Islam forudser den dag, hvor kristne og jøder vil konvertere til islam en masse, men alligevel er der i islams endetidsfortælling en skelnen mellem jødernes og de kristnes skæbne. I islams version af de sidste dage ser vi, at alle kristne enten vil acceptere islam eller blive dræbt. Når dette endelige scenario tages i betragtning, er det umuligt at påstå, at islam har nogen reel forkærlighed for kristne eller kristendom. Men når man analyserer islamisk lære og tradition om jøderne, får man en meget isnende følelse af, at den eneste skæbne, islam har stillet op for jøderne, er en absolut og total nedslagtning. Vi ser i de islamiske traditioner et dystert og meget vedholdende had til jøderne, som næsten er identisk med det, der kom til udtryk i nazismen. Denne hadets ideologi er fuldt understøttet og plejet hele vejen gennem Koranen og de islamiske traditioner. For eksempel siger Koranen om jøderne:

... Vi har sat splid og had imellem dem lige til opstandelsens dag. Hver gang de antænder krigens brand, vil Allah slukke den. De stræber efter at skabe fordærv på jorden. Allah elsker ikke dem, der skaber fordærv. - sura 5:64

Dette vers gør det klart, at der vil være "splid og had" mod jøderne indtil enden på den nuværende tidsalder. Så meget for dem, der påstår, at Koranens foragt for jøder er begrænset til bestemte historiske hændelser i Muhammeds karriere. Ikke alene skildrer Koranen jøderne som dem, der starter krige og skaber almindeligt fordærv på jorden, men den hævder også bogstaveligt, at Allah væmmedes så meget ved jøderne, at han forbandede dem og forvandlede mange af dem til "aber og svin", hvorved de blev "værre stillet" end resten af menneskeheden:

Og da de fremturede med det, som de var blevet forbudt, sagde Vi til dem: "Bliv til aber, som man kyser bort!" - sura 7:166

Dem, som Allah forbandede og vrededes på, og hvoraf Han gjorde nogle til aber og svin, og de, der dyrker afguderne, de er værre stillet og har forvildet sig længere bort fra den rette vej. - sura 5:60

I ved besked med dem af jer, der begik overtrædelser i forbindelse med sabbatten, og hvor vi sagde til dem: "Bliv til aber, som man kyser bort!" - sura 2:65

Blandt mere antisemitiske og højlydte muslimer er disse vers blevet absolutte favoritter. Walid Shoebat er en tidligere muslim, der voksede op i de palæstinensiske områder. Han erindrer en skoleudflugt til Jerusalem Zoo som barn og fortæller: "Den islamiske lærer fortalte os: 'Denne gorilla var oprindeligt en jøde'. I dag ser jeg på det og tænker, at dette er, hvad nazismen lærer - i sin værste form. Dette bliver lært over hele Mellemøsten." [1] Ligesom nazisterne erklærede, at jøder var undermenneskelige "skadedyr" for at retfærdiggøre deres umenneskelige behandling af dem, således har den muslimske verden fulgt Koranens eksempel i dehumaniseringen af det jødiske folk.

På dette sted vil den ihærdige muslimske apologet være hurtig til at hævde, at selvom der er mange vers i Koranen, der taler om jøder på denne negative måde, er der også andre vers, der taler om jøderne på en positiv måde. Skønt dette er sandt, er det også yderst misvisende. I sin meget informative bog, Islam and the Jews, tager Mark A. Gabriel, Ph D, en tidligere muslimsk imam og professor i islamisk historie på det prestigefyldte Al-Azhar-universitet i Cairo, denne misforståelse af islams disposition over for jøderne under behandling. Gabriel forklarer, at islamisk teologi opfatter de vers i Koranen, der synes at være "flinke" mod jøderne, som værende ophævet (mansookh) af de vers, der blev åbenbaret for Muhammed senere i hans "profetiske" karriere. Dette er baseret på den islamiske idé om fremadskridende åbenbaring og går ud på, at hvis man har nogle vers, der synes at modsige hinanden, så vil de nyere åbenbaringer givet til Muhammed neutralisere eller ophæve de ældre åbenbaringer. Dette er en veletableret og velforstået doktrin i islam kaldet nasik. [2] Mange udgaver af Koranen har endda bagerst inkluderet et diagram med en liste over hvilke vers, der er ældre og hvilke, der er yngre, så man kan vide hvilke vers, der er slettet og hvilke, der står tilbage. Fordi de vers, som er ophidsende og aggressive mod jøderne, er nyere vers, så ophæver de ethvert andet, der måtte have en mere forsonlig tone. Denne opfattelse er velkendt i hele den islamiske verden.

