Anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad: Et historisk vendepunkt
Alene jøderne har Jerusalem som kernen i deres religiøse tro
Af Melanie Phillips
Oversættelse af: Recognizing Jerusalem as Israel’s Capital: A Historic Watershed
Kilde: Aish.com, 10. december 2017
Udgivet på myIslam.dk: 14. december 2017

Det er en seismisk begivenhed, en stor beslutning og et historisk vendepunkt. Endelig har afpresning og trusler mødt trods. Her stopper eftergivenheden.

Præsident Trumps tale, der anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, har signaleret, at for Amerika er det århundrede-lange arabiske forsøg på at ødelægge Israels legitimitet - kernen i mellemøst-konflikten - slået fejl.

Trump var forsigtig og subtil. Han sagde ikke, at hele Jerusalem var Israels hovedstad. USA vil støtte en tostatsløsning, hvis Israel og araberne er enige om det.

Grænserne for israelsk suverænitet i Jerusalem eller Israels øvrige grænser vil det blive overladt til parterne selv at løse. Og han indledte kun processen med at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem.

Det var en statsmands afbalancerede, strategiske og princip-baserede tale.

Dette ikke for at bagatellisere de involverede risici. De agitatoriske trusler om hævnvold bør tages alvorligt. Men araberne behøver ikke undskyldninger for at forsøge at myrde israelere.

De vestlige landes penge-motiverede afvisning af at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad forhindrede ikke palæstinenserne i at kaste sten fra al-Aqsa-moskeen på jøder, der tilbad nedenunder [ved Grædemuren, o.a.] og dolke dem på gaden, alt sammen i navnet af Jerusalems status quo.

At give efter for dem, der truer med vold, reducerer den ikke. Det opmuntrer den. Jo flere indrømmelser der tilbydes, jo mere vil palæstinenserne tro, at endnu mere vold vil give dem endelig sejr. Derfor førte Oslo-processens tilbud om en palæstinensisk stat til Den anden Intifada; derfor førte fordrivelsen af israelske borgere fra Gaza til altomfattende raket-angreb mod civile i det sydlige Israel.

Årsagen til arabisk og islamistisk terrorisme er religiøs fanatisme og ophidselse og ikke dens ofres handlinger.

Formålet med politisk vold er at få folk til at krybe sammen af frygt. Grunden til, at volden mod Israel aldrig stopper, er, at dens arabiske gerningsmænd ved, at Vesten vil reagere ved at opfordre deres israelske offer til at give indrømmelser og at straffe det, når det nægter at strække halsen ud til kniven.

Storbritannien, Frankrig og Tyskland er endnu en gang tjenstvilligt faldet på knæ for voldsmændene ved at forkaste Trumps tale. Hvis de havde sagt, at de ligeledes ville anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, ville truslen om vold have mistet en stor del af sin vægt.

På det mest prosaiske niveau er det bizart ikke at anerkende, at Jerusalem er Israels hovedstad. Det er her, landets regering har til huse, og dets præsidents og premierministers officielle boliger, dets højesteret og adskillige ministerier er beliggende.

Men selvfølgelig, anerkendelsen afspejler en langt dybere og bredere virkelighed - derfor er den meget vigtigere end flytningen af ambassaden. For den gør eksplicit, hvad flytningen af ambassaden kun kan gøre implicit.

Dette skyldes, at den arabiske krig mod Israel ikke er en konflikt om opdeling af land. Den er en udryddelseskrig baseret på en afvisning af at acceptere, at jøderne har nogen ret til dette land. Og Jerusalem er central i denne afvisning.

Der er intet i Trumps, der forhindrer palæstinenserne i at have kontrol over en del af Jerusalem i et eventuelt forlig. Alligevel forsøger de at anspore den muslimske verden til vold over hans anerkendelse af, at andre dele af Jerusalem udgør Israels hovedstad.

Det er fordi, de nægter jøderne enhver ret til Jerusalem overhovedet. Og det er fordi, de er nødt til at undertrykke, hvad de aldrig kan indrømme: At Jerusalem var hovedstaden i jødernes gamle rige, der eksisterede mange århundreder før islam og den arabiske og muslimske erobring.

Alene jøderne har Jerusalem som kernen i deres religiøse tro. Trump havde uret, da han sagde, at Jerusalem var hjertet i tre store religioner.

Jerusalem er ikke nævnt i Koranen; muslimer beder mod Mekka, deres helligste by. Men for jøder er Jerusalem det helligste af det hellige. Den er nævnt i Bibelen mere end 660 gange, den er integreret i liturgien og udgør målet for al jødisk bøn og historisk længsel.

Jøderne er det eneste folk, for hvilket den altid har været hovedstaden i deres nationale hjemland.

Langt fra at den israelske tilstedeværelse dér er ulovlig, er jøderne det eneste folk, der har ret til byen i henhold til international ret, historisk sandhed og naturlig retfærdighed.

Hvilket er grunden til, at vestlige landes afvisning af at anerkende den unikke jødiske ret til Jerusalem har været så ondsindet. Det er ikke bare, at dette gjorde Israel til et andenklasses land, der var unikt forhindret i at vælge sin egen hovedstad. Men meget værre gav det legitimitet til dem, der ønskede helt at udslette jødernes ret til byen og landet.

Ved deres modstand mod Trumps tale har briterne, franskmændene, tyskerne og alle de andre afsløret, at de - ligesom palæstinenserne - ikke mener, at jøderne har ret til nogen del af Jerusalem overhovedet. De synes at mene, at jødisk Jerusalem - en del af staten Israel siden dens oprettelse i 1948 - kan forhandles væk til dem, der helt vil ødelægge det jødiske hjemland.

De, der siger, at Trumps træk gør fred mindre sandsynlig, kunne ikke have mere uret. At anerkende Jerusalem som Israels hovedstad er det afgørende skridt, uden hvilket fred aldrig kan opnås - medmindre det er den fred, der følger efter overgivelse, erobring og udryddelse.




Melanie Phillips er klummeskribent for The Times (London) og forfatter til blandt andre Londonistan: How Britain is Creating a Terror State Within (Gibson Square) og The World Turned Upside Down: The Global Battle over God, Truth, and Power (Encounter).








Oversættelse: Bombadillo