning, at der ikke er nogen værre forbrydelse end shirk, blive indlysende for enhver oprigtig person.
Der er ingen tvivl om, at de ovennævnte forbrydelser er frygtelige, men deres sammenligning med shirk viser, at de ikke er af megen betydning i forhold til denne. Når en mand myrder, voldtager eller stjæler, er den begåede uretfærdighed primært rettet mod andre mennesker. Men når en mand begår shirk, er uretfærdigheden rettet mod Skaberen af himlene og jorden: Allah. Når en person myrdes, bliver alle mulige grunde og forklaringer givet. Men én ting, som morderen ikke kan hævde, er, at den myrdede var én, der forsynede ham med mad, husly, tøj og alle de andre ting, der holder mennesker oppe i dette liv.

Men de, der begår denne den værste af alle synder, gør således, ikke ud af deres eget frie valg, men fordi Allah har "tildækket deres hjerte," så de ikke forstår Muhammeds budskab (v. 25). Helvedesilden venter dem (v. 26, 30).

Muslimer skal passe på ikke at værdsætte denne verdens ting, for "det jordske liv er kun tidsfordriv og adspredelse" (v. 32). Som Tanwir al-Miqbas min Tafsir Ibn Abbas siger: "Forstår I ikke, at denne verden er forbigående, og at den hinsidige er evig?"

Mange gør ikke. I vers 33-73 trøster Allah Muhammed over de vantros afvisning af hans budskab: "Vi ved, at det, som de siger, bedrøver dig" (v. 33), men de er "døve og stumme" (v. 39), og ville ikke tro, selvom de var vidne til store mirakler (v. 35, 37). Det forhold, at Allah - i en fuldkommen bog, der har eksisteret i al evighed - nærer så stor omsorg for sin profet og bekymrer sig for hans sorg over at blive afvist, er for fromme muslimer kun yderligere bekræftelse af Muhammeds betydning og ophøjede status. Allahs omsorg for Muhammed blev springbræt til en ophøjelse af Muhammed i den islamiske mystiske tradition. Den persiske sufi-mystiker Al-Hallaj (858-922) sagde, at Allah "ikke har skabt noget, der er ham kærere end Muhammed og hans familie." The persiske digter Rumi (Jalal al-Din Muhammed Rumi, 1207-1273) sagde, at duften af roser, var duften af islams profets sved :

Rosens rod og gren er
det dejlige sved af Mustafa [dvs. Muhammed],
Og ved hans kraft vokser rosens halvmåne
nu op til en fuldmåne.

Ligeledes mente en moderne arabisk forfatter, at Allah "skabte Muhammeds krop med en uovertræffelig skønhed, som hverken før ham eller efter ham havde været set i et menneske. Hvis hele Profetens skønhed blev afdækket for vore øjne, kunne de ikke bære dens pragt."

I vers 40-49 gør Allah rede for, hvordan han har sendt budbringere ud over verden med advarsel om straf til de vantro. Så instruerer han Muhammed om at udsende forskellige advarsler til de vantro (v. 50-58). Dernæst understreger han sin absolutte suverænitet (vers 59-69), hvor v. 59 udgør en kortfattet redegørelse for hans alvidenhed: "Hos Ham findes nøglerne til det skjulte. Dem kender kun Han. Han ved, hvad der er på landjorden og i havet. Intet blad falder, uden at Han ved det. Der findes intet frø i jordens mørke, intet vådt og intet tørt, uden at det er optegnet i et tydeligt skrift." (På samme måde mener visse islamiske fortolkere, at sætningen: "Intet har Vi forbigået i Skriften," v. 38, henviser til Lawhul Mahfuz, Den Beskyttede Tavle, på hvilken Allah har skrevet alt, hvad der sker i universet, selv de mindste handlinger af dyr [på jorden] og fugle [i luften]). Allah fortæller Muhammed: "Lad dem være, der tager deres religion som tidsfordriv og adspredelse, og som det jordiske liv har forblindet!" (v. 70).

Så behandler han Abrahams afvisning af polyteisme ved at gøre opmærksom på manglerne ved forskellige objekter for hedenske tilbedelse: Stjernerne, månen, solen (v. 74-83). De, der er hurtige til at forbinde Allah med månen-guden - en præ-islamisk arabisk krigsgud - bør lægge mærke til v. 77: "Da han så månen stige op, sagde han: 'Dette er min Herre!' Da den forsvandt i horisonten, sagde han: 'Hvis ikke min Herre retleder mig, vil jeg være blandt de folk, der går vild.'"

Allah uddyber derefter den umiddelbart foregående diskussion af Abrahams afvisning af afgudsdyrkelse ved at opremse de andre af islams profeter (husk at Abraham var muslim ifølge Koranen 3:67): Noah før Abraham, så Abrahams børn Isak og Jakob [i GT er Isak far til Jakob, o.a.], og derefter David, Salomon, Job, Josef, Moses, Aron, Zakarias, Johannes Døberen, Jesus, Elias, Ismael, Elisa, Jonas og Lot (v. 84-90). Disse er naturligvis alle bibelske figurer, men vi skal senere se, at Koranen også omtaler profeter, der ikke optræder i Bibelen. Ikke desto mindre, placerer Koranen Muhammed som den ypperste og fuldendelsen af den bibelske række af profeter, og forklarer forskellene mellem, hvad jøder og kristne mener, at Abraham, Moses, Jesus og resten har sagt, og hvad muslimer tror de sagde om den kristne forvanskning deres egne skrifter.

