De oplysninger vi indtil nu har dækket, er helt sikkert ganske interessante. Men hvis islam faktisk er det primære middel, som Satan vil bruge i sit sidste oprør mod Gud, er det Bibelen, der skal være den primære lakmusprøve. Hvad siger Bibelen om naturen og opbygningen af Antikrists imperium?

Bibelen vrimler med beviser på, at Antikrists imperium vil bestå udelukkende af nationer, der i dag alle er islamiske. Hvis man skulle lave en grundig undersøgelse af alle de forskellige eksempler på sådanne fra de forskellige hebraiske profeter, ville det kræve et omfattende studium. Men for korthedens skyld og med henblik på vort formål her, vil vi præsentere et begrænset argument, baseret på visse dele af Skriften - på Ezekiels Bog og Johannes' Åbenbaring. På trods af de talrige og fremherskende argumenter for den fremtidige opståen af et genoplivet Europæisk Romersk Imperium som Antikrists magtbase, vil vi få at se helt klart, at de konkrete nationer, der ifølge Bibelen vil udgøre Antikrists Imperium, i dag alle er muslimske nationer. Ganske enkelt. Denne kendsgerning efterlader os med kun nogle få muligheder. Den første mulighed er at antage, at de fleste af disse islamiske nationer, før Antikrists komme, vil opleve en betydelig forvandling og lægge deres islamiske rødder bag sig. Der er problemer med denne mulighed: Mens der er rigeligt med rapporter fra hele den muslimske verden om individuelle muslimer, der begynder at følge Jesus, er der virkelig ingen konkrete tegn på, at nogle af disse nationer er i færd med at opgive deres islamiske rødder i nogen større skala. Faktisk oplever mange af de nationer, som vi vil se på, i øjeblikket en genopblussen af islamisk fundamentalisme, som fejer igennem deres lande. Ikke desto mindre har jeg i årevis hørt Bibel-lærere give udtryk for, at islam, inden de sidste dages komme, i bund og grund vil fuse ud som religion og blive helt irrelevant. Den nuværende virkelighed - langsigtede statistiske tendenser - støtter simpelthen ikke denne opfattelse.

Den anden mulighed, der virkelig er langt mere fornuftig, går simpelthen ud på at konkludere, at Antikrists fremtidige imperium faktisk vil være et islamisk imperium. Alene denne ene kendsgerning - islams dominans i alle de lande, der er med i Antikrists Imperium - burde være nok til at få de fleste bibelforskere og eskatologi-studerende til i det mindste at give islams rolle i de sidste dage en meget seriøs overvejelse.

I dette kapitel vil vi undersøge præcis hvilke moderne nationer, der ifølge Bibelen vil være de primære aktører i Antikrists imperium i sidste dage.

Ezekiels identifikation

Profeten Ezekiel opregner helt præcist landene i dette sidste imperium, hvor han profeterer om det fremtidige angreb af Antikrists Imperium mod Israel. I det 38. kapitel af hans bog, lægger Ezekiel ud med direkte at omtale Antikrist, hvem Herren henviser til med det usædvanlige navn "Gog". Navnet Gog er en særlig titel, der brugtes specifikt for en hersker fra landet Magog. Det kan sammenlignes med Farao og Egypten. Farao er en gammel titel, specifik for herskere i Egypten, og "Gog" var en titel, specifik for landet Magog.

Herrens ord kom til mig: Menneske, vend dig mod Gog i landet Magog, storfyrsten over Meshek og Tubal. Du skal profetere imod ham og sige: Dette siger Gud Herren: Nu kommer jeg over dig, Gog, storfyrste over Meshek og Tubal! Jeg holder dig tilbage, sætter kroge i kæben på dig og fører dig bort med hele din hær, heste og ryttere, alle fuldt rustede, en vældig skare med langskjolde og rundskjolde, alle bevæbnede med sværd. Persere, nubiere og putere er sammen med dem, alle med skjold og hjelm. Gomer med alle sine tropper, Bet-Togarma fra det yderste nord med alle sine tropper, mange folkeslag er sammen med dig. Gør dig rede, og hold dig klar, du og hele den skare, som er samlet om dig; du har myndigheden over dem! - Ezekiel 38:1-7

Jeg vil opfordre dig til at åbne din Bibel og læse hele Ezekiel 38 igennem langsomt. Den nøjagtighed, med hvilken Ezekiel beskriver nutidens Israel, er ret forbløffende. Idet han profeterer til Antikrist, siger Ezekiel: "Når årene er omme, skal du rykke frem imod det land, som er blevet genrejst efter sværdet, og hvis indbyggere er blevet samlet fra mange folkeslag på Israels bjerge, som længe havde ligget øde hen." [Ezekiel 38:8] Israel er beskrevet som, "... de ruiner, der nu er beboede, og (...) det folk, der er samlet hjem fra folkeslagene, og som nu har erhvervet sig rigdom og gods ...". [Ezekiel 38:12] Det er klart, at Ezekiel beskriver Israel af i dag.

