Efter min opfattelse vil det eneste ansvarlige være allerede nu at tage højde for, hvad jeg forventer, kan blive nogle af argumenterne og indvendingerne mod tesen i denne bog. I dette kapitel vil jeg tage fat på de mulige vanskeligheder, som jeg selv har overvejet, og dele med læseren, hvordan de let kan løses. Faktisk kan nogle af disse udfordringer hjælpe til at kaste endnu klarere lys over detaljerne om, hvordan tingene kan udfolde sig ifølge den bibelske skabelon.

Forhastede konklusioner

Gennem kristen historie har mange kristne set Antikrist og hans system i enhver, der tilfældigvis var deres ærkefjende eller skræmmebillede på dagen. Mange protestanter har udpeget paven - og nogle gør det stadig - som den mest sandsynlige kandidat til at være Antikrist. Nyere spekulationer strækker sig fra Mikhail Gorbatjov til Saddam Hussein til prins Charles. I et pænt stykke tid var kommunismen med dens ateistiske doktriner det foretrukne Antikrist-system for mange. Inden Den Europæiske Union blev dannet, gik manges spekulationer ud på, at når antallet af EU-medlemmer nåede ti, så ville Antikrist helt sikkert fremstå som hersker af det "genoplivede romerrige". I den populære serie, ”Left Behind” er det Nicoloae Carpathia, en rumænsk politiker, der spiller rollen som Antikrist. Der kunne skrives en hel bog om de kristnes mange vildfarne og forrykte spekulationer i årenes løb. Faktisk er netop sådan en bog blevet skrevet.

Paul Boyer, professor i historie ved University of Wisconsin, har i sin informative, skønt ret udmattende bog med titlen, When Time Shall Be No More, [1] grundigt undersøgt opfattelsen af begivenhederne op til tusindårsriget gennem hele Kirkens historie. Boyer har kunnet påvise den gentagne godtroenhed og forhastethed af de kristne, der kun alt for ofte har været alt for hurtige til at drage konklusioner vedrørende identiteten af Antikrist eller hans system. I vores tid vil jeg vove at sige, at visse endetidslæreres spekulationer over identiteten af Antikrist og hans system er blevet lidt af en sport og en industri.

Så måske vil den indvending opstå, som spørger: "Er det ikke det samme, du gør? - Har du ikke bare taget dagens skræmmebillede (islam) og gjort det til Antikrists system?" Det tror jeg ikke. Her er grunden: Jeg lagde ikke ud med at lede efter måder, hvorpå islam kunne identificeres som et antikrist-system; snarere forsøgte jeg at blive ven med muslimer og at lære islam at kende. Og jeg elsker stadig muslimer. Men gennem min rejse for at forstå og blive intimt fortrolig med islam, nærmest tvang materialet i denne bog sig ind på mig. Det er ikke negative følelser eller en fordomsfuld dagsorden, der har ført mig til konklusionerne i denne bog, men snarere er det oplysningerne, der taler for sig selv. Desuden er der den simple kendsgerning, at Antikrists system en dag vil opstå. Når dét sker, vil vi så blot se den anden vej af frygt for at blive den næste blåøjede kristne, der giver en fejlagtig identifikation af Antikrist? Når den virkelige ting ankommer, vil Kirken så lade frygten for at virke dum sløre sin dømmekraft?

På dette punkt, vil mit svar til dem, der angriber ideen om, at islam er den primære drivkraft bag Antikrist-systemet, være, at opfordre dem til at demonstrere bibelsk, hvorfor det ikke er tilfældet. Hvilket aspekt af Antikrists ånd og system, som beskrevet i Bibelen, er ikke på linje med islams ånd og doktriner? Hvilke svagheder er der i det argument, der er blevet præsenteret her? Og hvis ikke islam, hvilket andet system opfylder så den lange liste af bibelske krav, der er nødvendige for at opfylde en sådan rolle?

I sidste ende har formålet med denne bog ikke så meget været at bevise en sag, men blot at fremlægge oplysningerne for Kirken. Jeg tror, at jeg ved at gøre det, har opfyldt min pligt over for Gud til at advare Kirken om denne unægteligt bekymrende information. Denne bog handler i sidste ende om, at få læserne til at vende sig mod Skriften og bønnen, så de gennem studium og meditation kan se, om disse ting virkelig forholder sig således. Hvis det er tilfældet, så vil mange andre følge efter med deres egne indsigter og føje til, hvad der er blevet præsenteret her. Og desuden vil verdensudviklingen også med sikkerhed fortsætte med at underbygge denne teori. Men i stedet for at se denne information som en form for endtidstrivialitet eller som nogle blot interessante oplysninger, der kan tilfredsstille vores intellektuelle nysgerrighed, så appellerer jeg til alle læsere om at opfatte disse oplysninger som en stærk advarsel om at forblive i både bøn og vagtsomhed. Den tid, vi lever i, har en intensitet over sig, der kræver både bøn og årvågenhed. Vi må alle være opmærksomme på verdensudviklingen, både naturligt og åndeligt. Hvis der nogensinde har eksisteret en tid, der kræver høj grad af ædruelighed, så er det helt sikkert den nuværende.

