Jarek N.:
Kære Ali Sina. Tak for, at du vil deltage i dette interview.

Sina:
Det gør jeg med glæde.

Jarek:
S01: Du har ofte sagt, at islam er en farlig kult, som bruger vold. Alligevel siger mange islamiske lærde og officielle talsmænd, at dette er en ren misforståelse, et dårligt billede, der er skabt af få vildledte terrorister. De siger, at islam er en fredens og tolerancens religion. Ordet ”islam” betyder faktisk ”fred” på arabisk. Hvordan vil du forklare denne forskel mellem deres opfattelse og din?

Sina:
Ord kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker. Det er vigtigt at forstå, hvad folk mener, når de bruger et bestemt ord. Lad os tage et eksempel. Tag ordet gay. For halvtreds år siden betød gay udelukkende noget med glæde, sorgløs spænding, glade og lyse farver. I dag har ordet en anden betydning. Du vil ikke kalde en glad og munter person for gay, fordi det kunne blive forstået som noget andet.

Ligesom det samme ord kan betyde forskellige ting til forskellige tider, kan det også betyde forskellige ting i forskellige kulturer. Islam betyder ikke fred. Det betyder underkastelse. Vores ord “fred” har for muslimer en anden betydning. Ifølge muslimer vil fred blive opnået, når alle underkaster sig islam. Muslimer kan ikke tilbyde fred. De kan tilbyde våbenhvile. Ifølge deres tankegang kan fred kun opnås, når du er underkuet og de er herskerne. Alle andre arrangementer er uislamiske.

For nylig har de nyvalgte ledere af Hamas, som har været forbavsende ærlige, på en meget sigende måde forklaret begrebet om islamisk fred. De sagde, at de ikke ville opgive deres forsøg på at ødelægge Israel, men i mellemtiden, så længe de er svage og må indse umuligheden sådan en drøm, er de villige til at indgå en våbenhvile, som vil blive brudt, når de føler sig stærke nok til at fjerne Israel fra verdenskortet og indføre en ”fred”, der er acceptabel for islam.

Muhammed delte verden op i to om områder. Den ene kaldte han dar us salam (Fredens Hus) og den anden dar al harb (Krigens Hus). Alle lande, hvor islam ikke er herskende myndighed, er dar al harb. Det er muslimers pligt at føre jihad i dar al harb, vælte regeringerne og tvinge folk til underkastelse. Dette er den eneste form for fred islam anerkender.

Det islamiske begreb om fred er udtryk i Koranen vers 2:193:

“Kæmp mod dem, indtil der ikke er mere fristelse til frafald [fitna], og indtil religionen er Guds!”

Hvad er fitna? Fitna betyder ”tilskyndelse til oprør”, ”forræderi” eller ”fortræd”. I islamisk terminologi betyder det ”modstand mod islam” eller ”vantro”. Dette websted f.eks. er fitna.

Alle oversættere af Koranen har oversat fitna med “undertrykkelse”, ” oprør”, ”forfølgelse” osv. [gælder ikke Wullfs danske oversættelse, o.a.]. Dette er taqiyya. De har ufravigeligt løjet for at skjule den virkelige mening med dette vers og bedrage den vestlige læser.

I slutningen af artikel, skrevet for at gendrive mig, opsendte forfatteren en bøn til Allah om at ”give alle muslimer styrken til at forblive tro mod Din udvalgte vej over for den fitna, vi udsættes for af islams fjender.” Jeg har ingen midler til forfølgelse. Dette viser tydeligt, at fitna betyder ”vantro” og ”kritik af islam” og ikke ”forfølgelse”.

Når vi siger, at det er islams mål et tvinge folk til underkastelse, så betyder det ikke, at du vil blive tvunget til at konvertere. Det betyder, at du vil blive en dhimmi – en, der er underordnet muslimer. Du vil arbejde og betale jizya, en slags pengeafpresning, til muslimerne, som vil behandle dig som en andenklasses borger. De bliver herrefolket og du bliver deres faktiske slave og kilden til deres indkomst.

Bukhari 4, 53, 388:
Fortalt af Juwairiya bin Qudama At-Tamimi:
Vi sagde til ‘Umar bin Al-Khattab, ”O du, De troendes Leder, rådgiv os.” Han sagde: ”Jeg rådgiver jer til at opfylde Allahs Pagt (med dhimmierne), da det er jeres Profets pagt og kilden til indkomst for dem, der er afhængige af jer (dvs. skatterne fra dhimmierne).”

Den gode nyhed er, at du kan ændre din status ved at konvertere til islam. Så på en sarkastisk måde, er der ingen tvang i islam. Du konverterer frivilligt. Men du er frit stillet til ikke at konvertere, ved at acceptere underkuelse, ydmygelse, diskrimination og konstante chikanerier. Hvad kan være mere demokratisk?

Denne opfattelse af “fred” deles af alle muslimer. Men de ved godt, at ikke-muslimer har en anden opfattelse af dette ord. Så på bedragerisk vis fremmer de deres religion ved at fremstille den som en fredens religion ved at udnytte det forhold, at roden i begge ordene ”islam” og ”salam” er slm. Det ene betyder underkastelse, det andet betyder fred. Selv om fred i islam opfattes som underkastelse.

Jarek:
S02: Muslimer bliver ved med at sige, at det er forbudt at lyve i islam. Men du hævder, at når mange muslimer siger, at islam ikke er voldelig, så lyver de. Formålet skulle angiveligt være, at narre vesterlændingene. Hvordan beviser du den påstand?

Sina:
Jeg har allerede forklaret, at muslimer lægger en anden mening i de selv samme ord, som vi bruger. De er så overbeviste om islams ”sandhed”, at de ikke opfatter jihad/terrorisme, eller dhimmitude som vold.

Der er en islamisk lære, der kaldes taqiyya. Taqiyya betyder bedrag eller at skjule og maskere sin tro og intentioner, for at narre modstanderen. Ifølge Muhammed bliver alle forbudte ting tilladte, hvis de kan bruges til islams fremme. Så muslimer kan lyve, stjæle, myrde og voldtage med fuldstændig ren samvittighed, fordi de er overbevist om, at de gør det rette.

For at forstå dette, så lad mig give et eksempel. En slagter i en slagterforretning får ikke samvittighedskvaler ved at slagte dyr. Samfundets opfattelse er, at han ikke gør noget forkert, men snarere yder en tjeneste. Og slagteren føler sig ikke skyldig, fordi hans moralske kompas ikke fortæller ham, at hvad han gør, er forkert. Det samme gælder for alle os kødspisere. Vi føler os ikke skyldige, når vi spiser en hamburger. En hindu ville føle det meget anderledes. Han vil sandsynligvis blive martret ved tanken om at spise oksekød. Forskellen mellem hinduen og os er, at vi har forskellige kompasser, der peger i forskellige retninger. Hvad der for ham er frygteligt, er for os normalt.

Alle har set de videoer med halshugninger, som muslimske jihadister udsender. Vi ser, at under den mest foragtelige handling vi kan forestille os, det koldblodige mord på et andet menneske, påberåber de sig navnet på deres guddom, Allah. Dette viser, at de ikke opfatter denne feje handling som forkert. Tværtimod, for dem er det en form for gudstjeneste. De begår disse drab for at behage Allah. Deres kompas fortæller dem ikke, at de gør noget forkert. Retningerne på dette kompas er indstillet af Koranen, som alle, inklusive de tåbelige ikke-muslimske eftergivenhedspolitikere, bøjer sig for og kalder ”hellig”. Så det, som du og jeg opfatter som afskyeligt og ondt, bliver for muslimen guddommeligt. Ligesom du ikke opfatter dig som et dårligt menneske, fordi du spiser en hamburger, således kan muslimen dræbe en ikke-muslim uden samvittighedsnag og uden at tro, at han gør noget forkert.

En ikke-muslims liv er for ham lige så meget værd, som en kyllings liv er værd for dig og mig. Vi går ikke rundt og dræber alle de kyllinger, vi ser. Faktisk holder vi dem og fodrer dem, så længe de er nyttige for os. Men vi ligger ikke søvnløse om natten, når vi bliver nødt til at slagte dem. På samme måde er det ikke sådan, at muslimer nødvendigvis vil gå rundt og massakrere enhver ikke-muslim. Så længe disse ikke-muslimer er nyttige for dem, bliver de givet beskyttelse. Dhimmi betyder faktisk beskyttet. De ikke-troende vil forblive beskyttede, så længe de ”kuet er rede til at betale skat” (Koranen 9:29).

Den islamiske verden er en verden fuldstændig forskellig fra vores. Muslimer har et andet værdisæt. De ser verden via islams forvredne spejl og alt hvad de ser, er fordrejet. Dette billede er alt, hvad de kender til. Islam er deres eneste referencepunkt. Når de derfor begår de mest gemene handlinger, som f.eks. at myrde skolebørn, så har de ikke den ringeste anelse om, at de gør noget ondt.

Dette gør muslimer meget farlige. Hvad der adskiller os mennesker fra dyrene, er vores samvittighed. Når vores samvittighed først er gået sig en tur, mister vi vores humanitet. Uden samvittighed, kan mennesker blive langt farligere end dyr. Dyr dræber for føde, mennesker dræber for ideologi. Dyr dræber kun lige, hvad der skal spises. Mennesker kan dræbe i det uendelige.

