Antikrists ånd

Vi har allerede drøftet personen Antikrist, men Bibelen taler også om en Antikrists ånd. Ud over den ene direkte henvisning i Bibelen til personen Antikrist, bruger apostlen Johannes dette udtryk fire andre gange i en mere generel forstand. Hver gang handler det om en særlig ånd. Denne ånd er defineret ved dens benægtelse af nogle meget specifikke aspekter af Jesu natur og Hans forhold til Gud Fader. Følgende er de vers, der beskriver denne Antikrists ånd:

Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden. - 1. Johannesbrev 4:2-3

Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, der bekender Sønnen, har også Faderen. - 1. Johannesbrev 2:22,23

For der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød. Det er bedrageren og Antikrist. - 2. Johannesbrev 1:7

Fra disse vers lærer vi, at Antikrist er en ånd, der er identificeret som en "løgner" og en "bedrager", der specifikt benægter følgende:

1. At Jesus er Kristus/Messias (Frelseren/forløseren af Israel og verden).
2. Faderen og Sønnen (Treenigheden eller at Jesus er Guds Søn).
3. At Jesus er kommet i kødet (Inkarnationen - at Gud blev menneske).

Antikrists ånd i islam

Religionen islam opfylder, mere end andre religioner, filosofier eller trossystemer, beskrivelsen af Antikrists ånd. Religionen islam gør det til en af sine højeste prioriteter meget specifikt at benægte alle de ovennævnte punkter vedrørende Jesus og hans forhold til Faderen. Faktisk kan det med rimelighed siges, at islam bogstaveligt talt er en direkte polemisk reaktion mod de ovennævnte væsentlige kristne doktriner. Med hensyn til de ovennævnte punkter vil muslimer dog være hurtige til at hævde, at islam lærer, at Jesus virkelig er Messias. Men det er ikke andet end svindel. Selv om det er rigtigt, at islam beholder titlen Messias om Jesus, så vil de definitioner, der gives af muslimer, når man beder dem om at definere, hvad titlen "Messias" faktisk betyder i islam, altid være hule og ikke indeholde nogen virkelig messiansk substans. I islam er Jesus blot en anden profet i en meget lang række af profeter. Men bibelsk set indebærer rollen som Messias blandt andet også at være en Guddommelig Præstelig Frelser, en Forløser og Jødernes Konge. Som vi så i de tidligere kapitler om den muslimske Jesus, vil denne Jesus fra de islamiske traditioner - snarere end at være en Messias, der frelser eller forløser Israel og alle sine trofaste tilhængere på enhver måde - i stedet komme tilbage for lede Israels fjender mod det i kamp og for at dræbe eller konvertere alle jøder og kristne. Det ville svare til at kalde Adolf Hitler - snarere end Moses - for Israels forløser. Indtil nu kan vi se, at apostelen Johannes fortæller os, at en helt særlig "ånd" vil dominere jorden umiddelbart før den sidste time. Denne ånd vil benægte mange af de væsentlige bibelske doktriner om, hvem Jesus er og hvad han kom for at gøre. Islam er indbegrebet af denne ånd.

Tawhid og shirk

For rigtigt at kunne forstå Antikrists ånd i islam, er der to doktriner, der først må forstås. Den første kaldes tawhid. Denne er den mest afgørende tro i islam. Tawhid refererer til troen på Guds absolutte enhed. Islam er den strengest mulige form for unitarisk monoteisme. I islam er Gud fuldstændig alene. Men for at forstå tawhid, må man forstå, at det er mere end bare en doktrin. I islam er troen på tawhid en absolut befaling. Og hvis tilslutning til tawhid er det højeste og vigtigste bud i islam, så er den største synd shirk. Shirk er det modsatte af tawhid. Den er i det væsentlige det samme som afgudsdyrkelse. Fra nyhedsbrevet "Invitation til Islam", udgivet af en muslimsk gruppe fra Toronto, kan vi læse en meget sigende udtalelse, som hjælper os til at forstå præcist, hvordan shirk opfattes af muslimer:

Mord, voldtægt, børnemishandling og folkemord. Disse er nogle af de forfærdelige forbrydelser, der sker i vores verden i dag. Mange vil mene, at disse er de værst tænkelige forbrydelser, der kan begås. Men der er noget, der overgår alle disse forbrydelser tilsammen: Det er forbrydelsen shirk. [1]

Mange muslimer føler derfor, at dette at tro på Treenigheden eller at tilskrive Jesus guddommelighed begge er blandt de størst tænkelige synder. Faktisk er dette at tro på disse væsentlige kristne doktriner mere end blot en synd; det er den mest afskyelige af alle forbrydelser! I det muslimske sind, henviser shirk ikke kun til polyteisters eller hedningers tro, men også til den kristne tros væsentlige historiske doktriner. Nedenfor vil vi undersøge disse tre væsentlige doktriner og hvordan islam udtrykkeligt benægter dem.

