"Efter San Bernardino-angrebene sagde alle: 'Hvis blot amerikanerne vidste noget mere om islam, ville de ikke være så bange.' Faktisk er det lige omvendt." - Bill Maher

"Jeg er blevet befalet at kæmpe!" - Det står lige her!

"Jeg er blevet befalet at kæmpe ..."

Fordømmelserne af kristendommen i Koranen (citeret i del 2) har konsekvenser i den virkelige verden, som det kan ses i de 14 århundreders islamisk jihad og aggression, og i nutidens globale muslimske forfølgelse af kristne.

Som Raymond Ibrahim samvittighedsfuldt dokumenter - både i hans bog Crucified Again: Exposing Islam’s New War Against Christians og i hans månedlige serie: Muslimsk forfølgelse af kristne - så spænder islams jihad mod kristendommen over århundreder og forskellige geografiske områder, racer og sprog, og tager nøjagtig den samme form, uanset om det er i Nigeria, Sudan og Egypten (Afrika), eller i Irak, Syrien, Iran eller Libanon (Mellemøsten), eller i Pakistan, Afghanistan og alle de andre -stan'er (Centralasien), eller i det sydøstlige Asien, Filippinerne, Indonesien og så videre.

En anden pålidelig kilde, Åbne Døre, har netop offentliggjort deres årlige Verdensrangliste over forfølgelsen af kristne for 2015 og bemærker, at forfølgelsen af kristne i lande med muslimsk flertal - skønt rædselsvækkende i 2014 og tidligere år - faktisk blev fordoblet i 2015. Over 80% af de 50 værste lande til at forfølge kristne er islamiske lande eller har store muslimske befolkninger.

Hvorfor er muslimsk forfølgelse af kristne så universel, og hvorfor har den stået på i 14 århundreder?

Den kan bestemt ikke være en gengældelse for korstogene, da disse først optræder i historien fire århundreder efter oprettelsen af islam og selv var en reaktion på ubarmhjertig islamisk aggression.

Snarere var den muslimske umma en helt ny militærstyrke, der kom fejende ud fra Den Arabiske Halvø i midten af 630'erne, erobrede Mellemøsten og Nordafrika fra midten af 7. århundrede (og langt ind i Centralasien i Østen), efterfulgt af Den Iberiske Halvø (Spanien), og tilmed belejrede Konstantinopel (første gang) i begyndelsen det 8. århundrede. Nedenstående kort viser den hurtige udbredelse af islam under den arabiske jihad.

Hvad kan forklare dette pludselige stormløb af islamiske krigere, som begynder i Muhammeds levetid og stiger dramatisk under kalifferne umiddelbart efter den traditionelle dato for hans død?

Det må bestemt være islams egen fornemmelse af sin "tydelige skæbne" om at erobre hele verden for Allah, udtrykkeligt befalet af Allah og indledt af Muhammed selv.

Mange er ikke klar over, at Muhammed indledte den globale jihad med at sende breve til herskerne over naborigerne på hans tid, hvori han inviterede dem til at antage islam, men advarede dem om alvorlige konsekvenser, hvis de lod være. Dette omfattede tilmed kejser Heraklios fra det kristne Byzans og Khosrau fra Persien, supermagterne i de 6. og 7. århundreder.

Begrundelsen for den stadigt ekspanderende jihad findes i Koranen. Allah, som kalder kristne "bespottere" og forbander dem, befaler også i Koranen muslimer til at bekæmpe dem, indtil de underkaster sig:

Bekæmp dem, som ikke tror på Allah og den yderste dag, og som ikke forbyder, hvad Allah og Hans udsending forbyder; og blandt dem, der har fået Skriften [jøder og kristne], skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion [dvs. islam], indtil de kuet er rede til at betale skat! (Koranen 9:29)

Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Allahs side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold! (Koranen 9:5)

Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger! (Koranen 8:12)

Udrust imod dem [de vantro] så stor en styrke og så mange kampheste, som I formår, for dermed at sætte en skræk i Allahs og jeres fjende ... (Koranen 8:60)

Muhammed selv lærte, at han havde en guddommelig kaldelse til at kæmpe mod kristne og andre ikke-muslimer, og da han er det fuldkomne eksempel for muslimer, inspirerer dette muslimer til at efterligne ham og selv kæmpe mod kristne. Fra centrale hadither:

Allahs Sendebud sagde: "Jeg er blevet befalet at kæmpe mod folk, indtil de bevidner, at der ikke er nogen anden gud end Allah og at Muhammed er Allahs Sendebud og holder bøn og betaler zakat." (Sahih Muslim 1:33)

"Når du møder dine fjender, der er polyteister [hvilket omfatter kristne, på grund af deres tilbedelse af Treenigheden], så giv dem tre handlemuligheder. Hvis de reagerer positivt på en af disse, skal du også acceptere det og afholde dig fra at gøre dem nogen skade. Inviter dem til (at acceptere) islam; hvis de indvilliger, accepter det fra dem og afstå fra at kæmpe mod dem (...). Hvis de nægter at acceptere islam, så kræv jizya af dem. Hvis de accepterer at betale, accepter det fra dem og hold dine hænder tilbage. Hvis de nægter at betale skatten, så søg Allahs hjælp og bekæmp dem." (Sahih Muslim 19:4294).

