"Vi vil ikke hvile, før vi har ødelagt den zionistiske enhed"
- Hamas-leder Fathi Hammad i Gaza den 2. januar 2009

"Udslettelsen af jøderne her i Palæstina er en af de mest strålende velsignelser for Palæstina."
- Hamas-gejstlig Muhsen Abu Ita i et tv-transmitteret interview, citeret i Wall Street Journal den 30. december 2008

En ny feber har grebet medierne og regeringerne i nogle vestlige demokratiske lande - en tro på, at verden nu skal have "samtaler" med Hamas og søge at nå frem til et "forlig" med denne terrorgruppe.

Hamas selv har ført kampagner [1] at blive anerkendt som et legitimt regeringsorgan og blive fjernet fra vestlige sortlister over terrorbevægelser.

En række europæiske lande har allerede reageret med begejstring, og er således blevet bugtaler-dukker for den yderste venstrefløj, der for længst har erstattet PLO med Hamas som gruppen, den anser for at være den "legitime" repræsentant for det palæstinensiske "folk".

Nobelpristager i litteratur, portugiseren Jose Saramago (der allerede er noteret for at have sammenlignet Israel med Nazityskland), stod for nylig i spidsen for et andragende fra hundredvis af europæiske og andre "intellektuelle", der krævede, at Hamas blev fjernet fra listen over terrororganisationer. [2] Nogle eurokrater - mens de erkender, at Hamas faktisk er involveret i terrorisme - fortsætter med at kræve, [3] at den "anerkendes" som en legitim aktør og fjernes fra terrorlisterne, så den kan blive "engageret". Edward McMillan-Scott, et konservativt medlem af det britiske parlament, sagde for nylig: "Den Europæiske Union har ret i at kræve, at Hamas giver afkald på vold, og i at kræve, at Hamas anerkender Israel. Men Europa må også lægge mærke til, at Hamas har overholdt en våbenhvile siden februar 2005." Otte tusind raketter rettet mod jødiske civile tæller ikke som en overtrædelse af nogen våbenhvile efter McMillan-Scotts opfattelse. Den konservative (og antisemitiske) BBSNEWS service har i en leder skrevet, at den fortsatte opfattelse af Hamas som en terrororganisation "nok er DEN mest alvorlige hindring for fred [fremhævelse i original]".

Frankrig har allerede ført "samtaler" med Hamas, [4] under hvilke terrorgruppen har været nødt til at afvise og indrømme intet som helst. Amerikanske embedsmænd svarede: "Vi tror ikke, det er nyttigt for processen med at bringe fred til regionen." Den italienske premierminister, Romano Prodi, opfordrede til at forhandle med Hamas [5] for at hjælpe bevægelsen med at "udvikles politisk". Nogle britiske politikere stemte i med et højtideligt Amen, heriblandt Tony Blair. [6] En rapport fra Underhusets Komité for Udenrigsanliggender anbefalede, at lovgivere "hurtigst muligt finder veje til at engagere sig politisk med moderate elementer i Hamas". Dette giver selvfølgelig nøjagtig lige så meget mening som at søge forståelse med moderate elementer i al-Qaeda. Nogle har hævdet, at EU-forhandlinger med Hamas i sig selv udgør en krigsforbrydelse. [7] Ironisk nok, har medlemmer af PLO kraftigt fordømt disse europæeres opfordring til dialog med dens rival, som nu har afløst Fatah som genstand for deres kærlighed.

EU er heller ikke tilfreds med bare at tale. Som journalist Caroline Glick skriver: [8] "... I den periode, hvor de blev indsat ved [Rafah] terminalen, vendte EU-observatørerne det blinde øje til den selv samme terror-trafik, som de forestillede at skulle forhindre. Samtidig fordømte de Israel for at tage skridt til at forsvare sig selv, og bagatelliserede den trussel, Hamas udgør for Israel. Kort sagt valgte EU-observatørerne hele tiden side til fordel for Hamas og imod Israel. Situationen er meget den samme med UNIFIL-styrkerne i Libanon."

Det spinkle venstre i USA har fulgt sine europæiske allierede i omfavnelsen af Hamas. Angiveligt helliget sekulær socialisme, tiljubler venstrefløjen væksten af islamisk fundamentalisme i Hamas som den "ægte" og "autentiske" repræsentant for den palæstinensiske opinion. Hamas-bannere dukker nu op overalt under "freds"-demonstrationer i Europa og Nordamerika. Venstreorienterede støtter åbenlyst Hamas' Charter, hvis centrale forudsætning er, at Israel skal udslettes.

Hamas er blevet indbegrebet af radikal chic på amerikanske universiteter. Noam Chomsky har insisteret på, at Hamas er mere seriøst interesseret i fred end Israel. [9] Tidligere præsident for Middle East Studies Association, Stanfords Joel Beinin, har kritiseret Ford Foundation for ikke at finansiere Hamas' NGO'er. [10] Hamas, for sin del, nægter at anerkende eller føre samtaler overhovedet med jøder, ikke engang med de venstreorienterede på israelske universiteter, som efteraber holdningerne af Chomsky, Howard Zinn og andre radikale amerikanske akademikere.

Holdningen hos den nye amerikanske administration synes tvetydig. Udenrigsminister Hillary Clinton udelukkede for nylig eventuelle amerikanske forhandlinger med Hamas, men tilføjede så ildevarslende: "Medmindre den opfylder visse betingelser." [11] Således tog hun det første skridt mod at tilslutte sig den lange liste af vestlige diplomater, der har trukket i land og siksakket det seneste årti. Disse har metodisk lempet på de ændringer, palæstinensiske terrorister skal foretage, og de krav, de skal opfylde, før de kan erklæres "statsmænd". Ej heller er Clinton alene i hendes begyndende revisionisme om Hamas. John Kerry, som nu leder Senatets Udenrigsudvalg, aflagde for nylig et højprofileret besøg i Gazas Hamastan, og havde efter sigende et notat fra terrororganisationen med tilbage, beregnet for præsident Obamas øjne alene. [12]

Andre amerikanere har været langt mindre forsigtige i kurmageriet mod Hamas. Eks-præsident Jimmy Carter har været en af de ledende offentlige personer, der har arbejdet for en officiel anerkendelse af gruppen. Han rejste til Damaskus for at mødes med terrorist-chefer, heriblandt Khaled Meshaal, den landsforviste Hamas-leder. Bush-regeringen forkastede hans indsats, [13] hvilket også gjaldt medlem af Repræsentanternes Hus, Debbie Wasserman Schultz (D-Fla.), Hillary Clintons øverste jødiske rådgiver:

"Et møde med den tidligere præsident for USA giver troværdighed til terrorister og Holocaust-benægtere over hele verden. I lyset af Hamas' fortsatte vold og opfordringer til ødelæggelse af staten Israel, opfordrer jeg stærkt præsident Carter til at genoverveje sin beslutning."