Som vi sporer væksten og udviklingen af antisemitismen i islam, kan vi se, at den desværre ikke er begrænset til Koranen, men snarere synes at finde et endnu fyldigere udtryk i den berygtede hadith om den endelige slagtning af jøderne. Vi har allerede citeret denne tradition mere end én gang, men skal citere den igen her en sidste gang:

(Muhammed sagde:) Den sidste time vil ikke komme, medmindre muslimerne vil kæmpe mod jøderne og muslimerne vil dræbe dem, indtil jøderne skjuler sig bag en sten eller et træ og en sten eller et træ vil sige: Muslim, eller Allahs tjener, der er en jøde bag mig; kom og dræb ham; men det vil Gharqad-træet ikke sige, for det er jødernes træ. (eftertryk tilføjet) [3]

Denne apokalyptiske tro på en fremtidig kamp mod Israel og mordet på alle jøder er en dybt forankret tro hos mange muslimer. Og vi må huske på, at disse antisemitiske traditioner og vers fra Koranen er over tusind år gamle. Disse hellige islamiske traditioner om en endelig nedslagtning af alle jøder kan ikke tilskrives nutidens konflikt med staten Israel. Uanset hvor meget mange i dag forsøger at give zionismen og dens påståede "nazi-lignende" overgreb på undertrykte palæstinensiske ofre skylden for muslimsk fjendtlighed mod jøder, så kan dette simpelthen ikke gøres på en ærlig og informeret måde. Islams fjendtlighed mod jøder har eksisteret siden islams begyndelse. Den er ikke et nyt fænomen. Og i dag er islam og den muslimske verden unægteligt den mest antisemitiske kraft på jorden. Palæstinensere i særdeleshed bruger den antisemitiske apokalyptiske skabelon som basis for en stor del af deres handlinger mod Israel og jøderne i dag. Selv om denne skabelon i virkeligheden er en af de primære nærende faktorer bag den igangværende konflikt i Israel, er det også den faktor, som hyppigst overses af sekulære observatører, der forsøger at bedømme den nuværende konflikt på grundlag af moralsk ligeværd. De følgende citater er alle oversatte dele af prædikener fra de senere år, holdt af sheik Ibrahim Madhi, Den Palæstinensiske Myndigheds officielt udpegede imam. Bemærk den overvældende afhængighed af de tidligere omtalte vers og traditioner, der bruges til at retfærdiggøre og støtte hadet mod jøderne:

Vi - den palæstinensiske nation - vores skæbne fra Allah er at være fortrop i krigen mod jøderne indtil opstandelsen fra de døde, som profeten Muhammed sagde: "De dødes opstandelse vil ikke komme, medmindre I vil kæmpe mod jøderne og dræbe dem ...". Vi palæstinensere er fortroppen i denne forpligtelse og i denne kampagne, uanset om vi ønsker det eller ej ...

Oh, vore arabiske brødre (...). Oh, vore muslimske brødre (...). Lad ikke palæstinenserne stå alene i krigen mod jøderne (...) selv om det er blevet os pålagt at være fortrop (...). Jerusalem, Palæstina og Al Aksa (Tempelbjerget), det land, som Allah velsignede, samt de omkringliggende områder, vil forblive centrum for kampen mellem sandhed og løgn, mellem jøderne og ikke-jøderne på denne hellige jord, uanset hvor mange aftaler der indgås, uanset hvor mange traktater og pagter der ratificeres. For sandheden er i Koranen, som verificeret af profeten Muhammeds ord om, at den afgørende kamp vil finde sted i Jerusalem og omegn: "De dødes opstandelse vil ikke komme, medmindre I fører krig mod jøderne ..."