Vi går nu over til nogle mulige "huller" i argumentet.

Antikrist selv kræver tilbedelse

Måske det stærkeste argument mod tanken om, at islams system vil udfylde rollen som Antikrists system, er det faktum, at Antikrist, på trods af alle de specifikke paralleller og ligheder mellem de to, kræver personlig tilbedelse og at islam bestemt ikke tillader tilbedelse af noget menneske. Ja, dette er det store problem, islam har med kristendommen. Selvom jeg klart spekulerer, så tror jeg, at en opmærksom undersøgelse af dette fremtidige scenario vil fjerne alle tvivl, der måtte opstå mod den opfattelse, at islam er Antikrist-systemet.

Det første punkt, der skal huskes, er, at skønt Antikrist udretter meget i den første halvdel af sit syvårige styre, så forlanger han faktisk ikke at blive tilbedt før efter midtvejs gennem disse syv år. Det vil først være efter, at Antikrist har vundet flere vigtige militære sejre og aftvunget en høj grad af loyalitet, at han vil invadere Israel og etablere sin magtbase i templet i Jerusalem. Det er på dette tidspunkt, som apostlen Paulus forklarer, at Antikrist "sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud." (2 Thess 2:4) Det er også på denne tid - med Pauli ord - at "lovløshedens menneske åbenbares." (2 Thess 2:3) Skønt mange kristne med skelneevne allerede vil have erkendt Antikrist på dette tidspunkt, vil det ikke være før midten af "ugen" eller de syv år, at han - som Bibelen fortæller - vil blive fuldt "åbenbaret".

Vi er nødt til at forstå, at Antikrist ikke vil kræve tilbedelse før et godt stykke tid efter, at han er blevet almindeligt anerkendt og accepteret af den islamiske verden som Mahdi. Imamerne, mullaherne, sheikerne og ayatollaherne; hele den islamiske verdens lederskab vil have givet deres troskab til Mahdien. At fornægte ham efter dette punkt ville være den ultimative skam for islam. Det vil komme på et tidspunkt, hvor islam universelt vil opleve sit største brus af bekræftelse og opfyldelse. Pludseligt at erkende og erklære, midt i al denne utrolige eufori, at en absolut ond charlatan har bedraget hele den islamiske verden, ville simpelthen være utænkeligt. Når bedraget først har fundet sted, vil det være umuligt at vende om. Krogen vil have sat sig fast.

Der vil være andre meget vigtige faktorer på spil her. I hele denne periode vil den falske profet, som den islamiske verden vil tro er Jesus, arbejde som - hvad man kunne kalde - Antikrists mirakelmager og "kampagneleder". Som apostlen Paulus siger:

Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt. - 2. Thessalonikerbrev 2:9-12

Så tilhængerne af Mahdien/Antikrist befinder sig allerede dybt indhyllet i en åndelig tilstand af bedrag. Dette bedrag bygger på en kombination af faktorer, herunder nogle meget stærke psykologiske dynamikker, samt på de åndelige dimensioner, som Paulus beskriver ovenfor. Fordi "de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst (...) sender Gud (...) med al kraft og med løgnetegn og løgneundere (...) med alt uretfærdighedens bedrag (...) vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen." Dette er stærkt sprog. Og det er Gud selv, der bogstaveligt talt sender illusionen. Efter at de allerede har afvist Ham, bevirker Gud selv, at de bliver cementerede i deres egne forkerte beslutninger. Det er et billede meget lig den måde, på hvilken Gud forhærdede Faraos hjerte, så Han kunne opnå sine formål med sit folk Israel. Faktisk var Faraos Egypten i denne forstand en foregribelse af Antikrists kommende tilhængere.

