'Jesus er muslim' og 'Muhammed er i Bibelen'
Af Ralph Sidway
Oversættelse af: 'Jesus Is Muslim' and 'Mohammad is in the Bible'
Kilde: Facing Islam Blog, 1. april 2014
Udgivet på myIslam.dk: 31. december 2014

Disse påstande er præcis den slags islamisk falsk lære, jeg tilbageviser i min bog: Facing Islam: What the Ancient Church has to say about the Religion of Muhammad.

Ingen kristen, mindst af alt en ortodoks kristen, bør vakle eller blive forvirret af sådanne påstande, som let kan bevises at være både teologisk og historisk falske. Så lad os undersøge påstandene på disse billboards [vejsideannoncer].

Her er et uddrag fra afslutningen af mit kapitel: "Do Muslims and Christians Worship the Same God?" ["Tilbeder muslimer og kristne den samme Gud?"], som har et omfattende citat fra dr. Mark Duries bog, Revelation - Do We Worship the Same God? [Åbenbaring - tilbeder vi den samme Gud?] (nu revideret og genudgivet under titlen Which God? - Jesus, Holy Spirit, God in Christianity and Islam [Hvilken Gud? - Jesus, Helligånd, Gud i kristendommen og islam]):

citat 1- start

[Den muslimske position kommer til udtryk] i dette citat af Shamim A. Siddiqi, forfatter til den muslimske missionsvejledning, Methodology of Dawah:
Abraham, Moses, Jesus og Muhammed var alle profeter af islam. Islam er den fælles arv for det jødisk-kristne-muslimske samfund i Amerika, og oprettelsen af Guds rige er et fælles ansvar for alle tre abrahamitiske religioner. Islam var både jøders og kristnes din (tro, livsform), men senere tabte de den gennem menneskelige fornyelser. Nu ønsker muslimerne at minde deres jødiske og kristne brødre og søstre om deres oprindelige din [religion]. Det er de historiske kendsgerninger.
(Shamim A. Siddiqi i et brev til Daniel Pipes på dennes hjemmeside danielpipes.org, februar 2002)
For at vurdere denne blasfemiske og revisionistiske islamiske lære, bringer vi følgende passager fra dr. Mark Durie, hvis indsigtsfulde værk, Revelation? Do We Worship the Same God?, vi allerede har henvist til i oplysende centrale punkter i dette kapitel:
Denne historiske negationisme [benægtelse af historiske kendsgerninger, o.a.] - der giver sig ud for at bekræfte kristendom og jødedom, mens den i virkeligheden afviser og fortrænger dem - er omdrejningspunktet for muslimsk apologetik. Hvad der bliver bekræftet, er i virkeligheden hverken kristendom eller jødedom, men Jesus som en profet af islam, Abraham som en muslim, Moses som en muslim osv. Dette skal føre til en "tilbagevenden" af kristne og jøder til islam, hvilket er hvad Siddiqi refererer til, når han taler om jøders og kristnes "fælles ansvar" for at etablere "Guds rige". Med dette mener han, at amerikanske kristne og jøder bør arbejde for at indføre sharialov og islams herredømme i USA.

Et andet evangelium
Paulus advarer i sit Brev til Galaterne de troende om faren ved at opgive Jesu Kristi evangelium:
Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. (Gal 1:6-8).
Det er helt klart, at Injil, som beskrevet i Koranen, ikke er andet end et "andet evangelium". Profeten Isa (Jesus) i Koranen er et produkt af fabel, fantasi og uvidenhed. Når muslimer ærer denne Isa, befinder de sig langt borte fra Yeshua, Bibelens og historiens Jesus (...). For de fleste troende muslimer er Isa den eneste Jesus, de kender. Men hvis man accepterer denne muslimske "Jesus" og hans "evangelium", accepterer man også Koranen, og man accepterer islam ...
Ved at islamisere [evangeliernes sande Jesus, historiens Jesus] og gøre ham til en muslimsk profet, som prædikede Koranen, forsøger islamisk ortodoksi at ødelægge kristendommen og overtage dens historie. Det samme gør den med jødedommen ...
Den traditionelle islamiske opfattelse er, at hvis du ønsker at vide, hvad Bibelens Gud er, så læs Koranen. Ikke blot skal muslimer tro, at "vi tilbeder den samme Gud", men dette budskab er altid en central del af præsentationen af islam for kristne og jøder.
[Dette budskab] er omdrejningspunktet for muslimers forsøg på at omvende "Bogens Folk" til Muhammeds tro. Desuden kan denne opfattelse, når accepteret, føre de kristne til at støtte islamiske perspektiver på andre måder end ved konvertering. For eksempel vil en anerkendelse af denne islamiske doktrin vinde en vis respekt for og endda støtte til islam fra kristne.
(Durie, Revelation, pp 50-51, 75-76.)
Denne verdens gud ved intet bedre end at bedøve intetanende kristne til at acceptere den løgn, at islams "gud" er den samme som Den Sande Gud, der forkyndes og tilbedes i den ortodokse kristendoms fylde. Dette er hjørnestenen i islams mission (dawa): At bestjæle, underminere og svække kristendommen, og i sidste ende at konvertere "Bogens Folk" til sin falske tro. Det kætterske dogme om den samme Gud er således en teologisk trojansk hest, der postulerer et andet evangelium og en falsk Jesus, og som indeholder kræfter, der vil ophæve, kastrere og i sidste ende ødelægge kristendommen ...
(Sidway, Facing Islam, pp 84-86)

