Vi er alle bekendt med, hvor oprørte mange muslimer blev over den 14-minutters amatørvideo med titlen “The Innocence of Muslims”, der var lagt på YouTube. Egyptens nye præsident, Mohamed Morsi, sagde fra podiet i FN's Generalforsamling: "... fornærmelser mod islams profet, Muhammed, er ikke acceptable. Vi vil ikke tillade nogen at gøre dette i ord eller gerning."

På et vist niveau, synes dette fair nok, selvom den ansvarlige for videoen befinder sig udenfor det område, hvor Morsi har juridisk kompetence til at tillade eller ikke tillade. Men uanset hvad, så bør man ikke gå rundt og fornærme andre folks religion. Hvis jeg var muslim, ville jeg være blevet fornærmet, selvom jeg nok ikke havde bidt på en så ubetydelig madding (i den forstand, at det var en tilfældig fyr i et garagestudie, og ikke en regering eller en religiøs organisation, der talte). Obama-regeringen gjorde alt for at fordømme denne film.

På den anden side - bør dette ikke gå begge veje? Hvis præsident Morsi forlanger, at ingen i Vesten fornærmer islam, hvad så med at sige noget om de hyppige fornærmelser af jødedom og kristendom i Mellemøsten? Hvorfor fordømte han for eksempel ikke afbrændingen af Bibelen foran den amerikanske ambassade i sidste måned?

Der er selvfølgelig mange af den slags eksempler, men lad os et øjeblik fokusere på jøderne. Den egyptiske religiøse station Al-Rahma TV præsenterede den 4. maj 2012 en barneprædikant, der udtalte: "Al-Qarni, sagde engang: Jerusalem bliver holdt fanget af abernes og svinenes brødre."

Sheik Muhammad Ahsur, vicedirektør for Al-Azhar Universitetet (hvilket præsident Barak Obama roste til skyerne i sin Cairo-tale i 2009), sagde i en udsendelse fra Al-Alam TV (Iran) den 30. september 2011, at "jihad er blevet en individuel forpligtelse, der påhviler hver og én af os, fordi vore fjender er blevet arrogante og er fortsat med at fremture i deres store tyranni (...) de støtter de uretfærdige undertrykkere, efterkommerne af svin og aber."

Under fredagsprædikenen i Al Azhar-moskeen (9. januar 2009), sagde den egyptiske gejstlige sheik Eid Abdel Hamid Youssef, at "Gud har påført den muslimske nation et folk, som Gud er blevet vred på (Koranen 1:07) og som han forbandede (5:78), så han gjorde dem til aber og svin (5:60). De dræbte profeter og sendebud (2:61, 3:112) og såede fordærv på Jorden. (5:33, 5:64) De er de mest onde på Jorden”. (5:62, 63)

Hvis du er fortrolig med islam, vil du vide, at disse "aber og svin" er jøderne. Men der er ingen grund til at afkode sheik Yusuf al-Qaradawis [følgende] erklæring. Husk på, at han er den de facto åndelige leder af Det Muslimske Broderskab, en mand, der blev hilst velkommen tilbage til Egypten af en menneskemængde på flere millioner på Tahrir-pladsen den 18. februar 2011. På Al Jazeera TV, januar 2009, sagde han:

"Gennem historien har Allah pålagt det (jødisk) folk, [forskellige lidelser, o.a.] for at straffe dem for deres korruption. Den sidste straf blev udført af Hitler. Ved hjælp af alle de ting, han gjorde mod dem - selvom de overdrev dette problem - formåede han at sætte dem på plads. Dette var en guddommelig straf for dem. Med Allahs vilje, vil det næste gang ske ved de troendes hænder."

Så oprørende disse eksempler end er, er de på ingen måde usædvanlige. Ved at besøge hjemmesiden for Middle East Media Research Institute, kan enhver gennemgå de næsten daglige giftige nedrakninger af jøder og kristne, der kommer frem i de muslimske medier.

Er der nogen, noget sted i den muslimske verden, der nogensinde undskylder nogle af disse udtalelser? Hvis ikke, hvorfor ikke? Den 25. september [2012] sagde præsident Obama: "Fremtiden må ikke tilhøre dem, der bagtaler islams profet." Men skal den tilhøre dem, der bagtaler jøder og kristne? Præsident Morsi, sagde: "Vi har i denne internationale forsamling et ansvar for at undersøge, hvordan vi kan beskytte verden mod ustabilitet og had."