Den 1. september 2005 udsendte Al Jazeera et bånd med Mohammad Sidique Khan, en af London-bombemændene fra den 7. juli 2005, hvor han sagde:

”Jeg og tusinder som mig forsager alt for, hvad vi tror på. Vores handlekraft og motivation kommer ikke fra håndgribelige ting, som denne verden kan give. Vores religion er islam, dvs lydighed mod den ene sande Gud og at følge i den endelige profet-budbringers fodspor.”

Her kommer sandheden direkte fra hestens mund. Enhver anden grund en muslim giver, er et påskud. Sandheden er, at terroristerne er motiveret af en ideologi. Det har intet at gøre med, hvad vi andre foretager os. De vil give dig alle mulige undskyldninger for at retfærdiggøre deres terrorisme. De vil skyde skylden på ofrene. Men sandheden er, at de begår alle disse myrderier, fordi de fører jihad. De vil fortsætte med at myrde os, indtil vi giver op og underkaster os. Hvad de vil, er at etablere et verdensomspændende kalifat.

Siden 1998 har jeg advaret folk om faren fra islam. Før 9/11, da islam stadig var ukendt for mange, sendte en muslim mig en email, hvori han irettesatte mig for at have røbet på Internettet, at Muhammed havde været i seng med en 9-årig pige. Han sagde, at selv om jeg ikke længere var muslim, så skyldte jeg alligevel islam så meget loyalitet, at jeg ikke burde have offentliggjort denne oplysning. Så beklagede han sig sørgmodigt over at ”skaden allerede var sket”. Dette er typisk islamisk tænkning. Den kendsgerning, at Muhammed var pædofil, bekymrede ikke denne muslim. Hvad der generede ham, var selve afsløringen og tilsmudsningen af islams image. Denne adfærd stemmer overens med symptomerne på narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Narcissistens hovedbekymring er bevarelsen af sit image. Handlinger betyder ingenting. Det er image, der tæller. For muslimer betyder image alt. De er nødt til at opretholde dette image for enhver pris og taqiyya er måden at gøre det på.

Du beder om bevis? Der er mange. Imam Ghazalis autoritet i islam er indiskutabel. Han siger: ”Når det er muligt at opnå et sådant mål ved at lyve, men ikke ved at sige sandheden, så er det tilladeligt at lyve, hvis opnåelsen af målet er tilladelig.” [1]

Jarek:
S03: Islam anser sig selv for at være verdens hurtigst voksende religion. Nu omstunder er der mange mennesker i Vesten, der konverterer til islam, og af dem mange med vestlig oprindelse. Hvorfor tror du, at denne religion tiltrækker så mange mennesker? Hvilken fordel giver islam til konvertitter?

Sina:
Islam drager fordel af to strukturelle svagheder, der findes i det vestlige samfund. Den ene er politisk korrekthed (PK), den anden er det moralske forfald.

Politisk korrekthed er en intellektuel sygdom. Det betyder at lyve, når sandheden er upassende. Det er en modbydelig vane og alligevel er den så udbredt og almindelig, at den anses for at være normal. Denne, den hvide mands svaghed, er for muslimerne som sendt fra Gud. De drager fuld nytte af den og forsøger at kvæle sandheden gennem den. Det nylige spektakel over Muhammed-tegningerne er et godt eksempel. Muslimer forhåner alle andre religioner. Koranen er en hån mod jøder, kristne og alle andre. Den kalder jøder for aber, svin og rotter. Alle ikke-troende er najis (snavsede, urene) og dømt til Helvede. Koranen pålægger tilmed muslimer at bekæmpe de vantro, skære deres fingerspidser af, halshugge dem, korsfæste dem og behandle dem skånselsløst (5:33, 9:14, 9:73). Men muslimer gik bersærk, da en dansk avis offentliggjorde nogle få karikaturer af Muhammed.

Hvad drev så mange muslimer til så meget vanvid? De ville have de vestlige lande til at undskylde. Hvorfor? Fordi det giver dem en følelse af magt. Det får dem til at føle sig godt tilpas, det højner deres ego.

De naive PK vesterlændinge var ikke klar over, at dette er et trick – et led i den igangværende jihad for at underkue ikke-muslimer, og flere vestlige lande gav undskyldninger for at formilde muslimerne. Dette var en sejr for islam.

Politisk korrekthed er en stor brist i den vestlige moralske holdning. Visse vestlige lande har tilmed indført blasfemilove, der vil bringe dig i alvorlige retslige vanskeligheder, hvis du siger noget negativt om islam. Oriana Fallaci er blevet sagsøgt i hendes eget land, Italien, for at have skrevet ”The Force of Reason.” Dette betyder, at sandheden om islam ikke kan siges, men at muslimer får fuld frihed til at sprede islam ved hjælp af løgne. Islam blomstrer, hvor sandheden undertrykkes. Det er en af grundene til, at vesterlændinge konverterer til islam. Man lyver overfor dem. Hvordan kan et samfund overleve, når sandheden er forbudt og løgnen tilladt? PK er vanvid. Det er en alvorlig strukturel fejl, som, hvis den ikke bliver rettet, efterhånden vil få den vestlige civilisation til at smuldre.

Den anden strukturelle brist i de vestlige samfund er den omsiggribende umoralitet. I frihedens navn fremmes det umoralske og udsvævende liv. Pornografi er beskyttet af ytringsfriheden og er let tilgængelig på Internettet, i TV og på film, selv for børn. Jødedom og kristendom, som, på trods af fortidens overdrivelser og nuværende fejl, virker for familieværdier og anstændighed, er nu under angreb. Det pudsige er, at det er politisk korrekt at bagvaske jødedom og kristendom, mens det modsatte er tilfældet, når det gælder islam.

Problemet er, at vi har kastet barnet ud med badevandet. Vi kom af med religionen, men kastede samtidig også moraliteten væk. Alternative livsformer blev legitime. Homoseksualitet er ikke alene blevet fuldstændig accepteret, men homoseksuelle har tilmed ”pride”-parader, som er opvisninger i obskøn liderlighed. Homoseksualitet er en forstyrrelse, der som sådan ikke adskiller sig fra sodomi (seksuel omgang med dyr), nekrofili (erotisk tiltrækning af lig), koprofili (seksuel ophidselse forbundet med ekskrementer), urofili (seksuel ophidselse forbundet med urin), pædofili, og en række andre parafilier (seksuelle afvigelser). Vores seksualitet påvirkes af vore fantasier. Nogle af disse fantasier har rod i vores barndom. Vi har magten til at kontrollere vore tanker, men mange mennesker gør det ikke, fordi de får nydelse gennem fantasierne.

En ting er at homoseksuelle skal beskyttes af menneskerettighederne, noget helt andet er dette fremme af usømmelighed. Det ville være umoralsk og uetisk at nægte homoseksuelle deres menneskerettigheder. Men det er også umoralsk at betragte forstyrrelser som normale. Ingen af disse afvigelser er biologiske. De erhverves ved at fantasere om dem.

Et medlem af FFI [Faith Freedom International] forum skrev: “Jeg har en klient, som i detaljer fortalte mig hele historien om hans forvandling, i løbet af et års tid, fra homofob heteroseksuel til biseksuel. I de første 40 år af hans liv var han, som enhver anden hetero, frastødt af idéen om nogen som helst kontakt med andre mænds kønsdele, eller nogen form for seksuel forbindelse med mænd. I løbet af et års tid kunne han, til egen forbløffelse og væmmelse, konstatere, at han, ved hjælp af egen fantasi og internet sex chat rooms, var ved at forvandle sig til biseksuel af en slags, som af og til klædte sig som en kvinde og gav seksuelle ydelser til mænd.”

Dette er slet ikke ualmindeligt. Når man først bliver udsat for en idé, bliver man nysgerrig og vil til sidst få lyst til at opleve det.

Det er propaganda når det hævdes, at folk, der har levet et helt liv som heteroseksuelle, har været gift og fået børn, skulle have fornægtet deres virkelige seksualitet i al den tid. Der er historisk bevis for, at hele befolkninger under visse omstændigheder kan konvertere til homoseksualitet.

I oldtidens Kina, hvor kejserne havde tusindvis af koner, og selvfølgelig ikke kunne tilfredsstille dem alle, søgte disse koner seksuel udløsning med andre af haremets beboere, inklusive eunukker. [2]

Familielovgivningen i oldtidens Sparta tillod voksne mænd at have homoseksuelle forhold til unge myndige mænd, når blot mændene til sidst giftede sig og producerede børn. Spartanerne mente, at kærlighed og erotiske forbindelser mellem erfarne og uprøvede soldater ville styrke kamployaliteten og anspore til heroiske manøvrer, da mændene ville kappes for at imponere deres elskere. [3]

Disse historier viser, at mennesker kan betinges til at blive homoseksuelle. Ligesom rotter kan fikseres til at få smag for rotter og blive kannibaler, eller hunde kan optrænes til at blive menneskeædere (som nogle persiske konger plejede at have dem), således kan mennesker gradvis indføres i homoseksualitet. Det er, hvad pornoindustrien gør, og de der er imod det, tør ikke protestere af frygt for at blive stemplet som snæversynede. Dette er et andet symptom på syg PK-mentalitet.

