Antikrist

De fleste mennesker, selv om de ikke har læst Bibelen, har hørt om manden, der almindeligt kendes som "Antikrist". For at sige det enkelt, vil Antikrist, ifølge Bibelen, være Satans primære menneskelige agent på jorden i de sidste dage. Interessant nok er Antikrist faktisk kun nævnt én gang i Bibelen under dette særlige navn (1 Joh 2:18). Men under andre navne findes der overalt i Bibelen talrige henvisninger til Antikrist. Nogle af de forskellige navne, som Skriften bruger om Antikrist, er "dyret" (Åb 13:4), "Ødelæggelsens Vederstyggelighed" (Matt 24:15), "ødelæggeren" (Dan 9:27), "fortabelsens søn", "lovløshedens menneske", "modstanderen" (2 Thess 2), "det lille horn" (Dan 7:8), "Assyrien" (Mika 5:5, Es 10:5, 14:25), "tyrannen", "Babylons konge" (Es 14) og selv den mystiske "Gog" (Ez 38:1, Åb 20:8). Og der er flere andre navne i Skriften, der bruges som henvisning til Antikrist.

Men bortset fra alle hans usædvanlige navne, hvem er så Antikrist helt præcist? I dette kapitel vil vi gennemgå nogle af de primære beskrivelser og handlinger, der definerer, hvem Antikrist er ifølge Bibelen. Vores undersøgelse vil også fokusere på flere meget konkrete ligheder mellem Antikrist og Mahdien.

En magtfuld politisk og militær verdensleder

Fra Bibelen lærer vi, at Antikrist i de sidste dage vil fremstå som en mand, der vil lede et meget magtfuldt verdensimperium, hvis lige historien endnu ikke har set. Dette Antikrists magtfulde lederskab er først beskrevet klart i Bibelen af profeten Daniel. I Daniels Bog, i det syvende kapitel, beskriver Daniel et drømmesyn om fire meget bizarre og grusomme "dyr". Efter at have beskrevet de første tre dyr, siger Daniel dette om det fjerde:

Derefter så jeg i nattesynet et fjerde dyr. Det var frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt; det havde store jerntænder, det åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de andre dyr, og det havde ti horn. Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord. - Dan 7:7-8

Derefter, i vers 15-16, beder Daniel en engel i sin vision om at forklare sig meningen med visionen om de fire dyr. Englen forklarer, at de fire dyr repræsenterer fire meget store riger eller imperier:

Jeg, Daniel, blev grebet af uro over dette, og de syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel. Jeg gik hen til en af dem, som stod der, og bad ham om den rette forklaring på alt dette; han gav mig tydningen: At der er fire store dyr, betyder, at fire konger skal komme op af jorden ... - Dan 7:15-17

Det er faktisk ret ligetil. Daniel spørger igen englen specifikt om det fjerde dyr, og i særdeleshed om det "lille horn" der gjorde, at tre andre horn blev revet af. Igen svarer englen med en meget direkte og tydelig forklaring:

Således sagde han: Det fjerde dyr betyder, at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den. De ti horn betyder, at der fra dette kongerige skal fremstå ti konger. Efter dem skal der fremstå en anden, der er forskellig fra de tidligere, og han skal bringe tre konger til fald. - Dan 7:23-24

I det væsentlige forklarer englen, at det fjerde rige vil være et imperium, der vil forårsage stor ødelæggelse på hele jorden. I første omgang vil dette rige bestå af ti konger. Så vil endnu en konge, en elvte, opstå og vil fortrænge tre af de tidligere konger. Denne elvte konge er Antikrist, der først blev omtalt som "det lille horn". Vi ser således - baseret på den vision, Daniel blev givet - at Antikrist er en fremtidig konge, der først vil få kontrol over tre andre riger eller nationer, og til sidst over ti, hvorved hans fremtidige ti-nationers "dyrets" imperium dannes. Det vil være et magtens og vildskabens imperium uden sidestykke, som vil "opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den".

I sidste del af Daniels Bogs kapitel syv beskriver englen for Daniel denne konges handlinger samt hans endeligt:

Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid. Så bliver dommen fældet, og herredømmet bliver taget fra ham og ødelagt og fuldstændig tilintetgjort. - Dan 7:25-26

Kongen siges at undertrykke Guds hellige for en periode, som de fleste bibelforskere er enige om er tre et halvt år (én tid, to tider og en halv tid). Men til sidst vil hans herredømme blive taget fra ham og erstattet af "den Højeste" Guds Rige.

