I dette afsnit stilles spørgsmålet: Hvorfor studere eskatologi? Men før vi tager fat på dette spørgsmål, vil jeg gerne ind på et par af grundene til, at folk ikke studerer eskatologi.

Grund 1: Folk, der studerer eskatologi, er skøre.

Jeg ved ikke med dig, men jeg tror, at en af grundene til, at en masse mennesker ikke studerer eskatologi, er, at mange af dem, der studerer dette, efter min erfaring, virker underlige. Har du nogensinde lagt mærke til det? Gennem årene har jeg deltaget i flere "hjemmegrupper", som grundlæggende er små ugentlige sammenkomster af kristne, der normalt mødes i folks hjem for fællesskabets skyld og til gensidig opbyggelse. Og det ser ud til aldrig at slå fejl, at der altid er én person i hver gruppe, der virker besat af de sidste tider. Ligegyldigt hvad diskussionen handler om, vil de altid forsøge at tale om de sidste tider. Det kan helt sikkert ødelægge ethvert selskab. Det kan virkelig gøre folk utilpas. Har du oplevet det? Personligt har en del af min frygt for at skrive denne bog, været, at jeg skulle blive betragtet som "én af dem". Måske er du ligesom mig og ønsker heller ikke at blive betragtet som en sær snegl, og er derfor veget tilbage fra studiet af eskatologi. Det er forståeligt. Men lad mig forsikre dig om noget? Den type, vi taler om, var ikke meget anderledes, før han eller hun begyndte at studere eskatologi. Eskatologi er ikke ansvarlig for noget menneskes særhed eller dårlige sociale færdigheder. Hvis du er et menneske, der ikke støder folk fra dig nu, vil du heller ikke støde folk fra dig, når du er blevet fortrolig med eskatologi. Og desuden bør andre folks meninger jo ikke være basis for nogens beslutningstagning. (Ordsprogenes Bog 29:25) Det var apostlen Paulus, der engang sagde, at hvis hans handlinger og adfærd var motiveret af bekymring for, hvad folk mente om ham, så var han ikke længere en Kristi tjener. (Galaterbrevet 1:10) Jeg håber, vi er enige på dette punkt.

Grund 2: Eskatologi er umulig at forstå

En anden grund til at folk ikke studerer eskatologi, er, at de fornemmer den som så forvirrende, at den er umulig at forstå, så hvorfor overhovedet ulejlige sig? Lad mig sige meget klart uden forbehold, at denne antagelse er en grov misforståelse. Jeg er enig i, at eskatologiens verden kan være forvirrende. Men den er virkelig kun blevet sådan på grund af indblanding af mennesker, der ikke kan lide, hvad Bibelen klart siger om disse begivenheder, og derfor forsøger at udtænke særegne fortolkningssystemer for at komme udenom de klare budskaber. Men disse spekulative systemers teologiske forvrængning er indlysende for enhver, der forsøger at følge deres ræsonnementer. Der er flere meget forskellige perspektiver angående de sidste tider. Nogle positioner indtager et allegorisk eller symbolsk syn på de eskatologiske dele (og endda hele bøger!) af Skriften, mens andre positioner blot forsøger at tage Bibelen for pålydende. Det sidstnævnte vil sige, at hvis vi læser en del af Bibelen, der for eksempel er en historisk fortælling, så læser vi den som sådan. Hvis det er poesi, læser vi den som poesi. Hvis det er en lignelse, læser vi den som en lignelse. Men hvis det er historie, så læser vi den ikke som allegori. Det er kun sund fornuft. Bogen i dine hænder [eller her på skærmen, o.a.] er ikke en allegori. Det behøver man ikke en teolog til at forklare sig. Gud har ikke lagt oplysninger i sin Bibel, der er umulige at forstå. Ja - visse ting er svære at forstå, men vanskelighed kan ikke være en undskyldning for at lade være med at prøve at forstå. Med en vis mængde flittigt studium og en bedende holdning (mere om dette senere) vil Skriften blive åbnet op for dig og selv de mere komplekse spørgsmål bliver helt forståelige.

