Mens bønnens magt og nødvendighed er udenfor diskussion, er der en anden dimension af vores reaktion, der også er absolut nødvendig. Vi skal også nå ud til muslimer med den gode nyheds fuldendte kristne budskab. Det er et budskab om frihed til dem, der har været holdt fanget af frygtens falske islamiske evangelium. Det er et budskab om kærlighed og accept til dem, der aldrig rigtig har vidst, hvordan det føles at blive accepteret og fuldt ud elsket af Gud. Det er det budskab, der siger, at Gud elsker dig så meget. Og her er, hvordan han beviste det for evigt (...). Vi må aldrig tage evangeliets budskab for givet. Vi må aldrig undervurdere dets magt. Ja, "... det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror ..." (Romerbrevet 1:16)

Opsøgende virksomhed

Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? - Romerbrevet 10:14

Formålet med dette kapitel er ikke at diskutere metoder til at opsøge muslimer, men snarere at diskutere den ånd, i hvilken Gud ønsker os at nå ud til dem, for at ikke kun de, men også vi selv, kan blive forvandlede. Alligevel vil jeg gerne komme med et par kommentarer til opsøgende virksomhed rettet mod muslimer. Der er (selvfølgelig) primært to steder, hvor kristne kan komme i kontakt med muslimer, hjemme eller i udlandet. Mens de fleste kristne nok antager, at der allerede er masser af missionærer, som er aktive i muslimske befolkninger, så overvej denne statistik: Kun to procent af den protestantiske missionsstyrke forsøger at nå ud til verdens muslimer, som udgør næsten halvdelen af den ikke-kristne befolkning i verden. [1] Det er forbløffende, og meget kan siges om dette. Men selv om størstedelen af dem, der læser denne bog, aldrig vil flytte sig selv og deres familier til udlandet for at blive missionærer blandt muslimer i fremmede lande, så betyder det ikke, at opsøgende arbejde blandt muslimer er umuligt. I dag, hvor flere millioner muslimer lever i Amerika, er Amerika en del af den islamiske verden. Det samme kan siges om ethvert antal vestlige lande. De fleste muslimer er flyttet til Amerika fra lande, hvor du eller jeg kunne blive fængslet eller endda dræbt for at dele evangeliets budskab med dem. Men her er de i Amerika - de fries land - og de fleste kristne ignorerer deres tilstedeværelse. Har der nogensinde været en tid, hvor følgende ord af Jesus klingede mere sandt?

"Høsten er stor, men arbejderne få." - Lukasevangeliet 10:2

Hvis du er en tilhænger af Jesus, så opfordrer jeg dig til at meditere over Jesu ord, da han sagde til os alle: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer." (Matthæus 28:19-20) I hvor høj grad følger du selv denne befaling?

Måske tænker du, at opsøgende arbejde henvendt til muslimer er umuligt. Efter at have læst denne bog er du måske endnu mere bange for muslimer, end du var tidligere. Lad os tale om disse følelser.

En muslim ligesom mig

Efter at have læst denne bog vil det måske overraske dig at høre, at jeg faktisk holder meget af muslimer. Og hvis du er et menneske, der er blevet omfavnet af Guds kærlighed i Kristus, burde du også gøre det. En af mine største bekymringer ved at skrive denne bog var, at den måske ville fremme en negativ reaktion i folk mod muslimer. Selvfølgelig - efter at have læst så mange negative oplysninger er den naturlige reaktion nok den, at vige tilbage fra muslimer i frygt. Men over for en sådan frygt, vil Herren ikke have os til at trække os tilbage, men snarere til dristigt at lade Hans kærlighed skinne for dem i mørket, trods vores frygt. Lad mig erklære højlydt: "Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet." (Efeserbrevet 6:12) Med andre ord er muslimerne ikke fjenden! Denne bog handler ikke om muslimer - den handler om islam. Den handler om de åndelige kræfter og vildledende doktriner, der holder folk fanget. På trods af at jeg har fremført, at muslimer i det væsentlige følger en "antikrist"-religion, vil jeg gerne gøre det klart, at vi som tilhængere af Kristus er nødt til at se enhver muslim, aldrig som en fjende, men altid som et menneske, der er skabt i Guds billede - ligesom os.

