Fremme af ritual menneskeofring og kannibalisme har været et diskussionsemne i to egyptiske tv-programmer for nylig.

På Al-Tahrir diskuterer den egyptiske tv-rådgiver Ahmad Abdo Maher et gymnasiepensum, udgivet af den øverste religiøse autoritet i Egypten, Al-Azhar Universitetet, som opfordrer eleverne til at kannibalisere frafaldne og muslimer, der opgiver at bede. Skolebogen fastsætter, at handlingen kan udføres, så længe menneskekødet spises råt af respekt for den døde krop, og at handlingen "ikke nødvendiggør en myndighedspersons samtykke eller er strafbar efter loven." [1]

Her er videoen:

Det andet populære tv-program, Al-Nas med studieværten Safwat Hegazy, en berømt egyptisk gejstlig, der lancerede Mohammed Morsis kampagne i 2012, sanktionerede rituel menneskeofring - i bedste azteker-stil - af en shia-gejstlig ved navn Yasar Habib. Hegazy retfærdiggjorde sin trussel mod Habib, der er bosat i Storbritannien, med at bringe et typisk eksempel fra den islamiske historie. Hegazy henviste til den episode, hvor guvernøren af Irak - Khalid Abdullah al-Kasri - slæbte en lænket Jaad bin Durham til moskeen i Kufa og brugte ham som det hellige offer (i stedet for et dyr) og derefter korsfæstede ham:

Hegazy mindede sine seere om, at da Al-Kasri holdt sin tale den dag, sagde han: "O folk, bring offer, Allah accepterede jeres ofre. Jeg ofrer nu Jaad bin Durham." Derefter slagtede Al-Kasri ham i moskeen på Offerdagen i året 119 AH. Dette satte den præcedens, at brug af et menneske i stedet for et dyr var at foretrække på den islamiske helligdag, kendt som Offerfesten.

Synspunkter til støtte for et sådant edikt er så vidt udbredte, at selv bloggen The Cole Children Forum, der er for muslimske børn, bringer fortællingen, eftersom beretningen er støttet af en række af de mest indflydelsesrige teologer i islams historie som f.eks. Al-Shafii, Ibn Tayymiya, Bukhari, Dhahabi, Ibn Al-Qiyam, Darami og Ibn Kathir. [2]

Mens muslimske lærde ikke sætter spørgsmålstegn ved ægtheden af selve begivenheden, sætter nogle spørgsmålstegn ved handlingens lovlighed, da det er underforstået, at Eid Al-Adha, Offerfesten - ifølge islam - er højtideligholdelsen af Abrahams villighed til at ofre sin søn Ishmael, men at han bliver husket for at ofre et dyr (ikke et menneske).

Men Abdulaziz Bin Abdullah Al-Rajihi, en respekteret lærd fra Saudi-Arabien, har udtrykt støtte til menneskeofring i mindst én tale. Al-Rajihi er ikke en hr. hvem som helst, der bare kan ignoreres; han er den lærde, der uddannede den tidligere stormufti af Saudi-Arabien, den berømte Muhammad Ibrahim Al Sheikh.

I dag er Al-Azhar en del af den egyptiske regering og har beføjelse til at udstede forordninger, hvilket er bemyndiget af den nye forfatning. I artikel 4 hedder det:

"Det ædle Azhar er en uafhængig islamisk institution for videregående uddannelse. Den ordner alle sine affærer uden indblanding udefra. Den leder kaldet til islam og tager ansvar for religiøse studier og det arabiske sprog i Egypten og resten af verden. Azhars forsamling af højtstående lærde høres i spørgsmål vedrørende islamisk lov (sharia)."

Skønt kannibalisme er forbudt i islam, findes der undtagelser for frafaldne, ægteskabsbrydere og fjendtlige kombattanter. Vanskeligheden for visse moderate forskere består i, at et sådant edikt kommer fra islamisk rets højeste autoritet. Abu Abdullah Muhammad ibn Idris al-Shafii, grundlæggeren af den store shafii-skole indenfor sunni-islamisk tænkning, skriver:

"Man kan spise kødet af en menneskelig krop. Det er ikke tilladt at dræbe en muslim eller en fri ikke-muslim under muslimsk styre (fordi han er nyttig for samfundet), og heller ikke en fange, fordi han tilhører andre muslimer. Men du kan dræbe en fjendtlig kriger eller en ægteskabsbryder og spise hans krop." [3]

Sådanne forordninger bliver tilmed udbredt af mange muslimske gejstlige i Egypten. Den fremtrædende sheik Muhammad Hussein Yaqub holdt for nylig en tale, i hvilken han tilskyndede til kannibalisering af jødisk kød:

"Vores had, fjendskab og vrede mod jøderne vokser. Vort had til jøderne vokser, når vi ser dem ødelægge vore brødre. Raseriet koger inden i os. Hvis bare vi kunne kvæle de kriminelle jøder (...). Hvis bare vi kunne kvæle jøderne med vore bare hænder og bide hovedet af med vore tænder, ikke med våben."

