Yderligere overvejelser
Kapitel 20
Af Joel Richardson
Oversættelse af: Further Thoughts
Kilde: Answering Islam
Udgivet på myIslam.dk: 25. januar 2013


Efter at have behandlet og tilbudt løsninger på nogle af de potentielle udfordringer af tesen i denne bog, går vi nu videre til nogle sidste overvejelser.


Rene tilfældigheder?

Da jeg først stiftede bekendtskab med islamisk eskatologi og de mange ligheder mellem den bibelske Antikrist og den islamiske Mahdi, blev jeg fuldstændig lamslået. Men da jeg begyndte at se, at disse ligheder rakte langt ud over blot Mahdien og Antikrist, vidste jeg, at dette emne fortjente en omfattende undersøgelse. Jeg var nødt til at "vide præcist, hvor dybt dette kaninhul går." Efterhånden som lighederne mellem de to eskatologiske systemer faldt i tråd, ét emne efter det andet, var min personlige konklusion, at disse mange ligheder ikke var tilfældige. Der er klare beviser her på formål og design. I kapitel 17 gav jeg en liste med 22 slående paralleller mellem de bibelske og islamiske skabeloner for de sidste dage, og jeg er sikker på, at denne liste kan udvides en hel del mere. Flere af parallellerne er i sig selv ganske imponerende. Tænk for eksempel over dette faktum: Bibelforskere og studerende i bibelsk profeti har konkluderet, at Antikrist vil indgå en "fredsaftale" med Israel af præcis syv års varighed. Denne traktat menes af mange at indeholde en indrømmelse, der tillader Israel at genopbygge det jødiske tempel. Nøjagtig det samme scenario afspejles i den islamiske tradition, hvor Mahdien vil få en "fredsaftale" i stand med de kristne gennem en jøde fra den præstelige Levi-stamme. En levit vil være det nødvendige middel, som gør det muligt for det jødiske folk at genopbygge deres tempel. Utroligt nok er den islamiske tidsramme her præcis syv år. Dette er bare en alt for detaljeret og konkret parallel til, at den kan afskrives som ren tilfældighed. Og dette er måske det mest ubetydelige element af alle de mange paralleller, der findes.

Når man tænker over konsekvenserne af den kendsgerning, at den største "skurk" i Bibelen, Antikrist, bogstaveligt er blevet forvandlet til islams kommende frelser, mens den største helt i Bibelen, nemlig Jesus, er blevet forvandlet til den største "skurk" i islamisk eskatologi, må man være villig til at stille det indlysende spørgsmål: Har Satan været involveret i inspirationen af islams endetids-doktriner. Har Satan, i og med de islamiske traditioner, udtænkt et middel, der kan virkeliggøre hans endelige plan? I det faktiske historiske forløb er det selvfølgelig virkelige mennesker og talrige udviklinger, der har ført til dannelsen af disse traditioner, som vi har dem i dag. Men jeg taler om de usynlige åndelige faktorer og væsener, der står bag dannelsen af disse traditioner. Parallellernes specificitet, detaljer og omfang kræver anerkendelse af design, mens den fordrejede og kyniske karakter af disse "anti-paralleller" klart peger på den ondsindede natur af den "person", der står bag. Jeg er klar over, at dette i første omgang kan lyde som en ret så paranoid udtalelse. Men tænk kendsgerningerne igennem: Da Gud gav Åbenbaringen til apostlen Johannes, løftede Han samtidig sløret for Satans store plan om at bedrage verden. Satans planer blev afsløret på forhånd. Da han nu befandt sig i denne situation, besluttede Satan da, snu som altid, at det var nødvendigt at skabe en stærk tradition, der indeholdt en "anti-parallel" af hans store plan? Hvis det er tilfældet, ville Satan stadig frækt kunne udføre, hvad Gud allerede havde sagt, han ville gøre, og alligevel bedrage en stor del af verden, mens han gjorde det. Hvis dette er tilfældet, så har Satan sørget for, at når Antikrist kommer som profeteret i Bibelen, så vil mindst 1,3 milliard muslimer, i stedet for at erkende Antikrist for, hvem han er, blive støttet af 1400 år gamle traditioner og profetier, der forudsiger fremkomsten af denne vidunderlige "frelser". Ved at overvåge dannelsen af en sådan antikrist-tradition i en levende verdensreligion, har Satan allerede forberedt en femtedel af verdens befolkning til at modtage hans kommende Antikrist med vidt åbne arme. Det virker som om, at hele den muslimske verden, som ekspanderer hurtigt, bogstaveligt talt er blevet sat op på en måde, der kun kan forklares som resultatet af de målbevidste planer af Guds største fjende. Hvis dette er tilfældet, så kan det ikke alene siges, at "Satan er i live og har det godt på planeten Jorden", men endnu mere præcist: "Satan er i live og har det godt i verdens hurtigst voksende religion."


