Satans mål om verdensherredømme

Satans mål har altid været at få jordens beboere til at tilbede ham i stedet for Gud. Som følge heraf har Satan længe haft en meget præcis plan om at skabe sin egen tilbedelsesbevægelse, der ville dække hele jorden. De, der tror på Bibelen, ved, at dette er sandt. Bibelen siger, at Satan, ved hjælp af Antikrist og hans falske profet, vil komme meget tæt på at nå sit mål umiddelbart før Jesu genkomst.

... dragen (Satan) gav det (dyret - Antikrist) sin magt og sin trone og stor styrke. (...) og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag. Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog. - Johannes' Åbenbaring 13:2,7-8 (fremhævelse og parenteser tilføjet)

Beskrivelsen af denne fremtidige tilbedelsesbevægelse viser, at den vil berøre "hver stamme og folk, tungemål og folkeslag". Bibelen lærer os, at når den tid kommer, vil enhver, der ikke tilbeder den ene sande Gud og hans søn Jesus Kristus, i sidste ende blive forført til at tilbede Satan, den usynlige ånd bag de sidste dages vildledende tilbedelsesbevægelse. Som vi allerede har set, vil redskabet, som Satan bruger til at skabe sin egen tilbedelsesbevægelse, være Antikrist og hans "dyrets rige", som vil være et magtfuldt imperium med en lige så magtfuld militærmaskine. Profeten Daniel beskriver dette imperium og dets militær som en kraft, der er "frygtelig, rædselsvækkende og meget stærk", som vil "opæde hele jorden."

Derefter så jeg i nattesynet et fjerde dyr. Det var frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt; det havde store jerntænder, det åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne. (...) Det fjerde dyr betyder, at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den. - Daniel 7:7,23

Bibelen giver os således et klart billede af Satans endelige svanesang, før Jesus for evigt kaster ham i søen af ild. Bibelen har klart advaret os om Satans kommende imperium, hvis mål vil være intet mindre end det totale verdensherredømme. Kravene fra dette imperium vil være meget mere end blot troskab mod dets statslige styre, men vil være total underkastelse under og tilbedelse af dets leder, Antikrist og i sidste ende Djævelen. Igen vil enhver, der ikke underkaster sig dette brutale religiøse system, blive dets offer.

Islam og målet om verdensherredømme

For rigtigt at forstå islam, må man forstå, hvordan islam forstår sig selv. Islam betragter sig selv som den eneste sande religion - faktisk den eneste religion, værdig at blive praktiseret. Som sådan har islam som et af sine mål det totale verdensherredømme. Islams drivende mål er bogstaveligt at udrydde, hvad den i alle andre religioner ser som falsk og malplaceret tilbedelse. Indtil den dag, hvor alle siger: "Ingen har ret til at blive tilbedt undtagen Allah," vil islam fortsætte sin kamp mod vantro individer og nationer. Vi har allerede grundigt undersøgt islams vision om globalt herredømme i dens eskatologi, men der er ikke bare tale om en fremtidig idé, som muslimer venter passivt på, at Mahdien og den islamiske Jesus skal komme og virkeliggøre for dem. Teksterne og islams lærde lærer, at globalt herredømme skal tilstræbes af alle muslimer til alle tider. At stræbe for islams fremme og dens endelige totale verdensherredømme kaldes jihad. Faktisk er jihad (stræben) et grundlæggende krav til alle muslimer overalt. Den er en absolut obligatorisk bestanddel af islam.