Så giver Ezekiel os navnene på lande, der vil blive involveret i invasionen af Israel, som vil blive ledet af Gog. I rækkefølge er de Magog, Meshek, Tubal, persere, nubiere og putere, Gomer og Bet-Togarma samt "mange folkeslag".

Er Gog Antikrist?

Der er meningsforskelle blandt profeti-lærere og bibelforskere angående identiteten af Gog og hans koalition af nationer. Flertalsopfattelsen i de seneste årtier har dog været, at den invaderende fler-nationers-hær, som er beskrevet i Ezekiel 38-39, ikke er Antikrists hær, men en anden hær, ledet af en anden verdensleder. Personligt afviser jeg tanken om, at Gog er nogen anden end Antikrist. Der kunne skrives en mindre bog om alle de forskellige grunde til, at dette er tilfældet. Men lige nu vil vi kun meget kort gennemgå to af de primære grunde til, at jeg mener, det er uholdbart.

Du må ikke have andre Gog

Der er to specifikke omtaler af Gog og Magog i Bibelen. Gog nævnes ikke blot i Ezekiel, men også i Johannes' Åbenbaring. Lad os se på passagen fra Åbenbaringen:

Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand. De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem. Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder. - Johannes' Åbenbaring 20:7-10

Selv efter Kristi jordiske tusindårige styre fra Jerusalem, fortæller Bibelen, vil endnu en hær blive dannet for at angribe den hellige by Jerusalem. Igen kaldes lederen af denne hær Gog og hans hær, Magog. De, der indtager den holdning, at Gog ikke er Antikrist, må kæmpe med det faktum, at denne "Gog" og hans hære så at sige genopstår mindst tusind år efter den første Gog. Dette er et problem. Det er klart, at den første "Gog og Magog" har mere end blot navnet tilfælles med den anden "Gog og Magog." Der er en sammenhæng mellem de to, som rækker ud over denne meget usædvanlige titel. De, der ser Gog og Antikrist som to adskilte størrelser, må være i stand til at forklare, hvilke ligheder der er mellem Ezekiels Gog og Åbenbaringens Gog, som berettiger dem til at bære det samme navn.

For at vurdere hvem Gog er, behøver man faktisk kun at kaste et blik på, hvem Antikrist er. Antikrist er ganske enkelt djævelen inkarneret - eller i det mindste det tætteste, man kan komme på. Der er faktisk skriftsteder, der uden overgang skifter fra at tale om Satan til at tale om Antikrist, som om de er én og den samme (se for eksempel Esajas 14). Og som vi har set, vil Satan endda dele tilbedelsen af sig med Antikrist. Enkelt sagt: Antikrist er Satans marionet, som han vil bruge til at angribe Jerusalem. Og i Åbenbaringen i det mindste, er Gog også Satans marionet og vil tjene det samme formål. Med hensyn til både rolle og funktion, er Antikrist og Åbenbaringens Gog væsentligt den samme. Ligesom Satan vil oprejse en mand til at udføre sit værk i de kommende dage, således vil Satan også oprejse en mand til at udføre sit sidste oprør mod Gud endnu en gang i slutningen af tusindårsriget. Begge gange omtales lederen af Satans oprør mod Jerusalem som Gog og hans hær som Magog. Hvorfor skal vi betragte den første Gogs grundlæggende natur som værende forskellig fra den andens? De, der ser Ezekiels Gog som en konkurrent til Antikrist, befinder sig i en meget inkonsekvent position.

Men hvis du endnu ikke er sikker, så overvej dette andet punkt. Ezekiel siger udtrykkeligt om Gog, at profeterne talte om ham i tidligere tider:

Dette siger Gud Herren: Var det ikke dig, jeg talte om i fortidens dage ved mine tjenere, Israels profeter? De profeterede dengang, at jeg ville føre dig imod Israel. - Ezekiel 38:17

Så må følgende spørgsmål stilles: Hvis Gog og Magog er omtalt af Israels tidligere profeter før Ezekiel, hvor er så alle disse referencer? Man vil have meget svært at finde nogen, medmindre man laver nogle særdeles liberale fortolkninger af Skriften. Men hvis vi indtager den holdning, at Gog er Antikrist, så er det meget let at finde mange passager om Antikrist og hans invaderende hær overalt hos profeterne.

