Ærkebiskop Markus af Berlin: En stemme i ørkenen
Den ortodokse ærkebiskop Markus (Arndt) er et sjældent eksempel på en kristen gejstlig, der siger sandheden om islam
Af Ralph Sidway
Oversættelse af: Bishop Mark of Berlin: A Voice in the Wilderness
Kilde: Jihad Watch, 25. juli 2015
Udgivet på myIslam.dk: 11. juki 2017

Hvis intet andet er nævnt, er alle Koran-citater i det følgende taget fra Ellen Wulffs danske oversættelse (Forlaget Vandkunsten, 2006), dog således, at "Gud" er erstattet med "Allah".

"Islam er i sin kerne anti-human (...). Læs Koranen og du vil se, at al denne [ekstremisme] ligger i islams fundament. Man må se sandheden i øjnene: Den er helt igennem anti-human, den er rettet mod menneskeheden (...). Ja, der var tider, hvor muslimer forsøgte at leve i fred med deres naboer, hvor de tilmed erkendte, at vi kristne også er mennesker. Men for mange er disse tider forbi, og nu afslører de, hvem de virkelig er."
- Ærkebiskop Markus (Arndt) af Berlin (Fuldt interview nedenfor)

Regelmæssige læsere af Jihad Watch er vel nok bekendt med de romersk-katolske biskoppers afvisning af at forholde sig til det globale problem med muslimsk forfølgelse af kristne og jøder (og andre ikke-muslimer) og dennes forankring i Koranen og Muhammeds eksempel. Det bedste eksempel er måske det, der blev leveret af biskop Robert McManus fra Worcester, Massachusetts, hvis berygtede citat for hver dag lyder stadig mere som en parodi fra The Onion [online satirisk nyhedsmagasin, o.a.]:

"At tale om ekstreme, militante islamister og de grusomheder, de har begået globalt, kan undergrave de positive resultater, som vi katolikker har opnået i vores tværreligiøse dialog med fromme muslimer."

Pave Frans står naturligvis i spidsen for denne foruroligende tendens med sin apostolske formaning Evangelii Gaudium, der eftertrykkeligt erklærer, at "autentisk islam og den korrekte læsning af Koranen er imod enhver form for vold."

Det lader til, at mange muslimer har undladt at læse dette særlige skrift.

Desværre er tingene ikke meget anderledes i den ortodokse kirke. Verdens næststørste kristne fællesskab, bestående af mellem 225 og 300 millioner mennesker (kilde), har stadig en svindende tilstedeværelse i Mellemøsten, "kristendommens vugge", og er en af de grupper, der lider mest under den genopståede globale jihad.

Måske på grund af denne lidelsesfulde tilstedeværelse i Levanten, eksisterer der i ortodoksiens verden, hvad jeg vil kalde en "latent dhimmitude".

Globalt viger ortodokse kristne ledere - fra præster, professorer og teologer til biskopper og patriarker (biskopper over en national kirke, som f.eks. patriark Kirill af Moskva og Hele Rusland) - næsten alle som én tilbage fra nogensinde åbent at tilskrive islam motivationen bag muslimsk terrorisme og forfølgelsen af kristne. I stedet bringer de lidet overbevisende, fromme platheder, som f.eks. dem af den økumeniske patriark Bartholomæus, der skrev om en "dialog af kærlig sandhed" med islam, om ortodoksien, der i århundreder har "sameksisteret fredeligt" med islam, og om et "tværreligiøst engagement (...), der stadig er følt og levet af grækere [og] tyrkere". (Ecumenical Patriarch Bartholomew: Encountering the Mystery, Doubleday, 2008, siderne xxxvii, 196, 174.)

