Indledning

At skildre jøder - og undertiden også zionister - som "efterkommerne af aber og svin" er i dag meget udbredt i den offentlige diskurs i den arabiske og islamiske verden.

For eksempel i en ugentlig prædiken i april 2002, kaldte Al-Azhar-sheik Muhammad Sayyid Tantawi, den højest rangerende gejstlige i den sunni-muslimske verden, jøderne for "Allahs fjender, efterkommere af aber og svin." [1]

I en af sine prædikener, bønfaldt den saudiske sheik Abd Al-Rahman Al-Sudayyis, imam og prædikant i Al-Haram moskeen - den vigtigste moské i Mekka - Allah om at udslette jøderne. Han opfordrede også araberne til at opgive fredsinitiativer med dem, fordi de er "den menneskelige races afskum, rotterne i denne verden, krænkere af pagter og aftaler, mordere af profeter og efterkommere af aber og svin." [2]]

"Læs historien," råbte Al-Sudayyis i en anden prædiken, "og I vil forstå, at jøderne af i går er de onde fædre til jøderne af i dag, som er ondt afkom, vantro, forvanskere af [andres] ord, kalv-tilbedere, profet-mordere, profeti-benægtere (...), den menneskelige races afskum, 'som Allah forbandede og forvandlede til aber og svin ...'. Disse er jøderne, et løbende kontinuum af bedrag, stædighed, tøjlesløshed, ondskab og korruption ... " [3]

I en prædiken i Said Al-Jandoul-moskeen i Al-Taif, forklarede den saudiske sheik Bad bin Abdallah Al-Ajameh Al-Ghamidi, at "jødernes egenskaber" var synlige til alle tider og på alle steder: "Den nuværende opførsel af brødrene til aber og svin, deres forræderi, overtrædelse af aftaler og besudling af hellige steder (...), er forbundet med deres forfædres gerninger i islams tidlige periode - hvilket beviser den store lighed mellem alle de jøder, der lever i dag, og de jøder, der levede ved islams begyndelse." [4]

I en prædiken i august 2001, opfordrede sheik Ibrahim Madhi - embedsmand i Den Palæstinensiske Myndighed og imam i Sheikh Ijlin-moskeen, den største moské i Gaza By - det palæstinensiske folk til at glemme deres interne uoverensstemmelser og vende alle våben mod jøderne: "lanser skal rettes mod jøderne, Allahs fjender, nationen, der er forbandet i Allahs bog. Allah beskrev [dem] som aber og svin, kalv-tilbedere, afgudsdyrkere ..." [5]

At se jøder som "efterkommere af aber og svin" er almindeligt, også i shiitisk islam. Sådanne erklæringer dukker op, for eksempel i 1998-talen af Hizbollahs generalsekretær Hassan Nasrallah i anledning af den shiitiske Ashoura-helligdag. Nasrallah beklagede, at helligdagen faldt "på 50-årsdagen for den bitre og sørgelige historiske katastrofe, hvor børnebørnene af aber og svin - de zionistiske jøder - oprettede deres stat på Palæstinas og Jerusalems jord." Han sluttede sin tale med disse ord: "... Vi bekræfter parolen for kampen mod Den Store Satan og opfordrer som sidste år til: 'Død over Amerika. Over morderne af profeter, børnebørnene af aber og svin', vi siger: ... 'Død over Israel ...'" [6]

Disse udtalelser siges ikke kun af præster og prædikanter. Efter deres eksempel kalder også offentlige opinionsledere i den arabiske verden jøderne for "efterkommere af aber og svin." Billedet har gennemtrængt den offentlige bevidsthed, selv i børneopdragelsen. I maj 2002 interviewede Iqraa, den saudisk-egyptiske satellit-tv-station, en tre-et-halvt år gammel "rigtig muslimsk pige" om jøder. Ifølge stationens hjemmeside [7] har den sat sig som mål, at "fremhæve aspekter af arabisk islamisk kultur, der kalder på respekt", "fremhæve det sande og tolerante billede af islam og tilbagevise beskyldninger rettet mod islam", og "plante en ånd af gensidig forståelse og dialog blandt nationens egne medlemmer, samt åbne kanaler for kulturel forbindelse med andre landes kulturer". I programmet "Muslimske Kvinders Magasin" blev pigen spurgt, om hun kunne lide jøder; hun svarede "nej". Da hun blev spurgt hvorfor ikke, svarede hun, at jøderne var "aber og svin." "Hvem sagde det?", spurgte studieværten. Pigen svarede: "Vores Gud." "Hvor sagde han det henne?" "I Koranen." I slutningen af interviewet, sagde den tilfredse vært: "Ingen [forældre] kunne bede Allah om at give dem en mere troende pige end hende (…). Må Allah velsigne hende og hendes far og mor. Den næste generation af børn skal være sande muslimer. Vi skal uddanne dem nu, mens de er børn, så de vil blive sande muslimer." [8]

I april 2002 stillede et ugentligt talkshow på satellit-tv-stationen Al-Jazeera, "The Opposite Direction", der hævder at have millioner af seere verden over, spørgsmålet: "Er zionisme værre end nazisme?" Ordstyreren, dr. Faisal Al-Qassam, medtog i diskussionen følgende opfattelse af en seer, der skrev ind fra stationens hjemmeside: "Zions sønner, som vor Gud beskrev som sønner af aber og svin, vil ikke blive afskrækket, medmindre der er en virkelig holocaust, der vil tilintetgøre dem alle på én gang, sammen med forræderne - dem, der samarbejder med dem, som er denne [islamiske] nations afskum." [9]

Salim Azzouz, klummeskribent for den egyptiske oppositionsavis Al-Ahrar, der er tilknyttet det religiøse Liberale Parti, beskrev Israels tilbagetrækning fra Libanon i maj 2000: "De flygtede med kun skindet på deres kroppe, ligesom svin flygter. Og hvorfor sige 'ligesom', når de rent faktisk er svin og aber?" [10]

Denne artikel sigter mod at placere disse henvisninger til jøder som aber og svin i deres religiøse og historiske kontekst og påvise deres rødder i muslimske religiøse kilder.