Selvom der er mange flere rigtig gode argumenter til støtte for dette synspunkt, vil jeg gå ud fra, at dette rækker til at komme videre. Gog og Antikrist er én og den samme. Lad os nu tage et kig på hvilke særlige nationer, der vil udgøre Gogs koalition.

Rosh?

Menneske, vend dig mod Gog i landet Magog, storfyrsten over Meshek og Tubal. Du skal profetere imod ham ... - Ezekiel 38:2

Forskellige bibeloversættelser har forskellige opfattelser af, hvordan man skal fortolke den del af dette vers, der udtrykkes som "storfyrsten". På hebraisk er dette ord "Rosh". Problemet er, at mens Rosh sandsynligvis betyder "fyrste" eller "hoved", så hævder nogle, at det bør behandles som et egennavn, der henviser til et sted. De, der fornemmer det som et sted, bruger ordet "Rosh" til at udpege Rusland som en af de mulige nationer. Grundlaget herfor er naturligvis primært den ensartede lyd af de to ord. Denne opfattelse støttes også af det faktum, at Ezekiel udtrykkeligt siger, at Gog ville komme fra nord. Skønt Rusland rigtig nok ligger ret nord for Israel, er denne fortolkning af ordet Rosh dog baseret på et falsk princip. Man kan simpelthen ikke tage et ord fra et gammelt semitisk sprog (i dette tilfælde hebraisk) og sætte det i forbindelse med et moderne navn fra et radikalt anderledes sprog (i dette tilfælde en tidlig form for skandinavisk), blot fordi de to ord "lyder ens".

Det hebræiske ord "Rosh" bruges langt over 500 andre gange i Bibelen og er hver gang fortolket som "hoved, chef, top, bedste" eller noget lignende. Det er det samme Rosh, vi finder i Rosh Hashana - "årets vigtigste dag", årets hoved - det jødiske nytår. Overvej også dette: Af de otte nævnte nationer, er alle på nær én sønnesønner af Noah. Den sidste er Persien. Persien var dog en meget velkendt nation i Ezekiels dage og var tidligere leder af Det Medo-Persiske Imperium, der herskede over hele Mellemøsten. Sidestil nu dette med Rusland, som ikke engang eksisterede på Ezekiels tid. Det blotte forsøg på at kaste "Rosh" ind i blandingen, et påstået navn, der hverken er en efterkommer af Noah eller en velkendt nation på den tid, er helt ved siden af. Som Bibel-forskeren Dr. Merrill F. Unger indrømmer: "Det sproglige bevis for jævnføringen [af Rosh med Rusland] er, tilstået, kun formodet." [1]

Under den kolde krig var denne opfattelse naturligvis populær. Argumentationen for mange var, at eftersom Rusland var "hovedet" i det store kommunistiske (læs: ateistiske) Sovjetunionen, så var et sådant ”anti-Gud” imperium sikkert opfyldelsen af de bibelske profetier. Men vi må være meget forsigtige med ikke at læse vore antagelser eller moderne hændelser ind i Skriften. Vi må tillade Skriften at tale for sig selv. Desværre synes mange Bibel-lærere stadig at klamre sig til denne fortolkning. Forestillingen om, at Rusland specifikt nævnes her i Ezekiel, er en anstrengt, hvis ikke uansvarlig udlægning, og bør bestemt ikke behandles som andet og mere end tom spekulation, bygget på et meget svagt fundament.

Satans koalition af de villige

Lad os nu identificere de nationer, der er nævnt. Af de otte nationer: Magog, Meshek, Tubal, Persien, Cush, Put, Gomer og Togormah, er syv nævnt i Genesis som værende efterkommere af Noah og hans tre sønner. Bibelforskere og historikere er i stand til at spore navnene på Noas sønner til bestemte befolkningsgrupper og regioner og dermed identificere dem med moderne nationer. Skønt identifikationen af nogle af disse befolkningsgrupper er noget diskutabel, er der alligevel en vis grad af almindelig enighed blandt bibelforskere med hensyn til deres identifikation.

Meshek og Tubal

Med hensyn til Meshek og Tubal, finder vi her igen nogle profeti-lærere give dem en russisk identifikation. Mange meget velkendte profeti-lærere baserer deres meninger primært på det faktum, at Scofield Study Bible identificerer disse to "nationer" som svarende til nutidens russiske byer Moskva og Tobolsk. Problemet er igen, at grundlaget for denne fortolkning primært kommer fra den lydmæssige lighed af ordene: Meshek - Moskva og Tubal - Tobolsk. Selvom det kan være overbevisende for nogle, er svagheden ved denne argumentation allerede blevet diskuteret ovenfor. Igen - medmindre man med rette kan spore rødderne af et bestemt ord tilbage til dets hebraiske oprindelse, så er argumentet baseret på meget svage beviser. Det er at tvinge en brik ind i et puslespil, hvor den ikke hører til.