Her vil muslimske apologeter og propagandister være hurtige til at gøre gældende, at jihad ikke handler om at kæmpe for verdensherredømmet. Nogle vil komme med vildledende bemærkninger, som at "jihad blot handler om at overvinde modgang." Eller de vil påpege, at den "større jihad" er en kamp mod sig selv. Selvom denne indre kamp er et legitimt aspekt af jihad, så lad dig ikke narre: Den jihad mod deres indre svagheder, som det er obligatorisk for alle muslimer at udkæmpe, mindsker på ingen måde centraliteten af islams krav til alle muslimer om at føre jihad mod den vantro verden, indtil islam står øverst. Denne sidste kan omfatte andre former for krigsførelse, f.eks. på de intellektuelle eller politiske arenaer, men overalt, hvor en muslim engagerer sig i denne strid, betragtes den netop på denne måde, som en kamp for islams endelige globale herredømme og universelle overhøjhed.

korok

Jihad

Ordet jihad stammer fra det arabiske rodord J-H-D, som betyder "stræbe". Der er fem typer af jihad:

• Jihad al-nafs (stræben imod ens indre selv)

• Jihad al-Shaitan (stræben imod Satan)

• Jihad al-kuffaar (stræben imod de vantro)

• Jihad al-munafiqeen (stræben imod hyklerne)

• Jihad al-faasiqeen (stræben imod korrupte muslimer)

Som allerede nævnt, er alle fem former for jihad obligatoriske for alle muslimer. Hvis du opmærksomt følger diskussionen om jihad i medierne, vil du finde endeløse rækker af artikler og påstande fra muslimer, der gør jihad til noget andet, end hvad den i virkeligheden er. Men som tidligere nævnt, vil de, der nægter centraliteten af en ydre jihad i islam, enten være uvidende eller lyve bevidst. Faktisk er brug af løgn for at skjule eller fordreje islams sande natur for den vantro verden en integreret del af islams jihad mod ikke-muslimer. Vi vil tage et kig på islams doktrin om løgn i det næste kapitel.

På trods af hvad sælgere af en pænere, mere fredelig islam siger, så gjorde Muhammed det klart, at hans opgave var at kæmpe mod de vantro, indtil de alle underkastede sig islam og blev Allahs tilbedere. Helt siden Muhammeds tid, har globalt herredømme været islams mål.

Allahs Apostel (Muhammed) sagde: "Jeg er blevet befalet at bekæmpe folk, indtil de siger: 'Ingen har ret til at blive tilbedt undtagen Allah.'" [1]

Bekæmp dem, som ikke tror på Allah og den yderste dag, og som ikke forbyder, hvad Allah og Hans udsending forbyder; og blandt dem, der har fået Skriften (jøder og kristne), skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion (dvs. islam), indtil de kuet er rede til at betale skat! - sura 9:29

I, der tror! Bekæmp de af de vantro, der er i nærheden af jer! Lad dem finde jer skånselsløse! I skal vide, at Allah er med de gudfrygtige! - sura 9:123

Som det ses, er det ubestrideligt, at Muhammed opfordrede til at sprede sin religion med magt. Nu kan man hævde, at kristendommen også har en målsætning om at sprede sit budskab over hele jorden. Skønt dette er sandt, har kristendommen ikke et mål om at kæmpe mod dem, der ikke er kristne, men snarere at præsentere evangeliets budskab eller den "gode nyhed" for alle, så de får mulighed for enten frit at acceptere eller tilsvarende at afvise Guds tilbud om tilgivelse og accept. Som det engang er blevet sagt, går "evangelisering" (at prædike det kristne budskab for ikke-kristne) blot ud på, at én tigger fortæller de andre tiggere, hvor føden er.

I sit kald til nye troende om at følge ham og tjene Gud, kom Jesus med denne smukke erklæring:

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let. - Matthæus 11:28-30

Omvendt kaldte Muhammed sine tilhængere til noget utvivlsomt langt mere byrdefuldt. Med et stænk af åbenlys besnakkelse, siger han:

Jeres forskrift er at kæmpe, selvom det er jer imod. Måske hader I noget, selvom det er godt for jer, og måske elsker I noget, selvom det er dårligt for jer. Allah har viden; men det har I ikke. - sura 2:216