Carters leflen for Hamas er ikke gensidig. I Hamas-foldere har organisationen givet udtryk for sin modstand mod enhver fredsplan, der nogensinde er foreslået af hvem som helst. [14] I sin folder nr. 46 (september 1989) afviste den Egyptens 10-punkts fredsplan og advarede palæstinenserne mod enhver kontakt overhovedet med USA. I sin folder nr. 55 (marts 1990) truede den andre palæstinensiske personer, som havde mødtes med den tidligere amerikanske præsident Carter, og advarede truende, at de, der forsøger at genoplive Camp David-aftalerne, ikke repræsenterer det palæstinensiske folk. Lidt mere for nylig, udelukkede Hamas enhver form for permanent våbenstilstand med Israel, bortset korte våbenhviler, der kan give den tid til at genopruste. [15] "Logikken hos dem, der kræver, at vi stopper vores modstand, er absurd," skriver terror-organisation i et af sine gode råd, der giver diskussionsemner for vestlige medier og politikere. "De fritager aggressoren og besætteren - bevæbnet med de værste våben af død og ødelæggelse - for ansvar, mens de bebrejder offeret, fangen og den besatte." [16]

Hvad er Hamas?

Ordet Hamas er et akronym for det arabiske ord for "Den Islamiske Modstandsbevægelse". Organisationen er en islamofascistisk terrorgruppe, der er ansvarlig for de fleste af raket-terrorangrebene på civile i det sydlige Israel i de seneste år. Disse angreb udløste Israels Operation Cast Lead denne sidste vinter [2008-09]. Det anslås, at 8000 raketter blev affyret, før Israel omsider svarede igen.

Hamas er nok den mest aktive arabiske terrororganisation, når det gælder rekruttering og udsendelse af selvmordsbombere mod jøder. Hamas har forvandlet mord-ved-selvmord til højeste religiøse værdi og mål. Den første Hamas-selvmordsbombning fandt sted i Israel i april 1993. Tusindvis af Hamas-terrorister træner i Iran.

Hamas' "militære" fløj kalder sig Izz ad-Din al-Qassam-brigaderne, opkaldt efter en tidlig palæstinensisk terrorist, der blev dræbt af britiske mandatstyrker, dengang "Palæstina" blev styret af Storbritannien. Qassam-raketten, Hamas' mest foretrukne våben, har også fået navn efter denne terrorist. Al-Qassam var en hjælper af stormuftien af Jerusalem, som dengang var Hitlers vigtigste agent i Mellemøsten. [17]

Hamas er officielt finansieret af islamiske fascistiske grupper, af arabiske regeringer, af Iran og Syrien, og af "islamiske velgørenhedsorganisationer" fra rundt omkring i verden. [18] (Bush-administrationen slog grundigt ned på nogle af disse "velgørenhedsorganisationer", herunder den såkaldte "Holy Land Foundation".) Hamas stjæler betydelige dele af den støtte til Gaza-striben, der gives af EU, USA, FN og andre. [19] I nogle tilfælde sælger den derefter tyvegodset tilbage til den almindelige Gaza-befolkning for profit.

Hamas voksede ud af den palæstinensiske fløj af den voldelige fundamentalistiske islamistiske bevægelse, der kalder sig Det Muslimske Broderskab. [20] Sidstnævnte opererede i hele den muslimske verden, men var især stærk i Egypten, hvor det blev startet i 1920'erne. Broderskabet fungerede som en anti-britisk og pro-nazistisk terrorgruppe i Egypten og andre steder under 2. Verdenskrig. Det terroriserede den jødiske befolkning i Egypten og andre arabiske lande. Det myrdede Anwar Sadat i 1981, fordi han dristede sig til at underskrive en fredsaftale med Israel. Det havde tidligere forsøgt at myrde Gamal Nasser for ikke at være tilstrækkelig anti-vestlig og anti-israelsk efter deres smag. Det Muslimske Broderskab angriber jævnligt ikke-muslimske turister, der besøger Egypten, og retfærdiggør alle mord på ikke-muslimer begået af muslimer overalt i jihads navn.

Grupper med tilknytning til Det Muslimske Broderskab, som nu [2009] er forbudt i Egypten, har været aktive i USA siden 1960. [21] Nogle af disse har bånd til al-Qaeda. En af Broderskabets hjemmesider giver jøderne skylden for angrebene i USA den 11. september 2001. [22]

Yassir Arafat tilsluttede sig Broderskabet som studerende ved et egyptisk universitet. Hans Fatah organisation, den vigtigste gruppe i PLO, var også oprindeligt bygget op som en udløber af Det Muslimske Broderskab og som en islamistisk bevægelse. (Ordet "Fat'h" betyder hellig stræben for islam.)

I 1973 etablerede en muslimsk gejstlig ved navn sheik Ahmed Yassin "al-Mujamma al-Islami" (Det Islamiske Center) som den vigtigste bevægelse fra Det Muslimske Broderskab i Gaza. I december 1987, grundlagde den samme Yassin, som senere blev henrettet af Israel, Hamas som Det Muslimske Broderskabs politiske arm i Gaza. En anden del af Det Muslimske Broderskab brød ud, for i midten 1980'erne at danne terror-gruppen Islamisk Jihad, en allieret af Hamas. [23]

Da Hamas begyndte at vinde styrke, blev den i første omgang fejlbedømt af Israel til at være en religiøs NGO, der kunne udvikle sig til en politisk modvægt til Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation og dens tilknyttede terrorgrupper. I januar 2009 skrev Andrew Higgins i The Wall Street Journal:

Da Israel første gang stødte på islamister i Gaza i 1970'erne og 80'erne, syntes de fokuserede på at studere Koranen, ikke på konfrontation med Israel. Den israelske regering anerkendte officielt en forløber for Hamas kaldet Mujama Al-Islamiya, og registrerede gruppen som en velgørenhedsorganisation. Det tillod Mujama-medlemmer at oprette et islamisk universitet og bygge moskeer, klubber og skoler. Afgørende var, at Israel ofte trådte til side, når islamisterne og deres sekulære venstreorienterede palæstinensiske rivaler kæmpede, til tider voldeligt, om indflydelse i både Gaza og på Vestbredden.