Grund 3: Eskatologi er irrelevant; der er andre langt mere relevante sager at beskæftige sig med

Nogle mennesker føler, at der er andre mere vedkommende og relevante ting at tage sig til end at studere eskatologi. De mener, at vi burde koncentrere os om arbejdet med at opfylde de umiddelbare behov hos menneskene omkring os, snarere end at stirre på skyerne og fæste os ved fremtidige begivenheder, der bliver ved med at ligge langt ude i horisonten. Nogle vil måske sige, at evangeliets budskab er de gode nyheder om frelsen, ikke de dårlige nyheder om Antikrist og falske profeter og forfølgelser osv. Igen - jeg kan sagtens forstå den slags følelser. Men hvis vi koger "bibelsk eskatologi" ned til dens simpleste funktion, så står vi i det væsentlige tilbage med studiet af Jesu genkomst. Studiet af sådanne mærkelige og skræmmende ting som Antikrist og den falske profet er ikke de primære grunde til at studere eskatologi, men er snarere blot nogle af de tegn, der tilfældigvis går forud for en sund eskatologis sande fokus, nemlig at "Kongen vender tilbage". Mens Jesus og apostlene brugte meget tid på at tale om dagligdags emner som f.eks. sunde relationer, taksigelse, tungetale og valg af diakoner osv., kan det ikke nægtes, at eskatologi også havde en meget fremtrædende plads i deres forkyndelse og undervisning. Og disse mænd levede to tusind år før os. Jeg husker en bestemt prædikant, der kom med den ret fjogede, men alligevel meget sande kommentar, at vi i dag er tættere på de sidste dage, end nogen anden nogensinde har været før os. Så hvis Jesus og apostlene ikke mente, at eskatologi var irrelevant for to tusinde år siden, hvorfor skulle det så være anderledes for os? Hvis de gjorde disse fjerne fremtidige begivenheder til en integreret del af deres prædiken, hvorfor gør vi det så ikke? Hvad forstod de, som vi måske har overset?

Positive grunde til at studere eskatologi

Grund 1: Eskatologi og helvedesprædiken reddede mig

Den første kristne bog, jeg nogensinde læste, var af John Walvoord, en fremtrædende endetidslærer. Jeg kan ikke huske præcis, hvad der motiverede mig til at købe bogen. Af en eller anden grund, er mange mennesker, som ikke er kristne, fascineret af eskatologi, og jeg var en af dem. Et par måneder senere, da jeg gav mit liv til Herren, var det mange af Bibelens vers om eskatologi og Guds vrede, som jeg først var stødt på i Walvoords bog, der talte stærktest til mig og fyldte mest i mine tanker. Her traf jeg den vigtigste af alle beslutninger, nemlig at omvende mig fra mine tidligere tanke- og livsmønstre til gengæld for noget langt bedre. De vers, som påvirkede mig til at gøre det, var ikke den type vers, som de fleste kristne i dag typisk vil bruge, når de forsøger at dele evangeliets budskab med et menneske på en følsom måde. I mange kristne kredse i dag - hvis en prædikant har sagt noget i retning af: "Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!" (ApG 2:40), kunne han meget vel blive betragtet som en radikal eller gammeldags helvedes- eller svovlprædikant. Hvad jeg forsøger at sige her, er, at eskatologien er en del af evangeliets budskab. Den var en del af evangeliets budskab i Det Nye Testamente og den bør fortsætte med at være en del af evangeliets budskab i dag. Hvis det ikke er blødt og følsomt nok for den søgende sjæl, så er der ikke noget at gøre ved det. Vi har vort eksempel i Det Nye Testamente. Mange præster har virkelig brug for at spørge sig selv: Hvorfor har jeg forvildet mig bort fra Det Nye Testamentes model? Tror vi virkelig som kristne, at vi kan gøre det bedre end Johannes Døberen, Jesus og apostlene? Så mens jeg forstår, at der er talrige relevante spørgsmål at studere og forstå inden for rammerne af det normale, daglige og sunde kristne liv, såsom relationer til andre, at give og at forsamles og meget mere, så kan eskatologi bibelsk set ikke udelukkes. At eliminere eskatologi fra evangelisering eller discipelskab, eller fra den regelmæssige åndelige føde for enhver troende, er at udvande det fulde budskab i Det Nye Testamente/Det Apostoliske Evangelium. I det følgende er nævnt yderligere seks meget fundamentale grunde til at forpligte sig til en sund omgang med bibelsk eskatologi.

Grund 2: Jesus, vores eksempel, studerede eskatologi. (Hvad ville Jesus gøre?)