Det ville være ganske let at lave liste på flere sider med vers fra Koranen og hadith, der afspejler denne tankegang - at jihad og bekæmpelse af vantro udføres med det udtrykkelige formål at fremme islam. Det er umådeligt svært at tage disse vers ud af kontekst. Men som jeg har sagt, vil mange vestlige muslimer fortsætte med at påstå, at de koranvers, der taler om jihad, kun handler om at overvinde modgang eller om defensiv krig etc. Som en muslimsk kommentator sagde:

Tro ikke de moderate muslimer i de vestlige medier, der fortæller dig, at jihad betyder "at overvinde modgang," [2]

Eller som den populære muslimske forfatter og lærer Muhammed Saeed al-Qahtani siger:

Jihad er en form for tilbedelse, den er en af de højeste former for hengivenhed til Allah (...). De siger, at jihad kun er til forsvar. Denne løgn skal afsløres ... [3]

Snarere end at blive fanget i en intern islamisk strid, er det bedre blot at undersøge udtalelserne fra flere fremtrædende muslimske lærde gennem islams historie samt fra ledere og repræsentanter for islam i de vestlige lande i dag, hvis vi vil se, hvad islam virkelig lærer.

De lærde om jihad

I sin kommentar til sura 9:123 ovenfor, udlægger Ibn Kathir den fremtrædende rolle, som offensiv jihad spillede i islams tidlige dage:

Allah befaler de troende at bekæmpe de vantro, der befinder sig tættest på den islamiske stat, dernæst dem længere væk. Dette er grunden til, at Allahs Sendebud begyndte med at bekæmpe afgudsdyrkerne på Den Arabiske Halvø. Da han var færdig med dem (...) begyndte han at bekæmpe Skriftens Folk (jøder og kristne). Efter Muhammeds død overgik lederskabet til hans eksekutor, ven og kalif Abu Bakr (...). På vegne af Profeten (...) begyndte Abu Bakr at forberede de islamiske hære til at bekæmpe de romerske korstilbedere og de persiske ildtilbedere. Gennem velsignelsen af hans mission, åbnede Allah landene for ham og væltede Cæsar og Kisra og dem blandt tjenerne, der adlød dem. Abu Bakr brugte deres skatte til gavn for Allahs sag, nøjagtig som Allahs Sendebud havde forudsagt ville ske. Denne mission (om verdensherredømme) fortsatte efter Abu Bakr i hænderne på ham, som Abu Bakr valgte som sin efterfølger (...) Umar bin Al-Khattab. Med Umar ydmygede Allah de vantro, undertrykte tyrannerne og hyklerne, og åbnede de østlige og vestlige dele af verden. De forskellige landes skatte blev bragt til Umar fra nære og fjerne provinser, og han delte dem i henhold til den legitime og godkendte fremgangsmåde. Så døde Umar (...). Derefter enedes Muhammeds Følgesvende blandt muslimerne (...) om at vælge Uthman bin Affan som Umars efterfølger (...). Under Uthmans styre bar islam sin prægtigste klædedragt og Allahs utvetydige bevis blev etableret i forskellige dele af verden med tjenernes liv som indsats. Islam dukkede op i de østlige og vestlige dele af verden og Allahs Ord blev ophøjet og hans religion åbenbaret. Den rene religion nåede sit dybeste mål mod Allahs fjender, og når muslimerne overvandt et samfund, rykkede de videre til det næste, og derefter det næste, mens de knuste de magtsyge tyranner. De gjorde dette i ærbødighed for Allahs erklæring: I, der tror! Bekæmp de af de vantro, der er i nærheden af jer! [4]

Det er tydeligt, at Muhammed, og dernæst hans efterfølgere, kalif Abu Bakr, kalif Umar og kalif Uthman, alle angreb de omkringliggende lande offensivt for at sprede islam. Disse var ikke, som hævdet af de historiske revisionister, defensive krige. De var offensive krige, hvis mål var at tvinge ofrene til at underkaste sig islam eller blive "knust".