Det tog ikke lang tid for Israel at indse, at Hamas om muligt var endnu mere krigerisk end PLO. Da Yassir Arafat og, efter hans død, Abu Mazen gennemførte øvelserne med at føre "samtaler" og forhandlinger med Israel (som prisen for at modtage amerikansk og europæisk støtte og finansiering), fordømte Hamas en sådan adfærd, selv om det for det meste var en diplomatisk parodi. I modsætning til PLO taler Hamas altid klart og utvetydigt, når den erklærer sine mål. Hamas er ikke engang villig til retorisk at give det udseende af, at dens ambitioner kan opfyldes uden den totale udslettelse af Israel og dets jødiske befolkning.

Hamas forsøger åbenlyst at starte et nyt folkemord på jøderne. I en af sine tidligste proklamationer, i folder nr. 65 (oktober 1990), opfordrede den arabere til at myrde jøder og brænde deres ejendom: "Enhver jøde eller bosætter er et mål og skal dræbes. Deres blod og deres ejendom er forspildt." End ikke den mest fortvivlede apologet for organisationen kan dreje sådanne udtalelser til at betyde noget andet. Hamas insisterer på, at "Palæstinas jord er hellig", og at enhver muslim skal gå i aktion for at befri hver tomme af Palæstina fra jøderne, hvilket betyder hele Israel. Blandt de mere berygtede mål for dens bomber har været busser med civile og cafeteriet på Hebraisk Universitet i Jerusalem. [24]

Hamas' Charter er et snigende had-dokument, der opfordrer til Israels fuldstændige tilintetgørelse. [25] Det citerer udtrykkeligt den zaristiske forfalskning, Zions Vises Protokoller, om en påstået global jødisk sammensværgelse for at kontrollere verden, i et sprog, der ligner dét på nynazistiske hjemmesider. Hamas dyrker også andre forrykte konspirationsteorier, især dem, der hævder, at frimurerne er i ledtog med jøderne i en intrige for at styre planeten. Blandt chartrets vigtigste punkter er disse:

"Israel eksisterer, og vil fortsætte med at eksistere, indtil islam fjerner det, som den fjernede, hvad der var før det."

"Den Islamiske Modstandsbevægelse fastholder, at Palæstina er waqf-land [indviet land holdt som en islamisk stiftelse], givet som dotation for alle generationer af muslimer indtil Genopstandelsens Dag. Man bør ikke forsømme det eller [blot] en del af det, ej heller bør man opgive det eller [blot] en del af det."

"Der er ingen løsning på det palæstinensiske problem undtagen gennem jihad. Initiativer, forslag og internationale konferencer er spild af tid og en farce."

"I dag er det Palæstina og i morgen et andet land eller andre lande, for den zionistiske plan har ingen grænser, og efter Palæstina ønsker de at udvide [deres territorium] fra Nilen til Eufrat, og når de har fortæret ét område, hungrer de efter yderligere ekspansion og så videre på ubestemt tid. Deres plan er udlagt i Zions Vises Protokoller, og deres nuværende [adfærd] er det bedste bevis på, hvad vi siger." [26]

Således er de mennesker, som vestlige lænestolsfredsmagere forlanger, at Israel skal kapitulere til.

Hamas' mishandling af palæstinensiske arabere

En af de største ironier i Mellemøsten er, at arabiske regimers behandling af arabere er så meget værre end Israels behandling af arabere. Det eneste sted i Mellemøsten, hvor arabernes grundlæggende menneskerettigheder faktisk respekteres, er i Israel. Kun dér kan arabere stemme, frit indgive andragender til embedsmænd og domstole, praktisere ytringsfrihed og pressefrihed, og kun dér er deres ejendom sikker og juridisk beskyttet. (Arabere er begyndt at nyde nogle af disse frihedsrettigheder i det amerikansk-besatte Irak.)

Desuden, på trods af de monomane mantraer om israelsk "apartheid", der høres på campusser i disse dage, er Israel i virkeligheden det eneste land i Mellemøsten, der ikke er et apartheidregime.

Da Syrien i begyndelsen af 1980'erne lancerede en kampagne for at udslette Det Muslimske Broderskab, dræbte det mere end 30.000 mennesker, de fleste af dem civile. Jordan kan have dræbt palæstinensere i et endnu større tal under en massakre udført af kong Husseins regime i 1970, som blev kendt som "Sorte September". [27] (Dette udtryk for sorg blev ironisk nok brugt som navn af den nye terror-gruppe, der udførte München-massakren og mange andre uhyrligheder.) Hamas befinder sig helt og holdent indenfor denne tradition, og myrder rutinemæssigt et stort antal uskyldige palæstinensere, som den anser for hindringer for sine planer. [28]

Ingen ved præcist hvor mange palæstinensere, terrororganisationen har dræbt. Men Hamas er så dedikeret til at likvidere intern opposition, at den tog sig tid til at myrde Fatah-sympatisører i Gaza, selv mens den forsøgte at bekæmpe israelske tropper i Operation "Cast Lead" i 2008. Medlemmer af PLO's Fatah bliver rutinemæssigt beskyldt af Hamas for at samarbejde med Israel og tortureret. Fatah-medlemmer kan ikke afholde demonstrationer i Gaza-striben, selv ikke mod Israel, og hvis de alligevel forsøger, bliver de angrebet af Hamas-bøller. Selv Amnesty International, som ikke er nogen ven af Israel, har udtalt sig imod Hamas' brug af tortur, men dog ikke imod Hamas-raketter affyret mod jøder. [29] Selv arabere på Gaza-hospitaler har været tortureret. [30] Hamas' "parlament" har stemt for korsfæstelse af dets modstandere og rivaler. [31] Kvinder, der anses for at opføre sig usømmeligt i Gaza, er blevet bande-voldtaget af Hamas-medlemmer. [32]

Hamas hader kristne, bahaier og sekulære muslimer næsten lige så voldsomt, som den hader jøder. Den har brutaliseret Gazas kristne og beordret dem til at bære traditionelle islamiske klæder. [33] Den har angrebet kirker i Gaza. I en episode angreb dens terrorister "Gazas latinske kirke og tilstødende Rosenkranssøstrenes Skole, og ødelagde efter sigende kors, bibler, billeder af Jesus og møbler og udstyr. Angriberne stjal også et antal computere". [34] Andre kirkeledere er med væbnet magt blevet befalet at fremme islam. [35] Indtil for nylig levede omkring 2000 arabiske kristne i Gaza, men mange er flygtet for deres liv, heriblandt sønnen af et Hamas-parlamentetsmedlem, der konverterede til kristendommen. [36]

Hamas driver også talrige "dydspatruljer", der specialiserer sig i at myrde ugifte mennesker, der er sammen, og torturere homoseksuelle. [37] Nogle forfulgte palæstinensiske homoseksuelle har søgt tilflugt i Israel. Disse patruljer, der undertiden skyder deres ofre i knæene, [38] hjemsøger internetcafeer og musikbutikker, hvor Gaza-borgere, der kræver "genopdragelse", hænger ud. [39]

