Korsfæstelse i islam
Mens kristne bestiger deres Golgata, accelererer Den Store Udskillelse
Af Ralph Sidway
Oversættelse af: Crucifixion in Islam
Kilde: Facing Islam Blog, 8. maj 2016
Udgivet på myIslam.dk: 19. juni 2016

Hvis intet andet er nævnt, er alle koran-citater i det følgende taget fra Ellen Wulffs danske oversættelse (Forlaget Vandkunsten, 2006), dog således, at "Gud" er erstattet med "Allah".

Islams fiksering på korsfæstelse afslører meget om Muhammeds falske religion, og efterlader ingen undskyldning for kristne, der endnu mangler at forkaste "samme-gud-kætteriet".

Ortodokse, koptiske og orientalske kristne fejrede i år Pascha (Påske - Kristi opstandelse) den 1. maj. Det betyder, at vi fejrede Kristi indtog i Jerusalem (Palmesøndag) søndag den 24. april med ihukommelse i hele den følgende uge - Den Hellige Uge eller Passionsugen – som førte til Jesu korsfæstelse, død og begravelse, og til sidst hans genopstandelse.

Uden at minimere eller vige tilbage fra Kristi forfærdelige lidelser, tilbyder den ortodokse gudstjeneste smukke og bevægende hymner til lovprisning af Kristus og midlet til hans offer for vores frelse: det "Dyrebare og Livgivende Kors".

For nogle dybe overvejelser over korset, se her eller her. (Der er naturligvis mange fortrinlige ressourcer på talrige ortodokse hjemmesider). Hvad jeg i stedet vil koncentrere mig om, er korsfæstelsen selv, og derefter se på nogle konsekvenser af denne rædselsvækkende tortur- og henrettelsesmetode.

I en af de meditationer over korset, der er henvist til ovenfor, bringer forfatteren dette uddrag fra Martin Hengels bog, Crucifixion:

Korsfæstelse tilfredsstillede det primitive begær efter hævn og individuelle herskeres og massernes sadistiske grusomhed. Den var som regel forbundet med andre former for tortur, herunder i det mindste piskning. Med relativt lille udgift og stor offentlig effekt kunne den kriminelle tortureres til døde i dagevis på en usigelig måde.
Korsfæstelse er således et konkret udtryk for den umenneskelighed, der slumrer i mennesket, og som i disse dage kommer til udtryk for eksempel i opfordringen til dødsstraf, folkedomstole og hårdere behandling af kriminelle, som udtryk for gengældelse.
Den er en manifestation af transsubjektiv ondskab, en henrettelsesform, der manifesterer den dæmoniske karakter af menneskelig grusomhed og bestialitet. (s. 87)

Fra en nylig islamisk korsfæstelse i Yemen.

Det er alt for almindeligt at opfatte korsfæstelse som en tortur- og henrettelsesform fra antikken, der har været ude af brug i næsten to årtusinder, men det er næppe tilfældet.

Faktisk er korsfæstelse en standardform for henrettelse i Saudi-Arabien, og der er en voksende bevægelse blandt islamister (IS og andre) for at genindføre korsfæstelse som den foretrukne straf for en række forbrydelser, herunder apostasi fra islam, "fitna" - hvilket er et bøjeligt udtryk, der kan henvise til vantro eller at skabe fordærv - eller hvad som helst, der går imod islam og sharia. Dette bliver udtrykkeligt lært i Koranen:

Gengældelsen for dem, der fører krig mod Allah og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side ... (Koranen 5:33)

Ildevarslende for kristne er "shirk" – at sætte andre ved Allahs side – stærkt forbundet med fitna. At tro at Jesus er Guds Søn er for muslimer en af de værste former for shirk, og kan derfor straffes med døden, herunder korsfæstelse. (Der er en mørk ironi her: Muslimer tror ikke, at Jesus blev korsfæstet; alligevel foreskriver de korsfæstelse som straf for kristne.)

Bekæmp dem, indtil der ikke længere er nogen fristelse til frafald [fitna], og indtil al religion tilhører Allah! Hvis de holder, så ser Allah, hvad de gør; ... (Koranen 8:39)

I en af de autoriserede hadither, sagde Muhammed selv:

”Jeg er blevet befalet at kæmpe mod folk, så længe de ikke erklærer, at der ikke er nogen anden gud end Allah, og han, der bekendte det, var garanteret beskyttelse af sin ejendom og sit liv på vegne af mig, undtagen hvor deres anliggender er overladt til Allah." (Sahih muslim, The Book of Faith (Kitab Al-Iman), 30)

Det er klart, at hvis muslimer tager disse tidsubegrænsede kommandoer fra Koranen og hadith alvorligt, så vil deres kamp mod fitna - og mod kristne – helt afgjort kunne fortsætte i meget lang tid. Den synes at være stigende i intensitet, som bevidnet af rapporter fra islamiske lande, hvoraf nogle højdepunkter er omtalt i det følgende.