Allahs Apostel sagde: "Jeg er blevet beordret (af Allah) til at kæmpe mod folk, indtil de bevidner, at ingen har ret til at blive tilbedt undtagen Allah, og at Muhammed er Allahs Apostel, og holder bønner til fuldkommenhed og giver den obligatoriske almisse; så hvis de gør alt dette, så redder de deres liv og ejendom fra mig, men ikke fra de islamiske love og her vil deres opgørelse (regnskab) blive ført af Allah." (Sahih Bukhari 2:24)

Apologeterne for islam, som tragisk nok omfatter mange kristne, kan ikke benægte hverken Allahs befalinger i Koranen eller Muhammeds eksempel, og heller ikke hvordan disse befalinger og eksempler er blevet forstået og nidkært fulgt af muslimer gennem 14 århundreder. Ved dens skrifter og ved dens frugter er islam afsløret som anti-kristen, og Allah er afsløret som en gud, der befaler brutal modstand mod tilhængere af den kristne Gud, medmindre de konverterer til islam eller i det mindste underkaster sig dens herredømme og betaler jizya-skat.

"Af hvilken ånd du er ... '

Kontrasten mellem hvordan Muhammed spredte islam og hvordan Jesus udsendte sine apostle, kan ikke være mere skærende. Faktisk fortæller Jesus sine tilhængere: "Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve ..."

Vi er alle bekendt med Jesu ord i Bjergprædikenen, hvor han lærer:

I har hørt, at der er sagt: "Du skal elske din næste og hade din fjende." Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; (...). Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen! (Matt 5:43-48)

Antydningen af, at Guds fuldkommenhed vises gennem Hans tilgivelse og omsorg selv for sine fjender, fremhæves i Lukas' Evangelium, hvor han udtrykker den samme lære som: "Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig." (Luk 6:36).

Hvor interessant, at Allah i Koranen konstant hævder at være "Den Nådige, Den Barmhjertige". Hans befalinger, hans glæde ved at straffe de vantro, synes langt fra Jesu forståelse af barmhjertighed.

Selvfølgelig kan vi fejle (dagligt, hver time i mit tilfælde) i efterlevelsen af Jesu bud, hvilket kun beviser deres guddommelige oprindelse. Sagt på en anden måde: Det er let at forbande og dræbe. Disse ting er brændt ind i vores faldne natur, og i så høj grad, at den Gamle Pagt søgte at kanalisere og begrænse menneskets vrede og raseri gennem retsudøvelse; "øje for øje" begrænser gengældelse, men selv her går Jesus udtrykkeligt ud over de menneskelige grænser ved at bruge Loven som omdrejningspunkt i undervisningen om guddommelig tilgivelse og barmhjertighed.

Ja, der har været krige udkæmpet af kristne, krige mellem forskellige kristne grupper, og krige udkæmpet af kristne mod troende fra andre religioner, men der er ingen teokratisk befaling eller lære om krigsførelse i Det Nye Testamente. Om noget, er Jesu lære om dette radikalt eskatologisk: "Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet ..." (Joh 18:36)

Den ekstreme modsætning mellem Allah og de kristnes Gud kan måske bedst ses i, hvordan Kristus og Muhammed reagerede på dem, der afviste deres budskab. Efter sin hijra til Medina, fik Muhammed islam til at ekspandere ved at blive en røver og krigsherre, som overfaldt handelskaravaner, byer og stammer, straffede sine fjender med sværdet, voldtog og plyndrede som den naturligste ting af verden og efterlod ikke andet end ødelæggelse og elendighed i sit kølvand. Islam begynder sin kalender, ikke fra begyndelsen af åbenbaringerne til Muhammed, men fra hans hijra, hvorefter han selv voksede til krigsherre-profeten og islam blev færdigudviklet med sin mission som Allahs krigsstyrke på Jorden, der skulle gennemtvinge underkastelsen under Hans herredømme (hvilket selvfølgelig også er muslimernes herredømme).

På den anden side irettesætter Jesus enhver antydning af en sådan ødelæggerånd i sine disciple, som det ses i denne passage:

Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: "Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?" Men han vendte sig om og satte dem i rette. Så gik de til en anden landsby. (Luk 9:51-56, fremhævelse tilføjet)

Jeg vil gå så langt som til at sige, at Muhammed og derfor islam kan ses som ånden af Ødelæggeren - ”hans navn er på hebraisk Abaddon, og på græsk er navnet Apollyon" - som er "afgrundens engel" omtalt i Johannes' Åbenbaring (Åb 9:11). Det er denne "ånd", som er imod den kristne Gud, og som gør alt for at nedbryde, tilrane sig, assimilere og vælte traditionel kristendom.

del 1, del 2, del 4, del 5

---

Ralph Sidway er en ortodoks kristen forsker og forfatter. Han har skrevet Facing Islam: What the Ancient Church has to say about the Religion of Muhammad, og driver bloggen Facing Islam Blog.

---

Oversættelse: Bombadillo