citat 1- slut

Med hensyn til "Muhammed er i Bibelen", er også dette en beviseligt falsk muslimsk påstand, baseret på en radikal forvridning af skrifterne og en absurd teori om, at Det Nye Testamente er blevet forvansket af de kristne før Muhammeds komme for at fjerne henvisningerne til ham. I Facing Islam præsenterer jeg talrige tilbagevisninger af "Muhammed er i Bibelen"; her er et kort uddrag om de historisk veldokumenterede manuskriptbeviser:

citat 2- start

Muslimer bliver udtrykkeligt lært, at Muhammed er profeteret om i de hebraiske og kristne skrifter, hvilket er forstærket med beskyldninger om, at disse selv samme skrifter er blevet forvanskede for at fjerne deres sande islamiske lære (den islamiske lære om tahrif) ...

1. Profetier om Muhammed i Det Gamle Testamente?
Muslimske påstande om tahriff, der skulle have tilsløret det sande islamiske budskab i de oprindelige hebraiske skrifter, blev afgørende modbevist i 1947 ved opdagelsen af Dødehavsrullerne i Qumran. Disse gammeltestamentlige manuskripter blev dateret til ca. 150 f.Kr., dvs. omkring tusind år før de næstældste gammeltestamentlige manuskripter fra 900 e.Kr., og var i det væsentlige identiske med disse. Septuaginta (forkortet LXX) - det hebraiske Gamle Testamentes oversættelse til koine-græsk mellem det 3. og 1. århundrede f.Kr. - bekræfter yderligere Skriftens tekstuelle pålidelighed, som den er blevet brugt af Den Ortodokse Kirke siden den første Pinsedag, igen med Dødehavsrullerne bekræftende LXX-tekstens overensstemmelse med den masoretiske [dvs. den jødiske standardversion af Det Gamle Testamentets hebraiske originaltekst. Se Wikipedia, o.a.] ...

2. Profetier om Muhammed i Det Nye Testamente?
Muslimske forsøg på at bevise, at Muhammed var forudsagt af Jesus som den "kommende budbringer", er baseret på disse passager i Johannesevangeliet:
... og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand [græsk: Parakletos], som skal være hos jer til evig tid ... (Joh 14:16)
Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden [græsk: Parakletos] ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. (Joh 16:7)
Muslimske apologeter vil have os til at tro, at Det Nye Testamente blev forvansket for at fjerne profetierne om Muhammed. De hævder, at det rigtige græske ord i disse vers skal være Periklytos, ikke Parakletos. Periklytos kan oversættes med "den herlige", så muslimer hævder, at det refererer til Muhammed (omtales i sura 61:6 som Ahmad), hvis navn betyder "den lovpriste [eller herlige]." [Ellen Wulffs danske oversættelse af Koranen har her "højt lovprist" i stedet for "Ahmad", o.a.] Dette er naturligvis absurd, men det er lærerigt for os at opsøge de faktiske manuskriptbeviser, som er ubestridelige.

Bodmer papyrusfragment nr. p75, der viser Johannes 14:9-26a, med det græske ord "Parakletos" i versene 16 og 26.

Der findes faktisk mere end 70 eksisterende græske manuskripter af Det Nye Testamente, som alle stammer fra længe før Muhammeds tid og som alle viser, at det oprindelige græske ord, der bruges i Joh 14:16, 14:26 og 16:7, er Parakletos. To af de ældste manuskripter, Codex Sinaiticus (midt 4. årh.) og Codex Alexandrinus (sene 4. eller tidlige 5. årh.), opbevares faktisk i British Museum i London og kan undersøges. Det ældste fuldstændige manuskript af Det Nye Testamente, Codex Vaticanus (tidlige 4. årh.), bekræfter ligeledes brugen af Parakletos i disse vers. Det endnu ældre Bodmer papyrusfragment af Johannesevangeliet (ca. 200 e.Kr.) dokumenterer også brugen af Parakletos i kapitel 14:16, 26 ...