Kampen med jøderne vil helt sikkert komme (...) den afgørende muslimske sejr kommer uden nogen tvivl; og profeten talte om det i mere end én hadith; og Opstandelsens Dag vil ikke komme uden de troendes [muslimernes] sejr over efterkommerne af aber og svin [jøderne] og deres udslettelse. [141]

Oh Allah, modtag vore martyrer i de højeste himle ...
Oh Allah, vis jøderne en sort dag ...
Oh Allah, udslet jøderne og deres støtter ...
Oh Allah, hæv jihad-flaget over hele landet ... [5]

Vi kan således se, at mens verden ivrigt venter og tror på virkeliggørelsen af fredelig sameksistens mellem det jødiske og det palæstinensiske folk, så slår imamerne, det palæstinensiske folks religiøse autoriteter, med fuld støtte og godkendelse af den politiske ledelse, uophørligt på tromme for "den sidste krig," den endelige slagtning af jøderne.

Satans ældgamle jødehad

Når vi sammenligner den ånd, vi ser i islam, med den ånd, vi tydeligt ser under Antikrists og den falske profets herredømme, er der i dem begge det samme gamle had mod det jødiske folk. Det er et ældgammelt had, der stammer fra Satan selv. Lige siden den dag, da Gud viste sin velvilje mod det jødiske folk, har Satan på den anden side raset imod det. Satans primære redskaber, gennem hvilke han har udtrykt dette, har været flere store verdensimperier. Det er "dyrets" imperier, som vi diskuterede i kapitel 10. Gennem historien har vi kunnet se Satans forsøg på at udrydde eller forfølge det jødiske folk:

1. Gennem Farao, herskeren af Ægypten, da han beordrede drabet på alle hebræiske drengebørn. (1. Mosebog 1:5-22)

2. Gennem Salmaneser, herskeren af Assyrien, da han erobrede det nordlige kongerige Israel og førte ti af de tolv stammer i eksil og spredte dem. (2. Kongebog 17:5,6)

3. Gennem Nebukadnesar, herskeren af Babylon, da han angreb Jerusalem, hovedstaden i det sydlige kongerige Juda, og førte resten af jøderne i eksil. (2. Kongebog 24:10-16)

4. Gennem Haman, udnævnt til næstkommanderende over Det Medo-Persiske Imperium, da han forsøgte at få alle jøder i imperiet dræbt. (Ester 3:9)

5. Gennem Antiokus Epifanes, den græske hersker over Syrien, da han belejrede Jerusalem i, hvad den jødiske historiker Josefus beskriver som en af de blodigste belejringer i Israels historie. (Daniel 8:23-25; 1. Makkabæerbog 1-6) [6]

6. Gennem Titus, den [senere] romerske kejser, der angreb og erobrede Jerusalem og dræbte over 1,1 million jøder og slavebandt mere end 97.000. (Den jødiske krig, VI, IX, 3).

7. Gennem forskellige islamiske og kristne imperier, som vi ikke kan undgå at nævne. Selv kristendommen (om end i en fordrejet form) har langt fra været uden skyld i det jødiske folks blodige historie.

8. Gennem Adolf Hitler, der dræbte mere end seks millioner jøder under 2. Verdenskrig.

9. Og til sidst gennem Antikrist og den falske profet og deres fremtidige imperium, som af profeterne Zakarias og Ezekiel meget klart profeteres at ville angribe Jerusalem og dræbe to tredjedele af indbyggerne i Israels land. (Zakarias 13:8,9; Ezekiel 38)

Ethvert tænkende menneske må på dette sted standse op og spørge: Hvad andet kan forklare en så konsekvent blodig og smertefuld historie af ét folk end et umenneskeligt dæmonisk had? Hvem kunne tilskynde et så sort og vedholdende angreb på et folk, der repræsenterer en så lille brøkdel som én procent af jordens befolkning - uanset hvor de har levet? Hvem andre end Djævelen selv? Alene det jødiske folks historie er for det åbne sind et bevis på, at Satan eksisterer, og at han hader dem, som Gud elsker og beskriver som selve sit "øjeæble." (Zakarias 2:12).