Tre hundrede år senere, i Johannes' Åbenbaring, giver apostlen Johannes en beskrivelse af Antikrist og hans "dyrets" imperium i meget lignende vendinger:

Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne. Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke. (...) Hele jorden (...) tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: "Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?" Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder. Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen. Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag. Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog. - Åb 13:1-8

Selvom det symbolske sprog her er temmelig tykt, så er billedet, hvis vi forstår den bibelske brug af særlige symbolske udtryk, faktisk ganske klart. "Dyret" henviser igen til Antikrist, der er konge over et ti-nationers imperium. Hornene repræsenterer autoritet og magt. Ti horn taler både om en meget høj grad af autoritet og om antallet af nationer og deres konger, som vil forenes for at danne dyrets rige. "Dragen", der giver dyret dets autoritet, er Satan. Satan er ofte omtalt i Bibelen som en drage eller en slange. Den globale virkning af dette dyriske imperium er gjort klart af sætningen: "Og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag." Vi ser, at det præcise spørgsmål, som folk på jorden stiller, er: "Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?" For folk på jorden ser det ud til, at dyret er hævet over enhver udfordring. Og igen ser vi den samme periode, der blev givet dyret til at forfølge Guds folk, på 42 måneder. 42 måneder er tre et halvt år. Denne samme tidsramme blev givet i den tidligere nævnte passage fra Daniel 7:25.

Vi har således set, at Bibelen profeterer, at Antikrist vil være en politisk og militær leder, hvis magt vil være større end nogen anden verdensleders gennem historien.

Mahdien som verdenshersker

Som vi har set fra de islamiske traditioner og muslimske lærde, er Mahdien også, ligesom Antikrist, profeteret til at være en politisk og militær verdensleder uden sidestykke i hele verdenshistorien. Mahdi siges at "kæmpe mod de onde kræfter, lede en verdensrevolution og oprette en ny verdensorden baseret på retfærdighed, retskaffenhed og dyd". [1] På dette tidspunkt siges Mahdien, ifølge islamisk tradition, at præsidere over hele jorden som islams sidste kalif. Og selvfølgelig, som vi så det i sidste kapitel, vil muslimerne "tage verdens ledelse i deres hænder og islam vil sejre over alle religioner". Uden tvivl betragter islam Mahdien som én, hvis styre vil strække sig over hele jorden. Vi ser således klart, at Antikrist og Mahdien begge er beskrevet som politiske og militære ledere, hvis lige verden aldrig tidligere har set. Mens mange magtfulde ledere er fremstået gennem verdenshistorien, overgår både Antikrist og Mahdien i beskrivelserne enhver, der hidtil er fremstået. Men Mahdien og Antikrist er begge beskrevet som mere end blot politiske og militære ledere. De bliver også begge betragtet som øverste religiøse ledere.

Antikrist som en åndelig verdensleder

Bibelen fastslår, at Antikrist vil være en åndelig leder, hvis autoritet vil blive anerkendt på verdensplan. Mange lærere i Bibelens profetier har, efter at have gennemgået Antikrists rolle som en universel religiøs leder, talt om fremkomsten af "den ene verdensreligion" eller "den falske kirke", som Antikrist vil både skabe og gennemtvinge over hele jorden. Dette begreb om en kommende herskende og dæmonisk inspireret verdensreligion er delvist blevet formet på grund af de hyppige henvisninger til en tilbedelse, som Antikrist er forbundet med gennem hele Skriften. I Johannes' Åbenbaring læser vi, at Antikrist både vil inspirere og kræve tilbedelse. Denne tilbedelse vil blive rettet mod både Satan, der omtales som "dragen", og Antikrist, der omtales som "dyret":

Hele jorden (...) tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: "Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?" (...) Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog. - Åb 13:3-4,8

Ud over det faktum, at Antikrist etablerer en verdensomspændende tilbedelsesbevægelse, er der en anden grund til at se ham som en åndelig verdensleder, nemlig den at Bibelen fortæller, at han vil blive bistået af en mand, der omtales som "den falske profet." Selve titlen, den falske profet, er selvfølgelig en angivelse af den religiøse karakter af denne mand. En af den falske profets primære roller er specifikt at udføre vildledende "tegn og undere", der vil bidrage til at få jordens beboere til at tilbede Antikrist/dyret:

Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne ... - Åb 19:20

Det er altså klart, at Bibelen lærer, at Antikrist vil være leder af en verdensomspændende religiøs bevægelse, der vil forsøge at fortrænge og tilrane sig dyrkelsen af Bibelens Gud. Denne dyrkelse vil derefter blive rettet mod både ham selv og Satan - den usynlige ånd - provokatøren og dukkeføreren, der motiverer og giver Antikrist magt og autoritet til at udføre sin verdensomspændende opgave.