Efter den beskrivelse af korsfæstelsen, der tilbydes af Hengel, er Allah "primitiv, sadistisk, grusom, ond, dæmonisk, bestialsk."

Nogle gange lader de nidkære islamister sig rive med, og har svært ved at prioritere mellem korsfæstelse og halshugning, en anden af islams foretrukne former for henrettelse, som i denne nylige historie fra Saudi-Arabien, hvor en mand, der var dømt for mord, først blev halshugget og derefter korsfæstet. Han kunne selvfølgelig ikke lide under korsfæstelsen. Det blev vel gjort som en afskrækkende foranstaltning.

På det seneste synes saudierne at vise tegn på tilbageholdenhed og mådehold, og har for nylig udsat henrettelserne af syv mænd, der var dømt til døden ved korsfæstelse.

I august og september 2012 pegede rapporter fra flere mediebureauer i Egypten på, at aktivister fra Det Muslimske Broderskab korsfæstede modstandere af Egyptens præsident Muhammad Morsi. De blev mødt med anklager om "svindel", hvilke blev afvist af Raymond Ibrahim, som også henviste til videooptagelser af en islamisk korsfæstelse af en mand i Yemen.

Rapporter fra Irak i 2008 om grusomheder begået mod kristne, omfattede beretninger om børn helt ned til 10 år, der blev korsfæstet.

Nomikos Michael Vaporis, fortæller i sin skelsættende bog, Witnesses For Christ: Orthodox Christian Neomartyrs of the Ottoman Period 1437-1860, at korsfæstelse var en af de mange former for henrettelse, som anvendtes af de muslimske tyrkere, selv om de fleste martyr-henrettelser under den osmanniske undertrykkelse synes at være sket ved halshugning.

Det rædselsvækkende [rekonstruerede, o.a.] billede nedenfor er af en række på mindst otte armenske kvinder, der blev korsfæstet under folkemordet i 1915, begået af de muslimske tyrkere.


Øjebliksbillede fra filmen, Auction of Souls, der skildrer virkelige hændelser under det armenske folkemord, som bevidnet af en overlevende, Aurora Mardiganian, og fortalt i hendes erindringsbog, Ravished Armenia.

I sin erindringsbog, Ravished Armenia, (Armenien voldtaget) beskrev Aurora Mardiganian, hvordan hun blev voldtaget og smidt ind i et harem.

Fra at være medlem af en velhavende bank-familie, blev hun én ud af tusindvis af armenske piger, der måtte lide en lignende skæbne.

Mange blev til sidst dræbt og kasseret. I byen Malatia så hun 16 korsfæstede piger, hvis lig blev fortæret af gribbe.

"Hver pige var blevet sømmet levende på sit kors, med nagler gennem fødder og hænder," skrev Mardiganian. "Kun deres hår, der blæste i vinden, dækkede deres kroppe."

Jeg kunne blive ved og ved med fotografier, citater og links, men mon ikke pointen er klar: Islam demonstrerer en bemærkelsesværdig kontinuitet og sammenhæng gennem hele sin brutale historie.

På dette punkt mener jeg, det er værd at gentage dele af citatet fra Martin Hengel bog, Crucifixion:

Korsfæstelse tilfredsstillede det primitive begær efter hævn og individuelle herskeres og massernes sadistiske grusomhed. (...) Korsfæstelse er således et konkret udtryk for den umenneskelighed, der slumrer i mennesket (...). Den er en manifestation af (...) ondskab, en henrettelsesform, der manifesterer den dæmoniske karakter af menneskelig grusomhed og bestialitet. (s. 87)

For tydelighedens skyld, lad os se på dette i listeform:

  • primitiv,
  • begær efter hævn,
  • sadistisk,
  • grusom,
  • umenneskelig,
  • ondskab,
  • dæmonisk,
  • bestialsk.

Alligevel er korsfæstelse den ene af de to øverste eksplicitte former for henrettelse, der er befalet i islams hellige bog, Koranen, såvel som i Muhammeds liv og ord. Og i overensstemmelse med århundreders islamiske praksis, bliver korsfæstelse i stigende grad befalet og praktiseret i dag, både af officielle domstole i islamiske lande, af Islamisk Stat og andre jihad-grupper og af muslimske pøbelflokke i Egypten og andre steder.

Hvad fortæller det os?

At bekræfte "samme-gud-kætteriet" svarer for kristne til at bespotte den sande Gud ...

Det må være klart for enhver med øjne i hovedet, at islams Allah – som gennem Koranen befaler korsfæstelse af kristne, benægter Jesu korsfæstelse og at Jesus er Guds Søn – ikke kan være den samme som den sande Gud, der tilbedes af kristne. Efter Hengels beskrivelse af korsfæstelsen, er Allah ”primitiv, sadistisk, grusom, ond, dæmonisk, bestialsk”.