Hamas' styre i Gaza

Lidt ligesom Adolf Hitler i Tyskland i 1930'erne, overtog Hamas magten i Gaza-striben "lovligt" og efter først at have vundet et "valg". Den 29. januar 2006 besejrede organisationen sine rivaler i en afstemning om at overtage "Den Palæstinensiske Myndighed", som var blevet etableret af Israel i euforien af den tidlige "fredsproces" under Yitzhak Rabin og med en forventning om, at den ville blive kontrolleret af PLO. Afstemningsresultatet gav Hamas 74 ud af 132 pladser. Det var ikke just et frit valg; for eksempel opstillede intet parti, der var villigt til at anerkende legitimiteten af Israel som en jødisk stat, og ingen ytrings- eller pressefrihed var i kraft. Ikke desto mindre: den stærke tilstedeværelse af Hamas fjernede effektivt PLO, Yassir Arafats arvinger, fra kontrollen over Den Palæstinensiske Myndighed.

Hvorvidt PLO og Hamas faktisk repræsenterer modstridende ideologier, har længe været diskuteret. De er begge terrororganisationer, der er viet til Israels udslettelse. Abu Mazen, "præsident" for Den Palæstinensiske Myndighed, skrev en "doktorafhandling" i Rusland, der støtter Holocaust-benægtelse. PLO har udført selvmordsbombninger og raketaffyringer, især via sin militære "Al-Aqsa Martyrernes Brigader." [40] Hamas har gjort det samme gennem sit Izz ad-Din al-Qassam-militær. [41] Deres ideologiske forskelle betyder omtrent lige så meget som forskellene mellem stridende mafiafamilier, og handler langt mere om magt og penge end om filosofi.

Efter valget i 2006 var den første forventning hos mange iagttagere, at Hamas ville være tilfreds med at lade Den Palæstinensiske Myndigheds præsident, Abu Mazen, forblive ved magten, eller i det mindste lade ham tjene som en betydningsfuld frontfigur. Men efter i et stykke tid at have ventet på chancen, lavede Hamas' militser et kup for at overtage alle magtcentrene i Gaza i sommeren 2007. [42] PLO's Fatah ydede en svag modstand og faldt hurtigt fra hinanden. Mange af dens medlemmer anmodede om, at Israel "reddede dem", og førte dem i sikkerhed på Vestbredden. Gaza-striben blev populært kendt som "Hamastan." [43] PLO trak sig tilbage til sin kontrol over de palæstinensiske institutioner på Vestbredden fra sine kontorer i Ramallah. Derfra leder Abu Mazen en "alternativ" Palæstinensisk Myndighed uden deltagelse af Hamas, selvom organisationens loyalister kontrollerer nogle universiteter på Vestbredden. Det er ikke utænkeligt, at Hamas kunne fortrænge PLO fra Vestbredden, ligesom den gjorde det i Gaza.

En af de første ting Hamas gjorde efter overtagelsen Gaza, var at lancere en kampagne af hæmningsløst kleptokrati, hvor de stjal penge og varer (herunder ting fra andre arabiske lande), der var sendt til Gaza-striben som humanitær bistand via FN-institutioner, som opererer dér. En Qatar-avis hævder, at tyveriet udgjorde en værdi af milliarder af dollars. [44] Dette er alt sammen en smule ironisk i betragtning af, at Hamas favoriserer den traditionelle muslimske straf for tyveri med afhugning af hænder. [45]

Bistand er hovedkilden til indkomst og forbrug i Gaza-striben, hvor terroristerne aldrig har haft stor interesse i at bygge fabrikker eller skabe reelle arbejdspladser, bortset fra beskæftigelse i terrorisme. (Blandt de ting, der blev stjålet af Hamas, var den virkelige, konkrete Nobels Fredspris tildelt Yassir Arafat). Afpresning begået af Hamas' bevæbnede mænd har inkluderet et forsøg på at kidnappe forældrene til Rachel Corrie [46] - en amerikansk studerende og terror-fortaler, gjort til venstrefløjsmartyr - der blev mast i Gaza i 2003, da hun nægtede at komme af vejen for en israelsk bulldozer, der nedrev terrorist-skjulesteder. Da terroristerne indså, hvem de havde opsnappet på gaden i Gaza, løslod de dem, fordi de anti-israelske Corrie'er var mere værdifulde propagandaaktiver for terrorisme i fri tilstand.

Indførelse af totalitær magt over beboerne i Gaza ved at kontrollere forsyningen af fødevarer og andre basale behov er en del af Hamas' strategi. Forsætlig økonomisk ruin er i virkeligheden de facto Hamas' indenrigspolitik - dvs. skabelsen af en situation, hvor hver Gaza-borger vil være afhængig af Hamas’ almisser og Hamas' kontrol over den internationale bistand. Reaktion fra det meste af verden på dette har været at optrappe opfordringerne til at yde endnu mere bistand til Gaza, kanaliseret gennem Hamas.

Da Israel vægrede sig ved at give forsyninger, der ville blive beslaglagt af Hamas og anvendt til dens formål - især mens Hamas affyrede tusindvis af raketter mod israelske børn - viftede hele verden med deres moralske pegefingre over at de israelske "undertrykkere nægter mad" til de fattige børn i Gaza-striben. Israel blev stadig fordømt som en "besætter" af Gaza, selv om det havde fjernet alle sine soldater og civile, fordi det nøje overvågede import af forsyninger - og ofte våben - af Hamas. Imens tog Hamas også kontrol over de utallige smuglertunneler, der kommer ind i Gaza fra Egypten, hvor de afpresser "bompenge" fra andre Gaza-borgere, der forsøger at bruge dem til at indføre forsyninger.

Resultatet af alt dette har været fremkomsten af to de facto separate palæstinensiske mini-stater under udvikling: Hamastan, en Hamas-kontrolleret islamofascistisk stat i Gaza-striben; og en PLO-kontrolleret enhed på Vestbredden, som nogle kalder Fatahstan. [47] På dette tidspunkt er udgangspositionen for palæstinenserne og deres apologeter i alle forhandlinger, deres krav om i realiteten fire forskellige palæstinensiske arabiske stater - de to nævnte mini-stater, som er ved at blive til; plus Jordan, hvis borgere i det store og hele er palæstinensere; plus kravet om, at Israel selv skal omdannes til endnu en palæstinensisk arabisk stat ved at tillade ubegrænset arabisk indvandring som opfyldelse af den forudsatte arabiske "ret til tilbagevenden".