Men OK - lad os tage fat på asymmetrien mellem, på den ene side, muslimsk forargelse over opfattede fornærmelser mod islam, og på den anden, den tilsyneladende muslimske ligegyldighed over for fornærmelser mod jødedom eller andre ikke-islamiske religioner. Er dette et spørgsmål om hykleri, eller noget andet?

Asymmetrien er resultatet af flere ting. Først og fremmest er islam en erstatningsreligion, der betragter alle forudgående åbenbaringer som underlegne og mangelfulde. I Koranen er jøder under en evig forbandelse. I muslimsk eskatologi kommer Kristus tilbage i de sidste tider for at bryde korset. For det andet og vigtigst af alt, anerkender islam ikke samvittighedsfrihed, hvilket er grunden til, at den ikke anerkender religionsfrihed. Som den banebrydende islamforsker, Ignaz Goldziher, påpegede for mange år siden, var der ikke engang et ord for samvittighed på arabisk. (Ordet damir anvendes til dette formål i dag, selvom det ikke bogstaveligt betyder samvittighed.)

Hvis man ikke har et begreb om samvittighedsfrihed, hvilket er helt fraværende i mainstream sunni-islam, kan man ikke helt let have agtelse for de valg, andre har truffet til fordel for andre religioner - og meget mindre tillade en af sine egne at konvertere. Dette ikke for at antyde, at islam er uden moralsk fornemmelse, men blot for at sige, at dens moralske sans helt og holdent er afledt af dens egen åbenbaring og ikke på nogen måde af fornuften. Princippet i islamisk ret er: "Fornuften er ikke en lovgiver."

Med andre ord betragter mainstream sunni-islam ikke fornuften som et legitimt grundlag, ud fra hvilket mennesket kan skelne moralsk eller vælge sin religion. Mohammed al-Ghazali (1058-1111 e.Kr.), af mange muslimer anset for at være den mest betydningsfulde muslim næstefter Mohammed, sagde, at fornuft kun kan kende egeninteresse. Han gav også det råd, at "sindet, når det først har vidnet om profetens sandhed, må ophøre med at virke." Hvis fornuften ikke på egen hånd kan skelne rigtigt fra forkert, hvordan kan man så have tillid til, at den kan skelne sand religion fra falsk? Fornuftens integritet er afgørende for samvittighedsfrihed. Uden den, betyder samvittighed intet - hvilket er grunden til, at så mange muslimer betragter konvertering fra islam som en nødvendigvis fordærvet handling, der bør straffes.

Samvittighedens ukrænkelighed har som sin ultimative kilde ideen om mennesket som skabt i Guds billede og lighed. Det billede omfatter fornuftens evne til at erkende sandheden og viljens evne til at vælge den frit. I islam er det blasfemisk at sige, at mennesket er skabt i Guds billede og lighed. Derfor er begrebet om umistelige rettigheder fremmed for den.

I sidste ende er respekt for andre religioner ikke baseret på indholdet af disse religioner, eftersom dem, der tilslutter sig én religion, nødvendigvis må betragte de andre som falske eller mangelfulde på en eller anden måde. Den er baseret på respekt for mennesket, for så vidt som det har umistelige rettigheder, især samvittighedsfrihed. Denne indsigt hjælper os til at forstå, hvorfor nedrakning af andre religioner er standardkost i islam, og hvorfor det ikke umiddelbart falder mange muslimer ind, at dette kunne være et problem. Og dette er i sig selv et problem, vi må tage hånd om på anden måde end ved undskyldninger.

---

Robert R. Reilly er seniorforsker ved American Foreign Policy Council. Han har undervist på National Defense University og har skrevet til Wall Street Journal, National Review, Claremont Review of Books og Washington Post. Han har tjent i det Hvide Hus som Special Assistant for præsidenten (1983-1985) og var Senior Advisor for Information Strategy i Office of the Secretary of Defense (2002-06). Han er tidligere direktør for Voice of America og er medlem af bestyrelsen for Middle East Media Research Institute. Reilly er forfatter til Surprised by Beauty: A Listener’s Guide to the Recovery of Modern Music (2002). I 2010 udgav Intercollegiate Studies Institute hans bog, The Closing of the Muslim Mind: How Intellectual Suicide Created the Modern Islamist Crisis. Hans seneste monografi, The Prospects and Perils of Catholic-Muslim Dialogue blev udgivet i 2013 af Faith and Reason Institute, The Westminster Institute og Isaac Publishing.

Denne korte biografi er hovedsageligt taget fra The Catholic World Report

---

Oversættelse: Bombadillo