Det lyder måske en smule for indlysende, men prøv at tænke over denne simple kendsgerning: Jesus studerede eskatologi. Selvfølgelig var de eskatologiske dele af Skriften ikke de eneste, Jesus studerede, men ikke desto mindre studere han dem. Hvis du er en kristen, har du besluttet at være en discipel af Jesus (Matthæus 28:19,20). I evangelierne ser vi ofte Jesus citere fra de eskatologiske dele af Skriften. Det var klart, at Jesus ikke alene kendte de eskatologiske dele af Skriften, men at han også forstod og på rette måde fortolkede de rige profetiske betydninger af dem. Ved begyndelsen af Hans jordiske gerning vi ser Jesus rejse sig i synagogen for at læse fra profeten Esajas' Bog:

Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: "I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse." - Lukasevangeliet 4:16-21

I et af Jesu sidste budskaber til sine disciple besvarede han deres spørgsmål: "Sig os, hvornår dette skal ske [ødelæggelsen af Templet], og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?" (Matthæus 24:3) I svaret på deres spørgsmål, henviser Jesus direkte til profeten Daniels bog, en af de mest gennemført eskatologiske bøger i Bibelen:

Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund – den, der læser dette, skal mærke sig det! – da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; - Matthæusevangeliet 24:15-16

I samme kapitel citerer Jesus igen fra Esajas og hentyder videre til profeten Jonas, hvilket viser det enkle forhold, at Jesus havde et indgående kendskab til de eskatologiske dele af Skriften. Lad mig gentage min pointe: Jesus studerede eskatologi. Alligevel ser mange troende i dag bort fra de eskatologiske dele af Skriften af forskellige grunde. Medmindre vi tror, at vi på en eller anden måde er mere fremskredne eller i bedre kontakt med virkeligheden end Jesus var, så bør også vi, som hans disciple, oprigtigt forsøge at opnå en solid beherskelse af bibelsk eskatologi.

Grund 3: Gud anbragte det i Bibelen

Igen - jeg prøver ikke at lyde klog her; styrken af dette punkt vil forhåbentlig være, at det er indlysende. Hvis Helligånden mente det passende at fylde siderne i Bibelen med rigelige (og jeg mener rigelige) henvisninger til de sidste dage, hvorfor læser det store flertal af kristne så henover disse dele af Skriften? Hvorfor har så mange kristne tendens til at blive lidt kyniske eller afvisende, når det drejer sig om for eksempel Johannes' Åbenbaring? Skønt Gud aldrig udtrykkeligt siger: "Du skal læse eskatologi", kan Han meget vel have sagt det indirekte ved den enkle kendsgerning, at Han gav den en så fremtrædende plads i Bibelen. Vi må spørge os selv: "Hvis Gud ikke vil have mig til at studere og forstå dette stof, hvorfor er det der så?" Tænk over dette faktum: Over 25 procent af Bibelens vers har et forudsigende/profetisk indhold. [2] Hvis vi ser bort fra disse femogtyve procent (sammen med selvfølgelig de berygtede og irriterende stamtavler), så kan vi skære Bibelen betydeligt ned i størrelse. Men før vi gør det, bliver vi nok nødt til først at kassere det vers, der lyder: "Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed" (2 Tim 3:16 ). Jeg endte vist alligevel med at gøre mig klog - jeg undskylder.

Grund 4: Dette stof er bare alt for alvorligt til, at det kan ignoreres.

Enhver, der har læst Johannes' Åbenbaring, ved, at disse begivenheder, som mange af os kan komme til at opleve, er alvorlige. Der er beskrivelsen af, hvordan en tredjedel af jordens indbyggere dræbes. (Åb 9:18) Vi læser om plager, krige og jordskælv (Åb 6). Der er meget lidt fra "dit værst tænkelige mareridt", som Johannes' Åbenbaring ikke indeholder. Men vi behøver ikke engang at vove os ind i Johannes' Åbenbaring for at indse alvoren af disse begivenheder. Når vi læser kapitlerne 24 og 25 i Matthæusevangeliet, ser vi Jesus komme med en af de mest skræmmende og tragiske udsagn i hele Skriften. Overvej et øjeblik realiteten og vægten af det, Jesus siger her:

Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses. - Matthæusevangeliet 24:9-13

Hvis dette ikke bedrøver og skræmmer dig endeløst, så kan jeg simpelthen ikke forholde mig til dig. Jeg er helt tryg i Guds kærlighed. Jeg er overbevist om, at Jesus døde for mine synder. Jeg er ikke i tvivl om, at der ikke findes noget i universet, som kan adskille mig fra Guds kærlighed. Men jeg er også fuldt ud klar over min synd. Jeg er klar over min tilbøjelighed til at glide ind i en selvpåført tilstand af indre hvirvel, der kan sammenlignes med beruselse. Udtrykket ovenfor betyder ikke, at "mange vil falde fra kirkegang", men snarere, at "mange vil falde fra troen", og siger, at "kærligheden [skal] blive kold hos de fleste". Dette er absolut skræmmende. Der er tale om mennesker, vi kender. Det er mennesker, vi har oplevet inderligt fællesskab med. Disse er vore brødre og søstre. Dette er virkeligt og det er dødsens alvorligt, og vi kan simpelthen ikke tillade os at ignorere det.