Dette skriver han på trods af 14 århundreders islamisk jihad mod kristne, slavebindingen af græsk-ortodokse efter erobringen af Konstantinopel i 1453, og den blodplettede række af neo-martyrer fra det 15. til det 19. århundrede (heriblandt snesevis af økumeniske patriarker); på trods af det tyrkisk-muslimske folkemord på ortodokse kristne fra 1894 til 1922, hvor over 4 millioner grækere, armeniere, assyrere og andre blev dræbt; på trods af de tyrkisk-muslimske pogromer mod de græsk-ortodokse (f.eks. Istanbul, 1955. Læs Speros Vryonis: ”6. september 1955: Krystalnat i Konstantinopel”) helt frem til nutiden, hvor vi møder omdannelsen af den store Hagia Sophia Kirke i Konstantinopel til en moské, sammen med mange andre 'Hagia Sophia' kirker over hele Tyrkiet.

Her er en anden perle:

"'Kristne og muslimer er de to lunger i den ene østlige krop,' sagde den græsk-ortodokse patriark, 'og vi fordømmer alt, hvad der skader omdømmet af den tilgivende islamiske religion, med hvilken vi har oplevet fred og broderskab.'" (Daily Star)

Jeg kender ikke noget til "den tilgivende islamiske religion". Jeg kender til den chauvinistiske og militante islamiske religion, hvis hellige bog og profet har givet de befalinger, der har bestemt dens omdømme:

"Bekæmp dem, som ikke tror på Allah ..." (Koranen 9:29)
"Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Allahs side, hvor som helst I finder dem!" (Koranen 9:5)
"Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!" (Koranen 8:12)
"Jeg er blevet befalet at bekæmpe folk, indtil de bevidner, at der ikke er nogen anden gud end Allah, og at Muhammed er Allahs Sendebud ..." (Hadith fra Sahih Bukhari, citeret i Reliance of the Traveller, Afsnit om Jihad, o9.0, o9.1, o9.8, o9.9.)

Her er en særlig skandaløs erklæring, der blev givet for et par årtier siden:

"Profeten Muhammed er en apostel, Han er en Guds mand, som arbejdede for Guds rige (...). Når jeg taler imod islam, så er jeg ikke fundet i overensstemmelse med Gud." — Patriark Parthenius af Alexandria (Orthodoxos Typos 854, maj 1982)

Jeg kunne blive ved, men mon ikke det rækker.

Patriarker og biskopper, der forsøger at dække over islams iboende anti-humane blodtørst, hjælper ikke; de forvirrer, frustrerer og demoraliserer blot de troende, der med egne øjne kan se, hvad islam handler om. De troende har behov for klar kristen lære samt inspirerende eksempler fra bekendere og martyrer, som kan hjælpe dem til at stå fast under deres egne prøvelser, når de kommer til deres dør.

Derfor er det vigtigt at fremhæve de sjældne kristne gejstlige, som biskop Markus af Berlin, der vælger at ignorere dagens politisk korrekte klima, og i stedet udtaler sig med forbillede i de forskellige tiders frygtløse kirke-lærere, såsom Sophronius af Jerusalem (7. årh.), Johannes af Damaskus (8. årh.), Gregor Palamas (14. årh.), Kosmas af Aitolien (18. årh.), fader Seraphim Rose (20. årh.) og neo-martyr fader Daniil Sysoev (21. årh.).

Nedenstående interview, som jeg oprindeligt lagde ud for et år siden, er værd at læse igen. Det er lagt ud i håbet om, at andre kristne ledere - katolske, koptiske, protestantiske eller ortodokse - vil fatte mod og genfinde den autentiske kristne røst i denne titaniske kamp mod det timelige og åndelige tyranni af islamisk jihad.


Interview med ærkebiskop Markus (Arndt), Pravmir, 31. juli 2014

Spørgsmål - Hvordan bør kristne reagere på den frygtelige epidemi af folkemord på vore brødre og søstre i Kristus i Syrien, Metochia, Kosovo og Serbien? Er dette aktiv islamisering eller handlinger begået af radikale ekstremister, banditter, der kun har iklædt sig islam som en kappe? Under en messe i Kristus Frelserens Katedral i Moskva oplæste hans hellighed, patriark Kirill af Moskva og Hele Rusland, brevet fra den antiokiske patriark for sin russiske flok. I brevet bad patriarken pinefuldt hele verden om hjælp og understregede, at situationen er i en så gruopvækkende fase, at der er behov for hjælp, ikke kun gennem bønner til Gud, men i handling. Men i det kristne samfund er den herskende opfattelse, at vi kun kan hjælpe gennem bøn.