Islam benægter Kristus som Guds Søn

Religionen islam har som en af sine fundamentale trossætninger en direkte benægtelse af Jesus som Guds Søn. Denne benægtelse findes flere gange i Koranen:

Vantro er de, der siger: "Allah er Messias, Marias søn." - sura 5:17

De siger: "Allah har taget sig en søn." Højlovet være Han! Han er Den Rige. Ham tilhører alt i himlene og alt på jorden. I har ingen bemyndigelse til dette. Siger I om Allah, hvad I ikke ved? - sura 10:68

De siger: "Den Barmhjertige har taget sig en søn." I har gjort noget afskyeligt! Derved er himlene nær ved at kløves, jorden ved at revne og bjergene ved at synke i grus: At de tillægger Den Barmhjertige en søn! Det passer sig ikke for Den Barmhjertige at tage sig en søn. - sura 19:88-92

... Og de kristne siger: "Messias er Allahs søn!" Det er de ord, de tager i deres mund. De efterligner, hvad de, der var vantro, sagde tidligere. Måtte Allah bekæmpe dem! Hvor kan de være så forløjede? - sura 9:30

Koranen udtaler bogstaveligt talt en forbandelse over dem, som tror, at Jesus er Guds Søn. Folk, der ytrer sådanne ting, siger "noget afskyeligt", og kan sammenlignes med "vantro" eller ikke-troende. Uden tvivl er islam i denne forbindelse et religiøst system i Antikrists ånd. Husker du Jim Hackings kommentarer fra kapitel 1? Det var ham, der var under uddannelse til præst og som konverterede til islam. "Den ting, jeg altid holdt fast på, er, at der er én Gud, han har ikke ligestillede, han behøver ikke en søn til at komme og gøre sit arbejde." Islam forsøger at skabe en acceptabel form for monoteistisk tilbedelse, men ikke alene udelukker den de mest væsentlige aspekter af et frelsende forhold til Gud; den eksisterer også bogstaveligt talt for direkte at konfrontere disse ting, og betegner dem tilmed som de højeste former for blasfemi. "Det være sig langt fra Gud, at han skulle have en søn!" Disse ord omkranser indersiden af Klippemoskeen i Jerusalem. Dette er selve stedet, hvor Guds folk, jøderne, i århundreder tilbad i deres tempel, afventende deres Messias. Det er også herfra, at Jesus, Guds Søn og den jødiske Messias, en dag vil herske over jorden. Islam har bogstaveligt talt bygget et monument af fuldstændig trods mod af denne fremtidige realitet.

Islam benægter Treenigheden

Den samme anklage for blasfemi rettes også mod dem, der tror på Treenigheden:

Vantro der de, der siger: "Allah er den tredje af tre." Der findes kun én gud. Hvis de ikke ophører med at tale således [blasfemisk], vil en pinefuld straf ramme dem af dem, der er vantro. - sura 5:73

Tro på Treenigheden er således også defineret som blasfemi. Men hvad er det for en "pinefuld straf", der skal ramme dem, der tror sådanne ting? Ja - som vi så i de foregående kapitler, så forventer mange muslimer ironisk nok, at deres version af Jesus skal vende tilbage og faktisk dræbe disse "polyteistiske trinitariske kristne."

Og Koranen stopper ikke ved benægtelsen af, at Jesus er Guds søn eller at Gud eksisterer som en treenighed.