Mahdien som en åndelig verdensleder

Ligeledes siger det næsten sig selv, at islams Mahdi også vil være leder af en verdensomspændende tilbedelsesbevægelse. Det vil være en bevægelse, der vil forsøge at få enhver, der praktiserer nogen anden religion end islam, til at afsværge deres tro og tilbede Allah, islams gud. Som vi så i sidste kapitel, vil Mahdien "lede folket efter deres Profets sunna, og etablere islam på Jorden". [2] Og "islam vil sejre over alle religioner". [3]

Således ser vi, at Mahdien er lederen af en verdensrevolution, som vil indføre en "ny verdensorden", der vil blive baseret på religionen islam. Islam vil være den eneste religion, der får lov til at blive praktiseret. Både Antikrist og Mahdien siges at være de absolutte ledere af en global religiøs bevægelse, der vil trække tilbedelse væk fra Bibelens Gud og Hans Søn Jesus Kristus. Som vi klart vil få at se i senere kapitler, er der i tilbedelsen af Allah inden for rammerne af islam, indbygget en direkte fornægtelse af Bibelens Gud og Hans Søn Jesus Kristus. I virkeligheden er dette grunden til, at nogle muslimer føler så stærkt som til at sige, at Mahdien vil "udrydde disse svin og hunde" - de kristne og jøderne - der nægter at konvertere til islam. Hvilket fører os til den næste oplagte lighed mellem Antikrist og Mahdien.

Antikrists målrettede kampagne mod jøder og kristne

Bibelen udtrykker meget klart, at Satan gennem Antikrist specifikt vil gå efter først jøder og derefter kristne for at slå dem ihjel. I Johannes' Åbenbaring, kapitel tolv og tretten, læser vi et andet profetisk skriftsted, der er rigt på symbolsk sprog. I første omgang er det lidt svært at forstå, men efter at symbolerne er forklaret, bliver det meget klart:

Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. - Åb 12:1

"Kvinden", der symbolsk er afbilledet her, er familien eller nationen Israel, det jødiske folk. Vi ser, at hun er kronet med tolv stjerner. Dette repræsenterer Israels tolv sønner, som blev de tolv stammer, der udgør Israels familie eller nation (1 Mos 35:23-26).

Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. (...) Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone. - Åb 12:2-5

Kvinden - Israel bliver gravid og føder "en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter". Dette er en klar henvisning til Jesus, den jødiske Messias (se Salme 2:9). Dragen nævnt her er identificeret i vers 9 som "den gamle slange, som hedder Djævelen eller Satan, og som forfører hele verden". Vi ser, at Satan ønsker at dræbe Jesus, men i stedet bliver Jesus "bortrykket til Gud og hans trone". Dette er en henvisning til Jesu himmelfart efter opstandelsen (ApG 1:9). Efter dette:

Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. (...) Da dragen så sig styrtet ned til jorden, forfulgte den kvinden, der havde født drengen. Men kvinden fik givet den store ørns to vinger, så hun kunne flyve ud i ørkenen til sit sted; dér fik hun sin føde én tid og to tider og en halv tid i sikkerhed for slangen. (...) Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd. - Åb 12:9,13-14,17

Vi ser, at Satan "rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd." Israels "øvrige børn" er de kristne, der faktisk "holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd." Dette er den eneste passage, der udtrykkeligt omtaler, at Satan målrettet vil gå efter både jøder og kristne sammen. Og vi ved, at denne passage taler specifikt om de sidste tider, fordi den to gange nævner den tre et halvt års periode (1260 dage [Åb 12:6] og "én tid og to tider og en halv tid"), i hvilken Antikrist vil have magt til at føre krig mod de hellige:

Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder. Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen. Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag. - Åb 13:5-7

Profeten Daniel så også, at Antikrist skulle få denne autoritet til at føre en vellykket krig mod de "hellige". De hellige bliver også gengivet som "helgener" i nogle oversættelser. Passagen taler primært om Jesu sande tilhængere, som kender og tjener den Ene Sande Gud.

Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid. - Dan 7:25

Igen ser vi her henvisningen til perioden på tre et halvt år, hvor Antikrist vil forfølge dem, der modstår ham.

Bibelen fortæller således klart, at Antikrist specifikt vil gå efter dem, der modsætter sig hans forsøg på at etablere sin religion over hele jorden. Fra Johannes' Åbenbaring samt profeten Daniel ser vi, at de to grupper, som Satan raser mest imod, er jøderne og de kristne.