Den gode side af islam

Før vi går videre, skal det påpeges, at mens denne bog på mange måder har fokuseret på de mange meget negative aspekter af islam, skal det også med her, at islam som religion er fyldt med mange meget gode, gudfrygtige, beundringsværdige og ædle træk. Man kunne pege på den store vægt, islam lægger på beskedenhed eller bøn eller endda på islams fantastisk smukke arkitektur og kunst. I virkeligheden er der mange ting ved islam og islamisk kultur, som jeg personligt finder utroligt attraktive og tiltrækkende. Direkte at fornægte denne side af islam ville være at stikke vort kollektive hoved i busken. Men som Oswald Chambers har sagt, i sin klassiske kristne andagtsbog My utmost for his Highest: "Det gode er altid en fjende af det bedste." [1] Dette er et vigtigt begreb for os at forstå. Grunden er, at Satan har regnet dette ud for længe siden og effektivt har udnyttet dette begreb som et af sine vigtigste redskaber til at vildføre mange. Islam har mange indre og ydre religiøse udtryk, som er ganske gode, og mange bærer en stærk lighed med de udtryk, jeg har oplevet i kristendommen. Selvfølgelig vil religionen islam uden Jesu ægte evangelium aldrig føre nogen til et sandt forhold til Gud. Ligegyldigt hvor mange beundringsværdige træk og traditioner, islam besidder, vil den i sidste ende komme til kort, og vil ikke kunne levere, hvor det virkelig betyder noget. Jesus er ikke bare endnu en profet, men han er "vejen og sandheden og livet." (Joh 14:6) Så i den forstand ser vi igen islams klare Antikrist-natur. Hvordan det? Fordi ordet "antikrist" har en dobbelt betydning. Antikrist betyder ikke alene "mod Kristus," det betyder også "i stedet for Kristus" - en erstatning. I islam ser jeg en mesterligt opbygget erstatningsform for kristendom. Islam er en religion, der har så meget lighed med den ægte vare som muligt uden egentlig at have det mest afgørende aspekt af alle - et ægte levende forhold til universets ene sande Gud gennem Jesus Kristus. Denne er den afgørende måde, på hvilken Gud har valgt at forbinde sig med mennesker. Islam forsøger at omgå denne. Det ville være svært at skabe et bedre eksempel på en Kristus-løs version af kristendommen end islam. Og i den forstand er islam det "gode", der er den ultimative fjende af "det bedste". Faren ved islam er således ikke kun dens indlysende mørke side, men også dens lyse side. For det er de aspekter af islam, der ligner et ægte forhold til Gud, der får den til at virke acceptabel for mange, der baserer deres beslutning på en mindre end fuldstændig undersøgelse af begge religioner. Satan er snu og klog. Uden en fernis af gudsfrygt, ville islam være uacceptabel for alle; men Satan har altid belagt sin gift med glasur. Satan var fuldkommen tilfreds med at finde sig i og tillade mange gudfrygtige elementer i religionen islam til gengæld for fraværet af det væsentlige og fundamentale element i ethvert sandt forhold til Gud, som er den virkelige Jesus - det eneste Frelser af verden.