1. Islamiske religiøse kilder om jøderne - 'Efterkommerne af aber og svin'

Ifølge islam blev jøder i gammel tid forvandlet til dyr for at forse sig mod Guds ord. [11] Denne guddommelige straf er nævnt i de vigtigste kilder til islamisk religiøs lov, både i Koranens gengivelse af den guddommelige åbenbaring og i de mest pålidelige hadither (traditioner om profeten Muhammed), samlet af de to førende 9. århundredes vismænd: Muslim og Al-Bukhari, [12] som også nævner mus, firben og andre dyr i samme forbindelse.

Den guddommelige straf af jøder er nævnt i tre koran-vers: "... Dem [dvs. jøderne], som Allah forbandede og vrededes på, og hvoraf Han gjorde nogle til aber og svin, ..." (Koranen 5:60) "I ved besked med dem af jer, der begik overtrædelser i forbindelse med sabbatten, og hvor Vi sagde til dem: 'Bliv til aber, som man kyser bort!'" (Koranen 2:65) [13]] og "Og da de fremturede med det, som de var blevet forbudt, sagde Vi til dem: 'Bliv til aber, som man kyser bort!'" (Koranen 7:166) [14]

Arabisk litteratur (Adab) behandlede også jøders forvandling til dyr. I sin afhandling fra det 9. århundrede, Bogen om dyrene, nævner den største af disse forfattere, Al-Jahiz, [15] at det generelt menes, at geparder, ål, hvide myrer, mus og firben oprindeligt var jøder. Han nævner traditionen, der fortæller om, hvordan en vismand så en mand spise et firben og sagde til ham: "Vid, at du har spist en af sheikerne af Israels sønner." Han nævner ikke, hvorfor de blev forvandlet til dyr, men siger, at beviset for dette er, at "firbenets fod ligner den menneskelige hånd." [16]

2. Koran-kommentarer: Kristne og muslimske syndere blev også forvandlet til aber og svin

Selv om Koranen kun fortæller om jøders omdannelse til aber og svin, forbinder koran-kommantatorer også kristne med forvandlingen til aber og svin. Koranens vers 5:112-115 fortæller, at apostlene ønskede at vide, om Gud kunne sende et bord fyldt med mad ned fra himlen. Jesus rettede denne anmodning til Gud, og den blev besvaret. Men Gud advarede ham om, at enhver, der spiste fra bordet og derefter begik blasfemi, ville blive straffet på en måde, som ingen endnu var blevet straffet. I sin kommentar til dette vers, siger den berømte 10. århundredes kommentator Al-Tabari [17], at på trods af Guds advarsel, begik nogle blasfemi og blev straffet ved at blive forvandlet til aber og svin - eller ifølge en anden version, kun til svin. [18]

Et andet vers, der forbinder kristne med aber og svin, er 3:61; ifølge kommentaren til dette vers, kom en deputation af kristne fra Najran til Al-Madina for at debattere med Profeten om spørgsmålet: Var Jesus Guds søn, som de kristne hævdede, eller kød og blod uden mor eller far, det første menneske, som muslimerne hævdede? Efter at have konstateret, at de ikke kunne blive enige, besluttede de at mødes igen og forbande hinanden, idet de tænkte, at Guds forbandelse vil ramme den af dem, der løj. Da den kristne deputation så, at Profeten bragte sine slægtninge fra Ali bin Abu Talibs familie med sig, blev de bange og anerkendte hans profetiske mission. De besluttede at slutte fred med ham, anerkende hans styre og betale jizya [hovedskat betalt af ikke-muslimer under muslimsk styre]. Ifølge en hadith af Profeten, for det meste citeret i shia-muslimske kilder, ville de, hvis de i stedet havde forbandet ham, være blevet forvandlet til aber og svin. [19]

I de islamiske traditioner, blev også muslimer truet med at blive forvandlet til aber og svin. Men for jøder og kristne var denne straf en ting fra fortiden, for muslimer ville den blive udmålt på Dommens Dag. I sin artikel "Apes, Pigs, and the Islamic Identity", påpeger forskeren U. Rubin, at de muslimer, der blev truet med at blive forvandlet til dyr, ikke var almindelige syndere, men dem, hvis synd havde en jødisk eller kristen natur. Brugen af en straf forbundet med jøder og kristne, havde til formål at bekæmpe jødisk og kristen indflydelse i det islamiske samfund, der truede den unikke islamiske identitet. Islamisk identitet skulle være baseret på sammenhold og moral; alle muslimer, der imiterede jøder eller kristne, udgjorde en trussel mod den.

Muslimsk enhed blev truet af muslimer, der havde afvist ortodokse ideer og blev mistænkt for at følge det jødisk-kristne eksempel. De fleste traditioner om muslimer, der ville blive straffet på Dommens Dag ved at blive omdannet til dyr, havde således forbindelse med qadarierne. Qadarierne afviste ideen om prædestination (qadar), og deres synspunkter blev af deres modstandere opfattet som værende af jødisk-kristen oprindelse. Derfor blev de stigmatiseret på den måde, der var meget typisk for jøder og kristne, ved at blive forbundet med omdannelse til aber og svin. Desuden var qadariernes ideer stærkt udbredt i byen Basra, som derfor i traditionerne er beskrevet som stedet, hvor en sådan omdannelse med særlig sandsynlighed ville finde sted.