Dette er nok et af de forhold, der overrasker mange vesterlændinge, når de begynder at lære virkelige muslimer at kende. I stedet for at møde smålige, vrede mennesker, bliver mange forundrede over at opdage, at de fleste muslimer faktisk er ligesom alle andre. Jeg har mødt mange meget varme, meget venlige og meget intelligente muslimer. Og grunden til at de synes at være ligesom os, er, at de ER ligesom os. De fleste muslimer du møder er mennesker, der oprigtigt ønsker at leve et godt liv for Gud og at gøre, hvad der behager Ham. Så her er, hvordan vi skal betragte de fleste muslimer: Som ægte Gud-søgende.

At finde havet i hver en dråbe

Jalal al Din al Rumi var en af islams største mystikere. Han praktiserede en mystisk form for islam, kendt som sufisme. Rumi omtalte ofte Gud som "Den Elskede" eller "Vennen". Sufier som Rumi lagde også langt mere vægt på Jesus som deres model for livet, end andre muslimer gjorde. Man kan ikke læse mange af Rumis skrifter uden at føle, at han var meget tæt på at være en kristen. Der er særligt ét citat af Rumi, som jeg virkelig er kommet til at sætte pris på. Rumi sagde: "En dag gik jeg omkring, søgte at se i folk glansen fra Vennen, så jeg kunne se havet i dråben." Rumi forsøgte at se Gud i hele Hans skabelse og især i hver eneste af Hans skabninger. Måske siger du, at vi ikke kan finde godhed og lys i Antikrists religion. Men tro det eller ej, det kan vi. Og her er grunden: Islam er gjort af muslimer. Og muslimer er mennesker, der er skabt i Guds billede. Og mange af dem er ægte Gud-søgende. Som sådan er der selv i islam ting, som kristne kan lære af. Og hvis dette er tilfældet med en blindgyde, Antikrists religiøse system, hvor meget mere er der så ikke i dets tilhængere, som alle er Guds skabninger? Selvom vore hjerters naturlige tilbøjelighed måtte være at vige tilbage fra frygt, så ønsker Herren i stedet, at vi nærmer os muslimer med en holdning af tillid og ydmyghed, der ikke ser en "anden", men snarere endnu en af Guds skabninger. Denne holdning af ydmyghed, af dristighed og tillid er, hvad Gud ønsker af sit folk gennem tiderne, men især i de sidste tider. Han ønsker, vi skal være overvindere.

Overvindere

En overvinder er én, der ikke tillader frygt at overvinde sig, men snarere overvinder frygt med kærlighed. En overvinder tillader ikke had at overvinde sig, men snarere overvinder had med forsoning. Der var en bestemt mand, der rakte hånden frem til muslimer i netop en sådan ånd. Dette gjorde han midt i en af de mørkeste perioder af kristen historie. Forholdet mellem islam og kristendom kunne på det tidspunkt måske sammenlignes med atmosfæren i dag. Det var under det tredje store korstog, at Frans af Assisi besluttede at tage af sted for at prædike evangeliet for muslimerne. Og det er den ånd, som Frans vandrede i, der står som en kraftfuld model for Kristus-lighed i kristent opsøgende arbejde til muslimer i dag.

Frans' historie

I 1219 rejste Frans af Assisi og tolv af hans brødre med korsfarerhæren til fronten i krigen mellem korsfarerne og sultan Al-Kaamils muslimske saracenere i Egypten. [2] Frans og hans venner slog lejr i korsfarerlejren, mens hæren gjorde sig klar til at belejre havnebyen Damietta. Frans prædikede evangeliet blandt korsfarerne, og mange af dem, der blev påvirket af Frans' budskab, nedlagde våbnene og sluttede sig til franciskanerordenen. Frans' tilgang var den aldrig at gøre forskel, når han prædikede evangeliet. Han prædikede både for de "kristne" korsfarere og de muslimske saracenere. Frans fulgte Jesus direkte ind i sultanens lejr til ham, der var leder af de muslimske hære. Blandt de kristne blev sultan Al-Kaamil betragtet som et brutalt bæst. Men Frans fandt en mand, der var venlig, oprigtig, meget åben og en ægte Gud-søgende.

Frans og hans nære ven Illuminato gik direkte ind i "fjendens" lejr. Frans blev straks grebet og i starten mishandlet af de muslimske soldater. Han forlangte at blive ført til sultanen, så han kunne forkynde evangeliet for ham. Frans' anmodning blev imødekommet. Han hilste sultanen med et: "Gud give dig fred." Ironisk nok var dette en hilsen, som Frans selv havde udtænkt og som svarede vidunderligt til den standardhilsen, der bruges af muslimer: As-salamu Alaikum (fred være med dig).

