Jeg er en canadisk ex-muslim. I del 1 og del 2 af denne serie artikler behandlede jeg de hårde realiteter af islamisk apostasi og tilladeligheden af voldtægt og pædofili i islamisk teologi. I denne del vil jeg komme ind på tilladeligheden af hustruvold i islamisk teologi og lov.

Desværre er der talrige passager i islams mest ærværdige og autoritative tekster (Koranen, hadith og sira), der fastslår hustruvold som tilladt for muslimske mænd.

I de ovennævnte tekster, især Koranen, bliver muslimske mænd instrueret om at slå deres hustruer, hvis de skulle blive ulydige. Foruroligende nok lærer Koranens kapitel 4, vers 34, at muslimske mænd kan slå de af deres koner, fra hvem de blot "frygter genstridighed".

"Mænd står over kvinder, fordi Allah har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Allah vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Allah er ophøjet og stor." (Koranen 4:34)

I dette vers erklærer Koranen, at mænd er kvinder overlegne, antyder, at kvinder, der ikke "handler ret", er syndige, og at en muslimsk mand, hvis han blot "frygter genstridighed" fra sine hustruer, først skal formane dem, og så til sidst slå dem, hvis de ikke makker ret.

Sørgeligt nok, som nævnt ovenfor, findes tilladeligheden for muslimske mænd til at slå deres ulydige hustruer også i islams profet Muhammeds sunna (Muhammeds ord og gerninger indeholdt i hadith og sira) samt i islamisk sharia-lov.

Nedenstående hadith fra Sahih Bukhari skildrer islams profet i en situation, hvor han undlader at formane en af sine mandlige tilhængere, der har banket sin kone i en grad, så hun har mørke slag-mærker på huden. På grund af Muhammeds øverste autoritative rolle i islam, er hans undladelse af at forbyde hustruvold i realiteten en stiltiende godkendelse af denne inhumane praksis. Efter at kvinden i følgende hadith bønfaldt Muhammed om at få hendes mand til at lade være med at slå hende, ikke alene undlod Muhammed at forbyde denne praksis, men han befalede kvinden at vende tilbage til sin mand og gå ind på hans seksuelle krav.

Sahih Bukhari: Bind 7, bog 72, nummer 715:

"Fortalt af Ikrima:

Rifaa skilte sig fra sin kone, hvorpå Abdur Rahman bin Az-Zubair Al-Qurazi giftede sig med hende. Aisha sagde, at damen (kom) iført et grønt slør (og klagede til hende [Aisha] over sin mand og viste hende en grøn plet på sin hud forårsaget af, at hun var blevet slået). Det var en skik for damerne at støtte hinanden, så da Allahs Apostel kom, sagde Aisha: 'Jeg har ikke set nogen kvinde, der lider så meget som de troende kvinder. Se! Hendes hud er grønnere end hendes tøj!' Da Abdur Rahman hørte, at hans kone var gået til Profeten, kom han med sine to sønner fra en anden kone. Hun sagde: 'Ved Allah! Jeg har ikke gjort ham noget forkert, men han er impotent og er lige så ubrugelig for mig som dette,' og fremholdt kanten af sin klædedragt. Abdur Rahman sagde: 'Ved Allah, Allahs Apostel! Hun har fortalt en løgn! Jeg er meget stærk og kan tilfredsstille hende, men hun er ulydig og vil tilbage til Rifaa.' Allahs Apostel sagde til hende: 'Hvis det er din hensigt, så skal du vide, at det er ulovligt for dig at gifte dig med Rifaa igen medmindre Abdur-Rahman har haft samleje med dig.' Dernæst så Profeten to drenge sammen med Abdur Rahman og spurgte (ham): 'Er disse dine sønner?' Til det sagde Abdur Rahman: 'Ja.' Profeten sagde: 'Du hævder, hvad du hævder (dvs. at han er impotent)? Men ved Allah, disse drenge ligner ham som en krage ligner en krage.'"

Den følgende hadith viser os islams profet slå sin barnebrud og yndlingshustru, Aisha: "Han slog mig [Aisha] på brystet, hvilket gjorde ondt." Fordi Koranen lærer (kapitel 33, vers 21), at Muhammed har efterladt et "smukt eksempel" for muslimer at følge, bliver hustruvold betragtet som normativ adfærd for muslimske troende. Med andre ord er den umenneskelige forbrydelse, hustruvold, sørgeligt nok blevet helliggjort i islamisk teologi og dermed tilladt af islamisk lov.

Sahih Muslim: Bog 004, nummer 2127:

"Muhammad b. Qais sagde (til folket): Skal jeg ikke fortælle jer (en hadith om Den Hellige Profet) på min autoritet og på min mors autoritet? Vi troede han mente den mor, der havde født ham. Han (Muhammad b. Qais) sagde så, at det var Aisha, der havde fortalt dette: Skal jeg ikke fortælle jer om mig selv og om Allahs Sendebud (fred være med ham)? Vi sagde: Jo. Hun sagde: Da det var min tur til at være den, som Allahs Sendebud (fred være med ham) tilbragte natten med, vendte han siden til, tog sin kåbe på og tog sine sko af og anbragte dem nær sine fødder og bredte hjørnet af sit sjal ud på sin seng og dernæst lagde sig ned, indtil han troede, at jeg var faldet i søvn. Han tog langsomt fat i sin kåbe og tog langsomt skoene på og åbnede døren og gik ud og derefter lukkede den forsigtigt. Jeg tildækkede mit hoved, tog mit slør på og strammede mit bæltebånd, og gik så ud og fulgte efter hans trin, indtil han nåede Baqi. Han stod dér og han stod længe. Så løftede han sine hænder tre gange og vendte derefter tilbage, og jeg vendte også tilbage. Han skyndte sig, og jeg skyndte mig også, Han løb og jeg løb også. Han kom (til huset) og jeg kom også (til huset). Jeg kom dog før ham, og jeg gik ind (i huset), og som jeg lagde mig i sengen, trådte han (Den Hellige Profet) ind i huset og sagde: Hvordan kan det være, Aisha, at du er forpustet? Jeg sagde: Det er ingenting. Han sagde: Fortæl mig om det eller Den Skarpsindige og Den Vidende vil fortælle mig. Jeg sagde: Allahs sendebud, må min far og mor være løsepenge for dig, og så fortalte jeg ham (hele historien). Han sagde: Var det mørket (af din skygge), jeg så foran mig? Jeg sagde: Ja. Han slog mig på brystet, hvilket gjorde ondt, og derefter sagde: Troede du, at Allah og Hans Apostel ville behandle dig uretfærdigt? Hun sagde: Alt, hvad folket skjuler, vil Allah have kendskab til. Han sagde: Gabriel kom til mig, da du så mig. Han kaldte på mig og han skjulte det for dig. Jeg svarede på hans kald, men jeg skjulte det også for dig (for han kom ikke til dig), fordi du ikke var fuldt påklædt. Jeg troede, du var faldet i søvn, og jeg kunne ikke lide at vække dig af frygt for, at du ville blive bange. Han (Gabriel) sagde: Din Herre har befalet dig at gå til indbyggerne af Baqi (til dem, der ligger i graverne) og bede om tilgivelse for dem. Jeg sagde: Allahs Sendebud, hvordan skal jeg bede for dem (hvordan skal jeg bede om tilgivelse for dem)? Han sagde: Sig: Fred være med indbyggerne i denne by (gravplads) blandt de troende og muslimerne, og må Allah forbarme sig over dem, der er gået forud for os, og dem, der kommer efter, og vi skal, om Allah vil, slutte os til jer."

---

Oversættelse: Bombadillo