Islam benægter Korset

Med tårer i øjnene, advarede apostlen Paulus filipperne, at mange "lever som fjender af Kristi kors." (Filipperbrevet 3:18) Det bør derfor ikke komme som en overraskelse, at islam også benægter den mest centrale begivenhed i al frelseshistorie: Jesu korsfæstelse. Om jøderne på Jesu tid siger Koranen:

... og fordi de sagde: "Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Allahs udsending" - men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således. De, der er uenige om ham, er i tvivl om den sag. De har ingen viden derom, men kun løse formodninger. De har med sikkerhed ikke dræbt ham. Nej, Allah løftede ham op til sig. Allah er mægtig og vis. - sura 4:157-158

Blandt islamiske lærde er der mange modstridende teorier om, hvad der skete med Jesus. (For ironisk nok, hvad dette emne angår, er det faktisk dem, der kun har "løse formodninger".) Men trods muslimers manglende evne til at nå frem til nogen form for enighed om, hvad der skete med Jesus, er de meget enige om i det mindste ét spørgsmål: Han blev ikke korsfæstet! Så meget er klart fra denne passage i Koranen.

Hvordan bliver muslimer påvirket af Antikrists ånd i islam

Så vi ser, at islam meget præcist og meget bevidst benægter alle de tre specifikke doktriner, hvilket apostlen Johannes identificerer som bestemmende for Antikrists ånd. Og Koranen ikke blot benægter disse doktriner, men udtrykker dyb foragt for de mennesker - i realiteten forbander dem - der tror på disse ting, og beskylder dem for grov blasfemi. Men hvordan bliver muslimer så påvirket af disse holdninger i Koranen? Følgende erklæring kan lyde stærk, men i alle mine år med kristent opsøgende arbejde, tværreligiøs dialog og tilfældige samtaler med ikke-kristne, har de to grupper - efter min personlige erfaring - der udtrykte den stærkeste foragt for og hån mod evangeliet, været satanister og muslimer. (Ja, tro det eller ej - jeg har faktisk været ret involveret i samtaler med mere end nogle få satanister.) Lad mig sige klart, at jeg på ingen måde forsøger at ligestille alle muslimer med satanister. Jeg har mødt mange vidunderlige og meget anstændige muslimer, som aldrig ville udtrykke nogen form for åbenlys respektløshed for den kristne lære, selv om de måske hemmeligt har følt på denne måde. Men jeg taler helt sandfærdigt, når jeg siger, at efter mine personlige erfaringer med angreb på evangeliets budskab, har kun satanister og muslimer udtrykt en så høj grad af giftig afsky. Mens der bestemt er mange religioner og trossystemer, der ikke er enige med kristendommens doktriner - heriblandt mange, som ikke engang tror på Gud - er det kun islam, som udfylder rollen som en religion, der er til for at benægte centrale kristne trosopfattelser. Og i overensstemmelse med Koranen, er de tre doktriner, der hårdest og hyppigst bliver angrebet og hånet af muslimer, selvfølgelig læren om Treenigheden, den guddommelige inkarnation og Jesu sonende offer/korsfæstelse. Jeg så for nylig i en diskussionsgruppe på Internettet et forslag fra en muslim til en kofanger-mærkat. Der stod: "Guddommeligt vanvid: Gud døde på korset for at redde sin egen skabelse fra sin egen vrede." En muslimsk ven insisterer på at omtale Jesus som en "gud-menneske-sandwich." Jeg har overlevet utallige beskyldninger om, at jeg, ved at tro på den historiske kristne Gud, ikke var andet end en hedensk polyteistisk afgudsdyrker. Mange gange har jeg fået at vide, at læren om Jesu sonoffer er lige så arkaisk og hedensk som en menneskeofring til en eller anden form for "vulkan-gud." Jeg er blevet beskyldt for at tro på en Gud, som er en "sadistisk børnemishandler". Jeg har set forsøg på at sidestille Jesu død på korset med et selvmords-bombeattentat. Jeg har tilmed klaret at høre den kristne Gud blive hånet som en "blodtørstig vampyr".

