USA-kardinal: "Det er klart, at muslimer har erobring og magt over verden som deres endelige mål"
Af Robert Spencer
Oversættelse af: US cardinal: “It is clear that Muslims have as their ultimate goal conquest and power over the world”
Kilde: Jihad Watch, 8. oktober 2016
Udgivet på myIslam.dk: 9. oktober 2016

Kardinal Burkes linje er i direkte modstrid med pave Frans' regnbue-og-månestråle-islam. Han er tilsyneladende for fremtrædende til, at katolske autoriteter kan gøre ham tavs - i modsætning til andre fjender af jihad-terror, som den amerikanske Katolske Bispekonference og individuelle biskopper har modarbejdet så ihærdigt. Men mon ikke kardinal Burke bliver køligt modtaget af sine kolleger, når de alle er sammen.


Kardinal Raymond Burke

"Top-kardinal: Islam ønsker at erobre verden, og Vesten lader den gøre det," af Nick Hallett, Breitbart den 8. oktober, 2016:

I et interview med den italienske avis Il Giornale, beskyldte kardinal Raymond Burke vesterlændinge for at være for svage til at erkende uforeneligheden af kristendom og islam.
"Det er klart, at muslimer har erobring og magt over verden som deres endelige mål," sagde den amerikanske kardinal. "Islam vil regere verden gennem sharia, deres lov, og tillader vold mod vantro, såsom kristne. Men vi har svært ved at erkende denne realitet og reagere ved at forsvare den kristne tro."
"Mange mennesker forstår ikke, hvad islam egentlig er," tilføjede han. "De skaber disse slogans: 'Vi tror alle på den samme gud', 'vi er alle ét i kærlighed' og så videre. Det er ikke sandt."
Han sagde også, at moderne kristne ofte er uvillige til at forkynde deres tro, og at de ikke skal være bange for at omvende folk fra andre trosretninger.
"Kristne har forsømt en grundlæggende sandhed: Der er kun én verdensfrelser, Jesus Kristus. Vi må ikke missionere, pålægge kristendommen, men hvis vi tror på Jesus, er det vores pligt at vidne."
"Det er ikke mit indtryk, at dette vidnesbyrd er særlig stærkt, heller ikke i lande, der engang blev kaldt kristne, som f.eks. de europæiske nationer."
Kardinal Burke, der betragtes som en førende traditionalist i Den Katolske Kirke, fortsatte med at sige, at islam udgør en trussel mod den vestlige orden, fordi den ikke skelner mellem religion og staten.
"Islam er en trussel i den forstand, at for den sande muslim skal Allah regere verden. Kristus sagde i Evangeliet: 'Giv kejseren hvad kejserens er.' I modsætning hertil stræber den islamiske religion, som er baseret på Koranens lov, efter at regere alle lande, hvor der er muslimer."
"Når de er et mindretal, kan de ikke insistere, men når de bliver flertallet, skal de indføre sharia."
Vi kan allerede se dette i nogle kvarterer med muslimsk flertal, tilføjede kardinalen.
"I dag er der enklaver, hele kvarterer i Europa, hvor der i realiteten er muslimsk styre."
Om de såkaldte "no-go zoner" såsom Molenbeek, sagde kardinal Burke, at eksistensen af sådanne kvarterer repræsenterede et nederlag for integrationen, og kaldte dem "en stat i staten".
"Problemet er, at muslimer sigter mod ekspansion," tilføjede han. "Hele historien om den islamiske tilstedeværelse i Europa er historien om et forsøg på at erobre det."
Snarere end gennem våben, vil denne ekspansion ske gennem indvandring og høj fødselsrate.
"Flere gange jeg har hørt islamister forklare: 'Hvad der i fortiden mislykkedes for os med våben, gør vi i dag med fødselstal og indvandring.' Befolkningerne er under forandring. Hvis dette fortsætter, i lande som Italien, vil flertallet blive muslimsk." ...



Robert Spencer er direktør for Jihad Watch og forfatter til de to New York Times bestsellere The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Not Peace but a Sword: The Great Chasm Between Christianity and Islam, er nu tilgængelig.




Oversættelse: Bombadillo