Fare for muslimsk moral kom fra muslimer, der overtog profane aspekter af jødisk-kristen kultur. Eskatologisk forvandling til aber og svin blev således også forbundet med muslimer, der begik synder som at drikke vin, spille musikinstrumenter i selskab med syngende slavepiger og undertiden at være iført silke; andre synder var at aflægge falsk vidnesbyrd, at tage åger og homoseksualitet. Nogle af disse synder var kædet sammen med jøder og kristne (åger, vin, musik); mens andre var forbundet med alle ikke-arabere (silkeklæder). Disse handlinger blev anset for at udgøre en trussel mod islamisk identitet; overtrædere blev derfor truet med denne klassiske jødisk-kristne straf. [20]

Ideen om omdannelse til dyr blev også brugt af begge islams to store fraktioner, sunnier og shiitter, i deres påstande mod hinanden. Ifølge shiitisk tradition vandrer den anden muslimske kalif, Umar bin Al-Khattab, der er særligt beundret af sunnierne, omkring på jorden i skikkelse af en ugle. En anden shiitisk tradition går ud på, at morderen af Profetens barnebarn Hussein bin Ali, beundret af shiiterne, blev straffet ved at blive forvandlet til en fire-øjet hund. Morderen blev også dømt til desperat at søge efter vand, og ikke kunne få fat i det, selv når han fandt det, fordi han havde forhindret Husseins familie i at nå en vandkilde under Slaget ved Karbala. [21]

Omvendt fortæller sunni-traditionen, at nogle af shiitterne i Al-Madina og andre steder blev gjort til aber og svin, og at deres hjerter og ansigter ville ændre form på tidspunktet for deres død. Dette hænger sammen med anklagen om, at shiitter i høj grad ligner jøder, "hvilket man ikke bør undre sig over," som dr. Abu Muntasir Al-Baloushi forklarer på et sunni-websted, [22] "fordi jøderne opfandt shia [den shia-muslimske religion] og [shia] har været gennemsyret af [jødernes] tro og principper, fra den dag, den blev skabt."

3. Straffens historiske rødder

Troen på, at mennesker blev forvandlet ved overnaturlig indgriben - som regel guddommelig straf - til dyr, statuer eller stjerner, var udbredt blandt arabere og andre folkeslag før islam.

I de jødiske og kristne kilder (Første Mosebog 19:26) blev Lots hustru forvandlet til en saltstøtte, da hun overtrådte det guddommelige forbud mod at se tilbage på Sodoma. [23] En anden velkendt historie fra den før-islamiske periode er den om Isaf og Naila - to elskende, som var på pilgrimsfærd til Mekka. Da de befandt sig alene i Kabaen, bedrev de utugt, og blev straks forvandlet til sten. Al-Jahiz sagde, at rejen oprindeligt var en dameskrædderinde, der stjal tråd og blev forvandlet til en trådet skabning, for at minde hende om hendes forbrydelse. Al-Jahiz sagde også, at slangen engang havde form som en kamel, men Gud straffede den ved at tvinge den til at krybe på jorden. Iranske legender knytter visse dyr - bjørne, elefanter, skildpadder, gribbe, krager, ugler, hvepse, hærfugle, aber, svin, hunde og firben - sammen med forvandlinger, der fandt sted efter islams begyndelse. Planeten Venus var angiveligt en prostitueret, som steg op til himlen og blev en stjerne i kraft af hendes viden om det største af Allahs navne. I Tusind og én nats eventyr, bliver folk ofte forvandlet til dyr og tilbage igen, som regel ved at få vand stænket på sig. [24]

Forskellige forskere har forsøgt at forklare oprindelsen til forvandlingsstraffen, der er nævnt i Koranen. Forskeren F. Viré hævder, at den koraniske straf stammer fra den velkendte legende i Talmud om, at nogle af arbejderne på Babelstårnet blev forbandet af Gud og gjort til aber. Han baserer denne historie på en talmudisk traktat i Sanhedrin, [25] hvor opbyggerne, der søgte at nå himlen, "blev inddelt i tre grupper. Én sagde: 'Lad os stige op og bo dér'; én sagde: 'Lad os stige op og tilbede stjernerne'; og én sagde: 'Lad os stige op og føre krig'. Dem, der sagde: 'Lad os stige op og bo dér', spredte Gud. Dem, der sagde: 'Lad os stige op og føre krig', blev forvandlet til aber og spøgelser og dæmoner og onde ånder. Og dem, der sagde: 'Lad os stige op og tilbede stjernerne', for dem forvirrede Gud alle jordens sprog." [26]

Ilse Lichtenstadter forklarer, at disse vers var en del af profeten Muhammeds forsøg på at vinde støtte fra jøderne i Mekka ved at true med streng straf, hvis de fortsat nægtede at slutte sig til ham. Hun peger på to oldstidskilder til straffen om at blive forvandlet til aber, der er nævnt i Koranen. Aber spillede en rolle i legende og ritual i to gamle kulturer. I Indien var abe-guden Hanuman almindeligt kendt, og fortællinger om ham nåede den arabiske halvø via krydderihandelen mellem Indien og det sydlige Arabien. De gamle egyptere havde bavian-guden Thoth, der sædvanligvis er afbildet som en abe med en hunds hoved. Historierne om en race af mennesker med hundehoveder, der var forbundet med bavianen, nåede også til kristendommen. Ifølge en græsk legende havde St. Kristoffer engang tilhørt en race af mennesker med hundehoveder, og fik efter sin omvendelse til kristendommen evnen til at tale som et menneske i stedet for at gø. Han led martyrdøden, (muligvis) under den romerske kejser Decius' styre i det 3. århundrede; hans symbol er en hunds hoved. Indflydelsen af kristen-syrisk kultur nåede Den Arabiske Halvø; legenderne om mennesker med dyrehoveder kunne have nået Profeten.

Lichtenstadter beskriver også holdningen til de dyr, der er forbundet med straffen. Svin er forbundet med afgudsdyrkelse, da de blev brugt som ofre til afguder; derfor forbyder Koranen at spise dem. Aben er i antikke kilder identificeret med ondt, dæmoner og djævelen; de, der var forvandlet til aber, blev derfor jaget ud af det menneskelige samfund og stødt ind på djævelens gebet. [27]

Indflydelsen på den muslimske bevidsthed af ideen om omdannelse til dyr er kommet til udtryk gennem historien. I Spanien, for eksempel, i perioder med friktion mellem de forskellige religiøse samfund, har muslimer kaldt jøder for "aber" og kristne for "svin og hunde". I Nordafrika under det muslimske Aghlabid-dynasti (9. til 11. århundrede), blev jøder tvunget til at bære en skulderlap med et billede af en abe og kristne måtte bære en lap med billedet af et svin. Disse billeder skulle også anbringes på døren til deres respektive hjem. [28] Desuden har ideen om forvandling påvirket islamiske kostregler. Generelt udvidede shiiterne antallet af dyr, der mentes at være af human oprindelse og forbød spisning af dem. Således blev haren også medtaget på denne liste. I modsætning hertil havde sunnier tendens til at skære ned på listen; selv om der er sunni-traditioner om mennesker, der bliver forvandlet til dyr, er de sjældent citeret af sunni-jurister, når de fastsætter kostregler. [29]