Mahdiens målrettede kampagne mod jøder og kristne

Interessant nok taler den islamiske tradition meget om Mahdiens særlige kald til at konvertere kristne og jøder til islam, men meget lidt om konverteringer fra andre trosretninger. Det virker som om, at konvertering af kristne og jøder til islam vil være Mahdiens primære missionerende indsats. Følgende citat af Ayatollah Ibrahim Amini formulerer klart denne vision:

Mahdien vil tilbyde religionen islam til jøderne og de kristne; hvis de accepterer den, vil de blive skånet, ellers vil de blive dræbt. [9]

Og vi kan selvfølgelig ikke glemme den berygtede hadith, der er blevet en favorit for mange muslimske antisemitter. Igen - bemærk at den udtrykkeligt taler om "Den sidste time":

Den sidste time vil ikke komme, medmindre muslimerne kæmper mod jøderne og muslimerne vil dræbe dem, indtil jøderne skjuler sig bag en sten eller et træ og en sten eller et træ vil sige: Muslim, eller Allahs tjener, der er en jøde bag mig; kom og dræb ham; men det vil Gharqad-træet ikke sige, for det er jødernes træ. [10]

Efter en omtale af denne særlige hadith, vil adskillige muslimske forfattere være hurtige til at påpege den meget "interessante" kendsgerning, at dette særlige træ, "Gharqad" (tilsyneladende en slags buksbom) i øjeblikket er ved at blive plantet til overflod af jøderne i Israel. Pointen er, at denne endelige holocaust - udført af muslimer - forventes at finde sted inden for den nuværende stat Israels grænser. Dette svarer naturligvis til en anden meget konkret lighed mellem den bibelske Antikrist og Mahdien.

Et militært angreb på Israel og etablering af Tempelbjerget som autoritetens sæde.

Bibelen lærer os, at Antikrist med sin flernationers koalition vil angribe Israel, og specielt Jerusalem, for at erobre det:

Da samler jeg alle folkeslag til krig imod Jerusalem; byen bliver indtaget, husene udplyndret, kvinderne voldtaget. Halvdelen af byen må gå i landflygtighed, men resten af folket skal ikke udryddes fra byen. - Zak 14:2

Du [Gog - Ezekiels navn for Antikrist] skal trække op som et uvejr og komme og dække landet som en sky, du og alle dine tropper og de mange folkeslag sammen med dig. Dette siger Gud Herren: Den dag får du noget i tankerne, du vil planlægge ondt og tænke: "Jeg vil drage op imod et åbent land og rykke frem mod folk, der lever roligt og trygt, og som alle sammen bor uden bymure med port og slå." Du kommer for at røve og plyndre og vende din hånd imod de ruiner, der nu er beboede, og imod det folk [israelitterne], der er samlet hjem fra folkeslagene, og som nu har erhvervet sig rigdom og gods og bor i jordens navle. - Ez 38:9-12

Ifølge Bibelen vil Antikrist, efter dette angreb, specifikt oprette sin "trone" i "Guds tempel". Apostlen Paulus udlægger dette helt klart:

... modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. - 2 Thess 2:4

Placeringen af det jødiske tempel har altid været på bjerget Moriah i Jerusalem. I dag eksisterer det tempel, der engang stod på bjerget Moriah, ikke længere; det blev ødelagt af den romerske [senere] kejser Titus i 70 e.Kr. i overensstemmelse med Jesu profeti:

Jesus forlod templet, og da han var på vej ud, kom hans disciple hen til ham og pegede på tempelbygningerne. Men han sagde til dem: "Ser I alt dette? Sandelig siger jeg jer: Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned." - Matt 24:1-2

I dag er bjerget Moriah, undertiden kendt som Tempelbjerget eller på arabisk som Haram Ash-Sharif, stedet for to moskeer og anses for at være islams tredje-helligste sted. Der gøres endeløse spekulationer om Tempelbjerget og præcis hvor på bjerget, det jødiske tempel engang lå, eller om det jødiske tempel vil blive genopbygget dér i fremtiden. Baseret på ovenstående vers fra apostlen Paulus, tyder det bestemt på, at der faktisk engang vil stå et genopbygget jødisk tempel i Jerusalem. Apostlen Paulus siger, at Antikrist vil "sætte sig i Guds tempel", eller mere bogstaveligt, "han indtager sin plads i Guds tempel." Dette taler ikke så meget om en bogstavelig sætten sig ned, som det taler om at indtage en stilling af autoritet. Vi ser således, at Antikrist vil gøre bjerget Moriah, og mere specifikt det genopbyggede jødiske tempel, til den særlige placering eller sædet for sit styre. Jesus advarede om denne begivenhed for to tusind år siden. Med henvisning til Antikrist, der ville etablere sig i det jødiske tempel, og til de begivenheder, der ville følge umiddelbart efter, sagde Jesus:

Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund – den, der læser dette, skal mærke sig det! – da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset; og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat. For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet. - Matt 24:15-22

Her ser vi Jesus henvise til Antikrists tagen templet i besiddelse som "Ødelæggelsens Vederstyggelighed". Ødelæggelsen er en henvisning til det kaos og den hårde forfølgelse af jøder og kristne, der straks vil følge, når Antikrist sande identitet er afsløret. Efter sin militære kampagne mod Jerusalem, vil Antikrist gøre Tempelbjerget selv til sin base for udøvelse af autoritet. På dette tidspunkt er det klart, at Antikrists ondskabsfulde følelser mod Israel vil komme fuldt til udtryk. Og det i så høj grad, at Jesus advarer Jerusalems indbyggere om, at de straks skal flygte op i bjergene.

Mahdiens militære angreb på Jerusalem og oprettelsen af det islamiske kalifat med centrum i Jerusalem

På samme måde siges Mahdien at angribe Jerusalem og generobre det for islam, for at det nye islamiske herredømme over jorden kan blive etableret fra Jerusalem:

"(Hære med) sorte flag vil komme fra Khorasan (Iran). Ingen magt vil være i stand til at stoppe dem, og de vil til sidst nå Eela (Klippemoskeen i Jerusalem), hvor de vil rejse deres flag." [11]

Jerusalem vil blive stedet for placeringen af det retledte kalifat og centrum for islamisk styre, hvilket vil blive ledet af Imam al-Mahdi ... [12]

Og som vi netop så i det foregående afsnit, vil Mahdien ikke afslutte sin kampagne mod Jerusalem på en fredelig måde. For jøderne ender den islamiske version af de sidste dage med, at de sidste få overlevende jøder skjuler sig for islams sværd bag klipper eller træer. Den militære kampagne mod Jerusalem og oprettelsen dér af det islamiske kalifat, vil heller ikke resultere i et velvilligt Mahdi-styre over jøderne, for som vi allerede har set, fortsætter det sidstnævnte citat med:

... Det vil afskaffe jødernes lederskab (...) og sætte en stopper for herredømmet af de sataner, der spytter ondt i mennesker og forårsager korruption på jorden ... [13]

I forbindelse med ovennævnte angreb på indbyggerne i Israel, er der, ret så interessant, en anden meget præcis overensstemmelse mellem handlingerne af hhv. Mahdien og den bibelske Antikrist. Mens lighederne mellem Antikrist og Mahdien, som vi allerede har drøftet, er ganske forbløffende, så mener jeg, at specificiteten af denne næste parallel simpelthen er utrolig.

Antikrists syvårige traktat med Israel

Efter at være kommet til magten og som en optakt til hans invasion af Israel siges Antikrist at indgå en traktat med nationen Israel for syv år.

Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør. Ødelæggeren kommer på vederstyggelighedens vinger, og det varer, indtil den ødelæggelse, der er besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv. - Dan 9:27

I sammenhæng viser dette vers os, at Antikrist vil oprette en "pagt" med Israel i syv år. Det særlige hebraiske ord i dette vers, der er oversat som "uge", er shabuwa. Bogstaveligt betyder det en uge, men kan betyde en "uge" af dage eller af år. I den hebraiske tanke, svarer en syvårig periode til vores årti. Vi i Vesten har tendens til at inddele årene ved hjælp af decimalsystemet, baseret på spring på ti, mens vi inddeler dagene efter syvtallet (en uge). Hebræerne inddelte både dage og år i intervaller på syv. Ordet, oversat som "uge" i Daniel 9:27, henviser til syv år. Dette er den bestemte varighed, som Antikrist vil sætte for sin fredsaftale med Israel. Så, i midten af de syv år, vil Antikrist bryde sin traktat og bringe slagtoffer og afgrødeoffer i det jødiske tempel til ophør; dernæst vil han proklamere sig som, ikke blot verdens hersker, men også Gud selv. Profeten Esajas nævner denne "pagt" og irettesætter Israel for at indgå den: Han omtaler den faktisk som en "pagt med døden" (Es 28:14-15). I denne pagt finder israelerne en falsk følelse af sikkerhed.