Mark Hitchcock, en velkendt Bibel-lærer, påpeger præcist, at Meshek og Tubal er nævnt i Ezekiel 27:13 som handelspartnere med oldtidsbyen Tyrus. Tyrus lå i, hvad der i dag er Libanon. "Det er yderst tvivlsomt", siger Hitchcock, "at gamle Tyrus handlede med mennesker så langt nordpå som Moskva og Tobolsk." Faktisk er det tvivlsomt, om disse områder overhovedet var særlig tæt befolkede på Ezekiels tid. Hitchcock konkluderer, at:

En nærmere undersøgelse af disse navne afslører, at Meshek og Tubal er oldtidsfolkene Moschi/Mushki og Tubalu/Tibareni, der på Ezekiels tid boede i området omkring, primært syd for, Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Disse nationer ville i dag have befundet sig i nutidens Tyrkiet, eventuelt i dele af det sydlige Rusland og det nordlige Iran. [2]

Meshek befandt sig nær det, der var kendt som Frygien i det centrale og vestlige Lilleasien, mens Tubal befandt sig i det østlige Lilleasien. Så i tilfældene Meshek og Tubal har vi at gøre med dele af det moderne Tyrkiet. I dag er denne region overvejende muslimsk. Mens det moderne Tyrkiet i det forrige århundrede gennemgik en drastisk sekularisering, har der inden for bare de sidste par år også været nogle rolige, men meget stærke tendenser i retning af en tilbagevenden til en stærkere islamisk identitet. [3]

Magog

Med hensyn til identiteten af Magog, er der en vis uenighed blandt Bibel-lærere og historikere. Under henvisning til Magog-folket taler The Matthew Henry Complete Commentary on the Whole Bible om denne mangfoldighed af opfattelser:

Nogle mener, de finder dem [Gog og Magog] langt borte, i Skytien, Tatariet [Lille Tatariet = Krim, o.a.] og (det sydlige) Rusland. Andre mener, de finder dem nærmere Israel, i Syrien og Lilleasien [Tyrkiet]. [4]

De, der taler for en skytisk forbindelse, finder deres bedste argument i en reference fra den gamle jødiske historiker Josefus, der skrev: "Magog grundlagde magogerne, således opkaldt efter ham, men som grækerne kaldte sytianere." Hitchcock siger om sytianerne:

De gamle sytianere var en stor nomadisk stamme, der beboede det gamle område fra Centralasien henover hele den sydlige del af det gamle Rusland. Efterkommerne af Magog var de oprindelige indbyggere på Det Centralasiatiske Plateau. I dag udgøres landet Magog af de tidligere sovjet-republikker Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Turkmenistan, Tadsjikistan og måske endda de nordlige dele af nutidens Afghanistan. [5]

Den tidligere muslim Walid Shoebat er enig. Han påpeger, at:

Encyklopædien Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge citerer gamle assyriske skrifter og anbringer som konsekvens heraf Magog i landmassen mellem oldtidens Armenien og Medien - kort sagt i republikkerne syd for Rusland og nord for Israel, der består af Azerbajian, Afghanistan, Turkestan, Tjetjenien, Tyrkiet, Iran og Dagestan. Det betydningsfulde er, at de alle er muslimske nationer. [6]

Mens det til dels kan diskuteres hvilke konkrete nationer, der udgør Magog, er der enighed om det generelle område. Vi har at gøre med Lilleasien og eventuelt dele af Centralasien - nogle af de sydlige regioner i det tidligere Sovjetunionen. I dag dominerer islam hele denne region.

Hvad hvis vi tager den alternative fortolkning, givet af visse bibelforskere, gående ud på, at Magog handler om Syrien? Selv hvis dette var tilfældet, ville vi stadig have en islamisk nation.

Men her er den egentlige nøgle til identifikationen af Magog: At identificere Meshek og Tubal - hvilket vi allerede har gjort. Grunden til dette er ordlyden i Ezekiel: "... Gog i landet Magog, storfyrsten (eller hovedet) over Meshek og Tubal." Magog er "hoved" over Meshek og Tubal. Vi har allerede set, at Meshek og Tubal er beliggende i det moderne Tyrkiet. Det ville derfor være dumt at antage, at Magog som deres "hoved" befinder sig i en anden fjern region eller nation. Selv om det forekommer mest sandsynligt, at Magog enten er en del af Tyrkiet eller et konglomerat af de tidligere sovjet-tyrkiske "stan-republikker", så har vi under alle omstændigheder - hvad enten det er disse eller Syrien - at gøre med en islamisk enhed.