Christine Mallouhi gennemgår i sin skønne bog, Waging Peace on Islam [At føre fred mod islam], de forskellige historier og legender, der omgiver dette møde mellem Frans og Kaamil. Selvom der er indbyrdes afvigende beretninger, er der visse ting om dette møde, vi kan vide med sikkerhed. Vi ved, at Frans blev godt modtaget af sultanen. De fleste traditioner fortæller, at Kaamil blev så overvældet af Frans, at han inviterede ham til at bo i en længere periode hos muslimerne. Beretningerne viser også, at Frans accepterede denne invitation. Vi ved endda, at sultanen gav skriftlig tilladelse til, at Frans og hans mænd frit kunne forkynde evangeliet i muslimske lande.

Men hvad skete der præcist med de to mænd som følge af deres møde? Baseret på interviews med broder Illuminato, blev sultanen citeret for at sige til Frans: "Jeg mener, at din tro er god og sand", og ved afskeden bad han Frans om at bede for, at han måtte være i stand til at finde den rette vej. Om sultanen blev omvendt kan diskuteres, men selv de muslimske beretninger nævner, at Kaamil faktisk var en forandret mand efter sit møde med Frans. Men her kommer den interessante del og en lektie også for os. Frans blev også forandret. Frans var så påvirket af muslimerne, at han, efter sin hjemkomst til Europa, optog nogle elementer fra muslimsk praksis i sit religiøse liv. For eksempel erklærede Frans til sine foresatte i franciskanerordenen at de, i overensstemmelse med det muslimske kald til bøn fem gange om dagen, skulle "forkynde og prædike for alle mennesker (...) fortælle dem om den herlighed, der skyldes Ham, så at der hver time, når klokkerne ringede, kunne gives pris og ære til den almægtige Gud over hele verden". Det siges også, at Frans begyndte at bøje sig ned med hovedet mod jorden, som muslimerne gør når de beder. Han skrev til Generalkapitlet: "Ved lyden af Hans navn, bør I falde til jorden og tilbede Ham med frygt og ærbødighed. Lyt med hele jeres sjæl og adlyd Guds Søn. Dette er selve grunden til, at han har sendt jer ud over hele verden, så I med ord og gerning kan vidne om Hans budskab og overbevise alle om, at der ikke er nogen anden almægtig Gud foruden Ham." Den sidste del er selvfølgelig meget lig den muslimske trosbekendelse: "Der er ingen anden gud end Gud (Allah)."

Så i den endelige vurdering lærer vi, at både sultanen og Frans blev forandrede som følge af deres møde. Grunden til dette er, at Frans i ethvert møde ikke kun var ude efter blot at omvende "den anden", men også sit eget selv. Frans så ikke den største fjende i andre, men snarere i sit eget "selv".

Baggrunden for at bringe denne historie om Frans er, at vi i dag som dengang, lever i en tid, hvor spændinger, misforståelser og frygt mellem kristne og muslimer er stærke. Hvor meget mere vil sådanne følelser ikke have nået deres fulde højde i de sidste dage? Frans er en vidunderlig model for os, som han opsøgte og rakte ud til muslimerne. Han kom til muslimerne i tillid og uden frygt, ydmyg og lærevillig, og i en absolut fredens ånd. Frans gik ikke til den vantro Antikrist-fjende i en ånd af fordomsfuldhed, men som til et folk, der havde brug for Jesus. Ligeledes gik Frans ikke ud for at forsvare evangeliet, men for at dø for det. Vi vil diskutere dette spørgsmål i næste kapitel.