Mahdiens syvårige traktat

Ligeledes siges Mahdien at være én, der vil indlede islams fjerde og sidste traktat mellem "romerne" og muslimerne. (Igen bør romerne fortolkes som kristne eller Vesten i almindelighed - Nicholas Bergs bødler tiltalte, i deres erklæring forud for henrettelsen, præsident Bush som, "O, du hund af romerne"). Interessant nok siges denne fjerde traktat at være indgået med en efterkommer af Moses' bror Aron, præsten. En sådan efterkommer ville være en cohanim. Det vil sige, han ville være præst. Blandt jøder er kun cohanim tilladt at forrette de præstelige tjenester i templet. Dette er vigtigt i lyset af den kendsgerning, at mange kristne profeti-lærere og teologer har spekuleret over, om den traktat, som Antikrist vil indgå med Israel, vil indeholde en aftale, der tillader jøderne at genopbygge deres tempel. Men sandsynligvis det mest forbløffende aspekt ved denne traktat, som Mahdien indgår med denne jøde af præstelig afstamning, er tidsrammen. Den er nøjagtig den samme som tidsrammen for Antikrists fredstraktat - syv år! Ved at citere fra en hadith, som taler om Mahdiens fremkomst og styre, bringer Muhammad Ali ibn Zubair denne fantastiske overlevering:

Profeten sagde: Der vil være fire fredsaftaler mellem jer og romerne. Den fjerde aftale vil være formidlet af en person, der vil være efterkommer af Hadrat Haroon (Ærværdige Aron - Moses' bror) og vil blive stadfæstet for syv år. Folket spurgte: "O Profet Muhammed, hvem vil være imam (leder) af folket på den tid?" Profeten sagde: Han vil være en efterkommer af mig og vil være præcis fyrre års gammel. Hans ansigt vil skinne som en stjerne ... [14]

Ændring af tider og lov

Et andet af Antikrists mål, ifølge Daniels Bog, siges at være, at han "tragter efter at ændre tider og lov":

Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid. - Dan 7:25

Dette er faktisk et ganske stort vink angående personen Antikrist. For i hans handlinger ser vi en antydning af hans oprindelse. Det fortælles, at han vil ønske at ændre to ting, tider og lov. Nu har vi allerede set, at Mahdien vil ændre loven ved at indføre den islamiske sharia-lov over hele jorden, men vi har ikke set noget vidnesbyrd i islamisk apokalyptisk litteratur om, at han skulle ændre "tider." Det enkle spørgsmål er dog, hvem andre end en muslim ville ønske at ændre "tider og lov"? Udover den gregorianske kalender, der bruges i Vesten, er der også en jødisk, en hindu og en muslimsk kalender blandt andre. Men jøder eller hinduer er ikke folk, der ønsker at påtvinge resten af verden deres religiøse love eller kalendere. Omvendt med islam, der ønsker at påtvinge hele verden både dens egne love og egen kalender. Den islamiske kalender er baseret på Muhammeds karriere. Den begynder med Muhammeds udvandring (Hijra) fra Mekka til Medina. Den muslimske kalender opfattes som obligatorisk for alle. Dr. Waleed Mahanna, formulerer den islamiske holdning til den islamiske "Hijra"-kalender:

Det betragtes som en guddommelig befaling at bruge en (Hijra-) kalender med 12 (rene) måneder uden interkalation [f.eks. uden skuddage eller skudmåneder, o.a.], som det fremgår af (...) den hellige Koran. [15]

Ikke alene betragter islam anvendelsen af en unik religiøs kalender som et guddommeligt bud, den har også sin egen uge. I modsætning til den vestlige uge-rytme, hvor mandag til fredag er selve arbejdsugen efterfulgt af weekenden med lørdag og søndag, hvilke jødedommen og kristendommen bruger til deres respektive gudstjenester, har islam fredagen som sin hellige dag til bøn. Denne er dagen, hvor muslimer mødes i moskeen for at bede og lytte til en prædiken.

Derfor er det ret sandsynligt, at den bibelske henvisning til Antikrist, der "tragter efter at ændre tider og lov" er en henvisning til en muslim. Når vi ser på det samlede billede er det kun islam, som passer med et system, der har sin egen unikke kalender og uge, baseret på sin egen religiøse historie, og et klart retssystem, som det ønsker at påtvinge hele jorden. Der er ingen tvivl om, at hvis der nogensinde skulle dukke en muslim op, der er lige så magtfuld som Mahdien beskrives at være, så vil han helt sikkert forsøge at indføre både den islamiske lov og den islamiske kalender og uge overalt i verden.