Kvinder er det særlige mål for lesbiske og bliver opmuntret til at træde ind i deres kreds. Der er en aktiv kampagne for at ”homoseksualisere” samfundet, først ved at hævde, at det er normalt, dernæst ved at gøre befolkningen ufølsom og ”nysgerrig” for til sidst at gøre den biseksuel og homoseksuel. På den ene side hører vi lodrette benægtelser af, at homoseksualitet er en erhvervet trang. Vi får at vide, at mennesker fødes med den. På den anden side har jeg set film på TV, der taler for lesbianisme som løsningen på mislykkede ægteskaber, hvor en helt igennem heteroseksuel kvinde får medfølende hjælp af sine lesbiske veninder og langsomt føres ind i denne livsform, hvor hun til sidst finder lykken som lesbisk.

Homoseksualitet er en sag, meget ligesom en religion. Hvad er filosofien bag gay pride paraderne? Den samme filosofi, som der er bag muslimske demonstrationer! Det er fremvisning af styrke og et særligt moralsk særpræg! Homoseksuelle fremmer deres livsform, meget ligesom religiøse fremmer deres religion. De har vel indset, at jo flere de er, jo mere politisk indflydelse kan de få.

Tag ikke fejl: Homoseksuelles menneskerettigheder skal beskyttes. Det er snæversynet at diskriminere mennesker ud fra deres seksuelle orientering, ligesom det er snæversynet at diskriminere på basis af race eller religion. Ikke desto mindre er det uberettiget, at fremme denne livsstil og foregive, at den er normal. Hvad med biseksualitet og promiskuitet? Er de også normale? Er vi nødt til at udleve alle vore seksuelle fantasier? Hvem har kontrol over vore fantasier? Hvis en bestemt fantasi er skadelig, kan vi erstatte den med en anden. Promiskuitet bliver især fremmet af homoseksuelle og biseksuelle.

Vi lever i en kultur, hvor den, der kritiserer umoralitet, kan blive stemplet som ”snæversynet”. Jeg vil miste megen opbakning ved blot at nævne dette. Men jeg er ikke politiker og deltager ikke i en popularitetskonkurrence. Min opgave er at forsvare verden mod islam. Du spørger, hvorfor vesterlændinge konverterer til islam og jeg må sige sandheden, som jeg ser den. Hvis det krænker nogen, så lad ham blive krænket.

For nylig har canadiske højesteretsdommere legaliseret swinger-klubber, hvor folk kommer sammen og praktiserer partnerbytte eller swinging og deltager i gruppesex-orgier. Dommer Beverley McLachlin skrev: ”Frivillig seksuel adfærd, der foregår bag låste døre, kan næppe siges at true et samfund så livskraftigt og tolerant som det canadiske.” Swinger-klubbernes sagfører sagde: ”Det forurener ikke samfundet. Det gør ikke ondt, det gør ingen skade på samfundet eller offentligheden i almindelighed.”

Er disse rimelige udsagn? Hvilket budskab sender vi til vores børn? Hvilke værdier går vi ind for som samfund? Hvad livskraftigt er der ved det canadiske eller vestlige samfund, når der ikke er fastlagte moralske standarder overhovedet? Lad os ikke forveksle fri sex med tolerance. Et slapt samfund er ikke et livskraftigt samfund. Det er faktisk et meget sårbart og svagt samfund, der kan falde når som helst.

Homoseksuelle har fået verden til at tro, at deres seksuelle valg er udenfor deres kontrol. Men er konebytning også udenfor vores kontrol? Nej! Sandheden er, at vestlige samfund fremmer perversitet. Strandene er fyldt med nudister. Er det et tegn på et livskraftigt samfund? Lav en Google-søgning på ”kristne nudister” og se hvor mange opslag, der kommer. Hvis du vil være nudist, hvorfor så kalde det kristent? Hvor har Jesus sagt, at det er kristent at stille sine kønsdele til skue for enhver? Gør som du vil; men hvorfor besudle kristendommen og gøre islam attraktiv? Lad dog for himmelens skyld noget være helligt.

Mens vestlige samfund giver total frihed for individer til at gøre hvad som helst, der behager ”samtykkende voksne”, hvilket ganske vist er bedre end at have regeringen til at snage i ens private liv eller soveværelse, som i muslimske lande, er der ikke noget moralsk kompas til at skelne mellem rigtigt og forkert. Der bliver rejst tvivl om selve idéen om rigtigt og forkert. Mottoet er: ”Hvis det føles godt, så gør det.” Hedonismen hersker. At tale om moral kan være krænkende. Moralitet er et politisk ukorrekt emne. Mange mennesker bliver oprigtigt krænkede, hvis nogen taler om moral og familieværdier. Det er i orden, hvis man taler om seksuelle fantasier eller afvigelser. Dette kaldes ”frigørelse.” Du bliver set på med rynket pande, hvis du offentligt taler om moral. Du vil blive beskyldt for at forsøge at presse dine egne værdier ned over hovedet på andre.

Tag en snak med dem, der er konverteret til islam, og spørg dem hvorfor (Se denne video). Læs historierne om Cat Stevens (nu Yusuf Islam), John Walker Lindh (den amerikanske Talibankriger), Yvonne Ridley (BBC-journalisten, der blev taget til fange af Taliban i Afghanistan og konverterede til islam, da hun vendte tilbage til Storbritannien), Muriel Degauque (den belgiske kvinde, der, som den første hvide selvmordsbomber, dræbte seks mennesker i Irak), eller popstjernen Michael Jackson. Alle disse mennesker kommer fra brudte eller dårligt fungerende familier, der manglede ordentlig vejledning. De var alle trukket ind i et overforbrug af sex, stoffer eller druk før de konverterede til islam. John måtte i en alder af 16 lide den tort, at se sin far forlade sin mor, for at realisere et homoseksuelt forhold til en anden mand. Disse konvertitter søgte en autoritet, der kunne trække dem ud af deres forpinte liv og give dem den retning i livet, de aldrig havde haft. De tørstede efter en jernnæve, der kunne rette op på deres liv. I islam fandt de svaret. De, og stort set alle der konverterer til islam, fortæller, at de var lede og kede af Vestens umoralitet og at dette var hovedgrunden til, at de blev tiltrukket af islam – og derved gik fra den ene yderlighed til den anden.

Naturen hader vakuum. Når et samfund er tømt for moralske værdier, skaber det et vakuum, der vil blive fyldt af doktriner, der hævder sådanne værdier, også selvom disse værdier er meget strenge og undertrykkende. Jo mere et samfund er blottet for moral, jo mere lovende ser snerpede og intolerante regler ud. Tøjlesløse samfund skaber et åndeligt vakuum, som legalistiske religioner som islam kan fylde ud. Den glitren, der er omkring libertinerens liv, falmer hurtigt og sjælen længes efter noget mere meningsfyldt, mere dybtgående og overjordisk. ”Der må være mere ved livet end sanselig glæde,” er det indre kald i hver en sjæl.

Et samfund, der ikke bygger på moral, falder fra hinanden og bliver et let bytte for puritanske kulter som f.eks. islam, der på overfladen taler for familieværdier og moral.

Et individs styrke kommer ikke af hans ekstreme frihed og udsvævende livsstil, men af hans karakters fasthed og moralske livskraft. Samfundet består af individer. Hvad der er sandt for individet, er også sandt for samfundet. Et samfund, der ikke bygger på moralske værdier, er dømt til at falde. For 1700 år siden brød det avancerede, men slappe Romerske Imperium sammen overfor en utydelig puritansk sekt kaldet kristendommen, og mere end 1000 års mørke sænkede sig over Europa. Faren i dag er, at med den vestlige civilisations sammenbrud, så vil magten blive overtaget af en af de mest forbryderiske og farlige doktriner, menneskeheden nogensinde har set – en situation, som det ikke er muligt at rejse sig fra igen.

Uanset hvad vi har gjort af intellektuelle og teknologiske fremskridt, hvis vi som samfund er vellystent, så vil vi være sårbare, ikke bare overfor islam, men overfor enhver absolutistisk doktrin, der måtte komme fra Øst eller Vest. Det menneskelige samfund er en del af naturen. Det reagerer på naturlovene. Hvis et pendul trækkes ud i den ene ekstrem, vil det svinge over i den anden ekstrem. Dette er en uundgåelig konsekvens baseret på naturlovene. Hvis vi vil have vores civilisation til at overleve, må vi vogte os for ekstremerne. Vi må genvinde vores moralitet, både som individer og som samfund. For at beskytte os mod ekstremismerne, må vi opretholde moderation.

Udsvævende livsformer og seksuelle eksperimenter fremmet af New Age kulter og socialliberale destabiliserer familien. Alle de teknologiske bedrifter er pynt; grundlaget for det menneskelige samfund er familien. Når fundamentet først er svækket, vil samfundet falde. Moral er den mørtel, der binder en stærk, sund og velfungerende familie sammen.

Dette er i en nøddeskal, hvorfor vesterlændinge bliver bytte for islam. Det skyldes disse to strukturelle fejl. Politisk korrekthed og umoralitet vil få det vestlige samfund til at smuldre. Det er ikke nok at være i offensiven. Vi må også afstive vore forsvarsværker og gøre vort samfund modstandsdygtigt overfor angreb. Sørgeligt nok gør vi ingen af delene.

Jarek:
S04: Du opfordrer folk til at gøre nar af islam. Du tror, at ved at lave sjov med den og forhåne dens dogmer og principper, så vil gode og intelligente mennesker begynde at føle skam over at være muslimer og forlade denne religion. Men karikaturtegningerne i Jyllands-Posten var meget blide, mens muslimernes reaktioner over hele verden var det modsatte. De reagerede enstemmigt, i nogle lande tilmed voldeligt med drab på mange kristne og deres tro synes at være blevet endnu stærkere. Hvordan vil du forklare det?