Dette punkt er vigtigt. Fordi vi ved, at Gog - Antikrist - vil komme fra landet Magog, der afgjort er en islamisk region, er det meget usandsynligt, at han ikke vil være muslim. Mens jeg formoder, at alt er muligt, især i den fjerne fremtid, er det meget svært at forestille sig en ikke-muslim, der hersker over en hvilken som helst af disse nationer, eller i det mindste en person, der ikke udadtil optræder som muslim. Lad os nu gå videre med at identificere de resterende medlemsstater i Antikrists koalition.

Persien

Persien er meget let at identificere. Persien er stort set det moderne Iran. Mange iranere i Amerika, hvis de bliver spurgt, hvor de kommer fra, vil blot sige, at de er fra Persien. Faktisk blev Iran stadig kaldt Persien indtil 1935. Iran er, som vi alle ved, en overvejende muslimsk nation. Skønt der er nogle vidunderlige tegn på forandring i Iran på grund af en voksende utilfredshed med islam blandt Irans massive yngre befolkning, så forekommer det ikke sandsynligt, at et flertal af iranerne vil forlade deres islamiske rødder i den nærmeste fremtid. [7]

Cush

Cush er også forholdsvis let at identificere. Nogle bibeloversættelser udlægger blot Cush som Etiopien, selv om dette ikke er korrekt. Cush på Ezekiels tid lå langt mere nordvestligt end Etiopien i dag. I Skriften blev Cush ofte forbundet med Egypten og var en grænsenation til dette land:

Egypten skal blive ørken og ruiner. Så skal de forstå, at jeg er Herren. Han sagde: »Nilen er min, jeg har skabt den!« Derfor kommer jeg over dig og dine strømme og gør Egypten til ruiner og ørken fra Migdol til Syene, helt til Nubiens [Cush'] grænse. - Ezekiel 29:9-10

Et af de træk, der definerede Cush, var dets floder. (Esajas 18:1)

Som grænseland til Egypten, var floderne mest sandsynligt de fem floder, der føder Nilen. Selvfølgelig er Ezekiels kontekst den bedste til at fortolke, hvad Ezekiel henviste til. Hvis vi ser på et kort, flyder Nilen direkte ind gennem Egyptens sydlige grænse fra nutidens Sudan. I landet Sudan er der fem floder, som alle løber sammen i Nilen mod nord. Den eneste gyldige identifikation af Cush er således det moderne Sudan, som siden 1989 officielt har båret navnet Den Islamiske Republik Sudan. Selvom Sudan har en stor kristen minoritet, er det styret af det muslimske flertal. I dag er Sudan en absolut slamkiste af islamisk undertrykkelse af det kristne mindretal. Den sudanesiske regering er islamistisk helt ind til benet. Som Hitchcock præcist siger: "Man skal lede længe efter en mere rabiat fjende af Israel og Vesten i dag end Sudan." Sudan er således identificeret som endnu en islamisk deltager i Antikrists imperium.

Put

Bibelsk set er Put (eller Phut) området vest for Egypten. I dag er dette land Libyen. Septuaginta oversætter ordet Put med Libue. De fleste moderne forskere synes at være enige i denne fortolkning. Men Shoebat inkluderer Algeriet, Morroco og Tunis sammen med Libyen. Uanset hvad, så har vi igen en region eller nation, der helt igennem er islamisk.

Gomer

Gomer, synes der blandt lærde at være næsten universel enighed om, "refererer til de keltiske kimmerier fra Krim-Tatariet." [8] Angående identifikationen af Gomer, påpeger baptist-præsten Fred Zaspel præcist at:

Gomer er velkendt i den antikke verden som Gimarra i det nordlige centrale Lilleasien [Kappadokien]. Disse folk er også kendt som kimmerierne. Dette synes at være den enkleste og mest nærliggende fortolkning. [9]

Så Gomer er Gimarra er Kimmeriet er Kappadokien. Kappadokien er simpelthen det centrale Tyrkiet. Igen en islamisk region.

Togarma

Zaspel opsummerer Togarmas identitet ganske godt:

Togarma var en efterkommer af Noah gennem Jafet og dernæst Gomer (1 Mos 10:1-3). Han er kendt i de assyriske optegnelser som Tilgarimmu. Tilgarimmu var en bystat i det østlige Anatolien (Lilleasien, det moderne Tyrkiet), mere præcist, som Ryrie siger, i "den sydøstlige del af Tyrkiet nær den syriske grænse." Denne identifikation er almindeligt anerkendt af alle. [10]

Endnu en gang har vi en region, der ligger i det nuværende Tyrkiet.

