Overalt i verden strukturerer troende på den kanoniske fortælling om islams oprindelse deres liv efter Koranens og Muhammeds lære, og fører jihad-krig mod de vantro i overensstemmelse med disse belæringer. Men hvis de bekymrede sig om at tage et kig på den besynderlige historie om islams oprindelse, ville de måske tænke sig om en ekstra gang, hvilket en skelsættende bog - Norbert Pressburgs What the Modern Martyr Should Know - giver god grund til.

Pressburg viser, at selv kontroversen omkring islams kanoniske fortælling i århundreder har været forkert indrammet. Ifølge denne fortælling modtog Muhammed, islams profet, sin første åbenbaring fra Allah ved et besøg af englen Gabriel i år 610. I de næste 23 år, indtil hans død i 632, modtog han med jævne mellemrum flere åbenbaringer.

Bevæbnet med hans nye hellige bog - selvom store dele af den dengang kun eksisterede i forskellige af hans ledsageres hukommelse - og med hans egen lære, stormede hans tilhængere ud af Arabien efter hans død og erobrede enorme territorier i Mellemøsten, Nordafrika og Persien, og bragte disse erobrede områder ind i den nye religions fold.

I mellemtiden, i 653, samlede kalif Uthman, Muhammeds tredje efterfølger som leder af det muslimske samfund, alle dem, der havde memoreret afsnit af Koranen eller bevaret dele af den på skrift, fik det hele skrevet ned, sammenlignet og sorteret og beordrede varianterne brændt.

Islamiske apologeter hævder, at Allah mirakuløst vejledte alle i denne proces, og beskyttede Koranen mod fejl fra tidspunktet for Muhammeds første åbenbaring til denne dag. Ikke-muslimer har gennem historien bestridt dette ved at påpege bogens overflod af uklarheder; dens mange grammatiske, historiske og faktuelle fejl; og dens doktriner om krigsførelse mod de vantro, undertrykkelse af kvinder og lignende - alt sammen med det formål, at skildre Muhammed som en falsk profet, en løgner, en svindler eller værre.

Pressburg demonstrerer i denne bog, at der er meget god grund til at tro, at Muhammed hverken var en profet eller en falsk profet, men derimod en fiktiv skikkelse, en opfindelse gjort af de tidlige arabiske erobrere: En arabisk profet og en arabisk religion til deres arabiske imperium. Pressburg undersøger talrige uregelmæssigheder, der kaster alvorlig tvivl over den kanoniske fortælling: Brugen af kors på officielle inskriptioner, udført på bestilling af kalif Muawiya, som skulle være leder af en religion, hvis profet og hellige bog afskyede og afviste kors; prægning af mønter i nogenlunde den samme periode, der ser ud til at bruge ordet muhammed, ikke som et egennavn, men som en titel: "Den priste", en titel, der ofte blev brugt om Jesus Kristus.

Faktisk, bemærker Pressburg, har filologen Christoph Luxenberg "dokumenteret, at ordet muhamad er et gerundium [substantivisk form af et verbum, o.a.] og under ingen omstændigheder kan forstås som et navn - det ville være en grammatisk umulighed". Hvad mere er - der er ingen spor efter den overflod af fint detaljeret biografisk materiale, der er overleveret til os om Muhammed. Det hele stammer fra det 8. og 9. århundrede, og der er ingen tegn fra det 7. århundrede på, at nogen vidste, det overhovedet eksisterede.

Og hvad så med islams profet? "Det er med sikkerhed umuligt," bemærker Pressburg med rette, "at bevise ikke-eksistensen af en person. Men det er dog muligt, at verificere de oplysninger, der foreligger om en person. Og for Muhammed, er forsøg på verifikation mislykkedes. Til denne dag har vi stadig intet, ikke et eneste bevis i vore hænder, hvilket forskere som Weil, Goldziher, Blachere, Luxenberg og andre har demonstreret. Ud over de religiøst motiverede antagelser, er der ikke den mindste antydning i syne af en profet fra den virkelige verden."

Men mon ikke der er arkæologiske beviser - især tidlige moskeer som f.eks. Klippemoskeen, der er bygget i slutningen af det syvende århundrede? Nej. Pressburg viser, at Klippemoskeen faktisk blev bygget som en kirke og først blev en moské, da Muhammed begyndte at blive påberåbt som et individ, en profet og grundlæggeren af en ny religion - hele seks årtier og mere efter at han formodes at have levet.

Koranen gennemgik en lignende periode med revision og udvikling, hvilket Pressburg belyser i detaljer, før den blev kernen i den nye religion, og fortællingerne om Muhammed blev fabrikeret i kølvandet på dens kodificering - ofte af stridende parter inden det nye islamiske samfund, i håb om at få støtte til deres holdning til et omstridt emne ved at lægge deres opfattelse i munden på den nyslåede Profet.

Pressburgs myte-sprængning slutter ikke der. Han slutter med et tillæg om "Islams Guldalder" og viser, at en stor del af de intellektuelle resultater, der i dag almindeligvis tilskrives islam, faktisk er et værk af arabisktalende ikke-muslimer, og at de højt besungne islamiske filosoffer faktisk blev udskreget som kættere i den islamiske verden. Efter dette lægger Pressburg ligeledes en bombe under "Myten om al-Andalus" og viser, at det muslimske Spanien ikke var det paradis af proto-multikulturalisme, det i dag tages for givet at have været, men at det var et sted med undertrykkelse og usigelig elendighed for jødiske og kristne dhimmier, undertvungne som de var af islamisk sharia-styre.

Læseren lægger således What the Modern Martyr Should Know fra sig med det fuldt berettigede indtryk, at stort set alt, hvad der i dag læres og taget for givet i Vesten om islams oprindelse, lære og historie, er forkert. Virkeligheden er mere skummel og mørk, og kaster skygger over det solbeskinnede billede af islam, som vestlige ledere i dag er så desperate efter at få deres borgere til at acceptere. Virkelighedens islam er historien om bedrag, vold og overherredømme, som strækker sig meget længere tilbage end de fleste vestlige analytikere har turdet forestille sig.

Pressburgs bog burde derfor udleveres til alle politikere i enhver vestlig regering, der har haft den mindste indflydelse på formuleringen af holdningen til islam. De ville finde den oplysende og urovækkende i lige høj grad - men vi kunne håbe, at i det mindste nogle ville bruge den som et fundament for udviklingen af fornuftigere politikker, der er mere befordrende for forsvaret af menneskerettigheder, gældende for alle mennesker. What the Modern Martyr Should Know blev oprindeligt skrevet på tysk og oversættelsen er undertiden uheldig, skæmmet af stavefejl og grammatiske fejl. De overskygger dog ikke hverken bogens pointe eller dens betydning. Denne bog ville være en perfekt julegave til den ukritisk accepterende multikulturalist i dit liv.

---

Robert Spencer er direktør for Jihad Watch og forfatter til de to New York Times bestsellere The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Not Peace but a Sword: The Great Chasm Between Christianity and Islam, er nu tilgængelig.

---

Oversættelse: Bombadillo