4. Islamiske kommentarer til forvandlingen af jøder til aber og svin

A. Omstændighederne ved straffen

I sin omfattende afhandling om Koranen, forklarer kommentatoren Al-Tabari fra det 10. århundrede, at jøder blev forvandlet til dyr, fordi de nægtede at acceptere fredag som hviledag. Jøderne, sagde han, blev ligesom de andre nationer beordret til at betragte fredag som deres helligdag "på grund af dens dyder og dens betydning i himlen og i englenes øjne, og fordi Dommedag vil komme på en fredag." Muslimerne gik ind på at acceptere fredag som den vigtigste dag, mens jøderne nægtede og påstod, at lørdag var den bedste dag, fordi Allah skabte himlen og jorden og alt andet på seks dage og hvilede på den syvende. De kristne nægtede også at følge Guds befaling om at ære den sjette dag og sagde, at søndag var den bedste dag. Allah instruerede Jesus om at give dem mulighed for at tage søndagen som deres hviledag, forudsat at de fulgte visse forskrifter; men de kristne fulgte ikke disse forskrifter, og deres opsætsighed er nævnt i Koranen. Allah sagde også til Moses at han skulle tillade jøderne at tage lørdag som deres hviledag på den betingelse, at de på den dag skulle afstå fra fiskeri og fra alt arbejde tilladt på hverdage. Men jøderne opfyldte ikke disse betingelser, og derfor blev de straffet.

Jøder, der blev forvandlet til dyr, identificeres af koran-kommentarer for det meste som beboere i landsbyen Iliya, [30] beliggende ved Det Røde Havs kyst. Koran-kommentaren fortæller historien om, hvordan Allah fik store stimer af fisk til at dukke op om lørdagen og forsvinde før mørkets frembrud for at teste jødernes tro og lydighed mod hans befalinger. Dette blev for meget at bære for jøderne, og de fandt veje til at komme rundt om det guddommelige forbud mod fiskeri på lørdage. Ibn Abbas, en fætter til Profeten Muhammed og en af de første koran-kommentatorer, skrev, at en jøde hemmeligt fangede en fisk om lørdagen, bandt den med en snor, og kastede den tilbage i vandet efter at have sat snoren fast til en pæl i jorden. Den næste dag trak han fisken ind og spiste den. Da han så, at han ikke blev straffet, gentog han sin bedrift den følgende lørdag, og lørdagen efter den. Til sidst bemærkede naboerne duften af fisk fra hans madlavning, og begyndte at følge hans eksempel. I lang tid spiste de i hemmelighed, og Allah havde ikke travlt med at straffe dem, men da de begyndte at fiske åbenlyst og sælge deres forbudte fangster på markederne, blev de straffet.

Al-Tabari nævner en anden taktik brugt af jøderne til at omgå forbuddet. En jøde, der higede efter fisk, gravede en grav med en kanal, der førte fra den til havet. Om lørdagen åbnede han kanalen, så bølgerne skyllede fiskene ind i graven. Om søndagen kogte manden fisken. Duften af den tilberedte fisk nåede naboerne, der fulgte hans eksempel, og det blev hurtigt almindeligt for jøder at spise fisk fanget om lørdagen. Når de vise advarede dem, påstod de, at de var fanget om søndagen, når de fjernede fiskene fra graven, og ikke om lørdag, når de åbnede kanalen. [31]

Ikke alle jøder handlede på samme måde. Koran-kommentatorer identificerer tre grupper i denne sammenhæng: Nogle af jøderne syndede og krænkede det guddommelige forbud mod at fiske på lørdage: nogle advarede syndere om Allahs straf og forbød dem at fortsætte med at gøre det. Resten var tavse; selv om de ikke spiste fisken, som synderne havde fanget om lørdagen, så forbød de heller ikke synderne at synde. [32]

I en sådan situation, hvor synderne nægtede at holde op med at synde, besluttede de, der fulgte det guddommelige bud, at de ikke ville bo i den samme landsby som synderne og byggede en mur mellem dem. En dag kunne synderne ikke ses forlade deres port. De, der overholdt det guddommelige bud, klatrede over muren og gik hen for at undersøge husene, og fandt dem låst. Da de åbnede dørene, så de, at alle - mænd, kvinder og børn - var forvandlet til aber. "De låste deres huse om natten, som folk gør, og vågnede som aber." [33] Det 13. århundredes andalusiske koran-kommentator, Al-Qurtubi, [34] sagde, at aberne identificerede deres menneskelige slægtninge, nærmede sig dem, lugtede til deres tøj og græd. Menneskene derimod, kunne ikke identificere deres slægtninge, men sagde til dem: "Forbød vi jer ikke [at overtræde Guds ord]?' Aberne nikkede samtykkende med hovedet." Ifølge nogle kommentatorer, blev de unge i landsbyen til aber, mens de ældre blev til svin. [35]

I sin doktorafhandling "Israels sønner i Koranen og i den muslimske hadith-tradition" forklarer den øverste sheik for Al-Azhar, Muhammad Sayyid Tantawi, jødernes omdannelse til aber og svin i Koranen på en anden måde. Tantawi vier et kapitel til de forskellige måder, hvorpå Allah straffede Israels sønner, blandt andet ved at ændre deres form. I forklaringen på Koranens vers 5:60 siger Tantawi, at jøderne spurgte profeten Muhammed, hvilke profeter han troede på. Profeten opregnede Abraham, Ismael, Isak, Jakob, stammerne [sic], Moses og Jesus, og sagde, at han ikke skelnede mellem dem. Ved omtalen af Jesus nægtede jøderne hans profetskab og sagde: "Vi tror ikke på Jesus eller nogen, der tror på ham [dvs Muhammed selv], og vi tror ikke, at vores religion er værre end din." På denne baggrund præciserede Koranen det onde ved religionen af jøderne, som "... Allah forbandede og vrededes på, og hvoraf Han gjorde nogle til aber og svin ..." [36]