Konklusion

Gennem hele historien ser vi villige redskaber manifestere Satans had til det jødiske folk. Og endnu mere skræmmende: I de hellige tekster fra alle tre monoteistiske religioner ser vi endnu et kommende angreb mod jøderne, denne gang værre end alle dem, der gik forud. I Bibelen er det specifikt Satans brikker: Antikrist, hans falske profet og alle, der følger dem, der udfører det endelige stormløb. I islam er det Mahdien, den muslimske Jesus og som traditionen siger, "troende muslimer", der udfører disse grusomheder. I denne henseende opfylder islam igen et af de primære kendetegn ved Antikrists ånd: Den uudslukkelige antisemitisme.

Noter

[1] Walid Shoebat radio-interview med Joseph Farah. http://shoebat.com/

[2] Mark A. Gabriel, Ph.D., Islam and the Jews, The Unfinished Battle (Lake Mary, Florida, Charisma House, 2003), pp. 46-49

[3] Sahih Muslim Bog 041, Nummer 6985

[4] Palestinian Media Watch, Studies on Palestinian Culture and Society af Itamar Marcus http://www.palwatch.org/STORAGE/special%20reports/Kill_A_Jew.pdf

[5] Middle East Media Research, Friday Sermon on Palestinian Authority TV, April 17, 2002 Palestinian Authority Imam Sheikh Ibrahim Madhi at the Sheikh 'Ijlin Mosque in Gaza City http://www.memri.org/report/en/0/0/0/0/0/0/648.htm

[6] Josephus, Den jødiske krig, Bog VI, Kapitel V, Afsnit 3.

---

Joel Richardson er først og fremmest en ambassadør for Jesus Kristus og en ægtemand og far, der er engageret i pro-liv og adoptionsbevægelser. Han er kunstner, menneskerettighedsaktivist, New York Times bestseller-forfatter, internationalt anerkendt foredragsholder og regelmæssig klummeskribent for WND (WorldNetDaily). Joel har en lang historie med opsøgende arbejde henvendt til det muslimske samfund og har en passion for at se muslimer komme til Kristus. Joel er også en anerkendt ekspert i bibelsk profeti og Mellemøsten. Joel er forfatter, medforfatter eller medredaktør af følgende bøger:

When af Jew Rules the World: What the Bible Really Says about Israel in the Plan of God
Mideast Beast: The Scriptural Case For an Islamic Antichrist
Islamic Antichrist: The Shocking Truth About the Real Nature of the Beast
God’s War on Terror: Islam, Prophecy & the Bible
Why We Left Islam: Former Muslims Speak Out

---

Indhold

Anbefalinger
Boginformation

Indledning:  En bemærkning fra forfatteren

Første del: Introduktion til islamisk eskatologi og lære

Kapitel 1.           Hvorfor denne bog? Advarsel om den islamiske vækkelse
Kapitel 2.           Islams hellige skrifter
Kapitel 3.           Islamisk Eskatologi
Kapitel 4.           Mahdien: Islams ventede Messias
Kapitel 5.           Den bibelske Antikrist sammenlignet med Mahdien
Kapitel 6.           Den muslimske Jesus
Kapitel 7.           Den falske profet sammenlignet med den muslimske Jesus
Kapitel 8.           Dajjal: Islams Antikrist
Kapitel 9.           Den bibelske Jesus sammenlignet med Dajjal
Kapitel 10.         Antikrists genoplivede islamiske imperium
Kapitel 11.         Den mørke karakter af Muhammeds åbenbaringer
Kapitel 12.         Antikrists ånd i islam
Kapitel 13.         Islams ældgamle jødehad
Kapitel 14.         Endetidsmartyrium og islamisk halshugning
Kapitel 15.         Islam og målet om verdensherredømme
Kapitel 16.         Uærlighed og bedrag i islam
Kapitel 17.         Det store frafald, terror og islams konversionsrater
Kapitel 18.         Resumé af sammenligninger

Anden del: Videre analyse

Kapitel 19.         Mulige problemer med tesen
Kapitel 20.         Yderligere overvejelser

Tredje del: Hvordan skal vi reagere?

Kapitel 21.         Svar med bøn
Kapitel 22.         Svar med opsøgende virksomhed
Kapitel 23.         Forberedelse til martyriet

Appendiks: Værdsættelse af bibelsk eskatologi
Bibliografi

---

Oversættelse: Bombadillo