Personlige fordele

Selvom det primære formål med opsøgende arbejde naturligvis er at bringe budskabet om frelse og liv i overflod til vore muslimske brødre og søstre, så modtager vi også selv nogle meget store fordele ved at gøre det. Uanset hvor moden man er som troende, vil enhver, der går ind i dyb religiøs dialog med muslimer, blive udfordret. Ser du - de fleste muslimer bruger en masse tid på at træne sig til at argumentere med kristne. Du vil uundgåeligt få dine kerneoverbevisninger udfordret. Den gode nyhed er dog, at der gennem denne udfordring kommer styrkelse. Mine personlige møder med muslimer har skabt enorm vækst i min personlige erkendelse og forståelse af min egen tro. Jeg har aldrig mediteret mere over inkarnationens, Treenighedens eller korsets undere end i de perioder, hvor jeg har været engageret i dialog med muslimer, som heftigt modsætter sig alle disse doktriner. Er det derfor på nogen måde overraskende, at mange af dem, der har rakt ud til muslimer, har vandret i en mægtig vished om netop de ting, som islam benægter? Et vidunderligt eksempel er Samuel Zwemer. Zwemer var en forløber i tjenesten for muslimer og levede fra 1867 til 1952. En af Zwemer bøger, The Glory of the Cross [Korsets herlighed] er en klassiker, der bør læses af alle kristne. Dens titel siger det hele - som et resultat af sit møde med muslimer, vandrede Zwemer i en dybere vished om korsets herlighed. Og således vil det også gå med os. Når vi nærmer os muslimer, er formålet ikke kun at introducere ham eller hende til den virkelige Jesus, for at han eller hun kan blive "omvendt", men også for at vi selv kan befinde os i en stadig tilstand af "omvendelse" og forvandling.

Noter

[1] Bruce A. Mcdowell & Anees Zaka, Muslims and Christians at the Table, (P&R Publishing, Phillipsburg, New Jersey) p. 26

[2] Christine A. Mallouhi, Waging Peace On Islam, (Dowers Grove, Intervarsity, 2000), pp. 263-287. Note fra forfatteren: Jeg kan varmt anbefale denne bog!

---

Joel Richardson er først og fremmest en ambassadør for Jesus Kristus og en ægtemand og far, der er engageret i pro-liv og adoptionsbevægelser. Han er kunstner, menneskerettighedsaktivist, New York Times bestseller-forfatter, internationalt anerkendt foredragsholder og regelmæssig klummeskribent for WND (WorldNetDaily). Joel har en lang historie med opsøgende arbejde henvendt til det muslimske samfund og har en passion for at se muslimer komme til Kristus. Joel er også en anerkendt ekspert i bibelsk profeti og Mellemøsten. Joel er forfatter, medforfatter eller medredaktør af følgende bøger:

When af Jew Rules the World: What the Bible Really Says about Israel in the Plan of God
Mideast Beast: The Scriptural Case For an Islamic Antichrist
Islamic Antichrist: The Shocking Truth About the Real Nature of the Beast
God’s War on Terror: Islam, Prophecy & the Bible
Why We Left Islam: Former Muslims Speak Out

---

Indhold

Anbefalinger
Boginformation

Indledning:  En bemærkning fra forfatteren

Første del: Introduktion til islamisk eskatologi og lære

Kapitel 1.           Hvorfor denne bog? Advarsel om den islamiske vækkelse
Kapitel 2.           Islams hellige skrifter
Kapitel 3.           Islamisk Eskatologi
Kapitel 4.           Mahdien: Islams ventede Messias
Kapitel 5.           Den bibelske Antikrist sammenlignet med Mahdien
Kapitel 6.           Den muslimske Jesus
Kapitel 7.           Den falske profet sammenlignet med den muslimske Jesus
Kapitel 8.           Dajjal: Islams Antikrist
Kapitel 9.           Den bibelske Jesus sammenlignet med Dajjal
Kapitel 10.         Antikrists genoplivede islamiske imperium
Kapitel 11.         Den mørke karakter af Muhammeds åbenbaringer
Kapitel 12.         Antikrists ånd i islam
Kapitel 13.         Islams ældgamle jødehad
Kapitel 14.         Endetidsmartyrium og islamisk halshugning
Kapitel 15.         Islam og målet om verdensherredømme
Kapitel 16.         Uærlighed og bedrag i islam
Kapitel 17.         Det store frafald, terror og islams konversionsrater
Kapitel 18.         Resumé af sammenligninger

Anden del: Videre analyse

Kapitel 19.         Mulige problemer med tesen
Kapitel 20.         Yderligere overvejelser

Tredje del: Hvordan skal vi reagere?

Kapitel 21.         Svar med bøn
Kapitel 22.         Svar med opsøgende virksomhed
Kapitel 23.         Forberedelse til martyriet

Appendiks: Værdsættelse af bibelsk eskatologi
Bibliografi

---

Oversættelse: Bombadillo