Grund 5: Vi kan meget vel komme til at opleve disse begivenheder.

Dette punkt kan ikke understreges nok. De begivenheder, som Bibelen skitserer, er virkelige. Mange af os, der er i live og læser dette materiale, kan muligvis komme til at opleve Jesu genkomst. Nu kan du sige, at hver generation har troet, at de levede i den sidste generation. Og hvor mange måske vil hævde, at denne universelle forventning om Jesu snarlige genkomst altid har været til stede i Kirken, vil jeg helt afvise denne opfattelse. Der har naturligvis været talrige grupper, mange af dem perifere, der har forudset Jesu genkomst i deres egen generation, men langt flere har ikke haft denne forventning. I virkeligheden kan man med rimelighed hævde, at denne generation, som vi lever i, er den første siden den apostoliske generation, der har haft et så universelt vidnesbyrd om den nært forestående sidste time. Når jeg hører nogen fremhæve ideen om, at hver generation af kirken uden undtagelse har troet, at Kristus ville vende tilbage i deres generation, så lytter jeg opmærksomt for at finde ud af, hvad de er i færd med at undskylde sig selv og andre fra. Og det slår aldrig fejl, at når dette punkt fremhæves, så er formålet at undskylde for et liv, der leves på en måde, som ikke forventer Hans genkomst. Igen: Det spørgsmål, vi alle er nødt til at stille os selv, især lederne i Kirken, er: Er vore holdninger de samme som dem i den tidlige kirke? Eller har vi indtaget en holdning, der ser mindre ud som det eksempel, vi finder i Det Nye Testamente, og mere som den tidsånd, vi nu lever i?

Grund 6: At give os forståelse og forberede vore hjerter.

En af de primære grunde til, at vi alle har brug for at gøre eskatologi til en del af vores regelmæssige åndelige føde, er, at vi på den måde bliver forberedt. Denne forberedelse er ikke først og fremmest en fysisk forberedelse. Den handler ikke om opbygning af fødevarelagre eller om at finde en sikker flugtrute fra sin by (selvom den til en vis grad kunne). Den er primært en åndelig forberedelse. Denne forberedelse eller "parathed" er god af to grunde og ingen af dem bør ignoreres.

Den første og vigtigste grund er baseret på de åndelige virkninger, som studiet af eskatologi har på vore hjerter. Disse åndelige virkninger præger vore handlinger og den måde vi lever på. En af disse virkninger er et ønske om personlig hellighed (Hebr 12:14). Når vi læser om de begivenheder, der er beskrevet i Bibelen, om de forfærdelige og frygtelige ting, der vil ske, efterfulgt af den herlige tilsynekomst af Jesus fra himlen, så finder vi et ønske i os om at komme af med al synd og fokusere på håbet om en dag at se Ham ansigt til ansigt. Ja: "Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han (Jesus) er ren." (1 Joh 3:3) Når vi læser beskrivelsen af os som Kristi Brud, ønsker vi at rense os selv og bevare vores kyskhed for vores fremtidige Husbond:

... Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. - Efeserbrevet 5:25-27

For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru - Andet Korintherbrev 11:2

Vi vil også helt sikkert udvikle en dyb trang til bøn og evangelisering og måske endda til at etablere nye menigheder. Vi kan finde et dybere følt behov for altergang og fællesskab med andre af Jesu troende (Hebr 10:25). Og der er mange andre positive åndelige fordele ved at studere eskatologi. Alle disse virkninger er dele af den større samlede effekt, som vil gøre os "klar" til at gennemleve de store og frygtelige dage forude, indtil Dagen, hvor Jesus endelig vender tilbage.