Vurdering af de otte nationer

I den endelige vurdering har vi således fem af de otte nationer, der nævnes af Ezekiel, beliggende i nutidens Tyrkiet og muligvis i nogle af de sydlige russiske regioner nær Kaukasus-bjergene samt i nogle af de tyrkiske nationer i Centralasien. Det er klart, at Herren ledte Ezekiel til særligt at fremhæve Tyrkiet. De tre andre nævnte lande: Libyen, Sudan og Iran, danner sammen med Tyrkiet en perfekt cirkel omkring Israel. Tyrkiet dækker hele Israels nordlige horisont, mens Iran er øst for Israel, Sudan er syd for og Libyen er mod vest. Israel befinder sig i alle fire verdenshjørner omgivet af islamiske nationer fra Antikrist Imperium.

Mens mange Bibel-lærere i årevis har spået en kommende invasion af Israel anført af Rusland, kan vi se, at Bibelen simpelthen ikke underbygger denne opfattelse. I virkeligheden er det rimeligt at sige, at hele argumentet for et primært russisk engagement er baseret på dårlig forskning og faktisk forudsætter en krænkelse af grundlæggende sproglige normer. I stedet ser vi en islamisk invasion af Israel, sandsynligvis ledet af Tyrkiet og med mindst tre eller flere andre islamiske nationer involveret. Mens der altid er en fristelse til at læse sine fjender i Skriften, bør vi i stedet bare tage Bibelen for, hvad den siger. Skønt der i øjeblikket ikke er nogen presserende grund til at se Tyrkiet som leder af et forestående verdensimperium, er dette ikke desto mindre, hvad Ezekiel profeterede. Og som vi vil komme til at se, bliver dette faktisk bekræftet af andre dele af Skriften.

Hvad er det syvende og det ottende Imperium?

Før vi går videre, vil jeg gerne her bringe en hyldest til en person, der i høj grad har bidraget til min forståelse af dette emne. Hans navn er Walid Shoebat. Han er tidligere palæstinensisk terrorist og forfatter til Why I left Jihad. Jeg anbefaler stærkt denne bog. Den kan bestilles gennem hans hjemmeside: www.shoebat.com

Udover den ovenstående identifikation af nationerne i Ezekiel 38, bekræfter også Johannes' Åbenbaring forestillingen om, at det tyrkiske område faktisk vil blive leder af Antikrists kommende imperium. Lad os undersøge disse passager fra Johannes' Åbenbaring:

Dér så jeg (en kvinde sidde på) et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. - Johannes' Åbenbaring 17:3

Her ser vi Antikrists endelige imperium - "dyrets" imperium. Dyret ses at have syv hoveder og ti horn. Vi ved allerede fra Daniels Bog, at de ti horn repræsenterer de ti nationer eller konger, der vil udgøre Antikrists Imperium. Men de syv hoveder er syv imperier, der har eksisteret gennem historien og som alle har været varsler om det endelige imperium, der vil komme. Som sædvanlig når der i Bibelen gives en profeti, som kan være vanskelig i sin symbolik, så præciserer Bibelen symbolikken og forklarer passagen for os:

Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger. De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid. Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang i møde. - Johannes' Åbenbaring 17:9-11

Nu bliver de syv hoveder kaldet syv bjerge. Bibelen bruger ofte et bjerg som symbol på et kongerige eller et imperium. Men vigtigst giver denne passage os indblik i det faktum, at der før Jesu genkomst faktisk vil have været i alt otte af disse "dyrets" imperier. Det ottende imperium vil blive styret af Antikrist. Hvordan kan denne passage hjælpe os til at få indsigt i identifikationen af Antikrists sidste imperium? Først ser vi, at på det tidspunkt, den blev skrevet til Johannes, var fem af imperierne allerede faldet. Dette ses i sætningen, "De fem er faldet". Disse imperier er generelt accepteret af Bibel-lærere som værende følgende:

Det egyptiske imperium
Det assyriske imperium
Det babylonske imperium
Det persiske imperium
Det græske imperium

Efter at disse fem har været der, fortæller englen Johannes, at ét imperium "er nu". På det tidspunkt, Johannes skrev Åbenbaringsbogen, "var" Rom. Det herskede over Mellemøsten, Nordafrika og store dele af Europa. Det sjette imperium var således Det Romerske Imperium. Det næste imperium er selvfølgelig det syvende, og så kommer det ottende, der vil være Antikrists imperium. Så det syvende imperium er det imperium, vi har brug for at identificere. Fordi dette ifølge verset ovenfor er det ottende imperium, der vil være en opstandelse eller en genoplivet version af det syvende imperium:

"Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv ..."