Så snart Hamas havde fået magten i Gaza-striben, hørtes verden over skingre erklæringer om, at dette var en organisation, som Israel og Vesten kunne "lave forretninger med" - pragmatiske folk interesserede i jobs og budgetter. Det blev hævdet - på trods af gruppens uhyggelige retorik og slogans og dens truende charter - at når den først havde fået sat sig til rette, ville Hamas bruge al sin energi på bøn, økologi og at lappe huller. Denne antagelse var illusorisk, hvilket begivenhederne hurtigt demonstrerede, men kærlighedsaffæren mellem den vestlige venstrefløj og Hamas fortsætter.

Rehabilitering af Hamas som en "social organisation" og "velgørende institution"

New York Times og andre liberale medier er altid omhyggelige med at minde om, at Hamas også udfører ikke-militære aktiviteter og leverer "sociale tjenester". [48] Da organisationen i 2006 vandt "valget" i Gaza, tilskrev mange vestlige talende hoveder sejren dens levering af sådanne tjenester til Gazas beboere. (På BBC Radio om morgenen efter Hamas' sejr, hørte jeg en kommentator tilskrive sejren det faktum, at Hamas er bedre til at lappe huller og kloakker end PLO. Han var helt seriøs.)

Hamas driver faktisk sociale tjenester, men først og fremmest som et redskab til at hævde sin magt og kontrol, og til at finansiere sin terror. [49] Det amerikanske udenrigsministerium har traditionelt ikke trukket nogen grænse mellem Hamas' terrorisme og dens sociale tjenester: "Så længe Hamas fortsætter med at bruge terror til at nå sine politiske mål, bør vi ikke skelne mellem dens militære og humanitære arme, da midler givet til den ene kan bruges til at støtte den anden." Selv den normalt anti-israelske Human Rights Watch har konkluderet, at Hamas sociale funktioner er en del af dens terrorvirksomhed: "I tilfældet Hamas er der rigeligt bevis for, at den militære fløj står til ansvar for en politisk styringsgruppe, der omfatter sheik Ahmad Yassin, gruppens anerkendte 'åndelige leder', såvel som talsmænd som f.eks. Ismail Abu Shanab, Abd al-Aziz al-Rantissi og Mahmud Zahar. Yassin selv, såvel som Salah Shehadah, den afdøde grundlægger og leder af Izz al-Din al-Qassam Brigaderne, har offentligt bekræftet, at den militære fløj udfører de politikker, der er bestemt af den politiske fløj." [50] Simon Wiesenthal Centret har udgivet en rapport med samme resultat. [51]

Hamas og al-Qaeda

Hamas og al-Qaeda er grundlæggende to sider af samme jihad. [52] De har skændtes retorisk ved lejlighed, som f.eks. over Hamas' møde med Putin, hvilket bin Laden betragtede som "forræderi" mod tjetjenerne, men det kan have været rent skuespil. Hamas "skoler" og andre institutioner distribuerer rutinemæssigt svadaer af bin Laden og andet al-Qaeda-materiale. Hamas' stævner har plakater af bin Laden og af tjetjenske terror-ledere.

Hamas-terrorister på vej tilbage fra al-Qaeda-lejre i Afghanistan er blevet pågrebet af Israel. Al-Qaeda-udsendinge har infiltreret Gaza for at koordinere handling med Hamas. San Francisco Chronicle rapporterede: "Ifølge en beediget FBI-erklæring fra 2004, har al-Qaeda rekrutteret Hamas-medlemmer til at gennemføre overvågning af potentielle mål i USA." I 2006 hævdede Den Palæstinensiske Myndigheds præsident Mahmoud Abbas - bedre kendt som Abu Mazen - selv, at al-Qaeda opererede i Gaza-striben, og beskyldte også Hamas for at yde støtte til al-Qaeda. [53] En gruppe, der kalder sig "Al-Qaeda-organisationen for Jihad i Palæstina", har opereret i Gaza siden oktober 2005 med Hamas' velsignelse.

Hamas har længe været højlydt anti-amerikansk. [54] FBI har i hvert fald siden 2005 advaret om muligt forestående Hamas-angreb på Amerika. Saddam Hussein var en af de vigtigste bidragsydere til Hamas, og ydede tilskud til Hamas' selvmordsbomberes familier. [55] Hamas fordømte kraftigt USA's anholdelse og henrettelse af Saddam og kaldte det et "politisk mord". En Hamas-talsmand, Fawzi Barhum, sagde: "Saddam Hussein var en krigsfange. Hængningen (...) er et politisk mord, der overtræder alle internationale love, som formodes at beskytte krigsfanger." [56] Flere Hamas-aktivister er blevet arresteret i USA.

Hamas er også en af de mest åbenlyst antisemitiske organisationer på planeten. Den gentager alle og enhver middelalderlig anti-jødisk bagvaskelse, helt ned til brugen af blod fra ikke-jødiske børn til at lave påskebrød. Den hævdede for nylig, at en jødisk verdensklike havde manipuleret det aktuelle sammenbrud af finansmarkedet. [57] Hamas' rolle i at udbrede antisemitisme rækker langt ud over Mellemøsten. Den har fordelt antisemitiske materialer i Rusland, herunder, mærkeligt nok, den gamle zaristiske forfalskning, Zions Vises Protokoller. [58]

Hamas, Iran og Holocaust-benægtelse

Hamas skylder meget af sin vækst den støtte, den modtager fra Iran. Israels tidligere premierminister Olmert sagde for nylig: "Hamas i Gaza blev bygget af Iran som et fundament for magt, og bliver bakket op gennem finansiering, gennem uddannelse og gennem levering af avancerede våben." [59]

I det øjeblik Hamas vandt "valget" i Gaza i 2006, styrtede Iran til for at kompensere for resten af verdens forfærdelse. Hamas og Iran var allerede kommet meget nær hinanden i kølvandet på den amerikansk ledede allierede invasion af Irak i 2003. [60] Denne nærhed kan synes mærkelig, da Iran i dag leder verdens shia-muslimer, med deres århundreders anklager mod sunni-muslimer i bagagen, mens Hamas helt klart er en sunni-enhed. Men alliancen giver mening når det tredje led i denne trekant af terror, det shiitiske Hizbollah i Libanon, som samarbejder åbent med Hamas, bliver taget med i regnestykket. [61]

Ahmadinejad-regimets partnerskab med Hamas er også blevet afspejlet i Hamas' overtagelse af Holocaust-benægtelsen, der er så fashionabel i Iran. På Hamas-tv har mange "eksperter" - spændende fra iranske ledere til tyske nynazister - insisteret på, at selve eksistensen af Holocaust "endnu ikke er bevist historisk". I Hamas' officielle ugeblad, Al-Risala, skrev dr. Abd Al-Aziz Al-Rantisi, en højtstående Hamas-leder, den 21. august 2003:

"Zionisterne (...) har haft held til at vildlede Vesten og få den til at tro på den falske Holocaust (...). Zionisterne stod bag nazisternes mord på mange jøder, og gav deres samtykke, med henblik på at true dem [jøderne] og tvinge dem til at emigrere til Palæstina. Hver gang det mislykkedes dem at overtale en gruppe jøder til at emigrere [til Palæstina], dømte de [dem] uden tøven til døden. Bagefter organiserede de store propaganda-kampagner, for at høste lønnen af deres blod. Nazisterne fik enorm finansiel støtte fra de zionistiske banker og monopoler, og dette bidrog til deres overtagelse af magten (...). Forbrydelserne begået af nazisterne mod menneskeheden, med alle deres grusomheder, er ikke andet end et lille fnug i forhold til zionisternes terror mod det palæstinensiske folk." (Oversættelse: MEMRI)

Når Hamas-ledere ikke har travlt med at benægte, at der nogensinde var en nazistisk Holocaust på jøderne, insisterer de på, at jøderne planlagde Holocaust selv. [62] En Hamas-film, offentliggjort af Palestinian Media Watch, hævder, at jødiske ledere selv orkestrerede den europæiske Holocaust på jøder, "så jøderne kom til at virke forfulgte, hvorefter de kunne drage fordel af den internationale sympati". Amin Dabur, leder af "Center for Strategisk Forskning", forklarer i filmen, at "den israelske [sic] Holocaust, det hele var en vittighed og en del af det perfekte show, Ben Gurion satte i værk (...). De blev sendt [af jøderne for at dø], så der kunne blive en Holocaust, så Israel kunne 'afspille' det for at opnå verdens sympati".

CAIR og Hamas

Da Hamas ikke kan operere lovligt og åbent i USA, har den frontgrupper, der vil gøre dens arbejde for den, og vigtigst blandt dem er Council on American-Islamic Relations eller CAIR.

CAIR er en antisemitisk, anti-amerikansk lobbygruppe med nære bånd til Hamas, og ses undertiden som en direkte datterorganisation til Hamas. Americans Against Hate, har faktisk opfordret den amerikanske regering til at betragte CAIR som en officiel frontorganisation for Hamas. [63]

CAIR selv blev oprettet i juni 1994 af tre ledere fra den nu hedengangne amerikanske propagandafløj for Hamas, Islamic Association for Palestine (IAP). [64] Denne gruppe var en del af American Palestine Committee, der blev ledet af Hamas' globale leder, Mousa Abu Marzook. I marts 1994 erklærede CAIR's medstifter og nuværende administrerende direktør, Nihad Awad, på haltende engelsk: "Efter jeg udforskede situationen i og udenfor Palæstina, støtter jeg Hamas-bevægelsen ..." [65]

CAIR formidler Hamas-propaganda, herunder dens opfordringer til folkemord på jøder. CAIR-medlemmer har pralet med, at de planlægger at blive selvmordsbombere. [66] FBI afbrød for nylig al kontakt med CAIR, til dels på grund af dens nære bånd til Hamas. CAIR blev betegnet en ikke-anklaget medkonspirator i et islamistisk plot i USA, ledet af Sami al-Arian (grundlægger af CAIR), for at rejse midler til Hamas. [67] CAIR's forskningsleder, Mohammad Nimer, har bånd til terrorister. [68] Han fungerede også som bestyrelsesformand for UASR, den strategiske arm for Hamas i USA. Ifølge hans bio ved American University: "Ligesom CAIR bruger "borgerrettighedsgruppe" som facade til at udføre terror-aktiviteter, således brugte Nimer betegnelsen, ”ekspert i konfliktløsning", til at lette sine bevægelser inden for al-Qaeda-netværket." [69]

Det nytteløse i "samtaler" med Hamas

Den vestlige fetich om "samtaler", som er blevet analyseret til bunds af Joshua Muravchik, [70] er baseret på den opfattelse, at alle internationale konflikter og krige ligner ægteskabelige skærmydsler. Fidusen til at bilægge dem består således i at berolige krænkede egoer, få konfliktens parter til at sætte sig ned ansigt til ansigt - være sammen over te, slippe følelserne løs, søge renselse - og på anden måde få dem til at leve sig ind i den "Anden". Det er postmodernistisk volapyk og Habermas-agtig ”kommunikativ handling" gået amok. Det er baseret på den naive tro, at alle mennesker i verden er rimeligt fornuftige, og at alle konflikter således må være et resultat af misforståelser. Fortalere insisterer på, at der ikke findes reelle interessekonflikter, kun misfortolkninger og sårede følelser. Klager er blot psykologisk bagage, som altid er klar til at blive kastet af.

Denne samtale-fetich kan ikke bringes i overensstemmelse med den grundlæggende karakter af Hamas. Tanken om, at gestus af god vilje og åbenhjertige diskussioner kan få denne organisation bort fra sin folkemorderiske dagsorden, er så absurd, at man savner ord til at udtrykke sin hån.

Blandt kyndige iagttagere (dem, der ikke hemmeligt søger Israels ødelæggelse) er der en voksende erkendelse af, at der simpelthen ikke findes måder, hvorpå Israel kan nå til nogen form for fredsaftale eller kompromisløsning med Hamas. [71] I en nylig klumme i New York Times (13. januar 2009) skrev Jeffrey Goldberg;

"Som Gaza-krigen går over i en våbenhvile, vil et afgørende spørgsmål uundgåeligt opstå, som det tidligere er sket: Skal Israel (og i forlængelse heraf, USA) forsøge at engagere Hamas på en afgørende og vedvarende måde? Det er et rimeligt spørgsmål og værd at debattere, men det er løsrevet fra visse politiske og teologiske realiteter (...). Periodisk minder fortalere for forhandling om, at fjendtligheden mod jøder udtrykt af Hamas, på en eller anden måde er foranderlig. Men efter at have lyttet i årevis, har jeg ikke hørt meget, der tyder på, at dens antisemitisme er uoprigtig. Ligesom Hizbollah, mener Hamas, at Gud er imod en jødisk stat i Palæstina. Begge grupper er retorisk nådesløse, men, igen, Hamas synes til tider at følge i Hizbollahs spor."

Slutresultatet er, at der ikke er mulighed for at nå nogen "overenskomst" eller endda reel våbenhvile med Hamas, som inden for få minutter har overtrådt hver eneste våbenhvileaftale, den nogensinde underskrevet. Det var det faktum, at Hamas affyrede tusindvis af raketter mod Israel, mens en våbenhvileaftale skulle være i kraft, der førte til den seneste krig i Gaza.

