Indledning: En erkendelsesmæssig sygdom

I sin 2010-bog, Revelation: Do We Worship the Same God? [1] , tager Mark Durie fat på, hvad der står på spil i forbindelse med samme-gud-spørgsmålet:

Den traditionelle islamiske opfattelse er, at hvis du ønsker at vide, hvad Bibelens Gud er for noget, så læs Koranen. Ikke alene skal muslimer tro, at "vi tilbeder den samme gud", men dette budskab er altid en central del af præsentationen af islam for kristne og jøder.

[Dette budskab om den "samme gud"] udgør omdrejningspunktet for muslimers bestræbelser på at konvertere "Bogens Folk" til Muhammeds tro. Derudover kan denne tro, når den først er accepteret, få kristne til at støtte islamiske perspektiver på andre måder end ved konvertering. For eksempel vil en antagelse af denne islamiske doktrin få de kristne til at nære et vist mål af respekt for islam og endda støtte den.

(Mark Durie, Revelation: Do We Worship the Same God?, s. 75-76; eftertryk tilføjet.)

Duries klarhed angående vigtigheden af at finde det rette svar på samme-gud-spørgsmålet viser, at vi her er inde på noget afgørende. Faktisk vil jeg påstå, at samme-gud-spørgsmålet er lige så vigtigt for ateister og agnostikere at tænke over. Nogle forstår dette på trods af deres antipati mod kristendommen. For eksempel udtrykte den højprofilerede ateist Richard Dawkins for nylig bekymring over kristendommens tilbagegang og sagde, at "kristendommen meget vel kan være et bolværk mod det, der er værre". Hans analyse vil næsten helt sikkert koste ham nogle allierede på venstrefløjen. Overvej disse iagttagelser:

"Der er ingen kristne, så vidt jeg ved, der sprænger bygninger i luften," sagde Dawkins. "Jeg er ikke bekendt med eksistensen af kristne selvmordsbombere. Jeg er ikke bekendt med nogen større kristen trosretning, der mener, at straffen for frafald er døden."

I et sjældent øjeblik af oprigtighed accepterede Dawkins modvilligt, at Jesu Kristi lære ikke fører til en verden af terror, mens tilhængere af radikal islam begår selve de grusomheder, han beklager.

På grund af denne erkendelse, spekulerede Dawkins højt over, om kristendommen måske kunne være en modgift til beskyttelse af vestlig civilisation mod jihad.

Bagsiden af Dawkins' pointe er, at vestlig civilisation faktisk kan være berettiget til at beskytte kristen kultur mod islam og jihad.

Dette er et så indlysende sæt overvejelser og konklusioner - som alle stammer fra et korrekt svar på samme-gud-spørgsmålet - at det er overraskende at blive konfronteret med ting skrevet af folk, der aldrig har overvejet dette spørgsmål, eller som har besvaret spørgsmålet forkert.

Måske intet sted finder vi et bedre udtryk for den generelle mangel på bevidsthed om - og endda indrømmet manglende interesse for - dette afgørende spørgsmål, end i Rod Drehers indlæg den 17. december 2015: “Muslim God, Christian God”. Jeg er taknemmelig for hans ærlighed i denne artikel, selvom jeg er dybt foruroliget over den.

Drehers kamp med Spørgsmålet var foranlediget af Wheaton Colleges suspension af en professor pga. netop dette emne. Dreher citerer Wheatons erklæring (fremhævelse tilføjet):

Den 15. december 2015 satte Wheaton College lektor i Statskundskab dr. Larycia Hawkins på betalt administrativ orlov for at give mere tid til at udforske de teologiske konsekvenser af hendes nylige offentlige erklæringer om kristendom og islam ...

[Hendes] nyligt udtrykte synspunkter, herunder at muslimer og kristne tilbeder den samme gud, synes at være i konflikt med Wheaton Colleges trosbekendelse.

Og så kaster vi os ud på det dybe teologiske vand, med samme-gud-spørgsmålet endelig bragt frem i det offentlige rum. Man kan læse det hele, som - i al sin åbenlyse oprigtighed - er håbløst forvirret, men jeg tror, at dette er en del af Drehers pointe.

Jeg vil rose Dreher for hans offentlige ærlighed, især dette afsnit (fremhævelse tilføjet):

For at være ærlig har jeg aldrig tænkt over, om hvorvidt muslimer beder til den samme gud som kristne. Den Katolske Kirke lærer, at de gør, og det var min overbevisning, da jeg var katolik, selvom jeg aldrig skænkede det et minuts tanke. Jeg ved ikke, hvad jeg tror nu, for at være ærlig. Vi ved, at muslimer ikke beder til Den Hellige Treenighed - men det gør jøder heller ikke.