Ibn Khaldun, den berømte islamiske historiker og filosof fra det 14. århundrede, siger følgende om jihad i sit klassiske og mest betydningsfulde værk, Muqaddimah:

I det muslimske samfund er den hellige krig en religiøs pligt, på grund af den universelle karakter af den (muslimske) mission og (forpligtelsen til at) konvertere alle til islam, enten ved overtalelse eller ved magt. Derfor er kalifat (åndelig) og kongelig (politisk og militær) myndighed forenet i islam, således at den ansvarlige leder kan bruge den tilgængelige styrke til dem begge på samme tid. [5]

I sin bog, Jurisprudence in Muhammad’s Biography, skriver den berømte egyptiske lærde fra Al-Azhar-universitetet, dr. Muhammad Said Ramadan al-Buti, at offensiv og ikke defensiv krig er den "ædleste form for hellig krig" indenfor islam:

Den hellige krig (islamisk jihad), som den er kendt i islamisk retslære, er grundlæggende en offensiv krig. Den er selve pligten for muslimer i alle aldre, når den nødvendige militære magt bliver tilgængelig for dem. Denne er fasen, i hvilken betydningen af hellig krig har taget sin endelige form. Derfor sagde Allahs Apostel: 'Jeg blev befalet at bekæmpe folk, indtil de tror på Allah og hans budskaber (...).' Begrebet hellig krig (jihad) i islam tager ikke hensyn til, om den er en defensiv eller offensiv krig. Dens mål er ophøjelsen af Allahs Ord, opbygningen af et islamisk samfund og etableringen af Allahs Rige på Jorden uanset midlerne. Midlet kan være offensiv krigsførelse. I dette tilfælde er det højdepunktet, den ædleste form for hellig krig. [6]

Ifølge Encyclopedia of Islam er "kampen obligatorisk, selv når de vantro ikke har startet den." [7] Begrebet jihad i islam går bogstaveligt talt ud på at angribe de vantro med henblik på at konvertere dem til islam "ved overtalelse eller ved magt", "selv når de (...) ikke har startet den".

Globalt herredømme

Mawlana Sayid Abul Ala Mawdudi, født i 1905, var en islamisk lærd fra det indiske subkontinent. Hans prædikener (khutbat) og skrifter er verdenskendte. Over hele den islamiske verden betragtes han som en af islams største lærde. Her er, hvad han havde at sige om islam og globalt herredømme:

Islam er ikke en normal religion som de andre religioner i verden, og muslimske nationer er ikke som normale nationer. Muslimske nationer er meget specielle, fordi de har en befaling fra Allah om at regere hele verden og være ophøjet over alle nationer i verden. [8]

Mawdudi forklarer islams mål og formål:

Islam er en revolutionær tro, der er kommet for at ødelægge enhver regering, skabt af mennesket. Islam ser ikke efter, om én nation er i en bedre tilstand end en anden nation. Islam er ligeglad med jorden eller hvem der ejer jorden. Islams mål er at herske over hele verden og få hele menneskeheden underkastet den islamiske tro. Enhver nation eller magt, der kommer i vejen for dette mål, vil islam bekæmpe og ødelægge. For at opfylde dette mål, kan islam bruge enhver tilgængelig magt på enhver mulig måde for at skabe revolution over hele verden. Dette er jihad. [9]

Vi har nu set, hvad nogle af islams mest respekterede lærde har sagt om jihad og islams mål om globalt herredømme. Deres synspunkt er unægteligt klart. Men hvad har de mere moderne, vestlige muslimske ledere at sige om dette emne?