Svar - Jeg afviser udtrykket "hjælp udelukkende ved bøn". At vi kristne kun er i stand til at bede, er en falsk forestilling. Selvfølgelig er bøn vores fundament og største styrke. Men hvis vi tror, at vi ikke kan gøre andet end at bede, kommer vi på afveje. Ja, vi skal bede, men vi skal også forstå, at folk ofte bliver tvunget af omstændighederne til at blødgøre deres sprog. Hvis den antiokiske patriark siger dette, så baserer han det på sin egen nations erfaring, hvor kristne og muslimer altid levede i fred. Jeg tror, det er forkert at sige, at der kun er ekstremister på spil dér.

Læs Koranen og du vil se, at al dette ligger i islams fundament. Ekstremisme findes, selvfølgelig. Andre østlige gejstlige erklærer åbent, at de har kendt til dette særlige aspekt af islam hele deres liv. Jeg tjener ofte i Jerusalem. Dér for eksempel - på festen for Den Hellige Treenighed - lige ved siden af kirken, råber en muezzin fra sit tårn, at de tror på Den Ene Gud, som ikke har børn, ingen Søn og Helligånd, etc. Han har ingen samvittighedskvaler ved at gøre det, selvom disse mennesker slet ikke er ekstremister. Hvad er dette? Åben, skamløs propaganda mod kristendommen! De ved udmærket, hvad de gør, når de udspyr disse slogans under den vigtige kristne helligdag, Pinsen, hvor Kirkens egen fødsel fejres.

Islam er i sin kerne anti-human. Se på ramadanen - dette er mortifikation af mennesket, af det menneskelige legeme. Jeg så, hvordan folk blev ført til hospitaler under deres overholdelse af ramadanen. Hele dagen spiser de intet og drikker ikke noget selv i den stegende hede, og om natten propper de deres maver til et punkt, hvor de mister bevidstheden. Det er vanvid! Man må se sandheden i øjnene: Dette er alt sammen anti-humant, det er rettet mod menneskeheden.

Ja, der var tider, hvor muslimer forsøgte at leve i fred med deres naboer, hvor de tilmed erkendte, at vi kristne også er mennesker. Men for mange er disse tider forbi, og nu afslører de, hvem de virkelig er.

Spørgsmål - Vil det med andre ord sige, at det er usandt når nogle påstår, at det der sker i Syrien og andre grundlæggende kristne nationer, kun er politik, ikke en religiøs krig mod kristendommen? Uanset hvad, kan vi sige, at de kristne, der i dag bliver myrdet for deres tro, er martyrer?

Svar - Der bliver ført en bevidst krig mod kristne. Kosovo var det første på listen over sådanne folkemord på kristent territorium. Så Tjetjenien. Forstå hvad der skete: et kristent land blev simpelthen givet væk til muslimerne. Ødelæggelsen af kirker fortsætter, tortur, vild fanatisme, mord. Kosovo, Tjetjenien, Syrien, Egypten ...

Spørgsmål - Næste mål for disse mennesker, uanset om de er ekstremister eller ej, er at erklære Rusland muslimsk. Hvad skal vi gøre, styrke vores bønner?

Svar - Det vigtigste er at være ægte kristne. Det betyder konstant deltagelse i Kirkens mysterier. Hvis Herren skænker nogen martyriets krone, betyder det, at personen fortjente den, og skal tage imod den med værdighed.




Ralph Sidway er en ortodoks kristen forsker og forfatter. Han har skrevet Facing Islam: What the Ancient Church has to say about the Religion of Muhammad, og driver bloggen Facing Islam Blog.








Oversættelse: Bombadillo