Denne bog, Jihadist Psychopath af Jamie Glazov, er en interessant, original og vigtig redegørelse for, hvordan islamistisk supremacismes angreb på Vesten, herunder USA, bruger en psykopats skændige og bedrageriske strategier og taktikker til at "fortære" den vestlige civilisation - nøjagtig som en individuel psykopat ville jage og bedrage sit intetanende og naive bytte.

Som Michael Ledeen skriver i bogens forord, er det gennem en sådan bedragende psykologisk fremgangsmåde, at jihadistiske militante "har formået at overbevise deres påtænkte ofre om, at den religiøse/politiske krig [mellem den muslimske verden og Vesten] er Vestens skyld, og at vores bedste strategi er overgivelse."

Forfatteren, som er redaktør af Frontpage Magazine, er velplaceret til at analysere disse spørgsmål, da bladet netop rapporterer om, hvordan disse trusler manifesterer sig i vestlige samfund.

Hvilke er psykopatens skændige metoder? For at citere Martha Stout, forfatter til det autoritative værk om psykopatiens psykologi, består de i at "spille medlidenhedskortet for at få folk til at give ham det, han ønsker, hvilket primært betyder, at få ofrene til at give ham fuld kontrol over deres liv."

Hvad der gør psykopaten så farlig, er, at "han aldrig tager ansvar for nogen af sine handlinger og vigtigst af alt, at han aldrig siger undskyld. Han poserer evigt som den miskendte martyr og udtrykker endeløs moralsk forargelse over, hvordan han blev gjort uret - en anklage, der ledsages af hans evindelige (og grundløse) beskyldninger mod offeret."

Psykopatens succes med at forme og overvinde sine "slavebundne" ofres verdenssyn "ved at dominere, true og skræmme" - hævder forfatteren - har skabt en ineffektiv vestlig strategi til at imødegå islamistisk terrorisme. Og det i så høj grad, at det har ført til "vores nuværende overgivelse til en ond totalitær fjende", hvor den "islamiske supremacismes fremgangsmåde i terrorkrigen er en kopi af den måde, hvorpå psykopaten fanger og overvinder sit bytte."

For at forklare hvordan "islamisk supremacismes" bevægelser - som samlet set er en legemliggørelse af den psykopatiske personlighed - gør brug af psykopat/offer-dynamikken for at få magt til at svække Vestens krig mod islamistisk terrorisme, er bogen opdelt i tre afsnit.

Kapitlerne i Del I, “The Seduction” ["Forførelsen"], diskuterer islamisternes succes med at overbevise deres vestlige modstandere om at "se ingen islam, hør ingen islam", selv mens terrorist-angriberne imod dem, som f.eks. al-Qaeda og Islamisk Stat, er drevet af jihadismens mission om at ramme deres vantro modstandere.

I overensstemmelse med "jihad-benægtelse-matricen" ["Jihad Denial matrix"], som forfatteren kalder det, er terrorhandlinger, selv når terroristerne "citerer deres egne islamiske tekster for at retfærdiggøre deres barbariske handlinger, ikke forårsaget af islam. Terroristerne, får vi at vide, udgør kun et meget lille mindretal af muslimer, der har misforstået og kapret deres egen religion. De er derfor ikke engang rigtige muslimer."

Kapitlerne i Del II, “Dancing With the Jihadist Psychopath” ["Dans med den jihadistiske psykopat"], præsenterer de psykopatiske metoder, som jihadisterne bruger til at udgive sig selv som "evige ofre" for andres uretfærdige undertrykkelse. Det er af denne grund, at jihadister opfatter vestlig "modernisering og kreativitet som blasfemi" eftersom individet i islamisk fundamentalisme "skal lade sig opsluge af det kollektive hele, hvilket gør det umuligt for ham at finde eller udtrykke sig selv som individ."

Derfor sætter religiøst fundamentalistiske muslimer i Vesten "liberalisme" og "pluralisme" under anklage som faktorer, der bidrager til deres fremmedgørelse i sådanne samfund, da de får dem til at føle sig dårligt tilpas ved at praktisere deres traditionelle og undertrykkende kulturer - som er domineret af religiøs lov og er imod kvinders ligestilling - i sådanne "åbne" samfund.

Kapitlerne i Del III, "The Devouring" ["Fortæringen"], diskuterer, hvordan det er lykkedes de jihadistiske psykopater at kontrollere deres vestlige modstandere gennem angreb på tre niveauer:

1) Islamisk jihad (terrorangreb af al-Qaeda og Islamisk Stat). 2) Stealth [hemmelig, skjult] jihad (ikke-voldelige taktikker gående ud på bedrag og hjernevask, såsom at beskylde deres kritikere for islamofobi, forhindre deres kritikere i at tale offentligt og beskylde kritikere af de såkaldte "asylsøgende flygtninge" fra konfliktlande som Syrien for at være anti-muslimske racister). 3) International institutionel jihad (når muslimske lande udnytter internationale organisationer som FN og Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) til at presse på for en kriminalisering af det at sige sandheden om islam ved at indføre internationale straffelove).

I konklusionen anbefaler forfatteren klogt, at for at besejre og afmontere de taktikker og "våben", der anvendes af den jihadistiske psykopat, er det nødvendigt at "frigøre os for vores afhængighed af det patologiske perspektiv, som den Uhellige Alliance har påtvunget os."

Det skal bemærkes, at sådanne psykopatiske ledere også har tendens til at dominere over hele spektret af religiøse og politiske kulter og terroristgrupper rundt om i verden, hvor de udøver deres psykopatiske kontrol over deres tilhængere; så dette fænomen er ikke begrænset til islamistiske ekstremister.

Ved sin uddybning af psykopat/offer-dynamikken i tilfælde af jihadist-psykopater - som kan bruges til at forklare, hvordan dette foruroligende fænomen fungerer generelt - er denne bog en vigtig hjælp til at forstå de tiltag, der er nødvendige for at forstå og modvirke de bedrageriske overtagelsesmetoder, der bruges af jihadistiske militante (herunder Det Muslimske Broderskab) i Vesten, samt al ideologisk ekstremistisk terrorisme generelt og de lokalsamfund, der støtter og opretholder dem.

---

Joshua Sinai er en Washington DC-baseret konsulent i spørgsmål om terror-bekæmpelse og indre sikkerhed.

---

Oversættelse: Bombadillo