I sin afhandling, Dyrenes liv, nævner den egyptiske lærde fra det 15. århundrede, Al-Damiri, [37] en anden tradition, der forbinder jødernes holdning til Jesus og straffen udmålt for dem. Ifølge denne kommentar-tradition, mødte Jesus en gruppe jøder, der bagtalte ham og hans mor ved at sige: "Her kommer troldmanden, søn af troldkvinden." Da Jesus hørte dem, forbandede han dem, hvorefter Allah gjorde dem til svin. [38] Al-Tabari præsenterer også Koranens historie om Jesu forbandelse af jøder [39] som forklaring på straffen om at blive gjort til aber.

I sin kommentar giver Al-Tabari en anden forklaring på, hvorfor jøder blev forvandlet til svin. Han beskriver en kvinde fra Israels sønner, der troede på Allah og kæmpede en hellig krig "for Allahs religion" mod kongen af Israels sønner. Tre gange førte hun krig sammen med folk, der troede på hende og fulgte hende, og tre gange blev hun besejret. Hendes folk blev såret og dræbt, men det lykkedes hende at undslippe. Efter det tredje forsøg blev hun fortvivlet og anråbte Allah: "Hvis denne religion havde et skjold og en frelser, ville Du allerede have åbenbaret ham." Som hjælp faldt kvinden bedrøvet i søvn, og i løbet af natten besvarede Allah hendes bønner og gjorde landsbyboerne til svin. [40]

B. Straffen i praksis

De fleste af kommentatorerne tager skrifterne bogstaveligt og hævder, at jøderne blev fysisk forvandlet til aber og svin, som udtrykkeligt nævnt i Koranen. Kun én koran-kommentator, Mujahid, [41] citeret af forskellige andre fortolkere, skrev, at jøderne ikke blev fysisk forvandlet, men at ændringen var metaforisk, som i Koranens lignelse om, at jøderne er som "et æsel, som bærer bøger". [42] (Koranen 62:5). Ifølge Mujahid var det ikke deres ydre form, der blev ændret, men snarere deres hjerter [og deres sjæle kom til at ligne abers sjæle]. Men ifølge kommentatorerne, står Mujahid alene med denne opfattelse. [43]

For nylig offentliggjorde Hamas' månedlige Falastin Al-Muslima en serie artikler om, hvordan Allah straffede jøder. Et kapitel var viet til straffen at forvandle dem til dyr. Seriens forfatter, Ibrahim Al-Ali, tager samme tilgang som de fleste koran-kommentatorer og forklarer, at ændringen faktisk var fysisk. Han skriver: "Allah udmålte ikke straffen om forvandling for nogen anden nation end jøderne. Straffen betyder en faktisk ændring i det udtrykte billede af jøden og den fuldkomne forvandling fra en menneskelig tilstand til en dyrisk tilstand - et konkret skifte fra menneskeligt udseende til formen af ægte aber, svin, mus og firben (...). Forvandlingen var virkelig, da det ikke er muligt, at den almægtige Allah, som skabte mennesket i dets menneskelige form, ikke skulle være i stand til at ændre jøden fra menneske til dyr ... "

Al-Ali citerer traditionen, i hvilken Profetens hustru Aisha kaldte jøderne "brødre af aber og svin". Som traditionen lyder, "kom jøderne til Profeten og sagde til ham: 'Gift være med dig' [som på arabisk lyder meget ligesom 'Fred være med dig']. Profeten svarede: 'Gift være med jer', og Aisha tilføjede: 'Gift være med jer, brødre af aber og svin, og Allahs forbandelse og også hans vrede være med jer'." [44]

C. Logikken bag straffen

Som det 14. århundredes koran-kommentator Ibn Kathir [45] siger, har enhver handling sin passende belønning. Han fortsætter med at forklare, hvorfor jøder blev straffet med at blive forvandlet til aber og svin: Jøderne gik sammen om at fiske på lørdage, og gjorde kroge, net og pæle klar i forvejen. Når fiskestimerne viste sig nær kysten om lørdagen, blev de fanget af nettene, som jøderne snedigt havde udtænkt, så de ikke kunne slippe væk denne dag. Om aftenen kom jøderne for at indsamle fiskene; da de gjorde det, forvandlede Allah dem til aber, der mest ligner mennesker, men ikke rigtigt er menneskelige. Jødernes handlinger og udflugter var udadtil som sandheden, men i det væsentlige imod den - og deres belønning var således passende til deres gerninger. [46]

I et kapitel i Hamas' månedlige Falastin Al-Muslima, der diskuterer straffen med at gøre jøderne til dyr, forklarer den jordanske forsker dr. Sallah Al-Khaledi:

"Måske er logikken bag denne forvandling, at Allah ville have dem til at blive mennesker, der ville leve som rigtige mennesker og virkeliggøre deres menneskelighed på den bedst mulige måde. Men da de gjorde oprør imod Allahs love, afviste de den guddommelige nåde; de gav dermed afkald på deres menneskelighed og ære og forvandlede sig åndeligt til dyr. Dernæst ændrede Allah [også] deres form til aber og gjorde dem til rigtige dyr, for [således] at skabe en sammenhæng mellem de åndelige og fysiske billeder ..."

"Overholdelse af guddommelig lov er en af menneskets værdige egenskaber, mens oprør mod guddommelig lov er afskaffelsen af menneskets humane egenskaber (...). Derfor giver en aggressiv, undertrykkende og syndig mand afkald på de menneskelige egenskaber til fordel for de dyriske egenskaber [i sig], og han [bliver] et dyr i sin sjæl, i sine følelser og i sine karaktertræk, selv om han er menneskelig i sin ydre form (...). De aggressive og oprørske jøder var aber åndeligt og følelsesmæssigt i deres sjæle, i deres adfærd og i deres karaktertræk. De er ikke en del af den menneskelige race, undtagen i deres ydre form, krop, sanser og stemmer. Allahs forvandling af dem til aber skabte en korrespondance mellem deres egentlige væsen og deres form." [47]

D. Havde de forvandlede jøder efterkommere?

Et andet spørgsmål, der optog koran-kommentatorerne og de arabiske skribenter, var, om de forvandlede jøder havde afkom.