Bibelen giver os også en antydning af en af de særlig stærke vrangforestillinger, der vil få verden til at nære ærefrygt for Antikrist. Han siges at komme ud for en form for dødbringende sår i hovedet og alligevel vende tilbage til livet. Det kunne være en slags parallel til Jesu død og opstandelse. Apostlen Johannes beskriver i sin Åbenbaring dette dødelige sår i hovedet for os:

Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren ... - Johannes' Åbenbaring 13:3

Denne store begivenhed vil selvfølgelig blive "promoveret" og udnyttet af den falske profet/muslimske Jesus:

Det [den falske profet] udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det hvis banesår blev lægt. Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live. - Johannes' Åbenbaring 13:12-15

Præcis hvad dette "dødelige sår i hovedet" vil være, står endnu tilbage at blive set, men det er beskrevet på to måder: I det ene tilfælde "som" dødeligt, og i det andet blot som et "banesår". Antikrist er dernæst beskrevet som "dyret, der fik sværdhugget og kom til live". Uanset hvad dette betyder, er det uden tvivl til en form for falsk tegn, som Antikrist/Mahdien og den falske profet/falske Jesus vil bruge til at bedrage folket og få det til at undres. Det "tegn", som Jesus pegede på, som den største bekræftelse af hans jordiske gerning, var hans opstandelse. Antikrist, som efteraberen af Kristus, kunne faktisk fabrikere sin egen falske opstandelse som et svar på alle tiders centrale forløsende begivenhed.

Og en anden vigtig faktor at overveje her er selvfølgelig, at det også vil være på dette tidspunkt, at de, der ikke støtter Antikrist/Mahdien eller giver ham den krævede tilbedelse, vil blive dræbt under den nye globalt håndhævede islamiske lov.

Og det fik givet at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. - Johannes' Åbenbaring 13:15

Angående dette særlige tidspunkt, siger Jesus:

Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund – den, der læser dette, skal mærke sig det! – (...). For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet. - Matthæus 24:16-22

Det er klart, at store mængder vil blive dræbt. Mange vil hverken acceptere eller tilbede Antikrist/Mahdien. Jeg tror, det er meget sandsynligt, at skarer af muslimer på dette tidspunkt vil se Antikrist, som den onde person, han virkelig er, og vende sig til den sande Jesus for frelse. Hvem ved?

Vi må prøve at forestille os det samlede scenario: Antikrist/Mahdien er kommet. Hele den islamiske verden anerkender ham som sådan. Efter at være blevet præpareret hele deres liv - psykologisk, doktrinært og åndeligt - til at modtage ham, samles meget af den islamiske verden om hans sag og tilslutter sig hans rækker. Han vinder flere militære sejre og vokser i magt som en enestående verdensleder med en lige så enestående militærstyrke under sin kontrol. Alle mennesker på jorden står i ærefrygt og siger: "Hvem er som ham, og hvem kan gå i krig med ham?" Oven i alt dette, er den anden mand, som den islamiske verden har ventet på, den muslimske Jesus, også på scenen og erklærer åbent Mahdien som Allahs mand. Sammen med den falske Jesus' fantastisk magtfulde retoriske evner, vil han "med al kraft og med løgnetegn og løgneundere" bedrage og fange så mange mennesker som muligt. Blandt disse store tegn er der ét, der ser ud til aldeles at forbløffe folk på jorden. Antikrist gennemgår en form for falsk opstandelse fra de døde. Han kommer sig fra et "dødeligt sår i hovedet". Og som om alt dette ikke var nok, så fortsætter Antikrist derefter med at udføre det, som den muslimske verden inderligt har længtes efter, måske mere end nogen anden tænkelig begivenhed: Han besejrer Israel fuldstændigt og etablerer det islamiske kalifat fra Jerusalem. Islam er nu retfærdiggjort! Den er nu blot tommer fra sin absolutte og endelige sejr over hele verden. Og nu er det, midt i alt dette, at Mahdien kommer med den ultimative trumf. På samme måde som kristne ser Jesus som en inkarnation af Gud, således erklærer Mahdien nu sig selv som en inkarnation af Allah, og som sådan kræver han at blive tilbedt. En mere eksplosiv spændingsroman er ikke skrevet.