Sheik Safwat Hegazy har gentaget et lignende mantra om at kannibalisere jøder:

"Hvis vore herskere lader os, vil vi fange jer [jøder] på gaden, og vi vil fortære jer med vore tænder."

Islamisk historie dokumenterer flere tilfælde af islamisk kannibalisme. I 1148 flygtede en kriminel ved navn Rudwan fra politiet, kun for at blive arresteret, henrettet, halshugget og skåret i småstykker. Disse stykker blev derefter spist af egyptiske soldater, der troede, at de ville optage hans mod. [4]

Fænomenet er ikke kun historisk; den slags rituelle ofringer forekommer i dag, herunder korsfæstelser og kannibalisme i Ramallah ved hjælp af jøders kød, hvilket ses 50 sekunder inde i denne video:

Flere tilfælde af halshugning i Syrien er dukket op, hvor man kan se jihadister prise Allah, mens de ser mennesker blive slagtet, som man slagter får. Vi er i besiddelse af videoen, men den er alt for grusom at vise.

Selvfølgelig kan vi ikke glemme Momo Halshuggeren, også kendt som Muhammad Dværgen.

Mens flertallet af kloge hoveder og endda historikere i Vesten udvander deres definition af sådanne handlinger ved at klassificere dem som "henrettelser", står kendsgerningerne tilbage: Islamisk inspirerede halshugninger er menneskeofringer, i slægt med aztekiske ritualer.

Sådanne ritualer går tilbage i historien. Hertado de Mendoza fortæller i sin Historia De La Guerra De Granada [Historien om krigen i Granada], som dækker tiden for den spanske inkvisition, at et stort antal muslimer - under deres leder Tahali - ofrede 20 kristne piger ved halshugning og stegte 20 munke i kogende olivenolie i den tro, at deres blod ville formilde Allah og derved give dem sejr over spanierne. Da de spanske soldater nærmede sig disse jihadister i Ohanez og drev dem tilbage, opdagede de hovederne, lagt ud i rækker på trappen til en kirke, med deres hår pænt børstet.

Mendoza nævner en lignende situation, der fandt sted, da den spanske kejser Karl gjorde en ekspedition mod de muslimske maurere i Carthage, hvor muslimerne ofrede fem kristne børn. De sagde deres bønner og slagtede dem i håb om, at Allah ville bevare dem fra spanierne. [5]

Sådanne historier behandles med kollektiv benægtelse i Vesten, hvor kloge hoveder og orientalister romantiserer dem væk. Et eksempel er Babur, som er den muslimske krigsherre, der var mest besat af kranier og menneskeofringer. Han var grundlægger af Mogulriget, som bestod af Indien, Pakistan og store dele af Asien. Den vestlige orientalist Robert Irwin beskriver Baburs memoireværk, Baburnama således:

"Dette er en af verdenslitteraturens klassikere (...). At skrive poesi, sammen med kamp, jagt og spisning af frugt, skulle blive kilde til livslang begejstring." [6]

Nogle uddrag af Baburs bog skulle kaste meget lys:

"... Afghanerne var ikke i stand til at stille op til kamp. Lynhurtigt blev 150 kampberedte afghanere taget. Nogle blev fanget i live, men for det meste blev kun hovederne bragt (...). De, der blev bragt ind i live, blev beordret halshugget, hvorefter et tårn af kranier blev opført i lejren." [7]

og ...

"... huggede hovederne af omkring hundrede oprørske afghanere, som de bragte tilbage til Hangu. Et andet tårn af kranier blev rejst." [8]

og ...

"Nogle mil længere nede ad Bajaur-kløften stoppede vi og beordrede et tårn af kranier opført på en bakke." [9]

Irwin synes kun i stand til at se det romantiske:

"Min pagt og overenskomst med min elskede var ikke således; han valgte adskillelse og efterlod mig fortvivlet (...) hvad kan man stille op med skæbnens luner, som har adskilt ven fra ven med magt." [10]

Babur og hans ligesindede betragtede tilmed afhuggede hoveder som noget, der kunne bruges til spådom. Da hans soldat Arghun nedkæmpede og halshuggede en modstander ved navn Ishqullah, tog han og Babur hovedet og værdsatte det "som et godt varsel." [11]

Under Baburs etablering af sin magt i Indien, indtog han byen Chanderi og "massakrerede de vantro, og bragte den ind i islams favn", hvorefter et "tårn af vantros kranier blev rejst på bakken på den nordvestlige side af Chanderi." [12]

Efter at have knust inderne i Khanua, priste Babur poetisk sejren og fortalte ekstatisk, hvordan "bunker af dræbte og tårne af kranier" blev opført:

"... I alle retninger islams soldater drog ud, fandt de en dræbt oprører ved hvert eneste skridt, og som den berømte militærlejr flyttede, i jagten på den besejrede, fandt den intet sted uden udslettet mandskab (...). Mange bjerge af lig blev skabt, og på hvert bjerg løb der strømme af blod." [13]