Sina:
Hvorfor tror du, de reagerede så voldeligt? Det er fordi, du trykkede på deres ømme punkt. Hvis du er stærk, kan du tage et hårdt slag uden at blinke, men hvis du har et ømt punkt, vil puf på dette sted få dig til at skrige. Muslimer begik den enorme brøler, at afsløre deres sårbarhed. Nu ved verden, hvad der sårer dem. Når du har fundet din modstanders svage punkt, så er det nøjagtigt der, du ønsker at ramme ham.

Muhammed var narcissist og ved at være trådt ind i hans bobleunivers, er muslimer blevet narcissister ved en slags udvidelse. Mere præcist, de er omvendte narcissister. Et almindeligt brugt udtryk for omvendte narcissister er medafhængige.

Narcissistens største interesse er bevarelsen af sit image. Men den omvendte narcissist har ikke noget selvbillede. Narcissisten ødelægger sine medafhængiges selvbillede og giver dem hans eget billede at klynge sig til. Han ødelægger deres identitet og selvstændighed og får dem til at tro, at deres ære og storhed ligger i deres underkastelse og lydighed mod ham. Han får bildt dem ind, at uden ham er de ingenting. At de er som støvgran, der svæver i luften, usynlige og ubetydelige, men at de kan lyse op og blive synlige, hvis de kommer under hans belysning. På den måde kontrollerer narcissisten sine medafhængige.

Det første islam gør, er at ødelægge de troendes selvbillede. Den overbeviser dem om, at de uden islam er værdiløse stakler, der kun egner sig til helvedesilden. Den fortæller dem, at deres gamle kultur er jahelyyah (uvidenhed) og deres fædrene religion er taaghoti (satanisk). De bringes til at foragte deres identitet og selvstændighed og søge deres ære i underkastelse under islam og slavebinding til dens guddom, som er Muhammeds alter ego. Islam har taget alt fra de stakkels troende. De er frarøvet deres identitet og stolthed. Alt, hvad de har nu, er islam. Dette forklarer, hvorfor islam for muslimer er mere end blot en religion. Den er deres identitet. Når du kritiserer islam, så opfatter de det som et angreb på deres identitet og vrider sig af smerte. De tager det ikke bare som en fornærmelse, men som et angreb på deres person. Som dyr, der er trængt op i en krog, bliver de aggressive og går til modangreb med al deres kraft – en kamp for overlevelse. Det er derfor, man ser så voldelige reaktioner på nogle få tåbelige karikaturtegninger.

Hvorfor vi skal fortsætte kampagnen med at ydmyge og latterliggøre? Det er fordi, vi må ødelægge det falske billede af islam, som muslimerne klynger sig til for at få identitet. Afguden må knuses. Når det falske billede er ødelagt, vil der ikke være noget tilbage at klynge sig til, og først da vil muslimerne blive i stand til at finde sig selv og genetablere deres tabte selvværd. Den medafhængige må se, at hans narcissist, genstanden for hans tilbedelse, ikke er storslået, men er en bedrager, en taber, en klovn. Dette kan ikke gøres alene med logisk argumentation. Når man modbeviser en plumkages påstande med bebrejdelser og protester, så gør man den betydningsfuld. Muhammed var en idiot, en psykopat, en galning. Han skal grines ad, ikke modbevises. Hvad er der at gendrive ved spaltningen af månen, opstigningen til den syvende himmel ridende på en hest med menneskeansigt og mødet med døde profeter, som beder ham [Muhammed] om at forhandle med Gud om at reducere antallet af daglige bønner fra 50 til 5? Er Gud dummere end hans profeter? Hele Koranen er en stor vittighed. Hvis den ikke var så voldelig, kunne den blive alle tiders mest morsomme tegneserie.

Muhammed var et fjols. Folk, der tror på ham, er stupide. Lad os kalde en spade for en spade. Disse mennesker må gøres til grin. De og deres profet-original skal latterliggøres og ikke respekteres. Lad dem krybe, lad dem krympe sig, lad dem pines i kval. Vi er nødt til at nedrive denne fetich og bryde disse stakkels menneskers lænker. De må sættes fri, og den eneste måde at gøre det på, er at nedbryde deres fetich.

Når Muhammed først er gjort til grin, når denne talisman først er ødelagt, vil muslimerne blive gjort fri og forlade islam. Når dette er sket, vil de takke dig.

Det er ikke svært at ødelægge islam. Islam er det oppumpede ego af en megaloman psykopat. Muhammed var en narcissistisk galning. Ligesom en kæmpe ballon kan sprænges af en lille nål, så skal der ikke andet til for at sprænge islam end at latterliggøre dens sindssyge opfinder og dens hjernedøde tilhængere.

Skam virker! Jeg har set den virke mange gange. Den virkede på mig. Det var ikke bare sandheden, men også muslimernes uciviliserede vildskab, der fik mig til at ønske at lægge afstand til islam. Jeg skammede mig over islam. Jeg blev bragt i forlegenhed over, hvad Muhammed havde gjort og hvad muslimer gjorde. Jeg spekulerede over, hvad jeg ville sige, hvis folk fandt ud af sandheden om Muhammeds perversiteter og spurgte mig: Hvordan kan du følge en pædofil? Hvad er din mening om de latterlige videnskabelige og logiske bommerter i Koranen? Ville det ikke være pinligt? Ville jeg ikke se ud som en tåbe? Skam virker på dem, der har skamfølelse. Det er dem, vi ønsker at redde. Skam virker ikke på dem, der ikke kender til skam. Dem vil vi ikke røre ved alligevel. Lad idioterne forblive muslimer. Vi vil bjærge de intelligente og gode mennesker, der ved en fejl kalder sig muslimer.

Jeg kender den muslimske psykologi. Det er alt sammen opblæsthed og udfordrende optræden, der dækker over frygt. Jeg giver mit ord på, at hvis islam bliver gjort til grin offentligt og systematisk, så vil den blive overvundet. Skam er i topklasse, både som drivkraft og afskrækkende middel. Man skal ikke undervurdere latterliggørelsens magt. Dette er alvorligt stof - ikke noget at grine ad.

Jarek:
S05: Hvad mener du vil være en passende europæisk reaktion stillet overfor muslimske protester mod karikaturtegningerne?

Sina:
Sørgeligt nok har adskillige europæiske lande allerede undseligt sagt tusind gange undskyld. Det er det værste, man kan gøre. Men det gode ved Europa er, at folket hersker. Uden hensyn til undskyldningerne, udsendt af regeringerne, må folk ubarmhjertigt fortsætte kampagnen med at latterliggøre islam. Vi er alle på Internettet nu, og det er som sendt fra Gud. Enhver af os må blive en cyberkriger og håne Muhammed, islam og muslimerne. Brug dine talenter. Tegn karikaturer baseret på hadith og Koranen. I disse bøger kan du finde tonsvis af latterligt stof at gøre nar ad. Skriv artikler, digte, vittigheder, skuespil – gør hvad du kan for at spotte fupprofeten Muhammed og hans muslimer. Lad være med at tænke over deres hylen og skrigen. Det gør de for deres egen skyld. Islam er årsagen til deres elendighed såvel som en trussel mod vore liv. Vi må hjælpe dem ud af denne forbandelse ved at vise dem dens stupiditet og ved at smadre dens opblæste helgenfigur. Hvis du virkelig holder af dem, så gør dem til grin, gør dem til skydeskive for vittigheder, hån og ydmyg dem. Lad dem lide. Lad dem vride sig i smerte. Det er deres medicin.

Hvor meget hån er nok? Indtil det gør ondt. Skammens smerte må overdøve behaget ved at klynge sig til en falsk religion. Når du ser deres øjne springe ud af øjenhulerne, deres blodårer svulme i halsen og fråde danne sig om munden og de er klar til at eksplodere, så ved du, at medicinen virker. Giv dem noget mere. De vil enten dø af hjerteslag eller komme til fornuft og blive helbredt for dette vanvid.

Eftersom bindingen til den islamiske kult er psykologisk, må løsningen også være psykologisk. Vi har alle de logiske beviser på, at islam er falsk. Men logik har sine begrænsninger. Hjernevaskede mennesker afviser logik og roser sig af deres blinde tro. Psykologisk krigsførelse er overordentlig effektiv. Den muslimske udfordrende optræden må nedbrydes med nedværdigelse og latterliggørelse.

Jarek:
S06: Men er det praktisk? Hvad hvis de bliver voldelige? Hvis de reagerede så voldeligt på nogle få uskyldige karikaturtegninger, hvordan vil de så reagere på en intens spottekampagne, som du foreslår? Hvilke konkrete realistiske tiltag vil du foreslå europæiske politikere for at forbygge voldelige muslimske angreb på europæisk jord?

Sina:
Jeg sagde tidligere, at muslimer er trådt ind i Muhammeds narcissistiske bobleunivers og som sådan udviser hans narcissistiske personlighedsforstyrrelser. Dette er et almindeligt træk ved alle kulter. Kultmedlemmerne bliver udvidelser af kultlederens psykopatiske sind. Narcissister er tyranner. Tyranner er kontrolfreaks. De vil tvinge deres vilje ned over dig, dominere dig, ydmyge dig og få dig til at respektere dem, give dem særlige begunstigelser og tilmed frygte dem. Frygt er brændstof for den narcissistiske tyran. Han bliver stærkere ved at indgyde frygt, ligesom ild bliver stærkere med benzin.

