Undertrykkelsen af Mellemøstens kristne
Af Walid Phares
Oversættelse af: The Oppression of Middle East Christians
Kilde: Chaldeans On Line, ingen dato
Udgivet på myIslam.dk : 13. maj 2012

Ekstraordinære diplomatiske bestræbelser er i de seneste år blevet gjort for til at løse nogle af verdens mest komplekse, splittende konflikter - i Irland, Bosnien og Mellemøsten. Sidstnævnte er ikke tættere på en løsning. For i det urolige Mellemøsten, har islamisk fundamentalisme, som søger at genantænde den arabisk-israelske konflikt, rettet skytset mod kristne, jøder og andre ikke-muslimer over hele den islamiske verden.


Mellemøstlige kristne: Sted og antal

Egypten: Kopterne i Egypten - ortodokse, katolikker og protestanter - anslås at udgøre mellem 10 og 12 millioner, spredt over hele landet. De er efterkommere af det gamle egyptiske folk, der lever under faraonerne. Deres antal svandt ind efter den arabisk-muslimske invasion i 74O e.Kr. og blomstrede under briterne i det 19. århundrede. En million kopterne lever i diaspora, især i USA og Canada

Sudan: Syv millioner sorte afrikanere lever i syd. De fleste af disse stammer er kristne - anglikanere, andre protestanter og katolikker. Efter den islamiske erobring blev afrikanerne i Nubien fordrevet mod syd. Som et resultat af en islamistisk magtovertagelse i nord i 1989 er de blevet udsat for etnisk udrensning og tvunget til at opgive deres tro. En million sydsudanesere er sendt i eksil.

Libanon: De kristne - maronitter, ortodokse, melkitter og andre samfund, herunder protestanter - udgør omkring 1,5 mio. Siden 1975 er flere hundrede tusinde blevet massakreret, fordrevet og sendt i eksil. Efter 1990 er de kristne områder i Libanon kommet under syrisk besættelse. Der er mere end syv millioner libanesiske kristne i diaspora. Mere end 1,5 millioner amerikanere er af libanesisk afstamning.

Irak: Omkring en million kristne assyrere, nestorianere (ortodokse), kaldæerne (katolikker) og andre (evangelikale, jakobitter) lever i Irak. De fleste kristne er koncentreret i den nordlige del. Assyrerne er udsat for kulturel og politisk undertrykkelse. Omkring en million kristne fra Mesopotamien lever i Nordamerika, Europa og Australien.

Syrien: En million kristne er syriske statsborgere. Afskåret fra deres kulturelle og uddannelsesmæssige rettigheder, er Syriens aramæere, armeniere, ortodokse og melkitter til stede i den nordøstlige del og de større byer.

Iran: Fem hundrede tusind persiske, armenske og assyriske kristne fra alle trosretninger lever i konstant frygt i Den Islamiske Republik Iran. Kristne åndelige ledere henrettes af regeringen.


Mellemøstlige kristne under angreb

I Libanon, hvor kristne nød forfatningsmæssig garanteret ligestilling indtil for få år siden, er hundreder af kristne blevet arresteret, tortureret og fængslet af pro-syriske kræfter. I det sydlige Libanon, bliver tusindvis af kristne konstant bombarderet af Hizbollah. I tilfælde af en israelsk tilbagetrækning, vil det kristne samfund være truet af islamistiske militser. Ligeledes bliver dusinvis af kristne landsbyer i Egypten rutinemæssigt angrebet af islamister. Som et eksempel, er landsbyen Manshiet Nassr i Øvre Egypten blevet angrebet af islamiske fundamentalister gentagne gange. Snesevis er blevet dræbt eller såret. I dag bliver sydsudanesiske kristne dræbt af Khartoums islamistiske styrker. Hele landsbyer bliver ødelagt af den arabiske regering i nord. Men disse tragedier, som andre i den muslimske verden, bliver ikke rapporteret af de vestlige medier og ikke anfægtet af vestlige ledere.

Disse eksempler er ikke isolerede begivenheder. Ej heller den ligegyldighed de modtager fra pressen og verdens regeringer. Således er offentligheden i USA stort set uvidende om det "Mellemøsten", som ikke-muslimer i regionen kender alt for godt. Ikke-muslimer er skydeskive for islamiske fundamentalister, der stiltiende opmuntres af regeringer i regionen, som i bedste fald intet gør for at stoppe dem og i værste fald aktivt står i spidsen for pogromerne.


Den kollektive lidelse

Mellemøstlige kristne lider kollektivt. Men kun få mennesker i Vesten er klar over størrelsen af de kristne samfund i Mellemøsten. Den almindelige opfattelse af den mellemøstlige kristenhed er, at den er begrænset til nogle få grupper eller enkeltpersoner i den palæstinensiske befolkning. I virkeligheden udgør de palæstinensiske kristne kun en brøkdel af millioner af kristne fra Sudan til Armenien: Mere end ti millioner kopterne lever i Egypten, syv millioner kristne og animister i Sydsudan, 1,5 millioner kristne i Libanon, omkring en million assyro-kaldæere i Irak, en million kristne i Syrien og 500 tusind i Iran, blandt andre. Faktum er, at Mellemøsten ikke er helt igennem arabisk eller helt muslimsk. Den arabisk-israelske konfrontation er ikke den eneste konflikt i Mellemøsten. Århundreder tidligere fandt en større invasion sted fra Arabien, der indvarslede araberes og muslimers herredømme i Syrien, Mesopotamien, Palæstina og Egypten. De nye erobrere forsøgte gradvist at assimilere millioner af kristne, at omdanne de besejrede nationer til "arabiserede" og "islamiserede" befolkninger. De, der ikke blev assimileret af araberne, blev andenklasses borgere kaldet "dhimmier", som var frataget deres grundlæggende politiske, sociale og økonomiske rettigheder.