Hvem er Parakletos?
Ud over de fysiske manuskriptbeviser kan vi konstatere, at Helligåndens komme er profeteret ved navn gennem alle evangelierne og i Apostlenes Gerninger (f.eks, Joh 1:33, Joh 7:39, Matt 28:19, ApG 1:4-5). Han kan helt klart ikke være et menneske. Han - Helligånden, Parakletos - er en Nogen, der er langt større, med en bestemt tjeneste og mission. Alene i Johannesevangeliet ser vi dette helt klart:
Han er ikke blot et menneske:
"... og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid:" (Joh 14:16).
"sandhedens ånd" (Joh 14:17).
"... den bliver hos jer og skal være i jer" (Joh 14:17).
Han vil vidne om Jesus Kristus:
"[Ham], som Faderen vil sende i mit [Jesu] navn ..." (Joh 14:26).
"Han skal herliggøre mig" (Joh 16:14).
"... han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer" (Joh 14:26).
Sammenfattet i et enkelt vers er Helligånden udtrykkeligt identificeret som Parakletos, Talsmanden:
Men Talsmanden [Parakletos], Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer (Joh 14:26).
Beslutsomt har Kirkens universelle vidnesbyrd, fra Kristi dage til i dag, bekræftet den rette forståelse af, hvem Talsmanden, Parakletos, er. Og da Helligånden, som vi ved, forherliger Jesus Kristus og tager af, hvad der tilhører Ham, og gør det kendt for Hans disciple, vil enhver lærer eller "profet", der benægter Jesus Kristus, der går imod åbenbaringen givet af Kristus, der bestrider eller modsiger Kristi lære - alt sammen legemliggjort og levet af Den Ortodokse Kirke - være af Antikrists ånd. St. Gregor Palamas sagde det samme i form af et retorisk spørgsmål, da han tilbageviste sine muslimske fangevogtere:
Evangelisten siger: "... enhver ånd, som ikke bekender at Jesus Kristus er kommet i kødet, er ikke af Gud ..." (1 Joh 4:3a) [NB! Svarer ikke helt til den aut. danske bibeloversættelse, o.a.]. Hvordan skal vi acceptere en bog [Koranen], der siger, at der skal komme én [Muhammed] fra Gud, som faktisk ikke er Herren, når evangelisten erklærer, at én ikke er fra Gud, hvis han ikke bekender, at Jesus, som er kommet i kødet, er Herren? Dette er ikke muligt at gøre - nej det er ikke.
(Patriarch Philotheos Kokkinos, The Life of Gregory Palamas, p. 369.)
St. Gregor citerer ikke den sidste del af 1 Joh 4:3 ("... det er Antikrists ånd ..."), men hans pointe er eftertrykkeligt gjort. Apostlen Paulus går også imod denne ånd og taler profetisk mod Muhammeds fordringer i sit Andet Brev til Korintherne, hvor han afviser falske apostle:
Og hvorfor ikke? Fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved det. Hvad jeg gør, vil jeg stadig gøre for ikke at give dem, der søger det, anledning til at være stolte af, at de er som vi. De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste. (2 Kor 11:12-15).
I fordømmelsen af dem, han sarkastisk kalder "overapostle" (2 Kor 11:5), fordømmer Paulus Muhammed (og alle som ham), hvis motiver ikke er rene, ikke er kærlighed til Gud og næsten, men som snarere misbruger andre og ophøjer sig selv til egen gavn:
I finder jer jo gladeligt i de vanvittige, skønt I er så kloge. I finder jer i, at man gør jer til slaver, at man udsuger jer, at man baster og binder jer, behandler jer nedladende og slår jer i synet (2 Kor 11:19-20).
Vi må ikke tøve med at hævde, at det stærkeste bevis mod de muslimske påstande om, at (1) Muhammed blev profeteret om i Det Gamle eller Det Nye Testamente, eller at (2) hebræerne og de kristne bevidst fordrejede deres skrifter for således at fjerne deres islamiske lære, er integriteten af det apostolske vidnesbyrd, der udmønter sig i selve sammenhængen af Kristi, kirkefædrenes og Den Hellige Ortodokse Kirkes levende vidnesbyrd. Den Hellige Tradition er, som vi ved, Helligåndens liv i Kirken, og den kender intet steds til nogen lære om "en profet", der skulle komme efter Kristus. Sande profeter er opstået og vil fortsat blive født af Kirkens skød, men disse er troende på Jesus Kristus, inspireret af Helligånden, og deres hellige liv og ortodokse tro vidner om, at de er sande tilhængere af Jesus Kristus og værdige til at blive hørt.
(Sidway, Facing Islam, pp 90-105)

citat 2- slut

Ortodokse kristne skal blive meget mere energiske i deres evangelisering i Amerika, samt anvende alle muligheder til at præsentere det sande evangelium om Jesus Kristus for alle mennesker, måske især for muslimer. Muslimer af god samvittighed, der søger at lære den sande Gud bedre at kende, viser sig at være sultne efter Ordet, Han som Er, Vejen, Sandheden og Livet!

Hvilken befrielse venter der dem ikke, når de kommer løs af Muhammed og hans falske trossystems tyranni? Kristne skal ikke alene kunne forkynde den frelsende og frigørende sandhed om Jesus Kristus og den guddommelige skæbne for menneskeheden, men skal også være modige nok til at advare muslimer mod deres profet, som passer perfekt til definitionen af en "falsk profet", og hvis liv og eksempel fik St. Johannes af Damaskus til at beskrive islam som et "kætteri" og "forløber for Antikrist".

Jeg inviterer muslimer, der læser dette indlæg, til at besøge min nye side, Especially for Muslims, og at besøge Conversion Stories of Muslims ovre på Journey to Orthodoxy.

Vi venter jer med åbne arme!




Oversættelse: Bombadillo