Den anden grund til at eskatologi gør os rede, er den forudviden og forståelse, den giver. Enkelt sagt - at være alarmeret er at være armeret. Hvis vi virkelig er den generation, der lever lige før Jesu genkomst, så kan denne faktor ikke være mere afgørende. Studiet af eskatologi ikke alene forbereder vore hjerter, men giver os også nøjagtige beskrivelser af de fremtidige begivenheder, vi skal holde øje med. Der vil ske ting på jorden, som vi bliver nødt til at forstå mentalt for at kunne flygte fra dem eller undgå dem. (Matt 24:15,16, Åb 14:9) Sand parathed kommer gennem både et bedende, vedvarende fællesskab med Ham, og en velunderbygget reaktion på den ydre udfoldelse af tegnene og begivenhederne omkring os. Det er fællesskabet, som er "Det Ene", der går forud for alt andet i det kristne liv (Mark 12:29,30, Sl 27:4, Luk 10:42), men Han forventer også, at vi ikke er uvidende. Igen - dette er grunden til, at Han gav os så mange oplysninger. Jesus sagde: "Nu har jeg sagt jer det forud." (Matt 24:25)

Så det er både forståelse og åndelig parathed, der samlet i vore hjerter og liv gør os virkelig "parate". Denne tilstand af parathed er beskrevet i Bibelen med udtryk som, "ædruhed", "årvågenhed", "agtpågivenhed" osv. Og vi bliver rigeligt advaret om altid at forblive i sådan en tilstand. I Matthæus 24 og 25 finder vi gentagne gange Jesus sige ting som: "Våg derfor« (Matt 24:42, 25:13), "Se til, at ingen fører jer vild!" (24:4) Hvor som helst vi nærmer os de eskatologiske dele af Skriften, finder vi disse typer af advarsler/formaninger.

Vi er blevet befalet at forblive i en ånd af årvågenhed:

Jeg spejder efter Herren, jeg venter på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig! - Mikas Bog 7:7

For der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød. Det er bedrageren og Antikrist. Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. – Andet Johannesbrev 1:7-8

Vi er blevet befalet altid at være på vagt:

Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry (...). Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: "Våg!" - Markusevangeliet 13:35,37

Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen. - Lukasevangeliet 21:36

Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt. - Apostlenes Gerninger 20:30-31

Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige - Efeserbrevet 6:18

Ja, faktisk sammenligner Skriften et liv i uvidenhed om de sidste dage med søvn eller beruselse:

Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru. - Første Thessalonikerbrev 5:6

Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; - Første Petersbrev 5:8

Faktisk er fuldskab den særlige tilstand, der kendetegner dem, der har beskæmmet sig med "den babyloniske skøge" i Johannes' Åbenbaring:

Faldet, ja, faldet er det store Babylon (...). For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin ... - Johannes' Åbenbaring 18:2-3

Disse udtryk, "vær ædru", "vær opmærksom", "vær på vagt", "vær klar", "vær forsigtig" taler alle om en meget bevidst aktivitet. Så lad os alle give agt på disse advarsler. Lad os alle efterstræbe et mere kærligt forhold og dagligt forene os med vores smukke Konge. Og lad os ikke glemme de oplysninger, han har givet os i god tid ved Sit mægtige Ord.

Grund 7: Som grundlag for enhver profetisk tjeneste.

En anden grund, der efter min mening har været kraftigt overset af de fleste profetiske tjenere i kirken, er, at en rigtig forståelse af bibelsk eskatologi er det afgørende grundlag for enhver virkelig profetisk tjeneste. Jeg siger dette henvendt til ethvert individ, der er kaldet til det særlige profetembede, samt til enhver kirke, som føler et samlet kald til at være et profetisk folk. Hvad jeg mener med profetisk i dette tilfælde er ikke blot gaven eller evnen fra Gud til at tale opmuntrende, opbyggelige eller endda vejledende ord til et andet individ. Jeg taler om de profetiske tjenere eller kirker, der føler sig kaldet til at profetere til og om særlige begivenheder set fra Guds perspektiv. Jeg taler om individer og kirker, der føler sig kaldet til at blive en særlig kraft på jorden eller i deres byer og lokalsamfund. Det er min overbevisning, at kirken lider, fordi den mangler en klar vision for fremtiden, der bygger på en korrekt forståelse af bibelsk eskatologi, og derfor har tendens til at være langt mindre effektiv som et sandt profetisk folk. Det samme kan siges om enhver person, der er kaldet til en profetisk tjeneste.