Overlevelse og rettigheder

Trods den fortsatte undertrykkelse af disse mellemøstlige samfund gennem 13 århundreder, overlevede mange nationale grupper og kæmpede for at genetablere deres frihed. I begyndelsen af dette århundrede forsøgte kopterne i Egypten, assyro-kaldæerne i Irak, sydsudaneserne og de libanesiske kristne, at opnå uafhængighed. Men de arabiske magter i regionen nægtede disse kristne deres naturlige ret til selvbestemmelse. På bekostning af Mellemøstens kristne blev arabisk identitet og islamisk dominans etableret i regionen.


Virkningen af Israel

Oprettelsen af staten Israel blev opfattet som en stor positiv udvikling i andre ikke-araberes øjne. Faktisk betragtede de mellemøstlige kristne Israels genfødsel og bjærgningen af det jødiske folk i dets historiske land som et løfte om deres egen fremtidige befrielse. Den jødiske succes viste, at kristne kan opnå et lignende mål. I årtier har kristne fra lande som Libanon, Irak eller Sudan hemmeligt eller åbent rost den israelske model og forsøgt at efterligne den. Denne tiltrækning mellem Israel og Mellemøstens kristne udfordrede den arabisk-islamiske orden i regionen.


Den arabistiske strategi

Som reaktion på den jødiske stat har den arabistiske strategi siden fyrrerne været følgende:

- At hævde, at Mellemøsten er en arabisk og muslimsk region. Denne påstand er rettet, ikke kun mod Israel, men mod alle ikke-arabiske, ikke-muslimske befolkninger i regionen.
- At isolere ikke-arabiske, ikke-muslimske grupper fra hinanden.
- At eliminere minoriteterne inden for deres grænser på den ene eller anden måde.

Disse strategier har været fulgt i Mellemøsten i årtier. Assyrerne blev massakreret i Irak, dernæst sydsudaneserne, efterfulgt af de kristne i Libanon og kopterne i Egypten. I 1982, for eksempel, lagde araberne et overvældende pres på USA og vestlige regeringer, og brugte al deres indflydelse på få afbrudt enhver aftale mellem Libanon og Israel. Denne episode blev efterfulgt af massakren på tusinder af libanesiske kristne gennem firserne og invasionen af deres frie enklave i 1990.

For at fortsætte med dette eksempel, Libanon - fordi det er lærerigt og i overensstemmelse med mønstre i hele området - bør man også lægge mærke til, hvordan den arabistiske strategi omhyggeligt har inkluderet en misinformationskampagne i USA. Gennem hele krigen, der trak ud i halvandet årti, blev "araberne" fejlagtigt omtalt i pressen som en kollektiv gruppe og rutinemæssigt fremstillet som ofre. Israel var "aggressoren," mens syrerne skødesløst blev kaldt "fredsbevarende styrker" af alt for mange. Det værste af det hele er, at offentligheden alt for ofte er blevet vildledt af mellemøstlige kristne, ofte af libanesisk afstamning, der historisk set har været lederne af de arabiske lobbyer i dette land. Disse personer, der ikke repræsenterer deres fædrelands sag, videreførte arabisternes udlægning (og nogle gange endda støttede deres krav) både i regionen selv og i USA.

En anden bestræbelse gik ud på at blokere gunstige amerikanske politikker for de kristne i Mellemøsten og for Israel indenfor administrationen og i de forskellige regeringsorganer. Mere specifikt forsøgte man at ødelægge ethvert forsøg på at bygge bro mellem de mellemøstlige (specielt libanesiske) kristne og det jødiske samfund. Den arabiske lobby førte flere kampagner for at miskreditere de mellemøstlige kristne.


Mellemøstens kristne strategi

Siden sin oprettelse har Middle East Christian Committee (MECHRIC) [en sammenslutning af flere etniske grupper, der repræsenterer mellemøstlige, kristne samfund bosat i USA, o.a.] fulgt følgende strategi i et forsøg på at genopbygge legitimiteten af den kristne sag i Mellemøsten:

1. At konfrontere den islamistiske strategi gennem alliance. Denne indsats sigter i øjeblikket på at opbygge en koalition af koptere, libanesiske kristne, assyrere og sydsudanesere, for at kunne repræsentere disse glemte kristne nationer. Som i 1992 taler Middle East Christian Committee (MECHRIC) på vegne af disse modstandsbevægelser i diaspora.

2. At nå ud til den amerikanske, europæiske og verdensomspændende kristne offentlighed og inddrage dem i støtten til de mellemøstlige kristnes kamp.

3. At opbygge en åben og historisk alliance mellem amerikanske og mellemøstlige kristne på den ene side og amerikanske jøder og israelere på den anden. Denne forening vil kunne tilbyde vidnesbyrd, der kunne afsløre islamisternes forfalskninger og skabe grundlag for fremkomsten af et frit og demokratisk Mellemøsten, som omfatter og beskytter alle dens nationer, og hvor de kristne befolkninger i Mellemøsten, jøderne i Israel og de arabiske muslimer kan leve i harmoni.




Oversættelse: Bombadillo