Men kærligheden til kranier er ikke noget, der kun hører til i denne mogul-æra. I det islamiske skuespil med titlen The Miracle Play of Hasan and Husain, som gennemspiller livet for Muhammeds to børnebørn og er baseret på mundtlig tradition, lyder det:

"O muslim, vil vi afskære dine fjenders hoveder for at bevise vort troskab mod dig! Vi vil drikke bægre af blod fra kranierne af dine fjender!" [14]

Menneskeofring menes at være en saga blot. Den forsvandt på grund af den jødisk-kristne civilisations indvirkning. Den bliver husket i film som Apocalypto og i dokumentarfilm om det aztekiske rige. Men måske skulle vi spørge: Det kan godt være, at aztekerne er en ting fra fortiden, men hvordan ville livet være, hvis de samme typer ritualer med menneskeofring igen blev en daglig realitet?

Faktisk er fortiden vendt tilbage.

Noter

[1] Al-Iqna Fe Hal Alfath Abi Shuja af Abu Ishaq Al-Huweini. Third Secondary School. Udgivet af Al-Azhar Al-Sharif, Afdeling for Azhars Højere Skoler, Centraladministrationen for Bøger, Biblioteker og Pædagogisk Støtte. Se også artiklen fra Al-Bashayir News: "... ikke nødvendiggør en myndighedspersons samtykke eller er strafbar efter loven (...). Dr. Ahmad Mahmoud Karimeh fordømte bogen (...) flere forældre udtrykte deres afsky for, hvordan Al-Azhar tillader en bog, der er i modstrid med sharia (...) mens Jaffar Abduallh, lederen af Afdeling for Azhars Højere Skoler, nægtede at kommentere (...). Al-Iqna bliver også undervist efter på Al-Azhar og kan ses på Al-Azhar TV."

[2] Bukhari i Kalq Af’al Al-Ibad, nr. 12; Al-Darimi i Svar Mod Jahimiyeh, nr. 17; Al-Al-Bani, Mukhtasar Al-Ulu, nr. 135; Se også Mukhtasar Al-Sawaik af Ibin Qiyam, nr. 1071/3.
Se også Begyndelsen og Enden af Imam Al-Hafiz Ibn Katheer [Volume 9 p: 379].
Se også Fatwaer og Budskaber af Ibn Uthaymeen.
Som nævnt af den geniale sheik Saleh bin Saad Al-Suhaimi i fjerde bånd af hans kommentar til bogen "Forklaring til Sunna af Barbharri". Tale og svar til de isolationistiske jahamier.
Det støttes af Imam Malik og Imam Ahmad, samt andre lærde som Imam Shafii, og Imam Abuhanifh, og Imam Al-Zuhari, og Imam Ouzai, og Imam Al-Thawri, og Imam Sufian bin Ayyineh, Imam Bukhari, Imam Muslim og mange andre.

[3] 716 i bind 1, Al-Kortoby.
Imam al-Qurtubi skriver i sin Tafsir:
al-Shafii sagde:
"Han spiser kødet af Adams søn, og det er ikke tilladt for ham at dræbe en 'Dhimmi' (en ikke-muslimsk undersåt i en muslimsk stat), fordi hans blod respekteres, hverken en muslim eller en fange, og skulle han være en "harbi" (én, der tilhører krig [dvs. Krigens Hus, Dar al-Harb, o.a.]) eller en forhærdet ægteskabsbryder, så er det tilladt at dræbe ham og spise ham."
Kilde: Tafsir al-Qurtubi af Imam al-Qurtubi, bind 2, side 229.
http://sayt.ws/antiselefi/engine/print.php?newsid=224014

[4] E. A. Wallis Budge: Osiris and the Egyptian Resurrection, bd. i, kap. v, s. 177, Dover Publications, Inc., New York (1973)

[5] Hertado de Mendoza, The War in Granada, 2.9, overs. Martin Shuttleworth, London: The Folio Society (1982)

[6] Robert Irwin, The Original Mogul. Offentliggjort 7. januar 1996 i New York Times.

[7] Baburnama, 147-147b, overs. Wheeler M. Thackston, 2002 Modern Library Paperback Edition

[8] Baburnama, 147-147b, overs. Wheeler M. Thackston, 2002 Modern Library Paperback Edition

[9] Baburnama, 218-218b, overs. Wheeler M. Thackston, 2002 Modern Library Paperback Edition

[10] Baburnama, 219, overs. Wheeler M. Thackston, 2002 Modern Library Paperback Edition, min udeladelse.

[11] Baburnama, 208b, overs. Wheeler M. Thackston, 2002 Modern Library Paperback Edition

[12] Baburnama, 272; 344b, overs. Wheeler M. Thackston, 2002 Modern Library Paperback Edition

[13] Baburnama, 324-324b, overs. Wheeler M. Thackston, 2002 Modern Library Paperback Edition

[14] The Miracle Play of Hasan and Husain, collected from Oral Tradition af Pelly, scene x, London: Wm. H. Allen Co., 13 Waterloo Place, Publishers to the India Office, 1879

---

Oversættelse: Bombadillo