Al-Qurtubi forklarer, at to opfattelser udvikledes blandt gejstlige om denne sag. Ifølge den første, er alle aber i dag efterkommere af Israels sønner. Dette var også opfattelsen af Ibn Qutaiba, [48] den vigtige 9. århundredes lærde og forfatter af berømte arabiske værker, der mente, at aber, der oprindeligt var jøder, faktisk reproducerer. [49]

Ifølge den anden opfattelse, fik de aber, der tidligere var jøder, ikke afkom. Derfor er dagens aber, svin og andre dyr efterkommere af dyr, der eksisterede før den guddommelige straf. Ibn Abbas, for eksempel, hævdede, at alle dem, hvis form blev ændret, levede i højst tre dage og ikke spiste, drak eller formerede sig.

De, der tror, at nutidige dyr er efterkommere af Israels sønner, baserer deres tro på nogle pålidelige traditioner om profeten Muhammed, hvori han advarede mod at spise bestemte dyr af frygt for, at de oprindeligt var Israels sønner. I de pålidelige hadith-samlinger af Muslim og Al-Bukhari, er følgende tilskrevet profeten Muhammed: "En gruppe af Israels sønner, og det vides ikke, hvad de gjorde, gik tabt, og jeg frygter, at de er mus. Ser I ikke, at når mus får kamelmælk, drikker de det ikke, og når de får fåremælk, drikker de det?" Som det 13. århundredes hadith-kommentator Al-Nawawi [50] forklarer: "Kød og mælk fra kameler er forbudt for Israels sønner, mens kød og mælk fra får ikke er. At musene afholder sig fra at drikke kamelmælk og ikke afholder sig fra at drikke fåremælk beviser derfor, at de er Israels sønner i dyreform." [51]

Al-Qurtubi nævner også traditionen i Muslims samling, ifølge hvilken et firben blev bragt til Profeten; men han nægtede at spise det og sagde: "Måske er det [folk] af de slægter, hvis form blev ændret." I Falastin Al-Muslima citerer Ibrahim Al-Ali også traditioner, i hvilke Profeten er på vagt over for at spise firben. Ifølge én af traditionerne, for eksempel, i den anerkendte hadith-samling af det 9. århundredes vismand Abu Daud, [52] fangede folk i Profetens selskab nogle firben, stegte dem og spiste dem. Et af de stegte firben blev tilbudt Profeten, der tog et palmeblad og med det talte fingrene på firbenets fod [der lignede en menneskehånd] og sagde: "En gruppe blandt Israels sønner blev forvandlet til krybdyr, og jeg ved ikke, måske er [firbenet] af denne gruppe." I traditionen, der findes i Muslims samling, var Profeten fastere i sin opfattelse af firbens oprindelse. Det fortælles, at en beduin bad Profeten til at præcisere sin holdning til at spise firben, og Profeten sagde: "Allah var vred på en af stammerne fra Israels sønner og gjorde dem til krybdyr, der kravler på jorden. Jeg tror, at disse [firben] er dem; jeg spiser dem ikke, og jeg forbyder det ikke."

Al-Qurtubi bemærker, at det 12. århundredes andalusiske dommer Ibn al-Arabi [53] havde den opfattelse, at nutidens dyr er efterkommere af Israels sønner, og nævner en anden tradition, der understøtter Ibn Al-Arabis mening. Nogle versioner af Al-Bukharis hadith-samling nævner ordene af Amer bin Maimoun [54]: "Under jahiliyya [den præ-islamiske periode] så jeg en hun-abe, der havde begået ægteskabsbrud, og [aberne omkring hende] stenede hende, og jeg sluttede mig til dem og stenede hende." Efter Ibn Al-Arabis opfattelse, overleverede dyrene viden om de religiøse love, [herunder loven om stening af ægteskabsbrydere] fra generation til generation, ned til bin Maimouns tid. Han tilføjer, at jøderne ændrede [loven] om stening og Allah ønskede, at opretholde den, mens de var i en anden form [dvs. aber]. [55]

Profetens frygt for - udtrykt i forskellige traditioner - at mus, firben og andre dyr er mennesker, der blev forvandlet, er forklaret af Al-Qurtubi: Dette var en hypotese, der blev fremsat af Profeten, før han modtog den guddommelige inspiration, som gjorde det klart for ham, at Allah ikke gav afkom til sådanne mennesker i ændret form. Efter at han fik denne inspiration, var han ikke længere bange og udtalte: "Allah ødelagde ikke folk eller plagede dem [og på samme tid] gav dem afkom. De aber og svin [vi ser i dag] eksisterede før." Ifølge Al-Qurtubi, er denne tradition yderst pålidelig, og den optræder i Muslims hadith-samling. Han tilføjer, at traditionen om at spise firben i Profetens nærværelse og ved hans bord uden [Profetens] fordømmelse beviser, at de ikke er efterkommere af Israels sønner. [56]

Ligesom Al-Qurtubi foretrækker Ibrahim Al-Ali den opfattelse, at jøderne, der blev straffet med at blive forvandlet til dyr, ikke havde efterkommere. I Falastin Al-Muslima skriver han, at jøder, der blev omdannet til aber, svin, firben og mus, også blev straffet med ikke at kunne reproducere. "De eksisterede i verden, så længe Allah ønskede, og så lod han dem uddø, uden at de efterlod sig afkom. Tilbage [i verden] var de aber, svin og andre dyr, der havde eksisteret før [den guddommelige straf] (...) og det er dem, der udbredtes og efterlod sig afkom ... "

Men Al-Ali fortsætter med at forklare, at "udslettelsen af jøder, straffet med forvandling, betød ikke, at deres straf var til ende. Straffen satte sit aftryk i sjælen på de jøder, der kom efter dem. Deres ånd, deres meninger, deres følelser og deres måder at tænke på - der er afspejlet i ansigt og ydre fremtræden - blev ligesom deres karakter og ligesom udseendet af aber og svin, og dette påvirkede dybt deres måder at opføre sig på."