Satan maskerer ofte sin sande identitet med noget underfuldt som lokkemad og hænger derefter sine ofre på krogen. Men i de fleste tilfælde bliver Satans sande natur til sidst afsløret. Når det sker, er det af Guds absolutte nåde. I sådanne tilfælde giver Gud det bedragne individ eller folk mulighed for at se ondskabens sande ansigt bag al sminken. For nogle vil bedragets maske ikke blive fjernet i dette liv. For disse vil det være for sent. Men for dem, der får mulighed for at se sandheden bag det, der hidtil har haft magten over dem, er det, som jeg sagde, en Guds nåde i deres liv. Når Antikrist kræver at blive tilbedt, vil hans sande identitet blive afsløret for mange. Masken vil blive fjernet, og manges øjne vil blive åbnet. Men for mange vil en ubetinget vilje til at tro på legitimiteten af Mahdien og islam overvælde dem. Disse vil hellere lade sig føre med af et stort islamisk bedrag end at indrømme at have taget fejl hele vejen igennem. Mærkeligt nok vil valget, der pludselig stilles foran dem, være, at tilbede Antikrist/Mahdien, der vil hævde at være Allah inkarneret eller at vende sig til Jesus, som er Jahve/Bibelens Gud inkarneret. Alle de undskyldninger, som islam tidligere har klamret sig til for at afvise Jesus, nemlig at Allah simpelthen aldrig ville blive menneske og nærme sig os som sådan, vil blive fjernet. Ved at tillade Mahdien at blive "åbenbaret" viser Gud stor barmhjertighed mod islams tilhængerne. Når Antikrist åbenbares, vil islam endelig blive fuldstændig "afsløret." Dette vil være en endelig demonstration af Guds vidunderlige evne til at vende selv den mest rædselsvækkende tid i historien til en mulighed for store menneskemængder til at finde omvendelse. Han ønsker at give dem en sidste stor mulighed i denne verden for at vende sig til Jesus. Men at gøre det på dette tidspunkt vil naturligvis betyde én ting: Martyrium.

Hør de larmende skarer i Afgørelsens Dal! Herrens dag er nær i Afgørelsens Dal. - Joels Bog 4:14

Selvom Herren afgjort taler om at lade dem, der er bedraget, fortsætte i deres bedrag, så tror jeg, at mange muslimer på dette tidspunkt vil se sandheden, og mange finde både frelse og muligvis martyrium. Guds nåde er i sandhed stærk.

Problemet med uopfyldte tegn

En anden indvending, der kan fremføres, angår problemet med uopfyldte tegn. Nogle vil hævde, at medmindre muslimer ser opfyldelsen af alle de små og store tegn fra den islamiske apokalyptiske tradition, herunder den enøjede Dajjal eller flere andre betydningsfulde tegn, vil de ikke acceptere en påstået Mahdi. Dette argument giver mening, men er let tilbagevist.

Først og fremmest - den primære faktor på spil her, er hadith-traditionernes fleksibilitet. Ved gennemgangen af nogle af haditherne om Dajjal, for eksempel, så vi, at mens de klart fortalte, at Dajjal ville være "enøjet", kunne de ikke blive enige om hvilket øje, der var blindt. En hadith sagde, at han var blind på venstre øje, mens en anden sagde, at det var hans højre øje. På grund af den åbenlyse forfalskning og selvmodsigelse, der præger hele hadith-litteraturen, er haditherne simpelthen lette at ignorere. Jeg er personligt stødt på denne realitet alt for hyppigt til, at det kan tælles, når jeg har diskuteret islam med muslimer. En muslim kan citere en hadith som tekstbevis for gyldigheden af ét argument, kun for at benægte "troværdigheden" af den selv samme hadith i en anden diskussion. Mange muslimer føler sig frie til at erklære enhver hadith upålidelig, når det passer dem, og ligeledes at erklære enhver hadith fuldt pålidelig, når det passer dem ved en anden lejlighed. Der er ingen universel accept af hvilke hadither, der er absolut autoritative og hvilke, der ikke er. For dem, der befinder sig inden for islam-systemet, giver hadith-traditionerne det perfekte "smuthul" over for næsten ethvert argument, der måtte blive rejst imod islams autoritet. Hadith-traditionernes fleksibilitet skaber den perfekte, uklare atmosfære for, at en falsk religion kan trives. Det er virkeliggørelsen af en bedragers drøm - at lade sine tilhængere leve i en tåge af cirkulær argumentation uden at de nogensinde bliver klar over det.

Mens jeg medgiver, at nogle muslimer vil være på udkig efter forskellige tegn, der skal opfyldes, så kan jeg simpelthen ikke tro, at nogen muslim - når Mahdien først er på scenen og udfører alt det, vi har diskuteret, for islams sag - faktisk vil afvise Mahdien, blot fordi et eller flere af de særlige "tegn" på de sidste dage er udeblevet. Kort sagt: Når Jerusalem falder til Antikrist, vil meget få muslimer protestere.