Hvordan vil du håndtere en tyran? Det værste er at vise frygt og forsøge at formilde ham. Din frygt og retræte vil kun gøre ham dristigere og stille større krav.

Dr. Sam Vaknin, forfatteren til ”Malignant Self Love”, er specialist i narcissisme. Han siger, at narcissister er kujoner og let kan skræmmes. ”Narcissisten tæmmes med de selv samme våben, som han bruger til at undertvinge andre,” forklarer dr. Vaknin. Han råd er:

Afspejl narcissistens handlinger og gentag hans ord. Hvis han truer – tru tilbage, og forsøg på overbevisende måde at bruge det samme sprog med samme indhold. (…) Vær farlig, nedgørende, ydmygende, gå ned på hans niveau – det er den eneste måde, hvis man vil trænge igennem hans tætte forsvar. Konfronteret med sit eget spejlbillede vil narcissisten altid vige.

Stillet overfor en virkelig trussel, bukker tyrannen øjeblikkeligt under og forsøger at gøre det godt igen, idet han bevæger sig fra den ene pol (kold og bitter, kynisk og misantropisk, grusom og sadistisk) til den anden (varm, tilmed kærlig, blød, omfavnende, følelsesladet, sentimental og sødladen). [2]

Uanset om du har at gøre med en én tyran eller en milliard, er princippet det samme. Du må ikke forhandle med tyrannen. Du må ikke gå ind på hans krav. Du må ikke give ham følelsen af at kontrollere dig. Tværtimod, han skal gives et klart signal om, at han ikke kan manipulere dig. Du skal få han til at indse, at du ikke er bange for ham. Gå aldrig på kompromis med en tyran; tilbyd ham aldrig olivengrenen. Det vil han tolke som et tegn på din svaghed og gøre ham mere dristig.

Du skal få ham til at frygte dig. Muslimer ved, at vi er handicappet af vore love og Den Universelle Menneskerettighedserklæring, og de bruger dem imod os. Alt, hvad der gør os svage, gør dem stærke. Muslimer respekterer aldrig andres menneskerettigheder men kræver det af andre. De vestlige regeringer må vedtage love, der gør det let at udvise ballademagere. En nul-tolerance politik overfor religiøs vold må erklæres over én kam. Hvis muslimer forstår, at de kan blive smidt ud af landet ved det første tegn på uro, uden mulighed for appel, så vil de opføre sig ordentligt. Lad være med at spilde ressourcer på at give dem advokater til at forsvare sig med. De håner vore love og bruger dem imod os. Hvis de bliver arresteret under islamiske protestdemonstrationer, skal de udvises indenfor nogle dage, ikke uger. Der er ikke brug for advokater. Ingen retssag er nødvendig. Disse ting eksisterer ikke i islamiske lande, hvor en enkelt mullah træffer afgørelserne. Det er sådan et system de kan lide og respekterer. Lad dem smage deres egen medicin.

Muslimer respekterer ikke vore love medmindre de frygter dem. Lovene i demokratiske lande er barnemad sammenlignet med islamiske love. Muslimer ønsker ikke demokrati og de foragter frihed. De skal behandles i overensstemmelse med islamiske love. Dette er ikke muligt i demokratiske lande. Vi kan ikke halshugge bagvaskere som i Saudi Arabien, eller hænge dem som i Iran. Vi kan ikke torturere folk eller piske dem. Men vi kan samle dem ind og sende dem til islamiske lande, hvor de vil blive behandlet i overensstemmelse med de love, de holder så højt.

Islamisk terror er ikke en almindelig forbrydelse men en krigshandling. Jihad er krig. For jihad-krigeren er det krig; vi må også anerkende den som en sådan. Hjemmedyrkede muslimske militante skal behandles, ikke blot som fjendtlige soldater, men som forrædere.

Dette er ikke grusomhed, men medfølelse. Hvis muslimer frygter os, vil de blive gode borgere og opføre sig ordentligt. Det er til gavn for både dem og os. Hvis der på den anden side vises svaghed, så får de nyt mod, nye liv vil gå tabt, flere terrorangreb vil finde sted og til sidst vil de stå overfor langt alvorligere konsekvenser. Der er grænser for folks tålmodighed. Hvis der ikke gøres noget og folket rejser sig, så bliver det ikke smukt at se på, og alt vil gå op i røg. Vi må blive hårde nu, før det er for sent.

Jarek:
Men man kan ikke sådan uden videre deportere muslimer. Hvad med muslimer af 2. eller 3. generation? Selvom muslimer ikke underkaster sig loven, så gør vi det.

Sina:
Og dette er jeres handicap!

Lad os sige, du spiller skak med et barn, hvor du overholder alle reglerne og barnet ikke gør. Hvem tror du vil vinde? Antag, at dit hold spiller fodbold mod et andet hold. I overholder alle reglerne, men de andre gør ikke. De vil selvfølgelig vinde. Dette er en krig, og denne krig er ikke ny. Den er 1400 år gammel. Ikke-muslimerne har forsøgt at være fornuftige og spille rent spil gennem denne historie. De har altid undervurderet islams ondskab. De var ude afstand til at fatte den kendsgerning, at deres modstandere var muslimer, og som sådan værre en dyr. Hvorfor tror du, at muslimer kunne underlægge sig mægtigere folk end dem selv? Det er fordi de spillede urent fra dag ét og ikke overholdt nogen regel. Andre var bundet til regler, mens muslimerne aldrig respekterede dem, og derfor vandt.

Den eneste regel muslimer kender, er at vinde. Det er lige meget hvordan. Alle regler kan brydes, så længe de vinder krigen. De kan lyve; de kan bedrage; de kan bryde traktater, som Muhammed gjorde; de kan lokke i baghold eller bruge terror; snigmyrde; massakrere børn og bombe civile. Muslimer kan endda myrde hinanden, så længe det forbedrer deres chance for at vinde. Det er ligesom når du spiller skak og ofrer et par bønder for at gøre skakmat. I skak har bønder ikke så stor betydning. Hvad der betyder noget er, at du vinder til sidst. Muslimer har ikke større respekt for menneskeliv, ikke engang deres eget, og vil uden videre ofre det, hvis det forbedrer deres chancer for at vinde. Muslimer ved, at gennem lemlæstelse og kaos, hvor der ikke er regler, vil de have de største chancer for at vinde. Det, der sker i Irak i disse dage, hvor muslimer dræber muslimer, er et klart bevis på dette. Idéen er at overvinde USA. For at gøre dette, må de gøre alt, hvad der står i deres magt, for at forpurre deres planer. Demokratiet må besejres, og den bedste måde at gøre det på, er ved at skabe borgerkrig. Hvis der under processen bliver dræbt hundrede tusind eller en million muslimske fæller, er det acceptabelt.

Hvad der stopper muslimer, er frygt. Ikke kun tomme trusler, men virkelig frygt. Alt, hvad der skaber frygt i jihadisterne hjerte, må gøres. Det betyder, at overvåge prædikener i alle moskéer og ved den første tilskyndelse til vold, ikke alene at udvise mullahen, men også lukke moskéen. Dette betyder, at svække CAIR [Council on American-Islamic Relations] og dens sidestykker i andre lande og forbyde dem. Det betyder, at erklære alle de hadefulde vers i Koranen for værende i strid med forfatningen og fjerne dem fra Koranen. Dette kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, og hele Koranen burde derfor erklæres forfatningsstridig og forbydes.

Muslimer i de vestlige lande må indkaldes for at afgive et troskabsløfte (måske endnu en gang) og de må undergå en intens afgiftning. Hvis de falder fra, skal de sendes hjem. Den afgørende faktor er, at muslimer skal begynde at frygte vore love så de kan blive i stand til at respektere dem. Det detaljerede program for, hvordan denne frygt skal indsættes, skal uarbejdes af politikerne.

Hvis de ikke har loyalitet overfor folket, kulturen og forfatningen i det land, de lever i, er de forrædere. De, der stræber efter at underminere vores sikkerhed og vælte vores regeringer, er en femte kolonne. Send dem til deres forældres lande. Regeringerne i disse lande ved, hvordan man skal tage sig af problematiske mennesker a la Musulman. Det er på den måde, muslimer kan bringes i geled, ikke gennem demokrati og menneskerettigheder, som de foragter. Måske må man give disse lande en økonomisk tilskyndelse for at tage imod disse misfornøjede muslimer. De penge ville være givet godt ud. Hvad de vil gøre med dem, må være deres egen sag. De er alle muslimske brødre. Lad dem ordne det som mellem brødre, på den muslimske måde. Send dem af sted og glem alt om dem.

Vores regeringers første pligt er at beskytte livet for lovlydige mennesker og demokratiet. VI er folket. Det er OS, der arbejder og betaler skat. Det er OS, der betaler politikernes lønninger, og det er VORES skattekroner, der opretholder livet for disse urostiftende islamiske bøller og banditter. De er for det meste dagdrivere og et dræn på vores velfærdssystemer. De er parasitter. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at muslimer i de vestlige lande bidrager mindre til økonomien end de modtager. Nok er nok. De kan ikke lide at være her, så saml dem sammen og send dem tilbage. Hvis de ikke ønsker at blive integreret, så skulle de pakke sammen og tage hen, hvor de kan føle sig hjemme.