I Falastin Al-Muslima præsenterer Ibrahim Al-Ali "videnskabelige" beviser for påstanden om, at jøder blev straffet på denne måde af Allah. Han anfører, at jøderne opfandt evolutionsteorien for at befri sig for skammen fra den gamle straf: "... Fordi jøderne følte skam på grund af denne særlige straf, der gjorde dem til brødre af aber og svin, forsøgte de - ved hjælp af den sataniske tænkning, der fik dem til at foragte hele den menneskelige race - at fjerne denne beskyldning fra sig selv ved at sige, at [mennesket] opstod fra dyr, og at det udviklede sig over tid fra en abe til menneskeform, ved hjælp af teorien (...) fremsat af den jødiske abe Darwin." [57]

Konklusion

At forbinde jøder med aber, svin og andre dyr, som er udbredt i den arabiske og muslimske verden både blandt shiitter og sunnier, er fast forankret i de vigtigste islamiske religiøse kilder, og har også rødder i den folkelige tradition hos andre, gamle folkeslag. Denne idé er blevet brugt, ikke kun i religiøse skrifter, men også i prosa og fiktion, både i fortiden og i dag.

Noter

[1] www.palestine-info/arabic/palestoday/readers/mashhoor/22_4_01.htm.

[2] http://www.alraialaam.com/20-04-2002/ie5/frontpage.htm#03.
www.palestine-info.info/arabic/palestoday/dailynews/2002/apr02/20_4/detail1.htm.

[3] www.alminbar.cc/alkhutab/khutbaa.asp?mediaURL=5544, 19. april 2002.

[4] www.alminbar.cc/alkhutab/khutbaa.asp?mediaURL=4331, Udateret.

[5] Palestine Television, Palestinian Authority, 3. august 2001.

[6] www.nasrollah.org/arabic/hassan/khitabat/khitabat08.htm.

[7] Se www.iqraatv.com.

[8] Iqraa Television, Saudi-Arabien/Egypten, 7. maj 2002.

[9] Fra officiel udskrift, Al-Jazeera TV, Qatar, 15. maj 2001.

[10] Al-Ahrar (Egypten), 30. maj 2000.

[11] Den arabiske betegnelse for denne form for fysisk forvandling er maskh, som betyder "ændring af ydre form til en mere afskyelig form." Se Lissan Al-Arab, "Maskh".

[12] Muslim bin Al-Hajjaj (død 875) og Muhammad bin Isma'il Al-Bukhari (død 870).

[13] Ifølge koran-kommentatorer er dette en henvisning til straffen om forvandling til aber, forviste [fra det guddommelige] gode, ydmygede og foragtede.

[14] Andre steder taler Koranen generelt om omdannelsen af de vantro (ikke-muslimer): "Hvis Vi ville, kunne Vi forvandle dem på stedet, så de hverken kunne gå frem eller tilbage." (Koranen 36:67) Det skal bemærkes, at dette er det eneste sted i Koranen, hvor betegnelsen maskh anvendes, og at dette udtryk refererer til en ændring af form, der finder sted på Dommedag. Dette begreb var ikke altid knyttet til ideen om straf ved omdannelse til aber og svin. De første koran-kommentatorer var delte med hensyn til den maskh, der venter syndere, og tilbød en række muligheder, som f.eks. forvandling til sten, til at halte eller til at blive forkrøblet på arme og ben. Også i hadith-litteraturen er der en tradition, der skildrer en eskatologisk maskh uden omtale af aber og svin. De fleste af traditionerne vedrørende den fremtidige maskh, beskriver en tredobbelt katastrofe forud for Dommedag: Jorden vil åbne sig og opsluge synderne (hasf), [sten] vil blive kastet [fra himlen] (qadhf) og der vil være forvandling til en lavere livsform (maskh). Sommetider omtales også et jordskælv (rajf) i denne sammenhæng. En undersøgelse af den historiske baggrund for fremkomsten af disse traditioner viser, at de opstod under muslimernes interne borgerkrige i umayyade-perioden. Den store nød på den tid frembragte en følelse af forestående apokalypse, hvilket igen gav anledning til traditioner, der forventede verdens ende og Dommedag. Se Uri Rubin: "Apes, Pigs, and the Islamic Identity," Israel Oriental Studies XVII (1997), pp. 89-93.

[15] Omar bin Bahar Al-Jahiz (død 869).

[16] Al-Jahiz, Omar bin Bahar, Kitab Al-Hayawan.

[17] Muhammad bin Jarir Al-Tabari, død 923.

[18] Al-Tabari, 5:115. Andre kilder fortæller, at en israelitisk stamme, der demonstrerede unødig skepsis, da miraklet med bordet blev tilstået Jesus, blev forvandlet til firben. Se: M. Cook: "Early Islamic dietary law," i Jerusalem Studies in Arabic and Islam (JSAI) 7 (1986), 223.

[19] En tradition, der f.eks. er nævnt i bogen af Fakhr Al-Din bin Muhammad Al-Tarihi (død 1087), Majma Al-Bahrain. Se www.islam4u.com/almojib/4/0/4.0.2.htm

[20] Uri Rubin, "Apes, Pigs, and the Islamic Identity," pp. 93-102. Det skal bemærkes, at selv i dag afskrækker islamiske prædikanter deres menigheder fra overtrædelser - såsom at drikke vin, synge og spille musik - med hadither, der truer synderne med, at de vil blive forvandlet til aber og svin. Prædikener af denne art er ikke så almindelige som prædikener, der nævner jøder som efterkommere af disse dyr, men er mere almindelige end prædikener, der refererer til kristne i denne sammenhæng. Se for eksempel prædikenen af den sudanesiske prædikant Muhammad Abd Al-Karim om at synge, www.alminbar.net/alkhutab/khutbaa.asp?mediaURL=3124

[21] I Slaget ved Karbala (680), blev Profetens barnebarn og hans mænd myrdet. Dette gav den shia-muslimske bevægelse dens aura af martyrium. Traditionen med den fire-øjede hund er taget fra "Maskh," Encyclopedia of Islam, Second Edition, 737.