Hvis ikke islam, hvad så?

Når al informationen er undersøgt, er der et sidste vigtigt spørgsmål, der skal stilles: Hvis islam ikke er Antikrist-systemet, hvad er så?

I Amerika er vi skamløst amerikaner-centrerede. Som amerikanske kristne har vi altid læst vores egen amerikanske erfaring ind i Bibelen. I øjeblikket, i Amerika og andre steder, identificeres kristendommens største "fjende" generelt som de "progressive" sekularister - venstrefløjen og tilhængere af de forskellige former for New Age-religion. David Limbaugh, social og politisk kommentator, fortæller i sin rettidige bog, Persecution: How Liberals Are Waging War Against Christianity [Forfølgelse: Hvordan liberale fører krig mod kristendommen] indgående om den stadigt voksende tendens til fordomsfuldhed, diskrimination og had mod kristne i Amerika. Limbaugh udpeger præcist et ægte og voksende had mod kristne i USA. Som sådan kan mange amerikanske kristne se frem til en dag, hvor progressive sekularisters had mod kristne vil koge over i et vildt raseri indtil nogle mennesker faktisk vil føle sig berettigede til drab på kristne. Selvom jeg har set ret voldsomt had rettet mod kristne, og skønt Limbaughs analyse er helt i orden, finder jeg det personligt noget svært at tro, at ren og skær liberalisme eller sekulær humanisme skulle være nok til at gøre rede for den form for verdensomspændende, tilsyneladende organiseret morderisk adfærd, som Bibelen fortæller, vil finde sted i de sidste dage. Måske har de amerikanske kristne været for nærsynede, når de har forsøgt at forestille sig eller spekulere over, hvem deres virkelige forfølgere vil være i de sidste tider. Når Jesus siger, at den dag kommer, "da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud", så kræver dette ikke blot en tro på Gud, men også en form for religiøst system, hvor en mentalitet gående ud på drab i Guds navn faktisk er rimelig. Personligt kan jeg ikke se, hvordan en blot liberalisme, humanisme eller endda okkultisme kan være nok til at opfylde den præcise beskrivelse, som Jesus giver os i denne advarsel. Måske - hvis der inden for de næste mange årtier sker det, at humanisme, okkultisme og forskellige former for New Age-religion på en eller anden måde smelter sammen til en form for folkelig verdensbevægelse, der oplever en slags kraftig vækkelse, så kunne man måske argumentere for, at et sådant system kunne være ansvarligt for en verdensomspændende forfølgelse. Men lige nu, eksisterer et sådant system ikke. Jeg kan simpelthen ikke få øje på tilstrækkeligt med håndgribelige beviser til at acceptere tanken om, at nogen af de "ismer", vi lige har nævnt, kunne være legitime kandidater til at opfylde Jesu profetier om mennesker, der dræber kristne og mener, at de tjener Gud derved.

Men islam passer perfekt til Jesu profeti. Og som vi diskuterede i tidligere kapitler, opfylder islam også perfekt Johannes' profeti om et verdensomspændende system, der vil bruge halshugning som den primære metode eller fremgangsmåde til håndhævelse af dets herredømme. Men hvordan har vi kunnet overse det? Islam er faktisk verdens næststørste og hurtigst voksende religion. Er vi virkelig så blinde? For at være fair havde islam, indtil 9/11, befundet sig ret langt uden for radarens synsvidde for de fleste amerikanske kristne. Og på mange måder har islam som religion og verdensmagt ligget i dvale i meget af det sidste århundrede. Men islams støtte og rolige vækst gennem det tyvende århundrede, begyndte at skumme og skurre senere i århundredet med fremkomsten af radikal islam i Iran og Egypten, hvilket allerede har givet anledning til et verdensomspændende netværk af jihad-bevægelser, som aldrig før har eksisteret i islams eller verdens historie. Mange erklærer nu, at "det 21. århundrede bliver islams århundrede". [2] Ligesom mange spekulerer på, om ikke Amerika nu er involveret i Den Tredje Verdenskrig, erklærer muslimer over hele jorden, at de selv er ved begyndelsen til Den Tredje Store Jihad. [3] Så nu, måske på et temmelig sent tidspunkt, har islam endelig fanget vores opmærksomhed. Og når vi vurderer islams natur i lyset af bibelske profetier, kan vi se, at den ikke alene passer med de bibelske profetier ned til sidste detalje, men at den også nu har haft over 1400 år til at infiltrere hver eneste krog på jorden. Jeg tror, at scenen nu er sat.