Allah vender derefter tilbage til at understrege sin enhed, og al skabelses afhængighed ham (v. 91-103). Han begynder dette med endnu en beskyldning om, at jøderne ikke efterlever åbenbaringen, der blev givet til Moses: De stiller den til skue ("gør den til ark af papyrus, som I åbent viser frem"), men adlyder den ikke ("men meget holder I skjult") (v. 91). Allah revser dem, der siger, at han ikke har åbenbaret noget til noget menneske. Ifølge As-Suyuti's Ad-Durrul Manthur blev dette vers åbenbaret efter at Muhammed havde pirret en "håndfast" jødisk lærd ved navn Malik bin Sayf. Muhammed spurgte ham: "Har du set i Toraen, at Allah afskyr en håndfast lærd?" Malik bin Sayf blev rasende og råbte: ”Ved Allah! Allah har ikke åbenbaret noget som helst til noget menneske!” Hans udbrud er citeret og irettesat i v. 91.

Koranen er "et velsignet skrift", der bekræfter tidligere åbenbaringer. Den gør også Muhammed i stand til at advare "byernes moder" - det vil sige Mekka - om den forestående dom over dem, der ikke accepterer islam (v. 92) og "finder på løgne om Allah" (v. 93). Alle vil på Dommens Dag træde frem for Allah alene, uden hjælp fra familie eller venner (v. 94). Allah nedskriver en betagende meditation (v. 95-103) over, hvordan han får alting til at vokse, sender regnen og fører tilsyn med alle ting: "Blikke kan ikke opfatte Ham, men Han opfatter blikkene. Han er Den Skarpsindige og Den Insigtsfulde" (v. 103). (لا تدركه الأبصار وهو يدرك الأبصار وهو اللطيف الخب) Et smukt vers på ethvert sprog. Han forsøger også en reductio ad absurdum om den kristne lære om inkarnationen: "Skaberen af himlene og jorden, hvordan skulle Han kunne have et barn, når Han ikke har nogen ledsagerske?" (v. 101) Ibn Kathir spørger: "Hvordan kan Han tage en kone fra sin skabelse, der er passende for Hans majestæt, når der ikke er nogen som Ham. Hvordan kan Han få et barn? Så Allah er i sandhed højt hævet over at have en søn." Den tanke, at faderskab og sønskab måske ikke skal opfattes fysisk, overvejes ikke.

I vers 104-117 siger Allah til Muhammed: "Vend dig bort fra dem, der sætter andre ved Hans side!" (v. 106), for "hvis Allah havde villet, havde de ikke sat andre ved Hans side" og det er ikke Muhammeds problem: "Vi har ikke gjort dig til deres vogter. Du er ikke værge for dem" (v. 107). Muslimerne skal ikke håne de vantros guder, for at de vantro ikke skal håne Allah (v 108.); ifølge As-Suyuti's Lubabun Nuqul, åbenbarede Allah dette vers som svar på en faktisk hændelse, hvor hedningene reagerede på muslimernes nedgøring af deres guder ved at nedgøre Allah.




Indhold

1. Juz Alhamdulillah (Koranen 1:1 - 2:140)
2. Juz Sayaqul (Koranen 2:141 - 2:252)
3. Juz Tilka ar-Rusul (Koranen 2:253 - 3:92)
4. Juz Lantanalu al-Birra (Koranen 3:93 - 4:23)
5. Juz W-al-Muhsanat (Koranen 4:24 - 4:144)
6. Juz La Yuhibbullah (Koranen 4:145 - 5:78)
7. Juz Wa Idha sami'u (Koranen 5:79 - 6:108)
8. Juz Wa law annana (Koranen 6:109 - 7:95)
9. Juz Qal al-Mala (Koranen 7:96 - 8:39)
10. Juz Wa Alamu (Koranen 8:40 - 9:91)
11. Juz Ya'tadhiruna (Koranen 9:92 - 11:24)
12. Juz Wa ma min dabbah (Koranen 11:25 - 12:50)
13. Juz Wa ma ubarri'u (Koranen 12:51 - 14:52)
14. Juz Rubama (Koranen 15:1 - 16:128)
15. Juz Subhana Alladhi (Koranen 17:1 - 18:74)
16. Juz Qala alum (Koranen 18:75 - 20:135)
17. Juz Aqtaraba (Koranen 21:1 - 22:78)
18. Juz Qad aflaha (Koranen 23:1 - 25:10)
19. Juz Wa Qala Alladhina (Koranen 25:11 - 27:52)
20. Juz Amman khalaq (Koranen 27:53 - 29:45)
21. Juz Utlu ma uhiya (Koranen 29:46 - 33:27)
22. Juz Wa-man yaqnut (Koranen 33:28 - 36:29)
23. Juz Wa-ma-liya (Koranen 36:30 - 39:29)
24. Juz Fa-man azlamu (Koranen 39:30 - 41:54)
25. Juz Ilayhi Yuraddu (Koranen 42:1 - 45:37)
26. Juz Ha Mim (Koranen 46:1 - 51:60)
27. Juz Qala Fa-ma Khatbukum (Koranen 52:1 - 57:29)
28. Juz Qad Sami Allahu (Koranen 58:1 - 66:12)
29. Juz Tabaraka Alladhi (Koranen 67:1 - 77:50)
30. Juz Amma (Koranen 78:1 - 114:6)




Robert Spencer er direktør for Jihad Watch og forfatter til de to New York Times bestsellere The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Not Peace but a Sword: The Great Chasm Between Christianity and Islam, er nu tilgængelig.




Oversættelse: Bombadillo