Lad mig prøve at gentage det lidt mere klart. Bibelen giver os meget nøjagtige og detaljerede oplysninger om denne verdens fremtid. Disse begivenheder vil få sociale, økonomiske, religiøse og vigtigst, åndelige konsekvenser for hele jorden, som er uden sidestykke. Hvis nogen mener sig kaldet til at være en profetisk stemme, der taler med relevans og magt fra Gud til verden og den større lunkne vestlige kirke (et flertal af Det Gamle Testamentes profetier var rettet mod de lunkne israelitter), så er det absolut nødvendigt først at forstå de klare profetiske ord, der allerede er skrevet.

Et godt aktuelt eksempel til at demonstrere min pointe er, at Gud selv har genetableret det jødiske folk i landet Israel. Han gjorde det klart for tusinder af år siden, at han ville gøre det. Det jødiske folks tilbagevenden til deres hjemland er uden tvivl en del af den klare udfoldelse af bibelsk profeti. Israels genfødsel er et nødvendigt skridt i Guds planer om at opfylde alle Hans gode løfter til og pagter med det jødiske folk. I øjeblikket breder der sig en massiv, fornyet bølge af antisemitisme over hele verden. Men i denne omgang bliver antisemitisme dog ikke kaldt antisemitisme, men holdes snarere skjult under titlen "anti-zionisme". [3] Som et resultat af en manglende forståelse af Guds klare mål for nationen Israel og det jødiske folk, som fastlagt i Skriften, har mange kristne ubevidst (eller endog helt bevidst) støttet antisemitiske sager og teologier. Dette er en alvorlig fejl at begå. Gennem historien har Kirken begået denne samme fejl om og om igen. Faktisk var det netop på grund af en manglende forståelse af arten af det fremtidige eskatologiske Guds rige og Israels rolle i det, at den kristne kirke begik de måske største fejl i dens historie. Etableringen af kirkestaten under Konstantin samt korstogene var begge det direkte resultat af en dårlig teologi om Guds rige og det jødiske folk, baseret på en falsk eskatologi. Tænk på, hvor anderledes verden kunne have været, hvis kirken ikke var faldet for disse fejl. Landet Israel er langt fra perfekt og er bestemt ikke hævet over kritik (det samme kan med sikkerhed siges om enhver nation), men uden at have Bibelens klare profetiske ord om Israel som grundlag, ved mange kristne ikke, hvordan de korrekt skal forstå arten af eller kilden til de mange begivenheder, der kredser om staten Israel og det jødiske folk i dag. Dette gælder især i lyset af den voksende tåge af misinformation og åbenlys propaganda, der har til formål at dæmonisere Israel. Dette er blot ét eksempel på, hvordan en manglende forståelse af den bibelske profetiske tidslinje for begivenhederne i de sidste tider kan få velmenende og intelligente kristne til at miste blikket for, hvad der foregår lige for øjnene af dem. Snarere end at være en relevant kraft i verden - et menneske i harmoni med Guds sind - kan en sådan person i stedet fremhjælpe planerne for dem, hvis inspiration kommer fra Satan. Jeg er klar over, at spørgsmålet er meget kontroversielt, men dette står jeg helt fast på.

Den åbenbaring, som enhver profet leverer, skal bygge på det solide fundament, der udgøres af de etablerede Profetiske (med stort P) ord i Bibelen. De, der ønsker at være profetiske (med lille p) uden først at have indoptaget og assimileret Det Profetiske Eskatologiske Evangelium i selve deres eget væsen, vil blive væsentligt hæmmede i udøvelsen af deres tjeneste. Den, der tror, at han eller hun kan blive en virkelig effektiv profetisk røst uden egentlig at have forstået evangeliets budskab, vil de fleste kristne opfatte som værende besat af vrangforestillinger. Men evangeliets budskab er det profetiske eskatologiske budskab. Evangeliets budskab er ikke blot, at Jesus døde på korset for vore synder. Jesu kors er grundlaget for evangeliets budskab, men afslutningen af evangeliets budskab er Hans genkomst. Det centrale afsluttende element af bibelsk eskatologi er Jesu genkomst for bogstaveligt at herske over verden fra Jerusalem! Evangeliets budskab om Jesu død for vore synder er ikke det fulde evangelium, hvis ikke hans tilbagevenden er med. Bibelsk eskatologi fuldender evangeliets budskab. "For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd." (Åb 19:10) Eller omskrevet: Budskabet til verden om Jesus (evangeliets budskab om Riget) og bibelsk eskatologi (profetiens ånd) er én og samme ting. For at færdes i profetiens ånd, forventer Gud af sine profeter, at de forstår det fulde evangeliske budskab, som er intet mindre end Jesu fulde vidnesbyrd.