Rytteren på en hvid hest

Den sidste lighed mellem Antikrist og Mahdien, som vi vil diskutere i dette kapitel, er den omstændighed, at både Antikrist og Mahdien er identificeret med en bibelsk passage, der beskriver en rytter på en hvid hest. Selv om dette kan være bogstaveligt ment, er det mest sandsynligt et symbolsk billede af de to mænd. Det fantastiske er, at oprindelsen til den bibelske tradition om Antikrist på en hvid hest og oprindelsen til den islamiske tradition om Mahdien på en hvid hest, begge tilskrives den samme passage i Bibelen.

Grundlaget for det symbolske billede af både Antikrist og Mahdien på en hvid hest er det sjette kapitel af Johannes' Åbenbaring. Her beskriver apostlen Johannes sin vision om udløsningen af de begivenheder, der markerer begyndelsen til endetiden. Billedet er af Jesus med en bogrulle - på ydersiden af bogrullen er der syv laksegl. I takt med at hvert segl brydes, udløses en særlig endetids-begivenhed:

Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire levende væsener sige med tordenrøst: "Kom!" Og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud fra sejr til sejr. - Åb 6:1-2

Seglene, der brydes efter denne rytter medfører:

1. Fred tages fra jorden

2. Hungersnød

3. Pest og død

4. Forfølgelse og martyrium for Guds folk

5. Et stort jordskælv

6. Guds vrede

Så efter at rytteren er kommet ind på scenen, kan vi se, at verden i det væsentlige styrter ud i det kaos, der definerer den sidste time. Fortolkningen, som mange bibelforskere giver denne passage, er således:

Rytteren får givet en hvid hest, hvilket er et forsøg på at være en efterligning af den hvide hest, som Jesus siges at ride på, når han vender tilbage (Åb 19:11). Rytteren er således en efterligning af Kristus, en bedrager - en Antikrist. Buen (uden pile) som rytteren bærer, er en falsk fred. Rytteren skildres som én, der med sin magtovertagelse bærer et falsk løfte om fred. Dette er på linie med, og kan være en direkte henvisning til, den falske fredstraktat, som Antikrist indgår med Israel ved starten af hans syvårige herredømme. Kronen på hovedet er naturligvis en henvisning til den position af autoritet og lederskab, der vil blive givet ham. Og vi ser, at rytterens sande motivation og lyst er at erobre. I lyset af rytterens identitet og aktivitet er vi derfor ikke overrasket over at finde, at de begivenheder, der følger hans fremkomst på verdensscenen, ikke er i overensstemmelse med en fredens tidsalder, men snarere med en tid af apokalyptisk kaos. Tilsyneladende er dette ikke et problem for de islamiske lærde, der generelt indtager en meget vilkårlig vælge-og-vrage-tilgang til Bibelen. For i den erobrende Antikrist på den hvide hest og med en krone, ser muslimske lærde et klart billede af Mahdien. Som nævnt i det foregående kapitel om Mahdien, er den tidlige muslimske videregiver af hadith, Kab al Ahbar, citeret for at sige:

Jeg finder Mahdien registreret i profeternes bøger (...) for eksempel siger Johannes' Åbenbaring: "Og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den (...) drog ud fra sejr til sejr." [16]

Så som konklusion kan vi se, at flere af de mest unikke og karakteristiske sider af den bibelske Antikrists person, mission og handlinger, i helt forbløffende grad matcher de beskrivelser af Mahdien, som findes i de islamiske traditioner. Og nu kan vi tilmed se, at muslimske lærde rent faktisk anvender bibelske vers om Antikrist om deres ventede frelser, Mahdien. Dette må ses som ret ironisk, hvis ikke helt igennem profetisk.