Hvis et kobbel sultne ulve overfalder en landsby, så har myndighederne pligt til at beskytte borgerne og ikke ulvene. Disse islamister, der truer os med nye holocaust’er og 9/11’er, har ingen ret til at leve iblandt os. Det er regeringernes pligt at garantere vores sikkerhed. Dette er krig. Vi har brug for beskyttelse mod vore fjender.

Når først overtaget er skiftet og tyrannen indser, at han er i alvorlig fare, så vil han ændre opførsel og blive føjelig som en missekat. Lad os ofre nogle få og sætte et eksempel for resten. De vil forstå budskabet og blive bedre mennesker. Dette er et sprog, muslimer forstår. Tyrannen kender udmærket frygtens sprog. Han taler frygt og reagerer på det.

Hårde problemer kræver hårde løsninger. Disse løsninger vil ikke behage de feje og de politisk korrekte fjolser, men alternativet er værre. Alternativet er borgerkrig og strømme af blod i vores gader. Hvis vi ikke meget snart tackler problemet med muslimer i Vesten, så vil de optøjer, vi var vidne til i Frankrig, blive til borgerkrige over hele Europa og de bombeattentater, vi så i Madrid og London, blive daglige begivenheder. Når muslimer truer dig, så tag det alvorligt.

Hvad vil der ske, hvis du ikke gør noget? Hvis regeringerne ikke griber til handling og underkuer de islamiske tyranner, så vil folket tage sagen i egen hånd og kaos vil følge. Intet er farligere end at gøre ingenting. Vi ser allerede tegn på utilfredshed blandt folk i Australien og flere lande i Europa. Det ville være tåbeligt af regeringerne ikke at tage drastiske midler i brug for at reducere truslen fra islam. Hvis selvbestaltede vagtværn slår rod, er det regeringernes fejl. Skriften kan allerede læses på væggen. Kun de blinde kan ikke se den. Regeringerne må vise lederskab. Øjeblikkelige og drastiske tiltag er nødvendige for at bringe situationen under kontrol. Vi er nødt til at være hårde overfor tyrannen, hvis vi vil tæmme ham. Et gram forebyggelse er bedre end et kilo helbredelse.

Samtidig må alle forstå, at dette ikke er en etnisk krig. Vores bedste allierede er ex-muslimerne. Mange af dem lever i stor fare, også i fare fra deres egen familier. Kvinder er særligt sårbare. De må gives beskyttelse og det skal gøres sikkert og let for dem at forlade islam og deres fanatiske familier. De er vores største aktiv. De er de oversete helte, som tappert har brudt deres egne lænker og kan hjælpe andre med at bryde deres. Hvis borgerkrigen kan afværges i Europa, er det takket være dem. Menneskehedens fremtid og fred afhænger af dem. Islamisk terrorisme vil blive overvundet, når store mængder muslimer begynder at forlade islam. Vi må gøre denne exodus så let som muligt.

Bland ikke ex-muslimer sammen med de såkaldt “moderate muslimer”. Der er ingen moderation i islam. Det rette ord for moderate muslimer er hykleriske muslimer. Hykleriske muslimer er værre end fanatiske muslimer. De bedrager dig og dolker dig i ryggen.

Vi må også opmuntre debatten om islam. Er islam en religion eller en politisk bevægelse i religiøs forklædning? Hvad er islams yderste mål? Er det ikke sandt, at muslimer overalt skal stræbe efter at vælte regeringen og etablere kalifatet? Hvordan kan muslimer være loyale overfor det land de lever i, dets demokrati og forfatning, og samtidig tilhøre et parti eller en kult, der forsøger at ødelægge dette demokrati og undertvinge dette land? Disse spørgsmål bør ikke fejes ind under gulvtæppet. De må diskuteres i åbne debatter og muslimer skal bedes om at besvare dem. Hvor ligger deres loyalitet? Giver vi ikke ly til vore egne fjender midt iblandt os?

Intet problem kan blive løst, medmindre det er forstået til bunds. Intet spørgsmål er så uhøfligt, at det ikke kan stilles. Hvis muslimer har tilfredsstillende svar på disse spørgsmål, har de ingen grund til at blive bestyrtede. De burde træde frem og sprede alle misforståelser. Men hvis de beslutter at gribe til hooliganisme og arrigskab i stedet for at svare, så er det klart, at de ikke ønsker, at vi skal kende svarene på disse spørgsmål. ”Åh, du sårer mine religiøse følelser,” er ikke et tilfredsstillende svar. Det er et argumentum ad misericordiam [usagligt argument, der appellerer til barmhjertighed, o.a.] og en logisk vildfarelse. Som Jesus sagde, kan kun sandheden gøre os frie. Dette er et stort problem, vi må se i øjnene i dag, måske det største menneskeheden nogensinde har stået overfor og vi er nødt til at kende sandheden. Man kan ikke løse noget problem i blinde, og slet ikke et så komplekst og kritisk problem, som vi her har med at gøre.

Mit andet råd til europæiske politikere er at holde sig på afstand af slyngelregimer. Iranske dissidenter har i årevis advaret de europæiske regeringer om faren fra mullaherne. De ænsede det ikke og fortsatte med at støtte disse banditter, forblændede af deres kortsigtede grådighed. Nu, da udsigten til nuklear holocaust truer deres egen eksistens, overvejer de at bombe det fattige og undertrykte iranske folk. De europæiske regeringers udenrigspolitik har altid været uetisk. Politikere er revnende ligeglade. Folk må forlange moralsk opførsel af deres regeringer, også overfor andre nationer. Vi er ET folk! De streger, vi har trukket på kortene, er illusioner. Vi må behandle folk af alle racer og nationaliteter etisk.

Jarek:
S07: Et af hovedprincipperne i den demokratiske vestlige verden er religionsfrihed. Muslimer har vel, ligesom andre religiøse grupper, ret til at protestere mod forhånelse af deres tro, at forsvare sig mod krænkelser?

Sina:
Rettighed og ansvarlighed går hånd i hånd. Du kan ikke give rettigheder til dem, der ikke er ansvarlige. Hvis du vil lukke din kanariefugl ud af buret, må du først sørge for at få din kat ud af huset. Det betyder ikke, at du ikke elsker din kat, men den kan ikke blive i huset, for den kan ikke handle ansvarligt. Det ville være tåbeligt at vente til den har ædt kanariefuglen, og så bagefter straffe den. Du ved på forhånd, at du ikke kan stole på katten. Problemet med muslimer er, at de heller ikke kan gives tillid eller handle ansvarligt.

Kristendom, jødedom og alle andre religioner er blevet angrebet og bagvasket i århundreder. En eller anden har endda puttet et krucifiks i en flaske urin og kaldt det kunst. En anden malede et billede af Maria ved hjælp af elefantmøg. Til forskel fra de uskyldige danske karikaturtegninger var disse bevidste og groteske fornærmelser. De havde til hensigt at krænke, og de kristne blev krænkede. De protesterede oven i købet. Men ingen bygninger blev sat i brand, ingen mennesker blev skudt, ingen sten blev kastet, ingen flag blev brændt, intet masseoptog i gaderne blev organiseret, intet blodbad fandt sted. De kristne protesterede civiliseret ved at skrive artikler. Men se hvad der sker, når muslimer protesterer! Det er den rene vildskab. Sagens kerne er, at de, der ikke kan være ansvarlige, ikke skal have rettigheder. Muslimer, der protesterer i ikke-muslimske lande, brænder biler af og truer med holocaust’er og 9/11’er, skal samles sammen og sendes hen, hvor deres forældre kom fra. Menneskerettigheder er for dem, der kan opføre sig som mennesker. Hvis du ikke kan handle ansvarligt, mister du denne ret.

Er det en ret at køre bil? Du er berettiget til kørekort, hvis du kan rette sig efter færdselsloven og køre ansvarligt. Hvis din kørsel er til fare for andres liv, vil kørekortet blive taget fra dig. Rettighed og ansvarlighed er således uadskillelige. Hvis du ikke kan respektere andres rettigheder, hvis du på grund af din tro og adfærd bringer andres liv i fare, kan du ikke gøre krav på nogen ret.

Hvis en person bliver en fare for et samfund, burde han ikke leve i dette samfund. Psykopater er farlige for andre – derfor slipper vi dem ikke løs. En bjørn og en hjort er begge vilde dyr. Vi tillader hjorten at strejfe om på vores område, men vi giver ikke samme ret til bjørnen. Det er fordi bjørnen er farlig. Hverken bjørnen eller hjorten har rettigheder. Vi mennesker giver dem rettigheder. Når det drejer sig om vores egen sikkerhed, så giver vi visse dyr visse rettigheder og nægter de samme rettigheder til andre dyr.

Fanatiske muslimer kan være meget farlige for samfundet. 9/11, 3/11, 7/7 og talrige andre terrorangreb på uskyldige civile udover verden viser, at vi har at gøre med en meget farlig klike. Disse mennesker (og jeg bruger denne term meget løst) bør ikke have rettigheder. De burde sparkes ud af landet eller spærres inde i koncentrationslejre og behandles som farlige. Et persisk ordsprog siger: ”Medfølelse med ulven er grusomhed mod lammet.”