Hvis du er en kristen og du elsker Gud, er jeg sikker på, at disse udsagn bedrøver dig, ligesom de bedrøver mig, og jeg undskylder for at bringe dem frem. Jeg omtaler ikke på nogen måde disse angreb for at fremkalde negative følelser mod muslimer. Giv ikke dig selv hen til sådanne følelser! Min hensigt med at omtale disse eksempler er at gøre dig bekendt med den Antikrists ånd, der åbenlyst har bopæl i religionen islam, og som mange muslimer derfor giver udtryk for. Vi bør derfor ikke blive overraskede over at opdage, at en af beskrivelserne af Antikrist går ud på, at han vil holde meget af at ytre store blasfemier mod Bibelens Gud:

Kongen gør, hvad han finder for godt (...). Og mod gudernes Gud udtaler han de forunderligste ting. - Daniel 11:36

Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. - Daniel 7:25

Koranen selv udtrykker sådanne blasfemier. Som et menneske, der er i løbende dialog med talrige muslimer fra hele verden, kan jeg bevidne, at den åbenlyse Antikrists ånd, vi så udtrykt i de koranske passager ovenfor, ret ofte bryder ud i utilsløret foragt og hæmningsløs afsky, ikke kun for den kristne tro, men også for de kristne selv. Selv om det ikke altid er tilfældet, bør vi så virkelig blive overraskede, når muslimer griber til handling mod dem, som Koranen bogstaveligt forbander som afgudsdyrkende vantro gudsbespottere? Og hvis vi skal være realistiske, skal vi så forvente, at islams fremtid vil tilhøre de muslimer, der identificerer sig med den koraniske foragt for kristne, eller dem, der udviser en elskværdig holdning på trods af forbandelserne i deres egen hellige bog?

Og endelig - i spørgsmålet om, hvorvidt islam specifikt er det Antikrist-system, som Bibelen forudsiger, kan der ikke være tvivl om, at denne, den næststørste og hurtigst voksende religion i verden, er, og fra starten har været, indbegrebet af den selv samme Antikrists ånd, som apostlen Johannes advarede os om.

Noter

[1] http://www.allaahuakbar.net/shirk/crime.htm

---

Joel Richardson er først og fremmest en ambassadør for Jesus Kristus og en ægtemand og far, der er engageret i pro-liv og adoptionsbevægelser. Han er kunstner, menneskerettighedsaktivist, New York Times bestseller-forfatter, internationalt anerkendt foredragsholder og regelmæssig klummeskribent for WND (WorldNetDaily). Joel har en lang historie med opsøgende arbejde henvendt til det muslimske samfund og har en passion for at se muslimer komme til Kristus. Joel er også en anerkendt ekspert i bibelsk profeti og Mellemøsten. Joel er forfatter, medforfatter eller medredaktør af følgende bøger:

When af Jew Rules the World: What the Bible Really Says about Israel in the Plan of God
Mideast Beast: The Scriptural Case For an Islamic Antichrist
Islamic Antichrist: The Shocking Truth About the Real Nature of the Beast
God’s War on Terror: Islam, Prophecy & the Bible
Why We Left Islam: Former Muslims Speak Out

---

Indhold

Anbefalinger
Boginformation

Indledning:  En bemærkning fra forfatteren

Første del: Introduktion til islamisk eskatologi og lære

Kapitel 1.           Hvorfor denne bog? Advarsel om den islamiske vækkelse
Kapitel 2.           Islams hellige skrifter
Kapitel 3.           Islamisk Eskatologi
Kapitel 4.           Mahdien: Islams ventede Messias
Kapitel 5.           Den bibelske Antikrist sammenlignet med Mahdien
Kapitel 6.           Den muslimske Jesus
Kapitel 7.           Den falske profet sammenlignet med den muslimske Jesus
Kapitel 8.           Dajjal: Islams Antikrist
Kapitel 9.           Den bibelske Jesus sammenlignet med Dajjal
Kapitel 10.         Antikrists genoplivede islamiske imperium
Kapitel 11.         Den mørke karakter af Muhammeds åbenbaringer
Kapitel 12.         Antikrists ånd i islam
Kapitel 13.         Islams ældgamle jødehad
Kapitel 14.         Endetidsmartyrium og islamisk halshugning
Kapitel 15.         Islam og målet om verdensherredømme
Kapitel 16.         Uærlighed og bedrag i islam
Kapitel 17.         Det store frafald, terror og islams konversionsrater
Kapitel 18.         Resumé af sammenligninger

Anden del: Videre analyse

Kapitel 19.         Mulige problemer med tesen
Kapitel 20.         Yderligere overvejelser

Tredje del: Hvordan skal vi reagere?

Kapitel 21.         Svar med bøn
Kapitel 22.         Svar med opsøgende virksomhed
Kapitel 23.         Forberedelse til martyriet

Appendiks: Værdsættelse af bibelsk eskatologi
Bibliografi

---

Oversættelse: Bombadillo