Lad mig et øjeblik omskrive denne del for klarhedens skyld:

"Det syvende dyr (imperium), der eksisterede, men derefter ikke eksisterede, vil komme tilbage som et ottende imperium."

Hvis vi nu venter på det sidste ottende imperium, hvilket var så det syvende? Hvilket imperium efterfulgte Rom?

På grund af den barske antisemitiske karakter af det tyske Tredje Rige, har nogle Bibel-lærere spekuleret sig frem til, at Tyskland var det syvende imperium og at Tyskland derfor vil komme tilbage som det ottende. [11]

Men den mest almindelige opfattelse, som hævdes næsten universelt af Bibel-lærere, er dog, at Antikrists imperium vil være en genoplivning af Romerriget. Der er dog nogle åbenlyse problemer med denne teori: For det første var Rom det sjette imperium. Hvis Rom var det sjette, og også vil være det sidste, hvad skete der så med det syvende? Denne teori har et gabende hul. Er Rom det sjette, syvende og ottende imperium? Hverken Skriften eller historien eller sund fornuft støtter dette. For det andet herskede hvert eneste af de foregående seks imperier over Mellemøsten, herunder Jerusalem. Dette er meget vigtigt. Vi må altid huske på, at Bibelen er helt igennem Jerusalem-centreret. Den er ikke USA-centreret, ej heller er den vestligt centreret. I det bibelske syn på tingene, er Jerusalem jordens centrum. Dette punkt kan ikke understreges nok. Enhver teori, der kredser omkring et genoplivet romerrige baseret i Europa - for eksempel det europæiske EU - er helt fremmed for Bibelen. Medmindre imperiet hersker over eller direkte påvirker Jerusalem, er det faktisk en smule irrelevant efter bibelsk tankegang.

Og det tredje afgørende punkt er, at hvis vi ser på de første seks imperier, så har hvert efterfølgende imperium enten ødelagt eller absorberet det imperium, der gik forud. Der er en meget naturlig rækkefølge. Hvis vi undersøger hvert imperium, kan vi se, at de alle opfylder disse to karaktertræk: De regerede over Jerusalem, og de besejrede eller absorberede deres forgænger. Det egyptiske imperium regerede hele Egypten tillige med Israel. Men det assyriske imperium besejrede det egyptiske imperium og herskede ligeledes over en stor del af Mellemøsten, herunder Israel. Efter dette besejrede det babylonske imperium det assyriske imperium og blev endnu større end dets forgænger, og igen, herskede over Israel. Sådan er mønstret for hvert efterfølgende imperium: Det Medo-Persiske Imperium efterfulgte det babyloniske imperium, kun for at blive afløst af det græske imperium. Det græske imperium blev til gengæld efterfulgt af det romerske imperium. Hvilket fører os til det syvende imperium. Hvem overvandt det romerske imperium? For at besvare dette spørgsmål, er vi nødt til kort at gennemgå Det Romerske Imperiums fald. Hvad skete der?

I 395 e.Kr. blev Romerriget delt i to dele, den østlige og den vestlige del. Den østlige del blev kendt som Det Byzantinske Rige. I 410 e.Kr. faldt den vestlige hovedstad, Rom til invaderende germanske stammer, kendt som vestgoterne eller barbarerne. Den vestlige/europæiske halvdel af imperiet, herunder dets hovedstad, var faldet, men det romerske imperium fortsatte med at eksistere. Hvordan det? Det flyttede simpelthen sin hovedstad og sin trone fra Rom til Konstantinopel - flere hundrede kilometer mod øst. Den vestlige europæiske del af Det Romerske Imperium faldt, men den østlige byzantinske del af Imperiet levede videre i endnu næsten tusind år med Konstantinopel som hovedstad. Romerriget faldt faktisk ikke fuldstændigt, før den østlige del af riget endeligt blev erobret af tyrkerne i 1453 e.Kr. På samme måde blev Jerusalem taget i 637 af det islamiske kalifat under Umar Ibn al-Khattab. Således ser vi, at det var de forskellige manifestationer af et islamisk imperium, kulminerende med Det Osmanniske Rige, der efterfulgte Romerriget og herskede over hele Mellemøsten, begyndende med Jerusalem, i over 1300 år. [12] Det tyrkiske imperium eksisterede helt frem til 1909.

Således ser vi, at det eneste imperium, der opfylder de mønstre, der er nødvendige for at komme i betragtning som det syvende imperium, er det Tyrkiske/Osmanniske Rige. Dette er naturligvis i perfekt overensstemmelse med Ezekiels liste over nationer, hvor der lægges så stor vægt på Tyrkiet.