Sagt i en nøddeskal: Hold op med at undskylde! Bliv barske og truende. Du vil blive forbavset over at se, hvor hurtigt disse ”tapre” hellige krigere vil søge tilbage i deres Pandora-æske.

Jarek:
S08: Ayaan Hirsi Ali har for nylig sagt til det tyske magasin Der Spiegel, at den eneste måde at reformere islam på er ved at gøre det af med Koranens absoluthed. Hvis muslimer indser, at deres hellige skrift ikke er dikteret af Gud, men er skabt af mennesker, så er der mulighed for, at religionen kan blive reformeret. Når alt kommer til alt, så hævder kristne også, at Bibelen er ”Guds ord”, men alligevel tror hovedparten af dem ikke på Helvede eller på, at verden blev skabt på seks dage. De ser disse ting som symbolske fortællinger, men er alligevel tro mod deres religion.

Sina:
Fr. Ali har ret. Alle ex-muslimer vil sige det samme. Islam kan ikke reformeres. Den må udryddes. Jeg hører mange vesterlændinge foreslå, at vi skal fremme sufisme, ahmadiyya-sekten eller andre angiveligt mindre voldelige udgaver af islam som modvægt til de mere ekstremistiske udgaver som f.eks. salafisme og wahabisme. Dette er rendyrket arrogance. Ingen kan fortælle andre, hvilken religion de skal tro på, og det vil afgjort ville blive mødt med hån. En ting er, at lære sin egen tro til andre, noget helt andet er, at opfordre dem til at følge en religion man ikke engang selv tror på.

Dette understreger også den kendsgerning, at vesterlændinge er uden forståelse for islam. Der er ingen tolerante versioner af islam. Muslimer er tolerante når de er i mindretal. Så snart de kommer til magten, kaster de tolerancens maske og begynder at undertrykke andre. Selv Muhammed var meget tolerant, da han var i Mekka og ikke havde mere end en håndfuld tilhængere. Dengang sagde han: ”Der er ingen tvang i religionen.” (2:256); ”I har jeres religion, og jeg har min.” (109:6) og rådede sine tilhængere med ordene: ”Tal venligt til folk!” (2:83); ”Udhold tålmodigt, hvad de siger, og skil dig fra dem i fordragelighed!” (73:10); ”Vær derfor smukt overbærende!” (15:85) og ”Vis overbærenhed!” (7:199). Det var først da han kom til magten, at han begyndte at slagte uskyldige mennesker og prale med, at han kunne sætte terror i hjerterne på dem, der ikke var enige med ham (3:151; 8:12; 33:26)

Hvis der fandtes en mindre voldelig udgave af nazismen, ville du så fremme den?

Nej! Islam kan ikke reformeres. Muhammed var en kontrolfreak og han organiserede sin kult på en måde, så ikke en tøddel af hans ord kunne ændres. I mange dele af Koranen satte han kategoriske erklæringer om, at ingen kan ændre Allahs ord (6:34, 6:115, 10:64). Islam er hård som en sten. Du kan ikke bøje den, men du kan knuse den.

Vi kan ikke sammenligne islam med kristendom og jødedom og sige, at når de er blevet reformeret, så kan islam også blive det. Dette er en non sequitur fejlslutning. Det er at sammenligne æbler med appelsiner. Kristne og jøder tror ikke, at Bibelen er Guds eget direkte ord. Det er faktisk helt tydeligt, at bøgerne i Bibelen er skrevet af mennesker – af angiveligt inspirerede mennesker – men ikke desto mindre mennesker. I Bibelen omtales Gud i tredje person. Dette giver den troende et vist mål af forsigtighed. Hvis Bibelens forfattere var mennesker og mennesker er fejlbarlige, så skal Bibelen ikke tages for bogstaveligt. Det er muligt at fortolke den, at bruge ens logik til at forstå den i videnskabens lys og tilpasse dens lære til forskellige tiders behov. Denne plasticitet har gjort det muligt for kristendommen, jødedommen og andre religioner at udvikle sig. Men der er ingen plasticitet i Koranen. Muslimer tror, at denne bog er Guds ordrette tale. Hvordan kan man ændre Guds ord? Andre religioner lever. De ændrer sig og udvikler sig. Islam er forstenet – et fossil. Den tillader ingen ændringer. Den kan ikke reformeres.

Jarek:
S09: Mange siger, at islam, da den nu er omkring 1400 år gammel, er i samme fase som kristendommen i middelalderen. På den tid forfulgte kristne også kristendommens kritikere eller spredte deres religion med vold. Tror du ikke, at islam kan udvikle sig i samme retning?

Sina:
Den fundamentale forskel mellem de to sager er, at det der skete i middelalderens kristendom, var et misbrug af magt. Det var et klart tilfælde af korruption i Kirken. I Jesu Kristi lære kan du ikke finde nogen retfærdiggørelse for de forbrydelser, som Kirken begik. Omvendt er den islamiske terrorismes opståen resultatet af en tilbagevenden til den rene islam. Mens Jesu lære handler om kærlighed og tilgivelse, så handler Muhammeds lære om had, krig og blodsudgydelser. Der er en fundamental forskel mellem Jesus og Muhammed og deres lærer. Da jøderne bragte en prostitueret hen til Jesus og spurgte ham, hvad de skulle gøre med denne kvinde, der ifølge loven skulle stenes – da svarede Jesus, at den, der var uden synd, kunne kaste den første sten. Dette er en stor lære. For at blive lykkelige som mennesker, behøver vi ikke en hel masse love. Alt, hvad vi behøver, er nogle få gode læresætninger, og denne er en af dem. Se først på dine egne fejl. Fjern først bjælken i dit eget øje før du forsøger at fjerne splinten i din broders. Tilgiv andre menneskers synd så dine egne kan blive tilgivet, og vær sanddru, for kun sandheden kan frigøre dig. Dette er god lære. Den, der sagde den, sagde sandheden. En sandhed, der er evig og uforanderlig.

Sammenlign nu denne lære med Muhammeds. En kvinde anklaget for utroskab blev bragt hen til ham, og selvom jøderne havde forladt loven om stening, så insisterede han på, at den stakkels kvinde skulle stenes, for sådan siger Bibelen. [4] Men samtidig voldtog han selv kvinder, der var taget som krigsfanger, og gav sine tilhængere lov til at gøre det samme, også selvom disse kvinder var gift før de blev taget til fange. (4:24)

Normalt er de mennesker, der laver sådanne fejlagtige sammenligninger mellem islam og andre religioner, ikke bekendt med Muhammeds skændige liv, med hans hadfulde lære og den blodige historie om islam ekspansion. Islam var voldelig fra begyndelsen. Muhammed selv var den mest skånselsløse terrorist. Han pralede med, at hans sejre skyldtes indgydelse af terror og rædsel. [5]

Magt korrumperer. Hvis Kirken får for meget magt, korrumperer den. Så for at holde Kirken på linie med Jesu lære, må vi sørge for, at den aldrig får verdslig magt. Religion har sit område og politik har sit. Disse to bør ikke blandes sammen, for resultatet bliver katastrofalt.

Med islam er det en anden historie. I islam kan religion og politik ikke adskilles. Til forskel fra andre religioner, er islam i selve sin natur politisk. Med undtagelse af Iran, er der ikke noget islamisk land, hvor mullaherne har politisk magt. I alle andre islamiske lande er volden forårsaget af individuelle troende og ikke af staten. I middelalderens Europa var problemet Kirken, eller rettere sagt, den herskende elite, der handlede på vegne af Gud. Det samme problem findes i dag i Iran, men i alle andre islamiske lande er det ummaen, dvs. samfundet som helhed, der er problemet.

Løsningen på problemet med magtmisbrug i kristendommen var at tage den politiske magt væk fra Kirken. Løsningen på problemet med islamisk vold og terrorisme er at ødelægge muslimernes tro.

Jarek:
S10: Din organisation, Faith Freedom International (FFI), samler mennesker, der har forladt islam. Du påstår, at antallet af apostater vokser hurtigere end antallet af muslimer, at apostasi og ikke islam er den hurtigst voksende ”religion”. Men vi ved, at det på ingen måde er let at forlade islam. Bortset fra frygten for evig lidelse i Helvede er der faren i den virkelige verden for at blive slået ihjel, da straffen for apostasi ifølge sharia er døden. Kan du på nogen måde bevise det antal, du hævder? Jeg ser kun et begrænset antal mennesker, der bidrager til dit websted.

Sina:
FFI er ikke den eneste front mod islamisk obskurantisme. Millioner af muslimer har forladt islam, som aldrig har hørt om FFI.

2 millioner etniske muslimer er konverteret til kristendommen i Rusland.

I Afrika konverterer 6 millioner muslimer til kristendommen hvert år. ”Hver eneste time konverterer 667 muslimer til kristendommen. Hver dag konverterer 16.000 muslimer til kristendommen. Hvert år konverterer 6 millioner muslimer til kristendommen. Disse tal er virkelig meget høje.”

200.000 muslimer i Storbritannien har forladt islam.

Mullaher og imamer forlader islam og tilslutter sig kristendommen.

50.000 teenager murtad’er [apostater] i Malaysia.

Tusinder af muslimer fra Kashmir forlader islam!

Tusinder af muslimer fra Bangladesh, Nord Afrika, Kashmir, Indien, Central Asien forlader islam.

10.000 franske muslimer er konverteret til kristendommen.

