Frækheden kender ingen grænser: Voice of Europe fortalte lørdag (30. marts 2019), at Ishbilia-moskeen i Sevilla, Spanien, forlanger, at kong Felipe VI undskylder Reconquistaen, den kristne generobring af Spanien.

Moskeens præsident, Yihad Sarasua, henvendte sig til kongen i et Facebook-indlæg: "Herre, i deres egenskab af konge af Spanien, tror jeg, at det historiske øjeblik er kommet, hvor De anerkender de nedrigheder, plyndringer, fordrivelser og mord, der blev udført på ordre af de katolske konger og deres mest direkte samarbejdspartnere, hvilke kulminerede med overgivelsen af Granada og bruddet med alt, hvad der var lovet det muslimske samfund."

Sirasua hævdede: "Aldrig har der eksisteret en så voldsom forfølgelse og iver efter at udrydde et religiøst samfund, som den, der blev udført af det gamle spanske kongehus i Felipe II's tid, en udryddelse, der kulminerede i Alpujarres-oprøret efter Den Pragmatiske Sanktion af 1567."

Han konkluderede: "Som en efterkommer af de førnævnte konger, hvilken formidabel mulighed har De ikke for at vise det muslimske samfund Deres respekt og Deres afstandtagen, (...) og siger undskyld til vort samfund for så mange grusomheder og tale for at give spansk statsborgerskab til efterkommerne fra Al Andalus, som det skete for det sefardiske jødiske samfund <https://udfordringen.dk/2014/02/joeder-bliver-spanske-statsborgere-500-aar-efter-udvisningen/>."

Javel, selvfølgelig hr. Yihad, men først efter at du og dine har undskyldt for den islamiske erobring af Spanien, der gik forud for Reconquistaen. Men det vil I selvfølgelig aldrig nogensinde gøre, fordi for jihadister og islamiske supremacister er enhver grusomhed, som de nogensinde har begået, de vantros fejl.

Men hvis hr. Yihad Sirasua havde tilbøjeligheder i retning af ærlighed, ville han have rigeligt at undskylde for. The History of Jihad: From Muhammad to ISIS, den første og eneste omfattende historie på engelsk om det 1400-årige jihad-fænomen på verdensplan, demonstrerer, at det muslimske Spanien var alt andet end pluralistisk - det var en ren elendighed at leve som kristen dér. Kristne kunne aldrig være sikre på, at de ikke ville blive chikaneret. En samtidig beretning fortæller om præster, der af muslimer blev "bombarderet med sten og møg", mens de var på vej til en kirkegård. Dhimmierne blev pålagt alvorlige økonomiske byrder: Paul Alvarus, en kristen fra det 9. århundredes Cordoba, klagede over den "ubærlige skat", som muslimer afkrævede de kristne.

Kristne kunne heller ikke sige noget om deres skæbne, fordi det var forbudt af islamisk lov, og at kritisere islam, Muhammed eller Koranen på nogen måde var en forbrydelse, der blev straffet med døden.

I 850 havde Perfectus, en kristen præst, en samtale med en gruppe muslimer om islam; hans mening om erobrernes religion var ikke positiv. For dette blev Perfectus anholdt og dræbt. Ikke længe derefter blev Joannes, en kristen købmand, anklaget for at have påkaldt Muhammeds navn i sin handelsbod. Han blev pisket og fik en lang fængselsstraf. Kristne og muslimske kilder indeholder talrige beretninger om lignende hændelser i begyndelsen af det 10. århundrede. Omkring år 910, i en af mange sådanne episoder, blev en kvinde henrettet for at forkynde, at "Jesus var Gud, og at Muhammed havde løjet for sine tilhængere."

Langt fra at være et paradis af tolerance, blev umayyade-Spanien et centrum for den islamiske slavehandel. Muslimske købere kunne købe sex-slavepiger så unge som 11 år, såvel som slavedrenge også til sex, eller slavedrenge opfostret til at blive slavesoldater. Også til salg var eunukker, nyttige til bevogtning af haremmer. Blonde slaver, fanget under jihad-angreb mod kristne nationer nord for al-Andalus, var særligt værdsat og gik til høje priser. Slavehandlere brugte makeup til at blege ansigterne og farvestof til at lysne håret af mørkere slaver, så de kunne få flere penge for dem.

Et vidne fra det 12. århundrede til salget af sexslaver beskrev markedet:

"Handelsmanden siger til slavepigerne, at de skal flirte med de gamle mænd og med de generte mænd blandt de potentielle købere for at gøre dem vilde af begær. Handelsmanden maler rødt på fingerspidserne af en hvid slave; han maler i guld på fingerspidserne af en sort slave; og han klæder dem alle i gennemsigtigt tøj, de hvide slavinder i pink og de sorte i gult og rødt."

Hvis pigerne ikke samarbejdede, ville de selvfølgelig blive slået eller dræbt.

Det primære marked for slaver blandt muslimer var ikke-muslimer, da slavebinding af andre muslimer blev betragtet som en krænkelse af Koranens bud om at være "barmhjertige mod hinanden" (48:29); derfor måtte muslimske slavehandlere orientere sig mod ikke-muslimske samfund for at skaffe varer.

Yihad Sirasua vil aldrig fortælle dig noget om det, for hvis offentligheden kendte til disse og andre ting, ville de ikke støtte de politikker, som han ønsker, at Spanien og Vesten generelt skal følge. Den sandhed, han ikke vil have dig til at kende, er fortalt i The History of Jihad: From Muhammad to ISIS -- sandheder, som han og hans allierede har arbejdet aktivt på at undertrykke. Som hans brev til kongen viser, er fortidens hændelser i dag blevet et våben til at påvirke den nuværende offentlige politik.

---

Robert Spencer er direktør for Jihad Watch og forfatter til de to New York Times bestsellere The Politically Incorrect Guide to Islam (and the Crusades) og The Truth About Muhammad. Hans seneste bog, Not Peace but a Sword: The Great Chasm Between Christianity and Islam, er nu tilgængelig.

---

Oversættelse: Bombadillo