Moderne vestlige muslimer om det islamiske mål om verdensherredømme

Aduallah al-Araby citerer i sin bog The Islamization of America et meget skræmmende brev fra en katolsk ærkebiskop til paven. I dette åbne brev til paven, talte ærkebiskoppen af Izmir (Smyrna), Tyrkiet, pastor Guiseppe Germano Barnardini, om en nylig sammenkomst af kristne og muslimer med henblik på tværreligiøs dialog. Et uddrag fra hans brev fortæller, at en autoritativ muslim under mødet rejste sig op og meget roligt og sikkert sagde:

Takket være jeres demokratiske love, vil vi invadere jer. Takket være vores religiøse love, vil vi dominere jer. [10]

Hvis du går til hjemmesiden for næsten enhver moské i USA, vil du uvægerligt se et link til Council on American-Islamic Relations. CAIR, som det kaldes, er en Washington-baseret islamisk gruppe, der kan lide at fremstille sig selv som en moderat islamisk borgerrettighedsgruppe. "Vi er som et muslimsk NAACP" [National Association for the Advancement of Colored People], siger talsmanden Ibrahim Hooper. "Siden grundlæggelsen i 1994 har CAIR modtaget betydelige donationer, invitationer til Det Hvide Hus, respektfuld medieomtale og haft en seriøs høring af selskaber." [11]

Men ifølge Omar Ahmed, formand for bestyrelsen i CAIR:

Islam er ikke i Amerika for at blive ligestillet med enhver anden tro, men for at blive dominerende. Koranen bør være den højeste autoritet i Amerika og islam den eneste accepterede religion på Jorden. [12]

Det er den samme Omar Ahmed, der overfusede pastor Franklin Graham for at have kaldt islam "en ond religion". Mr. Ahmed tiltalte Graham i en åben erklæring:

Lær mere om islam og muslimer før du gentager dine fejlagtige og splittende udtalelser om en af de tre store abrahamitiske religioner, jødedom, kristendom og islam. Sådanne udtalelser sår kun fjendskab og mistro blandt amerikanere. Som en religiøs leder burde du i stedet arbejde for at genopbygge vort nationale fundament i stedet for at forsøge at rive det ned. [13]

Måske havde pastor Graham bedre greb om islams sande totalitære doktriner, end Mr. Ahmed var klar over. Måske havde Mr. Graham læst Mr. Ahmeds erklæring om islams mål om herredømme i og udenfor Amerika, da han kom med sin udtalelse.

Under alle omstændigheder - gennem disse to udsagn er det let at se den dobbelt-tale, der demonstreres af Mr. Ahmed og mange som ham.

Når han taler privat til muslimer, taler Mr. Ahmed om islam som den eneste gyldige religion med et mål om at overtage Amerika, men når han henvender sig til medierne, taler han om "de tre store abrahamitiske religioner", og derefter beskylder Mr. Graham af at være "splittende".

Daniel Pipes, forsker i militant islam og direktør for Middle East Forum, gør opmærksom på tilfældet med en prominent amerikansk muslims åbne forhåbninger om at overtage Amerika. Pipes introducerer en vis Isamil Al-Faruqi:

Ismail Al-Faruqi: En palæstinensisk indvandrer, der grundlagde Det Internationale Institut for Islamisk Tænkning [International Institute of Islamic Thought] og i mange år underviste på Temple University i Philadelphia. "Intet kunne være større," skrev Al-Faruqi i begyndelsen af 1980-erne, "end at dette ungdommelige, energiske og rige kontinent [Nordamerika] vendte sig bort fra sine tidligere onder og marcherede fremad under parolen 'Allahu Akbar' [Allah er størst]." [14]

I England, og over hele Europa, er islam vokset i styrke langt ud over, hvad tilfældet er med islam i Amerika.

I sådan en sammenhæng ser vi derfor aggressive udtalelser blive fremsat langt mere åbent.