Hvad dette yderligere betyder er, at kristne må holde op med at smigre og beskytte muslimer ved at bekræfte den islamiske påstand om, at muslimer og kristne tilbeder samme gud. Dette hjælper ikke muslimer, men tjener i stedet til at styrke deres falske tro, og bringer samtidig kristne i fare for at begå blasfemi og apostasi.

For kristne at bekræfte "samme-gud-kætteriet" er at bespotte Den Sande Gud, for de egenskaber, befalinger og lærdomme, der er åbenbaret af Allah gennem Koranen og gennem Muhammeds liv og eksempel, beviser, at Allah ikke er Den sande Gud, men snarere et eller andet perverteret, dæmonisk væsen.

I stedet har kristne brug for at udvikle et hjerte for muslimer, der holder deres åndelige vildfarelse klart for øje, tilbyder dem evangeliet om Jesus Kristus og beder til, at Herren vil frelse dem fra islams løgn.

Hvis vi virkelig elsker vore muslimske naboer, vil vi ønske frelse for dem, og frelse betyder, "at de kender Den Sande Gud og Jesus Kristus, som Han har sendt." (efter Joh 17:3)

Jesus er "vejen, sandheden og livet" og "ingen kommer til Faderen uden ved [ham].” (Joh 14:6)

Der er en anden konsekvens af korsfæstelsens centrale placering i islam.

Ved at gøre os til talsmænd for samme-gud-kætteriet, stiller vi os på Judas’ side mod Jesus. Vi ”kysser” vore kristne brødre, beklager deres lidelser, men konspirerer med islam om at bekræfte dens mest undergravende dogmer.

Mens kristne i Vesten fortsat støtter samme-gud-kætteriet, bliver vore kristne brødre og søstre i Mellemøsten, Afrika, Centralasien, Indonesien og i hele den islamiske verden forfulgt til nær udryddelse af muslimer. Kristne bærer deres kors, bestiger deres Golgata, og vi forråder dem ved at alliere os med islam.

Ønsker vi virkelig at forsvare islam ved at bekræfte, at Allah er den "samme gud", når islam korsfæster vore brødre og søstre?

Ikke alene gør samme-gud-kætteriet os til gudsbespottere, men det gør os også til forrædere af vore medkristne. Ved at gøre os til talsmænd for samme-gud-kætteriet, stiller vi os på Judas’ side mod Jesus. Vi ”kysser” vore kristne brødre, beklager deres lidelser, men konspirerer med islam om at bekræfte dens mest undergravende dogmer.

Kristne, der hævder samme-gud-kætteriet – vågn op!

Det er på allerhøjeste tid, at I angrer denne onde blasfemi og i stedet klamrer jer til Jesus Kristus i omvendelse, tro og kærlighed. Lad os elske Ham og være tro mod Ham hele vejen til vores død, uanset omkostningerne, så vi ikke skal findes i en tilstand, hvor vi skammer os over Ham, når Han kommer.

Ved I ikke, at vi lever i apokalyptiske tider?!

Hvor mange tegn – jordskælv, meteorer, moralske perversioner omkring os, afkølingen af mange menneskers kærlighed – skal I have for at vågne op til det faktum, at nu er tiden inde til at bekende Jesus som Kristus, Den Levende Guds Søn! Nu er det ikke tid til at krybe i frygt og ikke vove at fornærme muslimer eller politiske herremænd. Hør Herrens egne ord:

”Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.” (Matt 24:9-13)

Dagens fortalere for den "samme-gud" er de falske profeter, som Herren advarer os imod. De er krænkede af Jesus, skammer sig over ham, og de forsøger at "redde deres liv", vinde gunst og indflydelse i verden, ved at gå ind for samme-gud-løgnen. Men Herren forsøger at advare dem og os alle, så vi holder fast i vores tro på Ham til enden:

“Så kaldte han skaren til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: ’Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden og bøde med sit liv? For hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med de hellige engle.’” (Mark 8:34-38)

En Stor Udskillelse er begyndt, og vi skal beslutte at holde fast i tro og kærlighed til det sidste. Nu er det tid til at forberede sig på at være Jesu Kristi trofaste bekender og vidne. Nu er det tid til at lytte til ordene fra St Johannes Døberen:

”Han har sin kasteskovl i hånden for at rydde sin tærskeplads og samle hveden i sin lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.” (Luk 3:17)



Ralph Sidway er en ortodoks kristen forsker og forfatter. Han har skrevet Facing Islam: What the Ancient Church has to say about the Religion of Muhammad, og driver bloggen Facing Islam Blog.








Oversættelse: Bombadillo