Noter

[1] Oswald Chambers, My Utmost for His Highest

[2] Akhbar Ahmed, Islam Under Seige, The Globalist, juli 20, 2003 http://www.theglobalist.com/DBWeb/printStoryId.aspx?StoryId=3319 [ugyldigt link]

[3] En væsentlig læsning i denne henseende er en artikel fra Inside Report på: http://www.insiderreport.net/clash_1-2.html [ugyldigt link] prøv:
http://www.freerepublic.com/focus/f-news/1140303/posts




Joel Richardson er først og fremmest en ambassadør for Jesus Kristus og en ægtemand og far, der er engageret i pro-liv og adoptionsbevægelser. Han er kunstner, menneskerettighedsaktivist, New York Times bestseller-forfatter, internationalt anerkendt foredragsholder og regelmæssig klummeskribent for WND (WorldNetDaily). Joel har en lang historie med opsøgende arbejde henvendt til det muslimske samfund og har en passion for at se muslimer komme til Kristus. Joel er også en anerkendt ekspert i bibelsk profeti og Mellemøsten. Joel er forfatter, medforfatter eller medredaktør af følgende bøger:

When af Jew Rules the World: What the Bible Really Says about Israel in the Plan of God
Mideast Beast: The Scriptural Case For an Islamic Antichrist
Islamic Antichrist: The Shocking Truth About the Real Nature of the Beast
God’s War on Terror: Islam, Prophecy & the Bible
Why We Left Islam: Former Muslims Speak Out




Indhold

Anbefalinger
Boginformation

IndledningEn bemærkning fra forfatteren

Første del: Introduktion til islamisk eskatologi og lære

Kapitel 1.           Hvorfor denne bog? Advarsel om den islamiske vækkelse
Kapitel 2.           Islams hellige skrifter
Kapitel 3.           Islamisk Eskatologi
Kapitel 4.           Mahdien: Islams ventede Messias
Kapitel 5.           Den bibelske Antikrist sammenlignet med Mahdien
Kapitel 6.           Den muslimske Jesus
Kapitel 7.           Den falske profet sammenlignet med den muslimske Jesus
Kapitel 8.           Dajjal: Islams Antikrist
Kapitel 9.           Den bibelske Jesus sammenlignet med Dajjal
Kapitel 10.         Antikrists genoplivede islamiske imperium
Kapitel 11.         Den mørke karakter af Muhammeds åbenbaringer
Kapitel 12.         Antikrists ånd i islam
Kapitel 13.         Islams ældgamle jødehad
Kapitel 14.         Endetidsmartyrium og islamisk halshugning
Kapitel 15.         Islam og målet om verdensherredømme
Kapitel 16.         Uærlighed og bedrag i islam
Kapitel 17.         Det store frafald, terror og islams konversionsrater
Kapitel 18.         Resumé af sammenligninger

Anden del: Videre analyse

Kapitel 19.         Mulige problemer med tesen
Kapitel 20.         Yderligere overvejelser

Tredje del: Hvordan skal vi reagere?

Kapitel 21.         Svar med bøn
Kapitel 22.         Svar med opsøgende virksomhed
Kapitel 23.         Forberedelse til martyriet

Appendiks: Værdsættelse af bibelsk eskatologi
Bibliografi




Oversættelse: Bombadillo