Så tidligt som i 1989 blev europæerne chokerede over at se tusinder af muslimer, der åbenlyst protesterede i gaderne i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Belgien og Nederlandene, mens de bar skilte med det provokerende slogan: "Islam - vores religion i dag, jeres religion i morgen." [15]

I The Muslim Manifesto [Det Muslimske Manifest], dateret den 15. juni 1990 og udgivet af den afdøde dr. Kalim Siddiqui, der dengang var leder af Muslim Institute (nu det muslimske parlament i Storbritannien), kan man på side 16, paragraf 7 læse:

Jihad er et grundlæggende krav i islam og dette at leve i Storbritannien eller have britisk statsborgerskab ved fødsel eller statsborgerbrev, fritager ikke muslimen fra hans eller hendes pligt til at deltage i jihad. [16]

Dr. Siddiqui udelukker ikke Storbritannien fra de steder, hvor "væbnet kamp" er nødvendig. Jihad er obligatorisk overalt. Og som tiden er gået, er kaldet til jihad i Europa nået til det punkt, hvor det bliver proklameret åbent i gaderne af radikale muslimske ledere. I New York Times den 26. april 2004 læser vi:

Opfordringen til jihad stiger i gaderne i Europa (...). I denne tidligere industriby nord for London, siger (...) en lille gruppe unge briter, at de gerne så premierminister Tony Blair død eller afsat og et islamisk flag hænge udenfor Downing Street nr. 10. De sværger troskab mod Osama bin Laden og hans mål om at styrte de vestlige demokratier for at etablere en islamisk superstat under sharialov ligesom i Afghanistan under Taleban. De kalder flykaprerne fra 11. september de "Prægtige 19" og betragter Madrid-togbombningerne som en smart måde at drive en kile ind i Europa på. Deres leder, sheik Omar Bakri Mohammad, talte om sin tilslutning til Osama bin Laden. Hvis Europa ikke tager imod Mr. bin Ladens tilbud om en våbenhvile - forudsat at alle udenlandske tropper trækkes ud af Irak inden tre måneder - vil muslimer ikke længere være forhindret i at angribe de vestlige lande, der er værter for dem, sagde sheiken. "Alle muslimer i Vesten vil være forpligtet", sagde han, til "at blive hans sværd" i en ny kamp. Europæere tag jer i agt! - tilføjede han og sagde: "Det er tåbeligt at bekæmpe folk, der ønsker døden - det er, hvad de søger efter" (...). Og han advarede de vestlige ledere: "I kan dræbe bin Laden, men fænomenet, kan I ikke slå ihjel - I kan ikke ødelægge det. Vore muslimske brødre fra fremmede lande vil komme en dag og erobre her og så vil vi leve under islam i værdighed", sagde han. [17]

Dr. Siddiqui og sheik Omar Bakri Mohammad er langt fra alene i deres kald til radikal islamisk jihad mod selve deres hjem i Europa:

Abu Hamza, den gejstlige, der er anklaget for at have vejledt Richard Reid, før denne forsøgte at sprænge et passagerfly på ruten Paris-Miami i luften med sprængstof skjult i sine sko, opfordrede en flok på 200 uden for hans tidligere Finsbury Park moské til at tage imod døden og "martyr-kulturen". [18]

Det er ikke overraskende, at der blandt de fanger, som de amerikanske styrker tog i krigen i Afghanistan, var mindst tre britiske statsborgere. Eller i april 2003 - at det var to britiske statsborgere, som var ansvarlige for en selvmordsbombning, der dræbte tre andre på en café i Tel Aviv. Og da Wall Street Journal journalisten Daniel Pearl blev halshugget i Pakistan, var det Omar Sheik Saeed, en veluddannet indfødt brite, engang beskrevet som "en perfekt englænder", der - nu forvandlet til radikal muslim - i sidste ende udtænkte kidnapningen og videofilmede halshugningen af Pearl. Skal vi virkelig være overraskede? Skal vi blive overraskede over, at islam har denne virkning på folk? Hvis fremtrædende muslimske ledere i Europa åbent priser Osama bin Laden og opfordrer til jihad og matyrdom, hvorfor skulle vi så blive overraskede, når letpåvirkelige unge muslimer besvarer kaldet verden over? Når femten af de nitten flykaprere i det sidste store angreb var saudiarabere, skal verden så blive chokeret, når en lignende handling bliver udført af britiske muslimer? Hvordan ville Vesten have reageret, hvis de "sorte bokse", bjærget fra vraget efter World Trade Center bombningen, havde indeholdt optagelser af unge mænd, der råber "Allahu Akhbar!" med udpræget britiske eller amerikanske accenter?