Hvordan man studerer eskatologi: Et bibelsk mønster

Ligesom sine samtidige studerede Jesus Skriften fra en ung alder, men jeg tror også, at han jævnligt trådte frem for Faderen i ydmyghed og bøn og bad Faderen om at åbne Skriften for sig. (Mark 1:35, Luk 5:16, Matt 14:23) Jeg tror det er sikkert at sige, at Jesus kom til forståelse af sit kald til verden og i sidste ende af sin død på korset, ikke alene i kraft af at han var Guds inkarnerede Ord, men også ved flittigt at studere Skrifterne kombineret med samvær med Faderen ved Helligånden i bøn. Og selvom Bibelen ikke angiver præcist, hvor ofte Jesus fastede, er jeg sikker på, at han fastede regelmæssigt. (Joh 4:32, Matt 17:21, Hebr 5:7) Jesus levede sit liv på jorden i fuld afhængighed af Helligånden. (Luk 4:1) Hvis vi ønsker at være sande disciple af Jesus og forstå, hvad Skriften har at sige om fremtiden for vores verden, vort land, vore byer, vort liv og livet for vores familie, er vi nødt til flittigt at studere Skriften under bøn og konsekvent regelmæssig faste. Så enkelt er det. Der er ingen genveje. Gud lover os, at hvis vi omhyggeligt søger Ham, vil han svare:

Kald på mig, så vil jeg svare dig og fortælle dig om store og ufattelige ting, som du ikke kender. - Jeremias' Bog 33:3

Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. - Lukasevangeliet 11:9

Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, - Jeremias' Bog 29:13

Bøn og faste, kombineret med en attitude af desperation, vil bevæge Gods hjerte til at reagere. Jeg tror, at med hensyn til de sidste dage, er dette det mønster, der skal følges. Vi finder dette mønster i profeten Daniels liv. Lad os se, hvad der står i Daniels Bog 9:1-4:

I Dareios' første regeringsår – han var af medisk herkomst, søn af Ahasverus, og var blevet konge over kaldæernes rige – i hans første regeringsår blev jeg, Daniel, opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål, Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år. Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen under faste og i sæk og aske. Jeg bad til Herren min Gud og bekendte ...

Læg mærke til mønstret. Daniel læser i skriftet fra den tidligere profet Jeremias og opdager, at han lever i tider, der er talt om profetisk. Hans reaktion er som en befaling til os: "Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen under faste og i sæk og aske. Jeg bad til Herren min Gud og bekendte ..."

Daniel var ikke færdig med at bede, før englen Gabriel viste sig for ham:

Endnu mens jeg talte og bad og bekendte min egen og mit folk Israels synd og bønfaldt Herren min Gud og bad for hans hellige bjerg – mens jeg altså endnu var i færd med bønnen, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i et syn, flyvende hen til mig ved aftenofferets tid. Han kom og talte til mig og sagde: "Daniel, nu er jeg kommet for at give dig indsigt og forståelse. Da du begyndte at bede, udgik der et ord, og jeg er kommet for at give det videre til dig, fordi du er en højtelsket mand. Giv agt på ordet, så du forstår synet. - Daniels Bog 9:20-23

Ærefrygtindgydende! Hvis du på nogen måde føler dig forvirret eller håbløs, ude af stand til nogensinde at forstå de sidste dage, så hold fast i denne historie og dette mønster. Når vi gør vores del ved at studere, bede og faste; bede om indsigt, forståelse og åbenbaring, så har Gud lovet at gøre sin del og svare med overnaturlig hjælp. Han vil komme og åbne Skrifterne for os og endda oplyse os om verdens begivenheder. Det er netop denne form for overnaturlig oplysning, vi vil få brug for i de kommende dage. Og fat mod; selvom fremtiden kan virke skræmmende, behøver vi ikke at møde den alene. Jesus har lovet, at han vil være med os. (Matt 28:19,20) Han har lovet ikke at efterlade os faderløse, at han vil være med os og hjælpe os:

... jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. - Johannesevangeliet 14:15-18

Han har lovet meget præcist, at der i de sidste dage vil være dem, der vil skinne med Hans stråleglans og give forståelse og lys til andre:

De indsigtsfulde skal stråle som himmelhvælvingens stråleglans, og de, der førte mange til retfærdigheden, skal stråle som stjernerne for evigt og altid. - Daniels Bog 12:3