Ingen aftale er mulig, fordi Hamas ikke søger noget andet end krig. Der kan derfor ikke være mulighed for eventuelle studehandler eller kompromiser, der kan foreslås Hamas som kompensation for, at den opgiver eller indstiller sine folkemorderiske ambitioner. Da krig er dens eksistensberettigelse, kan der absolut intet konstruktivt opnås ved at tilbyde Hamas dialog og forhandlinger. Den eneste reelle effekt af sådanne "samtaler" vil være at styrke Hamas, styrke dens legitimitet blandt godtroende europæiske og amerikanske liberale, og således give den øget spillerum til at fortsætte sin stræben efter en anden Holocaust på jøder.

Noter

[1] Se “Hamas Wants Off Terror List,” http://www.jihadwatch.org/archives/010261.php

[2] Se “Appeal for the removal of Hamas from the EU terror list!.” http://www.antiimperialista.org/index.php?option=com_content&task=view&id=6060&Itemid=229

[3] “EU Urged: Take Hamas Off Blacklist,” http://news.sky.com/skynews/Home/Sky-News-Archive/Article/200806413500083?f=rss

[4] “EU Urged: Take Hamas Off Blacklist,” The New York Times, May 20, 2008.

[5] “Hamas pleased with European ‘U-turn,’ Jerusalem Post, Aug 15, 2007

[6] “At Tufts, Blair says Hamas must be drawn into talks,” Boston Globe, Feb. 3, 2009.

[7] “Hamas’ March to Victory ,” by Caroline B. Glick, Jan. 2, 2009, http://townhall.com/columnists/CarolineBGlick/2009/01/02/hamas_march_to_victory?page=2

[8] ibid.

[9] “American Linguist Noam Chomsky: Hamas Policies Are More Conducive to a Peaceful Settlement than Those of the U.S. or Israel,” http://www.jihadwatch.org/dhimmiwatch/archives/011614.php

[10] xi. “Joel Beinin: Apologist for Terrorists,” by David Horowitz, May 19, 2006, http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=681F93A4-4EFA-4327-8153-A9961EAB2ACE

[11] http://jta.org/news/article/2009/01/13/1002220/clinton-no-negotiations-with-hamas

[12] CNN, Feb 20, 2009, http://edition.cnn.com/2009/WORLD/meast/02/20/kerry.letter/index.html

[13] “Bush, Obama: No to Carter-Hamas chat,” April 11, 2008, http://www.cjnews.com/index.php?option=com_content&task=view&id=14461&Itemid=86

[14] Cited in “Hamas--The Islamic Resistance Movement In The Territories,” by Boaz Ganor, http://www.jcpa.org/jl/saa27.htm

[15] Citeret ihttp://www.socialistunity.com/?p=3368

[16] The Guardian, January 6, 2009

[17] http://www.zionism-israel.com/dic/Haj_Amin_El_Husseini.htm

[18] “Hamas’s Foreign Benefactors,” by Kenneth Katzman, Middle East Quarterly, June 1995; Israeli Ministry of foreign Affairs, The Financial Sources of the Hamas Terror Organization, July 2003, http://www.mfa.gov.il/MFA/MFAArchive/2000_2009/2003/7/The+Financial+Sources+of+the+Hamas+Terror+Organiza

[19] “Report: Hamas stealing aid supplies to sell to residents,” www.ynet.co.il/english/articles/0,7340,L-3651783,00.html; “UN, Hamas meet to discuss stolen Gaza aid,” Haaretz, 08/02/2009; se også; http://littlegreenfootballs.com/article/32664_Hamas_Steals_Aid_UN_Actually_Notices

[20] Council on Foreign Relations, “Hamas,” January 7, 2009; Encyclopedia of the Middle East, Muslim Brotherhood, http://www.mideastweb.org/Middle-East-Encyclopedia/muslim_brotherhood.htm

[21] Al Ahram, “Politics in God’s Name,” Nov. 16-22, 1995

[22] “Were the 9-11 Hijackers Really Arabs? Maybe Not,” http://www.ummah.com/worldaffairs/viewcafeature1.php?cafid=29&caTopicID=6

[23] “Hamas--The Islamic Resistance Movement In The Territories,” by Boaz Ganor, Survey of Arab Affairs, Jerusalem Center for Public Affairs, 1992

[24] “Hamas terrorist attacks,” og “Terrorist bombing at Hebrew University cafeteria,” Israel Ministry of Foreign Affairs

[25] MidEast Web Historical Documents, “Hamas Charter: The Covenant of the Islamic Resistance Movement (Hamas),” August 18 1988, http://www.mideastweb.org/hamas.htm. Dansk oversættelse: Hamas' Charter

[26] ibid

[27] “The Middle East’s Apartheid Regime,” by Steven Plaut February 19, 2009 http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=864E1EC2-1EC3-4343-A1C3-87D04DE7E4E7

[28] “Hamas Murder Campaign In Gaza Exposed: Human Rights Group,” Huffington Post, February 13, 2009, http://www.huffingtonpost.com/2009/02/13/hamas-murder-campaign-exp_n_166868.html

[29] “Amnesty charges Hamas with torture and murder,” http://www.thejc.com/articles/amnesty-charges-hamas-torture-and-murder

[30] http://www.ireport.com/docs/DOC-209234

[31] Beliefnet report: http://blog.beliefnet.com/crunchycon/2008/12/hamas-legalizes-crucifixion_comments.html

[32] http://sabbah.biz/mt/archives/2009/01/18/alan-morrison-gang-rape-in-gaza-an-arousing-reverie/

[33] “Hamas accused of intimidating Christians,” Nov. 6, 2007, http://www.wnd.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=58531; “Sojourners for Hamas,” July 03, 2007, http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=35537182-EBCE-4CF7-A04D-3795F4857598; “Hamas’ Christian convert: I’ve left a society that sanctifies terror,” july 31, 2008, http://www.haaretz.com/hasen/spages/1007097.html

[34] ‘Christians must accept Islamic rule,’ http://www.ynet.co.il/english/articles/0,7340,L-3414753,00.html

[35] ‘Hamas accused of intimidating Christians,’ http://www.wnd.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=58531

[36] ibid and ‘Hamas turns on Gaza Christians,’ http://www.israeltoday.co.il/default.aspx?tabid=178?d=13149

[37] http://newsgroups.derkeiler.com/Archive/Soc/soc.culture.israel/2006-06/msg00658.html

[38] http://www.adnkronos.com/AKI/English/Security/?id=3.0.3001523783

[39] http://www.haaretz.com/hasen/pages/ShArt.jhtml?itemNo=833956

[40] “Al-Aqsa Martyrs Brigade,” by Holly Fletcher, April 2, 2008, Council on Foreign Relations, backgrounder, http://www.cfr.org/publication/9127

[41] “Sheikh Izz ad-Din al-Qassam,” Encyclopedia of the Middle East, http://www.mideastweb.org/Middle-East-Encyclopedia/sheikh_izz_ad-din_al-qassam.htm

[42] The Guardian, June 15, 2007.