Tror kristne (de fleste kristne) ikke, at jøder beder til den ene sande Gud, selvom de har en ufuldkommen forståelse af Hans natur? Hvis dette er sandt for jøder, hvorfor så ikke også for muslimer, der helt klart er tilhængere af en abrahamitisk religion? Heraf kommer min tendens til at antage, at muslimer faktisk beder til den ene sande Gud, selv om de har en radikalt svækket opfattelse af Ham.

Men hvor langt skal vi gå med det?

Ja, hvor langt?

De tidlige kristne kirkefædre ville have (og havde) meget at sige om dette, herunder en kraftig afvisning - baseret på Det Hebraiske og Nye Testamentes Skrifter - af erklæringen om, at islam er en "abrahamitisk religion".

Mere fra Dreher:

Jeg er ikke sikker på, hvad jeg mener. Det vil sige jeg formoder, i al næstekærlighed, at folk, der retter deres bønner mod Abrahams, Isaks og Jakobs gud, beder til den sande gud, uanset hvad de mangler i teologisk forståelse. Men igen, jeg har ikke tænkt så meget over det.

Hvad med dig? ...

Igen, jeg sætter pris på Rod Drehers ærlighed og jeg tror, at mange mennesker er i samme båd som ham. De ved ikke, hvad de mener, og har aldrig tænkt så meget over det.

Dreher bekender den ene eller den anden erkendelsesmæssige sygdom fem gange.

Fem gange. I tre afsnit.

I vores tid med folkemord på kristne begået af muslimer i Afrika og Mellemøsten; med islams globale krig mod de kristne; med sammenbruddet af kristendommen i Europa; og med islams globale vækkelse og snigende jihad overalt, er det dybt, dybt bekymrende, at oprigtige kristne ikke på noget tidspunkt har tænkt over samme-gud-problemet, og ikke er sikre på, hvad de mener om det,

Men som vi ser af den stadige strøm af udtalelser fra kristne biskopper, ledere og forfattere, der opfordrer til "større solidaritet med islam" og anerkender Muhammed som "en profet", der "bragte kærlighed, fred og meget mere" til verden, er undgåelse af Spørgsmålet en erkendelsesmæssig sygdom, ikke blot hos den gennemsnitlige kristne på kirkebænken, men også hos kirkens uddannede, elite og hyrder. Politiske ledere betragter sådanne holdninger som justeringer af deres politikker i retning af muslimer og religionen islam i almindelighed. Og de offentlige politikker, der er retfærdiggjort af sådanne islam-omfavnende erklæringer, åbner døren på fuld gab for islam til at fremme sin indflydelse og kontrol over hele den vestlige verden. Dette har nu stået på i årtier.

Dette skal der tages fat på og udviklingen vendes, hvis vestlige ledere skal have en chance for at artikulere en sammenhængende politik om at beskytte og bevare vores civilisation og føre den sikkert gennem det nye århundrede.

Dreher spørger på sin blog: "Hvad med dig?" Derfor besluttede jeg at lægge noget energi i dette, især da min egen bog fra 2010 ret udførligt handler om samme-gud-spørgsmålet.

Svaret på dette spørgsmål har, tror jeg, ikke kun timelige, men også evige konsekvenser, hvilket er grunden til, at jeg i min bog, Facing Islam, åbnede kapitel 1 - On Religious Dialogue - med dette citat:

"Kan nogen af os være tavse, hvis vi ser, at mange af vore brødre samtidigt følger en vej, der fører dem og deres flok mod en katastrofal afgrund på grund af deres uafvidende tab af Ortodoksi?" - Metropolit Philaret af Den Russisk-Ortodokse Kirke i Udlandet, 1969

Selvfølgelig taler jeg i forbindelse med denne artikelserie om kristen "ortodoksi" med lille "o". Så fra en teologisk platform vil jeg beskæftige mig med traditionelle kristne fundamenter, der er fælles for ortodokse, katolikker, protestanter, koptisk ortodokse (og deles af orientalske kristne), og med islams position vis a vis kristendommen.

Noter

[1] Ak, Revelation er udsolgt fra forlaget (med priser på brugte eksemplarer fra 160 dollars og opefter på Amazon!), men dr. Durie har opdateret sin gennemgang af dette spørgsmål i en ny bog, Which God? Jesus, Holy Spirit, God in Christianity and Islam, hvori jeg ikke kunne finde det citat, jeg valgte at begynde med.

del 2, del 3, del 4, del 5

---

Ralph Sidway er en ortodoks kristen forsker og forfatter. Han har skrevet Facing Islam: What the Ancient Church has to say about the Religion of Muhammad, og driver bloggen Facing Islam Blog.

---

Oversættelse: Bombadillo