Konklusion

Muslimer i Vesten omtaler jævnligt islam som "fredens religion", men denne fredens religion er ansvarlig for over 90 procent af alle de kamphandlinger, der for tiden foregår i verden. Tænk over dette faktum. Langt størstedelen af verdens terrorisme, vold og krig er religiøst motiveret af islam.

Der er omkring 400 anerkendte terrorgrupper i verden. Over 90 procent af disse er islamistiske grupper (radikale islamiske terrorgrupper). Over 90 procent af de igangværende kamphandlinger i verden involverer islamistiske terrorbevægelser. [19]

Det stadige mål for moderate muslimske apologeter er at hævde påstanden om, at de radikale terrorgrupper ikke opfører sig på en islamisk måde. Mens jeg ikke er i tvivl om, at mange moderate muslimer har en stærk afsky for den morderiske opførsel af mange af de mest voldelige grupper, så udfører terroristerne faktisk et meget legitimt aspekt af islam, som defineret af islams tekster, lærde og repræsentanter. De opfører sig faktisk på en islamisk måde. De opfører sig som Muhammed og hans efterfølgere. Selv om det ofte siges, at terroristerne har "kidnappet" islam, så er det i realiteten, bedømt ud fra hvad islam virkelig lærer, de såkaldt moderate muslimer, som forsøger at ændre den sande islamiske lære.

Når vi ser på islams vækst kombineret med det islamiske begreb om jihad, og den stigende popularitet af dette begrebs mest radikale fortolkning, selv i Vesten, så bliver forestillingen om en kommende islamo-fascistisk verdensdiktator en reel mulighed. Baseret på tendenser og statistikker alene, behøver man virkelig ikke at strække sig langt for at se denne mulighed som virkelighed i dette århundrede. Bibelen lærer os, at der i fremtiden vil fremstå et menneske, som vil være drevet af det ene mål, at opnå totalt verdensherredømme gennem sit politisk-militært-religiøse imperium. Islam har dette selv samme mål indbygget i dens mest centrale doktriner. Og i dag, hvor vi hører kaldet til jihad blive stadig højere udbasuneret af radikale muslimske ledere over hele verden, bevæger islam sig langsomt stadig tættere på at nå dette mål.

Noter

[1] Sahih Bukhari, Bind 9, Bog 84, Nummer 59. Fortalt af Abu Huraira

[2] Joseph Farah, IslamicTerror.com? Muslim Websites in West Defend Bin Laden, Call for '5th Column', World Net Daily, November 13, 2001

[3] http://iisca.org/knowledge/jihad/jihad_for_allah.htm (ugyldigt link 14-12-2012)

[4] Tafsir Ibn Kathir Surah 9:123 Tafsir.com

[5] Ibn Khaldun, The Muqaddimah, overs. af Franz Rosenthal (New York: Pantheon Books Inc., 1958) Vol. 1:473

[6] Jurisprudence in Muhammad’s Biography, Dr. Muhammad Sa’id Ramadan al-Buti (side 134, 7. udgave).

[7] E. Tyan, “jihad”, Encyclopedia of Islam, 2. udg. (Leiden: Brill, 1965)

[8] Mark A. Gabriel, Islam and Terrorism (Lake Mary Florida, Charisma House 2001) p. 81. Gabriel citerer her Mawdudi, Jihad in Islam.

[9] ibid. p. 82. Gabriel citerer her Mawdudi, Jihad in Islam.