Den bedste måde, hvorpå kristne kan forholde sig til dette, er ved at forestille sig, hvordan flertallet af kristne ville reagere, hvis Jesus vendte tilbage til jorden fra himlen og oprettede sit herredømme over jorden fra Jerusalem. Forestil dig, at næsten hele verden er ved at blive kristen, mens Jesus underviser ud fra skrifterne fra sin trone i Jerusalem. Forestil dig, at genoprettelsen af alle ting gradvist finder sted - magtfulde overnaturlige helbredelser sker til overflod. Jøderne er forsonet med deres Messias og alt er bare perfekt. Men midt i alt dette dukkede der aldrig en Antikrist op, eller en "trængsel" eller andet af den slags. Ville de fleste kristne af den grund afvise Jesus? Eller ville de blot trække på skuldrene og sige: "Nå ja, jeg gætter på, at min eskatologi var skudt lidt ved siden af"? Jeg tror, jeg kender svaret.

Og dette er en glimrende analogi, fordi Mahdien på så mange måder for muslimen er, hvad Jesus er den kristne. Jeg føler mig helt sikker på, at ligesom de fleste kristne ikke ville protestere under et sådant scenario, men snarere helt omfavne Jesus, således vil muslimer verden over omfavne Antikrist/Mahdien, trods manglen på flere andre bekræftende tegn.

Konklusion

Selv om jeg er sikker på, at der vil være andre indvendinger mod tesen i denne bog, så tror jeg, at vi indtil videre har behandlet de to primære mulige indvendinger tilstrækkeligt. I næste kapitel vil jeg præsentere mine egne personlige analyser af og overvejelser over den information, vi har dækket indtil nu.

Noter

[1] Paul Boyer, When Time Shall Be No More: Prophecy Belief in Modern American Culture (Studies in Cultural History), (Cambridge, Belknap Press, 1994)

---

Joel Richardson er først og fremmest en ambassadør for Jesus Kristus og en ægtemand og far, der er engageret i pro-liv og adoptionsbevægelser. Han er kunstner, menneskerettighedsaktivist, New York Times bestseller-forfatter, internationalt anerkendt foredragsholder og regelmæssig klummeskribent for WND (WorldNetDaily). Joel har en lang historie med opsøgende arbejde henvendt til det muslimske samfund og har en passion for at se muslimer komme til Kristus. Joel er også en anerkendt ekspert i bibelsk profeti og Mellemøsten. Joel er forfatter, medforfatter eller medredaktør af følgende bøger:

When af Jew Rules the World: What the Bible Really Says about Israel in the Plan of God
Mideast Beast: The Scriptural Case For an Islamic Antichrist
Islamic Antichrist: The Shocking Truth About the Real Nature of the Beast
God’s War on Terror: Islam, Prophecy & the Bible
Why We Left Islam: Former Muslims Speak Out

---

Indhold

Anbefalinger
Boginformation

Indledning:  En bemærkning fra forfatteren

Første del: Introduktion til islamisk eskatologi og lære

Kapitel 1.           Hvorfor denne bog? Advarsel om den islamiske vækkelse
Kapitel 2.           Islams hellige skrifter
Kapitel 3.           Islamisk Eskatologi
Kapitel 4.           Mahdien: Islams ventede Messias
Kapitel 5.           Den bibelske Antikrist sammenlignet med Mahdien
Kapitel 6.           Den muslimske Jesus
Kapitel 7.           Den falske profet sammenlignet med den muslimske Jesus
Kapitel 8.           Dajjal: Islams Antikrist
Kapitel 9.           Den bibelske Jesus sammenlignet med Dajjal
Kapitel 10.         Antikrists genoplivede islamiske imperium
Kapitel 11.         Den mørke karakter af Muhammeds åbenbaringer
Kapitel 12.         Antikrists ånd i islam
Kapitel 13.         Islams ældgamle jødehad
Kapitel 14.         Endetidsmartyrium og islamisk halshugning
Kapitel 15.         Islam og målet om verdensherredømme
Kapitel 16.         Uærlighed og bedrag i islam
Kapitel 17.         Det store frafald, terror og islams konversionsrater
Kapitel 18.         Resumé af sammenligninger

Anden del: Videre analyse

Kapitel 19.         Mulige problemer med tesen
Kapitel 20.         Yderligere overvejelser

Tredje del: Hvordan skal vi reagere?

Kapitel 21.         Svar med bøn
Kapitel 22.         Svar med opsøgende virksomhed
Kapitel 23.         Forberedelse til martyriet

Appendiks: Værdsættelse af bibelsk eskatologi
Bibliografi

---

Oversættelse: Bombadillo