De indsigtsfulde i folket bringer mange til at forstå det, selv om de en tid bliver offer for sværd, flammer, fangenskab og rov. - Daniels Bog 11:33

Han svarede: "Gå bort, Daniel, ordene holdes skjult og er forseglet til endetiden. Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår." - Daniels Bog 12:9-10

Nu er der desværre den oplagte ulempe, som også nævnes her, at mange vil falde og senere blive forædlet gennem "renselse" og modgang osv., men pointen her er, at Gud har sagt, at Han i de sidste dage vil oprejse dem, der vil "stråle som himmelhvælvingens stråleglans". De fører "mange til retfærdigheden" og "bringer mange til at forstå". Vi har allerede drøftet det bibelske mønster til opnåelse af en sådan forståelse: Samfund med Gud, bøn og faste, samt et ydmygt, flittigt studium af Guds Ord. Gennem dette mønster vil Gud lade mange undgå at blive overvundet eller forvirret af mørket. I stedet vil de "stråle som himmelhvælvingens stråleglans, og (...) [føre] mange til retfærdigheden, (...) som stjernerne for evigt og altid".

Noter

[1] Eller endnu bedre - prøv Johannes Døberens tilgang: "Til de skarer, der kom ud for at blive døbt af ham, sagde han: 'Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver, og kom ikke og sig ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.'" - Lukasevangeliet 3:7-9

[2] David Pawson, When Jesus Returns, p. 2,3.

[3] Phyllis Chesler, The New Anti-Semitism, (Jossey Bass, 2003), p. 4, 87, (og det meste af det, der er ind imellem)

---

Joel Richardson er først og fremmest en ambassadør for Jesus Kristus og en ægtemand og far, der er engageret i pro-liv og adoptionsbevægelser. Han er kunstner, menneskerettighedsaktivist, New York Times bestseller-forfatter, internationalt anerkendt foredragsholder og regelmæssig klummeskribent for WND (WorldNetDaily). Joel har en lang historie med opsøgende arbejde henvendt til det muslimske samfund og har en passion for at se muslimer komme til Kristus. Joel er også en anerkendt ekspert i bibelsk profeti og Mellemøsten. Joel er forfatter, medforfatter eller medredaktør af følgende bøger:

When af Jew Rules the World: What the Bible Really Says about Israel in the Plan of God
Mideast Beast: The Scriptural Case For an Islamic Antichrist
Islamic Antichrist: The Shocking Truth About the Real Nature of the Beast
God’s War on Terror: Islam, Prophecy & the Bible
Why We Left Islam: Former Muslims Speak Out

---

Indhold

Anbefalinger
Boginformation

Indledning:  En bemærkning fra forfatteren

Første del: Introduktion til islamisk eskatologi og lære

Kapitel 1.           Hvorfor denne bog? Advarsel om den islamiske vækkelse
Kapitel 2.           Islams hellige skrifter
Kapitel 3.           Islamisk Eskatologi
Kapitel 4.           Mahdien: Islams ventede Messias
Kapitel 5.           Den bibelske Antikrist sammenlignet med Mahdien
Kapitel 6.           Den muslimske Jesus
Kapitel 7.           Den falske profet sammenlignet med den muslimske Jesus
Kapitel 8.           Dajjal: Islams Antikrist
Kapitel 9.           Den bibelske Jesus sammenlignet med Dajjal
Kapitel 10.         Antikrists genoplivede islamiske imperium
Kapitel 11.         Den mørke karakter af Muhammeds åbenbaringer
Kapitel 12.         Antikrists ånd i islam
Kapitel 13.         Islams ældgamle jødehad
Kapitel 14.         Endetidsmartyrium og islamisk halshugning
Kapitel 15.         Islam og målet om verdensherredømme
Kapitel 16.         Uærlighed og bedrag i islam
Kapitel 17.         Det store frafald, terror og islams konversionsrater
Kapitel 18.         Resumé af sammenligninger

Anden del: Videre analyse

Kapitel 19.         Mulige problemer med tesen
Kapitel 20.         Yderligere overvejelser

Tredje del: Hvordan skal vi reagere?

Kapitel 21.         Svar med bøn
Kapitel 22.         Svar med opsøgende virksomhed
Kapitel 23.         Forberedelse til martyriet

Appendiks: Værdsættelse af bibelsk eskatologi
Bibliografi

---

Oversættelse: Bombadillo