[43] “The Specter of ‘Hamastan’: More Must Be Done to Counter Islamist Gains in Gaza,” by Dennis Ross. Washington Post, June 4, 2007

[44] http://www.thepeninsulaqatar.com/commentary/commentaryother.asp?file=Februarycommentary322006.xml; Nogle andre rapporter: http://www.israelnationalnews.com/News/Flash.aspx/160296; http://www.taiwansnews.net/story/462616; http://www.jihadwatch.org/archives/016962.php; http://www.haaretz.com/hasen/spages/952322.html; http://www.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1137605920728&pagename=JPost%2FJPArticle%2FShowFull

[45] http://www.foxnews.com/story/0,2933,385502,00.html

[46] ‘Rachel Corrie’s parents endure brush with Gaza kidnappers,’ Jerusalem Post, Jan 5, 2006.

[47] “Hamastan vs Fatahstan,” By Christoph Schult, Salon, June 19, 2007,

[48] “Hamas,” The New York Times, March 9, 2009 ; se også anmeldelsen af Hamas: Politics, Charity, and Terrorism in the Service of Jihad, by Matthew Levitt, in New York Sun, May 23, 2006

[49] ibid, og se også “Hamas’s use of charitable societies to fund and support terror,” Israel Ministry of Foreign Affairs, 22 Sep 2003

[50] “Erased In A Moment: Suicide Bombing Attacks Against Israeli Civilians,” Human Rights Watch, October, 2002

[51] “Unmasking Hamas’ Hydra of Terror,” http://www.wiesenthal.com/atf/cf/%7bDFD2AAC1-2ADE-428A-9263-35234229D8D8%7d/hydraofterror.pdf

[52] “Ties between al Qaeda and Hamas in Mideast are long and frequent,” San Francisco Chronicle, March 5, 2006

[53] “Abbas Accuses Hamas of Aid to Al Qaeda,” New York Times, July 11, 2007; “Abbas Links Hamas and Al Qaeda,” New York Times, Jul 10, 2007; “The Strip Club: Al Qaeda and Hamas in Gaza,” by James S. Robbins, National Review Online, March 6, 2006

[54] Daniel Pipes, “Hamas vs. America,” New York Sun, May 3, 2005

[55] “Palestinians Get Saddam Charity Checks,” CBSNews, March 13, 2003

[56] “Reactions to Saddam Hussein’s execution,” Middle East Online, http://www.middle-east-online.com/english/?id=18985

[57] “Hamas: ‘Jewish Lobby’ in U.S. to blame for global financial crisis,” Haaretz, Oct 7, 2008

[58] “Hamas distributes Iranian anti-Semitic cartoons to Russia,” http://www.iranholocaustdenial.com/news/hamas-distributes-iranian-anti-semitic-cartoons-to-russia-3.htm, “Protocols of the Elders of Zion—fuel for bigots,” http://www.iranholocaustdenial.com/education/protocols-of-the-elders-of-zion-fuel-for-bigots-2.htm; “Protocols of the Elders of Zion - Favorite Classic,” http://www.zionism-israel.com/log/archives/00000236.html

[59] “The Iran-Hamas Alliance: Threat and Folly,” by Hillel Frisch, BESA Center for Strategic Studies, May 1, 2007; Wall Street Journal, January 24, 2009; “Iran pledges to finance Hamas-led Palestinian government,” Haaretz, February 22, 2006

[60] ‘Iran Is Building “Hamastan” in Gaza,’ by Shalom Harari, Jerusalem Center for Public Affairs, March 11, 2007

[61] “Hamas, Hezbollah, and Iran,” by Martin Kramer, http://www.geocities.com/martinkramerorg/HezbollahHamas.pdf; “Lebanon: The Israel-Hamas-Hezbolah Conflict,” Congressional Research Service Report for Congress, August 14, 2006; “Palestinians: Hamas, Hezbollah cooperated on Jerusalem terror attack,” Haaretz, March 9, 2008;

[62] “Hamas: Jews planned the Holocaust,” Jerusalem Post, Apr. 30, 2008; “Hamas: Jews planned the Holocaust,” UPI.com, May 1, 2008

[63] “CAIR called ‘turnstile’ for terrorist suspects," http://www.worldnetdaily.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=59026; “CAIR: Youngest Member of Hamas Family Tree,” http://counterterrorismblog.org/2007/08/cair_youngest_member_of_hamas.php; http://www.americansagainsthate.org/releases/PR-HamasCAIR.htm

[64] “CAIRing for Hamas,” by Joe Kaufman, http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=7C8D1A60-539A-42A9-AD22-C64E5473CC1

[65] “CAIR and Hamas," http://www.investigativeproject.org/documents/misc/113.pdf ;”CAIR director attended Hamas meeting,” http://www.worldnetdaily.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=57003; “American-Born Muslims And The Lessons Of The Lackawanna, NY Terrorist Cell,” by Alan Caruba, toogoodreports.com ^ , September 16, 2002 ,

[66] “Death of a Hamas Supporter,” by Joe Kaufman http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=18F94773-705D-40C5-ACD6-A05D5047B40F; IPT News, http://www.investigativeproject.org/985/fbi-cuts-off-cair-over-hamas-questions; “Hamas and Hizzoner,” by John Perazzo,

[67] “Feds name CAIR in plot to fund Hamas,” http://www.worldnetdaily.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=56009

[68] http://www.danielpipes.org/blog/2003/06/cairs-legal-tribulations.html

[69] http://www.american.edu/manimer/bio/bio.html

[70] “Obama’s ‘Talking’ Cure,” September, 2008, http://www.commentarymagazine.com/viewarticle.cfm/obama-s--talking--cure-12504

[71] For example, http://www.heritage.org/Research/MiddleEast/wm971.

---

Steven Plaut er født i Philadelphia og underviser businessfinans og -økonomi ved Haifas Universitet i Israel. Han har en ph.d. i økonomi fra Princeton. Han er forfatter til David Horowitz Freedom Centers hæfter om Hamas og jødiske støtter af krigen mod Israel.

---

Oversættelse: Bombadillo