Den kommende genetablering af kalifatet

Det tyrkiske imperium var sæde for det islamiske kalifat. Det var ikke før 1923, at det islamiske kalifat officielt blev afskaffet. I dag afventer den islamiske verden genetableringen af dette kalifat. Bibelen lærer os, at det tyrkiske imperium en dag inden længe vil blive genoplivet.

Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme. - Johannes' Åbenbaring 17:8

På det tidspunkt, kan vi forvente at se det islamiske kalifat genoprettet. Til sidst vil positionen [som kalif] muligvis blive givet til en mand, som den muslimske verden vil omtale som Mahdien, men som folk med indsigt vil identificere som manden, der bibelsk kendes som Antikrist.

Noter

[1] Merrill F. Unger, Beyond The Crystal Ball (Chicago: Moody Press, 1974) p. 81

[2] Hitchcock, pp, 44,45

[3] BBC Roger Hardy BBC Islamic affairs analyst: Islam in Turkey: Odd One Out 26 September, 2003.

[4] Matthew Henry Complete Commentary on the Whole Bible Ezekiel 38 www.biblestudytools.com/commentaries/

[5] Mark Hitchcock The Coming Islamic Invasion of Israel (Multnomah, Sisters, Oregon, 2002) p. 31

[6] Walid Shoebat, Why I left Jihad, www.shoebat.com/, Islam and the Final Beast www.answering-islam.org/Walid/gog.htm

[7] Ruling Shiites' Influence Eroded by Other Faiths by Ramin Mostaghim Inter Press Service News Agency May 5, 2004

[8] www.blueletterbible.org/

[9] Fred G. Zaspel, The Nations of Ezekiel 38 – 39 Who Will Participate in the Battle? www.biblicalstudies.com/bstudy/eschatology/ezekiel.htm

[10] ibid.

[11] Se for eksempel, Robert Van Kampen, The Sign (Crossway, Wheaton, Illinios, 1992)

[12] www.worldhistory.com/

---

Joel Richardson er først og fremmest en ambassadør for Jesus Kristus og en ægtemand og far, der er engageret i pro-liv og adoptionsbevægelser. Han er kunstner, menneskerettighedsaktivist, New York Times bestseller-forfatter, internationalt anerkendt foredragsholder og regelmæssig klummeskribent for WND (WorldNetDaily). Joel har en lang historie med opsøgende arbejde henvendt til det muslimske samfund og har en passion for at se muslimer komme til Kristus. Joel er også en anerkendt ekspert i bibelsk profeti og Mellemøsten. Joel er forfatter, medforfatter eller medredaktør af følgende bøger:

When af Jew Rules the World: What the Bible Really Says about Israel in the Plan of God
Mideast Beast: The Scriptural Case For an Islamic Antichrist
Islamic Antichrist: The Shocking Truth About the Real Nature of the Beast
God’s War on Terror: Islam, Prophecy & the Bible
Why We Left Islam: Former Muslims Speak Out

---

Indhold

Anbefalinger
Boginformation

Indledning:  En bemærkning fra forfatteren

Første del: Introduktion til islamisk eskatologi og lære

Kapitel 1.           Hvorfor denne bog? Advarsel om den islamiske vækkelse
Kapitel 2.           Islams hellige skrifter
Kapitel 3.           Islamisk Eskatologi
Kapitel 4.           Mahdien: Islams ventede Messias
Kapitel 5.           Den bibelske Antikrist sammenlignet med Mahdien
Kapitel 6.           Den muslimske Jesus
Kapitel 7.           Den falske profet sammenlignet med den muslimske Jesus
Kapitel 8.           Dajjal: Islams Antikrist
Kapitel 9.           Den bibelske Jesus sammenlignet med Dajjal
Kapitel 10.         Antikrists genoplivede islamiske imperium
Kapitel 11.         Den mørke karakter af Muhammeds åbenbaringer
Kapitel 12.         Antikrists ånd i islam
Kapitel 13.         Islams ældgamle jødehad
Kapitel 14.         Endetidsmartyrium og islamisk halshugning
Kapitel 15.         Islam og målet om verdensherredømme
Kapitel 16.         Uærlighed og bedrag i islam
Kapitel 17.         Det store frafald, terror og islams konversionsrater
Kapitel 18.         Resumé af sammenligninger

Anden del: Videre analyse

Kapitel 19.         Mulige problemer med tesen
Kapitel 20.         Yderligere overvejelser

Tredje del: Hvordan skal vi reagere?

Kapitel 21.         Svar med bøn
Kapitel 22.         Svar med opsøgende virksomhed
Kapitel 23.         Forberedelse til martyriet

Appendiks: Værdsættelse af bibelsk eskatologi
Bibliografi

---

Oversættelse: Bombadillo