Omkring 35.000 tyrkere er konverteret fra islam til kristendommen på et år.

Lyt til dette klip: En undersøgelse af prof. Ilyas Ba Yunus.

Men de fleste muslimer konverterer ikke til kristendommen eller andre religioner. Hovedparten forlader simpelthen islam i al stilhed uden at annoncere det offentligt. Vi kan ikke lave en virkelig statistik over dem, der forlader islam uden at træde ind i andre religioner.

Hver gang muslimer laver en ny opvisning i uciviliseret vildskab, forlader millioner af tænkende muslimer islam. Jeg kan forsikre dig, at denne ballade om karikaturtegningerne har vækket mange sjæle. Den tænkende muslim bliver skamfuld over al denne barbariske og hovedløse adfærd. Hvordan kan nogen normal, forstandig person fortsat tro på islam, når han hører, at muslimer har dræbt fuldstændig uskyldige mennesker i Nigeria og andre steder på grund af noget så idiotisk som nogle få tåbelige karikaturtegninger?

Millioner af iranere har forladt islam og fortsætter med at gøre det. De konverterer enten til zoroastrianismen eller kristendommen eller bliver simpelthen sekulære. De ved ingenting om FFI. Faithfreedom.org er blokeret i Iran. Der er mange store lærde, der bruger satellit-tv og -radio til at nå iranerne indenfor i landet, og bringer dem det samme budskab om frigørelse fra islams slaveri, som FFI bringer. FFI er allerede nået ud til millioner af mennesker og dens læserkreds er voksende. Men tag ikke fejl; FFI er kun en enkelt front i denne internationale bevægelse. Enhver, der forlader islam, bliver en ny front. Vi er fast besluttede på at redde vore folk og verden. Ingen andre forstår faren ved islam, som vi gør det.

Hvad der er ved at ske nu, er den islamiske verdens renæssance. Nogen spurgte, hvorfor jeg kaldte denne bevægelse ”Islamisk renæssance”, da visse muslimske ”reformister” også bruger dette udtryk. Men denne ven var ikke opmærksom nok. Jeg siger ikke islamisk renæssance, men den islamiske verdens renæssance. Der kan ikke være nogen islamisk renæssance. Islam vil blive tilintetgjort, og der vil blive lige så meget tilbage af den, som af kommunismen i det gamle Sovjetunionen. Muslimsk frigørelse betyder ikke islamisk frigørelse. Den kan kun finde sted, når de krænger denne forbandelse af sig.

Ex-muslimernes antal vokser eksponentielt. Du kender kraften ved eksponentiel vækst. Først ser væksten ud til at være ubetydelig, men som tiden går, bliver den stadig mere mærkbar. To bliver til fire; fire bliver til otte; og så til 16, 32, 64, 128 og så videre. Gentag dette tredive gange og tallet overstiger en milliard. Hvis dit tal fordobles hvert år, vil det ikke tage os mere end tredive år at overvinde islam fuldstændigt. Vores styrke ligger i den kendsgerning, at hver eneste person vi ”erobrer” bliver til endnu en trofast soldat og skyttegravskammerat i denne krig. Døm ikke vores resultater på vores ydmyge begyndelse eller vores tilsyneladende lille antal. Hvis du starter med én og fordobler hvert år, så vil du efter ti år have omkring sølle 1000. Det virker ubetydeligt sammenlignet med 1,2 milliard, som er det tal vi sigter efter. Du vil måske sige, at det med den fart vil tage os yderligere 10.000.000 år at gøre arbejdet færdigt. Men bliv ved med at fordoble dette tal i yderligere ti år og du vil nå til mere end en million og efter endnu ti år til en milliard. Dette er magien ved eksponentiel vækst.

Vi har allerede slået islam i princippet. Beviset findes på siderne i faithfreedom.org for enhver, der kan læse. Alt hvad der kræves er at bringe disse beviser ud til alle muslimer. Dette er blot et logistisk problem. Kagesporen er allerede opfundet. Tag den samme succes og gentag den.

Vi har også brug for ikke-muslimernes støtte og samarbejde. De må hjælpe os med at få budskabet ud til alle kroge af verden. Men ikke alene det, de må også holde op med at være eftergivende. I dag er de største forhindringer på vores vej de vesterlændinge, der forsøger at formilde islam. Jeg hørte nyheden, at den italienske regering har tilbudt at genopbygge den nyligt bombede store moské i Irak. Denne nyhed fik mig næsten til at kaste op. Hvor meget dumhed er nok? Hvor meget eftergivenhed er nok? Muslimer har ikke brug for flere moskéer. De har brug for tanke- og talefrihed. De har brug for universiteter hvor disse friheder kan blive lært og praktiseret. Moskéer gør det modsatte. De uddanner slavesjæle og lærer undertrykkelse af tanken. Al denne terrorisme og lemlæstelse kommer fra moskéerne. Hvad har italienerne røget?

Eftergivenhedspolitikerne, de politisk korrekte og de nyttige idioter er vores fjende nummer ét. Disse fjolser er dem, der censurerer os og gør alt hvad de kan for at forsvare islam. Jeg har modtaget had-mails fra hjernetomme venstreorienterede, som angreb mig for at kritisere islam. Noam Chomsky, John Esposito og deres lige er en femte kolonne. Potentielt kan de gøre mere skade end Bin Laden. Den indre fjende, eller en vildledt ”ven” er ofte farligere end fjenden udenfor.

Jarek:
S11: Af forståelige grunde lever du og dine medarbejdere i FFI i anonymitet – Ali Sina er ikke dit rigtige navn. Men har du nogensinde overvejet at træde offentligt frem, at kæmpe for din sag i politik? Ayaan Hirsi Ali, Oriana Fallaci, Robert Spencer og nu karikaturtegnerne fra Jyllands-Posten risikerer alle deres liv for deres ret til at kritisere islam. Måske vil folk blive nødt til at tage mere seriøst stilling til dine tanker, hvis du tog risikoen og optrådte for eksempel i TV. Der er altid faren for at ende som Theo van Gogh, men er sagen ikke risikoen værd?

Sina:
Ingen steder har jeg fremsat udtalelser i mit eget navn. Dette er noget Wikipedia-folket har sagt. Hvor ved de det fra? Wikipedia er ikke en pålidelig kilde. Men hvorfor skulle mit navn have betydning? Hvis nu Ali Sina er et pseudonym, vil det så gøre mine argumenter mindre gyldige? Ali Dashti udgav også sin bog “The 23 Years of Prophetic Career” anonymt i begyndelsen og Ibn Warraq bruger også pseudonym. Det vigtige her er budskabet, ikke budbringeren. Vi kan undværes, men dette budskab må afleveres, og muligheden for at aflevere det er selvfølgelig væsentligt større, hvis vi stadig kan trække vejret.

Hvorfor jeg ikke kan lide at være i TV? Af flere grunde. Først og fremmest er jeg et privat menneske. Nogle mennesker er parat til at give en arm eller et ben får at komme i fjernsynet og få deres 15 minutters berømmelse. Jeg værdsætter mit privatliv mere end noget andet. Alle mennesker er forskellige. Jeg kan ikke lide tanken om at være en berømthed. Jeg kan ikke lide at være under spotlight. Jeg har aldrig været sjælen i noget selskab og deltager ærligt talt sjældent i dem. Mine største glæder er at læse, skrive og udforske naturens skønhed. Jeg vil aldrig deltage i politik. Offentligt liv er ikke for mig. Jeg kan lide enkelhed, ikke ødselhed. Jeg kan lide beskedenhed, ikke flothed. Bortset fra det, så ved jeg, at jeg ikke vil kunne nyde mine spadsereture, hvis jeg hele tiden skal se mig over skulderen efter langskæggede brødre, der nærmer sig med en kniv i ærmet. Ayaan Hirsi Ali har bodyguards, betalt af den hollandske regering. Det betyder, at hendes frihed er begrænset. Jeg har ikke råd til bodyguards og vil ikke leve på den måde. Jeg bor i en lille søvnig by i dette fantastiske land kaldet Amerika, hvor jeg møder flere hjorte end mennesker og næppe nogensinde en muslim. Bevidstheden om at være i sikkerhed giver mig friheden til at skrive alt, hvad jeg ønsker, og dette er en overvældende frihed.

Noter

[1] Ahmad Ibn Naqib al-Misri, The Reliance of the Traveller”, translated by Nuh Ha Mim Keller, Amana publications, 1997, section r8.2, page 745
[2] http://www.colorq.org/Articles/article.aspx?d=QHistory&x=chinresource2
http://www.glbtq.com/social-sciences/china,5.html
[3] http://www.answers.com/topic/bisexuality
[4] Bukhari 4.56.829
[5] Bukhari 4:52:220

---

Hej! Jeg Ali Sina. Jeg blev født af muslimske forældre og forsvarede islam lidenskabeligt indtil 1994, hvor jeg læste Koranen. Efter at have overvundet det første chok og var holdt op med at benægte min egen intelligens, måtte jeg endelig indrømme, at dette er en satanisk religion, der har til formål at ødelægge menneskeheden. I 1998 startede jeg min Internet-kampagne for at stoppe islam. I 2001 startede jeg faithfreedom.org/, hvor tidligere muslimer og alle dem, der var bekymrede over truslen fra islam, fandt et sted at udtrykke deres synspunkter. Kilde: Alisina.org

---

Oversættelse: Bombadillo