[22] Se Web-stedet for Iranian Sunni League: http://www.isl.org.uk/article.php?sid=11.

[23] Det er interessant, at tilfældet med Lots hustrus forvandling ikke er nævnt i Koranens version af historien om Lot (Koranen 11:81).

[24] Se Ch. Pellat, "Maskh," Encyclopedia of Islam, Second Edition, 736-738

[25] Sandedrin traktaten, 11:109a.

[26] Se F. Viré, "Kird," Encyclopedia of Islam, Second Edition.

[27] Ilse Lichtenstadter, "And become ye accursed apes," i Jerusalem Studies in Arabic and Islam (JSAI), 14 (1991), pp. 162-175.

[28] F. Viré, "Kird," Encyclopedia of Islam, Second Edition.

[29] M. Cook. "Early Islamic dietary law," JSAI 7 (1986), 223-233.

[30] Ibn Kathir (7:166) forklarer, at Iliya ligger på kysten mellem Egypten og Al-Madina. Ifølge Al-Damiri, er Iliya beliggende mellem Midjan og Al-Tur. Andre steder, der i kommentaren er identificeret som "den lille by på kysten", er "Median" mellem Iliya og Al-Tur (se Al-Tabari 2:65, Ibn Kathir 2:65 eller Tiberias).

[31] Ilse Lichtenstadter identificerer to jødiske motiver fra den folkelige tradition, der tilsyneladende påvirkede Al-Tabaris forklaring på straffen. Det ene er legenden om Leviathan og Sambation-floden: I Toraen bruger Gud Leviathan til at besejre sit folks fjender, og i Talmud fortæller Baba Batra traktaten (746) om, hvordan Leviathan blev slagtet af Gud som føde for de retfærdige i det hinsidige. Angående Sambation-floden fortælles det, at det er en flod fuld af sand og sten, der suser og bruser i løbet af ugen, men er stille om lørdagen. Ifølge en anden version er floden stille i løbet af ugen og stiger om lørdagen. Det ser ud til, at det er den version, hvor floden stiger om lørdagen, som ligger til grund for Al-Tabaris kommentar, fordi fiskestimerne kom om lørdagen, men ikke i løbet af ugen. Se Ilse Lichtenstadter, "And become ye accursed apes," i JSAI, 14 (1991), pp. 159-161.

[32] To kommentator-positioner opstod i spørgsmålet om, hvad der skete med de jøder, der hverken fiskede eller forhindrede andre i at fiske. Ifølge den ene opfattelse, blev kun de faktiske syndere forvandlet til dyr og derefter destrueret; de to andre grupper, som ikke syndede, aktivt eller passivt, blev ikke. Ifølge den anden opfattelse, var det kun dem, der udtrykkeligt talte imod og forbød synden, der blev frelst; de passive blev også forvandlet. Se for eksempel, 7:166.

[33] Al-Tabari 2:65, Ibn Kathir 2:65.

[34] Ibn Farrah Al-Qurtubi (f. 1273).

[35] Al-Qurtubi 2:65.

[36] Muhammad Sayyid Tantawi, "The Sons of Israel in the Koran and Muslim tradition," Cairo: Dar Al-Shurouq, Second Edition (2000), pp. 695-697.

[37] Kamal Al-Din Al-Damiri (f. 1405).

[38] Al-Damiri, Kamal Al-Din, Hayat Al-Hayawan, Vol. I, 386.

[39] Ifølge Al-Tabaris kommentar til Koranen 5:78: "De af Israels børn, der var vantro, blev forbandet af David og Jesus, Marias søn. For de var opsætsige, og de begik overtrædelser." Se Al-Tabari 2:65.

[40] Al-Tabari 5:60.

[41] Mujahid bin Jaber Al-Maki (død ca. 718-722).

[42] "De, der blev pålagt Toraen, men ikke kunne bære den, de er at ligne ved et æsel, som bærer bøger. Hvilken ulykkelig sammenligning for de folk, der kalder Allahs tegn for løgn! Allah retleder ikke de folk, der handler uret." (Koranen 62:5)

[43] Al-Tabari, 2:65, Ibn Kathir, 2:65, Al-Qurtubi 2:65.

[44] Falastin Al-Muslima (London), september 1996, pp. 54-55.

[45] Ismail bin Amer Ibn Kathir (død 1373).

[46] Ibn Kathir, 2:65.

[47] Falastin Al-Muslima (London), september 1996, pp. 54-55.

[48] Muhammad bin Abdallah Ibn Qutaiba (b. 889).

[49] "Maskh," Encyclopedia of Islam, Second Edition, 737.

[50] Yahyah Al-Nawawi (f. 1277).

[51] Denne fortolkning findes i Ibrahim Al-Alis artikel i Falastin Al-Muslima, september 1996, pp. 54-55.

[52] Abu Daud Al-Sijistani (f. 889).

[53] Abu Bakr Ibn Al-Arabi (f. 1148).

[54] En af de fremtrædende mænd i anden generation af Profetens tilhængere i byen Kufa.

[55] Al-Qurtubi udtrykker forbehold over for denne tradition og hævder, at det måske "er en af de ting, der med magt blev tilskrevet Al-Bukhari." Han siger, at visse lærde tvivler på, at nogen, der ikke er forpligtet af de religiøse forskrifter, kan begå ægteskabsbrud [dvs. aber], og dermed at Guds straf også gælder for dyr. Han tilføjer, at "Hvis dette er sandt, [og hun-aben blev stenet af de andre aber], var hun en dæmon [jinn], fordi de rituelle forskrifter kun gælder for mennesker og jinner."

[56] Al-Qurtubi, 2:65.

[57] Falastin Al-Muslima (London), september 1996, pp. 54-55.

---

Aluma Solnick er forskningsassistent ved MEMRI.

---

Oversættelse: Bombadillo