Genlæsning af Orwell for at forstå vores tid
Når Big Brother virkelig holder øje med dig
Af Scott S. Powell
Oversættelse af: Revisiting Orwell to Understand our Times
Kilde: FrontpageMag.com, 28. september 2017
Udgivet på myIslam.dk: 30. november 2017

For bare to eller tre generationer siden forstod de fleste amerikanere, at George Orwells klassikere Kammerat Napoleon og 1984 var skrevet for at vise, hvordan frihed kan tabes til totalitarisme og den intolerance, der følger med. "Big Brother" - et begreb, som mange mennesker stadig bruger uden videre som betegnelse for en alvidende styrende myndighed - kommer lige ud af 1984. I det samfund, som Orwell beskriver, bliver alle borgerne til stadighed mindet om, at "Big Brother holder øje med dig" via konstant overvågning gennem "teleskærme", som den herskende klasses har sat op overalt.

Orwells advarsler om totalitarisme, skrevet i romanform i Kammerat Napoleon og 1984, udkom kort efter, at Freidrich Hayeks Road to Serfdom blev udgivet ved slutningen af 2. Verdenskrig [dansk udgave: Vejen til Trældom, 1981]. Men der skulle chokerende afsløringer til - i bøger om nazisme og sovjetkommunisme af forskere som William Shirer og Robert Conquest i 1960'erne - for virkelig at gøre Orwell relevant i undervisningen af de mange mennesker, der blev uddannet i amerikanske offentlige skoler. Og det var ikke kun en akademisk øvelse, eftersom Stalins efterfølger, Nikita Khrusjtjov, på det tidspunkt brutalt knuste al modstand og tvang den sovjetiske model for totalitær kontrol ned over de østeuropæiske lande, der blev satellitstater for Moskva.

At læse Orwell, mente man, ville hjælpe amerikanske studerende til at sætte pris på deres friheder og opnå perspektiv og kritiske evner, så de kunne forstå socialistisk totalitarisme og dens definerende egenskaber: 1) Institutionaliseringen af propaganda, designet til at fordreje og ødelægge folks opfattelse af virkeligheden, og 2) fremme af gruppetænkning, konformitet og kollektivisme, designet til at eliminere kritisk og uafhængig tænkning. Ved at gøre pressen til et tjenende organ for staten, ville disse to egenskaber forhindre fremvæksten af en opposition og beskytte og vedligeholde etparti-styret.

Orwell beskrev omfanget af det totalitære foretagende og bemærkede i et afsnit af 1984, at "enhver optegnelse er blevet ødelagt eller forfalsket, hver bog er omskrevet, hvert billede er blevet malet om, hver statue og gadebygning er blevet omdøbt, og hver dato er blevet ændret. Og processen fortsætter dag for dag og minut for minut. Historien er stoppet. Intet eksisterer undtagen et endeløst nu, i hvilket partiet altid har ret."

Begreberne "newspeak" og "dobbelttænkning" i Orwells 1984 bliver fuldt manifesteret i det, vi nu oplever som politisk korrekthed. Newspeak er det forvrængede billede af virkeligheden, der opnås ved at manipulere med sprogets og ordenes betydning, mens dobbelttænkning er den betingede mentale indstilling, der får os til at ignorere virkeligheden og sund fornuft og erstatte dem med en forvrænget eller falsk fortælling til udelukkelse af andre opfattelser. Som Orwell bemærker, "er hele formålet med newspeak og dobbelttænkning at indsnævre tankeområdet." Dette er hensigten med politisk korrekthed, og det forklarer, hvorfor dens tilhængere har tendens til at være så intolerante: De lukker munden på politisk ukorrekte talere på universiteter over hele landet [USA] og kræver, at historiske statuer og monumenter forbundet med Konføderationen [sydstaterne under den amerikanske borgerkrig (1861–1865)] fjernes. Og de forlanger, at folk med modsatte meninger om emner som klimaændringer og homoseksuelle ægteskaber bliver gjort tavse, idømmes bøder eller arresteres.

Mange går ud fra, at der er lang vej igen, før den amerikanske regering har samme magt som Orwells Big Brother. Når det kommer til stykket, tænker man, er pressen i USA ikke styret af regeringen, så derfor kan amerikanerne ikke så let hjernevaskes, som de teoretisk kunne være blevet det gennem statsstyret propaganda.

Men hvad nu hvis universiteterne og uddannelsessystemet og de store tv- og trykte medier overtager en gruppetænkning, for at indynde sig hos den herskende elite? Hvad hvis kulturskaberne i Hollywood og reklamebranchen på Madison Avenue følger en lignende kurs med at overtage og styrke de samme normer for gruppetænkning?

Og hvad hvis fremkomsten af sociale medier og særligt de dominerende spillere som Facebook og Google fremmer en gruppetæknings-konformitet, der effektivt marginaliserer modsatte synspunkter og gør dem tavse? Kunne det da tænkes, at propagandaen i et frit demokratisk land som Amerika kunne være mere effektiv til udformning af tanker og holdninger end den statsstyrede propaganda i et totalitært samfund, som typisk fremkalder foragtelig kynisme?

Orwells idé om Big Brother, der holder øje med folket, er helt sikkert blevet en realitet i National Security Agencys overvågning og registrering af al e-mail-, sms- og telefonkommunikation i USA. Men Big Brother har i dag fået en ny dimension og et nyt modstykke med sociale medie- og forbrugergiganter som Google, Facebook og Amazon, der kan vide næsten alt om folks tanker og præferencer ved at bruge deres kunstige intelligens til at kigge ind i folks "teleskærm"-computere og -smartphones.