[10] Abdullah Al-Araby, The Islamization of America, (The Pen vs. the Sword, Los Angeles, California, 2003), p. 8

[11] Daniel Pipes, CAIR: 'Moderate' Friends of Terror, New York Post, 22. april 2002

[12] Rapport i San Ramon Valley Herald om en tale til californiske muslimer i juli 1998; citeret i Pipes, CAIR: Moderate Friends of Terror, New York Post, 22. april 2002

[13] Ahmed Reza, CAIR Responds to Reverend Franklin Graham, Shia News.com August 5, 2002

[14] Daniel Pipes The Danger Within: Militant Islam in America, Commentary Magazine November 2001

[15] Phillip Jenkins, The Next Christendom, the Coming of Global Christianity, (Oxford University Press, New York, 2002) p. 180

[16] http://www.answering-islam.org/Terrorism/agenda.html

[17] Patrick E. and Don Van Natta Jr., Militants in Europe Openly Call for Jihad and the Rule of Islam, New York Times, 26. april 2004

[18] ibid.

[19] Peaceful Religion Is Not Spelled I-s-l-a-m, af Mychal Massie, World Net Daily. 25. maj 2004

---

Joel Richardson er først og fremmest en ambassadør for Jesus Kristus og en ægtemand og far, der er engageret i pro-liv og adoptionsbevægelser. Han er kunstner, menneskerettighedsaktivist, New York Times bestseller-forfatter, internationalt anerkendt foredragsholder og regelmæssig klummeskribent for WND (WorldNetDaily). Joel har en lang historie med opsøgende arbejde henvendt til det muslimske samfund og har en passion for at se muslimer komme til Kristus. Joel er også en anerkendt ekspert i bibelsk profeti og Mellemøsten. Joel er forfatter, medforfatter eller medredaktør af følgende bøger:

When af Jew Rules the World: What the Bible Really Says about Israel in the Plan of God
Mideast Beast: The Scriptural Case For an Islamic Antichrist
Islamic Antichrist: The Shocking Truth About the Real Nature of the Beast
God’s War on Terror: Islam, Prophecy & the Bible
Why We Left Islam: Former Muslims Speak Out

---

Indhold

Anbefalinger
Boginformation

Indledning:  En bemærkning fra forfatteren

Første del: Introduktion til islamisk eskatologi og lære

Kapitel 1.           Hvorfor denne bog? Advarsel om den islamiske vækkelse
Kapitel 2.           Islams hellige skrifter
Kapitel 3.           Islamisk Eskatologi
Kapitel 4.           Mahdien: Islams ventede Messias
Kapitel 5.           Den bibelske Antikrist sammenlignet med Mahdien
Kapitel 6.           Den muslimske Jesus
Kapitel 7.           Den falske profet sammenlignet med den muslimske Jesus
Kapitel 8.           Dajjal: Islams Antikrist
Kapitel 9.           Den bibelske Jesus sammenlignet med Dajjal
Kapitel 10.         Antikrists genoplivede islamiske imperium
Kapitel 11.         Den mørke karakter af Muhammeds åbenbaringer
Kapitel 12.         Antikrists ånd i islam
Kapitel 13.         Islams ældgamle jødehad
Kapitel 14.         Endetidsmartyrium og islamisk halshugning
Kapitel 15.         Islam og målet om verdensherredømme
Kapitel 16.         Uærlighed og bedrag i islam
Kapitel 17.         Det store frafald, terror og islams konversionsrater
Kapitel 18.         Resumé af sammenligninger

Anden del: Videre analyse

Kapitel 19.         Mulige problemer med tesen
Kapitel 20.         Yderligere overvejelser

Tredje del: Hvordan skal vi reagere?

Kapitel 21.         Svar med bøn
Kapitel 22.         Svar med opsøgende virksomhed
Kapitel 23.         Forberedelse til martyriet

Appendiks: Værdsættelse af bibelsk eskatologi
Bibliografi

---

Oversættelse: Bombadillo