Noter

[1] Ayatullah Baqir al-Sadr og Ayatullah Muratda Mutahhari, The Awaited Savior, (Karachi, Islamic Seminary Publications), prologue, pp. 4,5

[2] Sunan Abu Dawud, Bog 36, Nummer 4273, Fortalt af Umm Salamah, Ummul Mu'minin

[3] Al-Sadr og Mutahhari, prologue, pp.4,5

[4] Shaykh Muhammad Hisham Kabbani, The Approach of Armageddon? An Islamic Perspective (Canada, Supreme Muslim Council of America, 2003), p. 228

[5] Sunan Abu Dawood

[6] At-Tabarani, som citeret i Muhammad Ibn Izzat og Muhammad Arif, Al Mahdi and the End of Time, (London, Dar Al-Taqwa, 1997), p. 15

[7] Sunan Abu Dawud, Bog 36, Nummer 4271

[8] Sunan Abu Dawud, Bog 36, Nummer 4273

[9] Izzat og Arif, p. 16

[10] Sideeque M. A. Veliankode, Doomsday Portents and Prophecies (Scarborough, Canada, 1999) p. 358

[11] Ayatollah Ibrahim Amini, Al-Imam Al-Mahdi: The Just Leader of Humanity, oversat af Dr. Abdulaziz Sachedina, (Qum, Iran: Anasaryan Publications, 1997), tilgængelig online på: http://www.al-islam.org/al-imam-al-mahdi-just-leader-humanity-ayatullah-ibrahim-amini

[12] Sahih Muslim, Bog 041, Nummer 6985

[13] Signs of Qiyamah by Mohammed Ali Ibn Zubair Ali oversat af M. Afzal Hoosein Elias fra originalen (med henvisninger): "Aalalaat-e-Qiyyamat aur Nuzul-e-Eesa." https://thequranblog.files.wordpress.com/2008/06/microsoft-word-signs-of-qiyamah.pdf

[14] Izzat og Arif, p. 40

[15] ibid.

[16] Tabarani som citeret af Mufti A.H. Elias og Muhammad Ali ibn Zubair Ali, Imam Mahdi, online artikel fra, http://www.islam.tc/prophecies/imam.html

[17] Dr. Waleed A. Muhanna, A Brief Introduction To The Islamic (Hijri) Calendar, http://fisher.osu.edu/~muhanna.1/hijri-intro.html

[18] Izzat og Arif, p. 15

---

Joel Richardson er først og fremmest en ambassadør for Jesus Kristus og en ægtemand og far, der er engageret i pro-liv og adoptionsbevægelser. Han er kunstner, menneskerettighedsaktivist, New York Times bestseller-forfatter, internationalt anerkendt foredragsholder og regelmæssig klummeskribent for WND (WorldNetDaily). Joel har en lang historie med opsøgende arbejde henvendt til det muslimske samfund og har en passion for at se muslimer komme til Kristus. Joel er også en anerkendt ekspert i bibelsk profeti og Mellemøsten. Joel er forfatter, medforfatter eller medredaktør af følgende bøger:

When af Jew Rules the World: What the Bible Really Says about Israel in the Plan of God
Mideast Beast: The Scriptural Case For an Islamic Antichrist
Islamic Antichrist: The Shocking Truth About the Real Nature of the Beast
God’s War on Terror: Islam, Prophecy & the Bible
Why We Left Islam: Former Muslims Speak Out

---

Indhold

Anbefalinger
Boginformation

Indledning:  En bemærkning fra forfatteren

Første del: Introduktion til islamisk eskatologi og lære

Kapitel 1.           Hvorfor denne bog? Advarsel om den islamiske vækkelse
Kapitel 2.           Islams hellige skrifter
Kapitel 3.           Islamisk Eskatologi
Kapitel 4.           Mahdien: Islams ventede Messias
Kapitel 5.           Den bibelske Antikrist sammenlignet med Mahdien
Kapitel 6.           Den muslimske Jesus
Kapitel 7.           Den falske profet sammenlignet med den muslimske Jesus
Kapitel 8.           Dajjal: Islams Antikrist
Kapitel 9.           Den bibelske Jesus sammenlignet med Dajjal
Kapitel 10.         Antikrists genoplivede islamiske imperium
Kapitel 11.         Den mørke karakter af Muhammeds åbenbaringer
Kapitel 12.         Antikrists ånd i islam
Kapitel 13.         Islams ældgamle jødehad
Kapitel 14.         Endetidsmartyrium og islamisk halshugning
Kapitel 15.         Islam og målet om verdensherredømme
Kapitel 16.         Uærlighed og bedrag i islam
Kapitel 17.         Det store frafald, terror og islams konversionsrater
Kapitel 18.         Resumé af sammenligninger

Anden del: Videre analyse

Kapitel 19.         Mulige problemer med tesen
Kapitel 20.         Yderligere overvejelser

Tredje del: Hvordan skal vi reagere?

Kapitel 21.         Svar med bøn
Kapitel 22.         Svar med opsøgende virksomhed
Kapitel 23.         Forberedelse til martyriet

Appendiks: Værdsættelse af bibelsk eskatologi
Bibliografi

---

Oversættelse: Bombadillo