Som det dominerende sociale medie-forum i Amerika er Facebook et magtfuldt redskab til indsnævring af spillerummet for acceptabel tænkning. På dets websted bliver de, der åbent støtter en politisk korrekt opfattelse - hvilken synes at være den almindelige flertalsopfattelse - ofte hyldet med tommelfingre op, mens afvigere ofte holder sig tavse for at undgå at blive kritiseret eller fordømt. Hvilket alt sammen fører til det, der kaldes "tavshedens spiral", som styrker gruppetænkningen hos det, der lader til at være det sociale og kulturelle flertal.

Siden nationens grundlæggelse har de valgte og udpegede embedsmænd i den amerikanske regering været forpligtet til at aflægge en embedsed. I dag kræver denne ed udtrykkeligt troskab, for "at støtte og forsvare De Forenede Staters forfatning mod alle fjender - udenlandske og indenlandske." Men meget få tager stilling til eller endda erkender det faktum, at der føres en intern krig mod både forfatningen og de værdier og institutioner, der har gjort Amerika til en stor nation.

Venstrefløjen fører an i denne krig og følger en kurs, der er lagt af kulturmarxister som Antonio Gramsci og medlemmer af Frankfurterskolen. De blev indflydelsesrige fra 1930'erne og fremover og mente, at "den lange march gennem institutionerne" var den bedste vej til magten i udviklede, industrialiserede samfund som USA og Europa. Denne "march" skulle være en gradvis proces med radikalisering af det borgerlige samfunds kulturinstitutioner - "overbygningen" - som ville forandre samfundets værdier og moral. Set i historisk tilbageblik synes det ret klart, at i takt med at samfundets moral er blevet opblødt - gennem de sidste to eller tre generationer - er vort politiske, juridiske og økonomiske fundament også blevet mere korrumperet.

Et mål for de ledende kredses korruption er deres fornægtelse og manglende anerkendelse af visse uløste sager og problemer, som krænker forfatningens centrale principper og truer landets økonomiske levedygtighed. Finansielt: Med en fordobling af den nationale gæld i de sidste 9 år til over 20 billioner dollars og ufinansierede hæftelser på nu fem gange mere end det, kan betingelserne for økonomisk sammenbrud i USA ikke ønskes væk. Et andet mål for korruptionen er de ledende kredses modvilje mod at retsforfølge deres egne lovgivere i regeringen, hvilket i realiteten har skabt et todelt retssystem. Et tredje mål for de ledende kredses korruption er deres imødekommenhed mod ekstremistiske anti-amerikanske grupper på venstrefløjen, som om disse havde en legitim rolle i reform-processen og en legitim indflydelse på de politiske beslutninger - hvad enten det drejer sig om nedrivning af historiske monumenter, kontrol med landets grænser, etablering af politi-protokoller i retshåndhævelsen, udkæmpelse af krige i udlandet eller omstrukturering af økonomien på hjemmefronten.

Tilstrækkeligt mange amerikanere fornemmede sidst i november 2016, at det nu var sidste udkald, da de tog chancen og stemte på outsideren Donald Trump som præsident, med alle hans fejl og mangler. Det var indlysende, at Trump sandsynligvis ikke ville kunne købes eller kompromitteres på grund af hans uafhængige velstand, men han var også på mange andre måder skåret af et helt andet stykke end de normale politikere. Han var overraskende åbenmundet, og udtrykte sig undertiden i rå jordnære termer. Han satte også indhold over form, var i god kontakt med arbejdende folk på tværs af race og etnicitet og var uhæmmet patriotisk og helt villig til at tale direkte og afvise politisk korrekthed.

Fjendtligheden mod Trump-administrationen i den etablerede elite - både de politiske partier, medierne, lærerforeningerne, universiteternes fakulteter og Hollywood - er måske en modsat indikator. Den kan fortælle os mere om den virkelige tilstand af korruption i regeringen og popkulturen og om den politiske korrektheds uophørlige modstand, som skjold og sværd til beskyttelse og fremme af status quo og de ledende kredses privilegier, magt og kontrol, end Trump og hans småsynder kan gøre.

Et samfund, der er viet til at opretholde frihed, velstand og mulighed for fremgang for alle, må fokusere på reelle trusler, hvoraf de vigtigste er de samme i dag som på tiden for nationens grundlæggelse.

En af disse grundlæggere, Patrick Henry, var en begavet og lidenskabelig taler, der er bedst kendt for sin erklæring: "Giv mig frihed eller giv mig død." Men hans vigtigste, mest substantielle og varige bidrag til frihedens beståen var hans hårdnakkede og i sidste ende succesrige kamp for at få Bill of Rights tilføjet Forfatningen, på grund af hans overbevisning om, at den 1. Tilføjelse [First Amendment] og de ni andre tilføjelser [i Bill of Rights] var absolut nødvendige for at beskytte den individuelle frihed mod en centraliseret regerings magt og misbrug.

Orwell minder os i dag om den afgørende betydning af den 1. Tilføjelse med sin bemærkning om, at "hvis frihed betyder noget overhovedet, betyder det ret til at fortælle folk, hvad de ikke ønsker at høre." Præcist hvad det politisk korrekte slæng ønsker at forhindre.




Scott Powell er et ledende medlem af Discovery Institute i Seattle. Han kan kontaktes på scottp@discovery.org.




Oversættelse: Bombadillo