Under den fire-dages belejring i Kenyas Westgate indkøbscenter, blev gidsler voldtaget, tortureret, halshugget, parteret og kastreret af al-Shabaab-jihadister, foruden at de fik deres øjne stukket ud, deres fingre skåret af og blev hængt på kroge fra taget. Ifølge en retsmedicinsk læge: "De [al-Shabaab-angriberne] fjernede øjne, ører, næser. Fingre er bidt af med tænger, næser flået af med tænger (...). Dette er ikke løse påstande. Det er forbandede sandheder [f****** truths] (...). De fjernede testikler, øjne, ører, næser. De tager din hånd og spidser den som en blyant; så siger de, at du skal skrive dit navn med blodet. De driver knive inde i et barns krop. Faktisk - hvis man ser på alle disse legemer, undtagen hos dem der flygtede, så er fingre bidt af med tænger, næser flået af med tænger." Der var også rapporter om, at gidsler blev halshugget og deres hoveder smidt ud af vinduerne.

Denne uforklarlige barbariske vold tilskrives typisk psykologisk krigsførelse, militær taktik eller individuelle tilfælde af brutalitet, men for jihadisterne, er de berettigede hellige handlinger rettet mod islams fjender. De er rituelle mord, der stemmer overens med en i stigende grad global jihadistisk fremgangsmåde [MO - method of operation]. Lignende tilfælde af tortur, voldtægt, halshugning og lemlæstelse forekommer jævnligt i Irak, Afghanistan, Libyen, Egypten, Syrien og andre lande. Massakren i Westgate indkøbscentret er sammenlignelig med massemordet på 166 mennesker, begået af medlemmer af den islamistiske jihad-gruppe Lashkar-e-Taiba under ti koordinerede skyde- og bombeangreb på tværs af Mumbai, Indien den 26-29. november 2008. Under deres belejring gav LeT-jihadisterne sig også tid til at seksuelt ydmyge, torturere og lemlæste nogle af ofrene, før de skød og dræbte dem.

Den jihadistiske fremgangsmåde er også tydelig ved mord, æresdrab og krigsforbrydelser. Den 20. juni 2006 i al-Yusufiyah uden for Bagdad, Irak, blev ligene af de amerikanske soldater, konstabel Kristian Menchaca, 23 og konstabel Thomas L. Tucker, 25, medlemmer af den 101. luftbårne division, fundet lemlæstet til ukendelighed. Ligesom med gidslerne i Westgate indkøbscentret var der rapporter om, at deres øjne var stukket ud, de var blevet kastreret, deres ører og næser skåret af og de var blevet halshugget. Jihadist-mord, der involverede halshugning, gentagen dolkning og vanhelligelse af kroppen, har også fundet sted i London og i Waltham, Massachusetts. Den 22. maj 2013, på gaderne i London, brugte to jihadister flækkeknive til i fuld offentlighed at halshugge og sprætte maven op på en britisk soldat, mens de råbte "Allahu Akbar". Den 11. september 2011 i Waltham, MA er de mistænkte fra Boston-bombningen og deres tjetjenske ven mistænkt for rituelt at have myrdet tre mænd ved at skære deres struber over fra øre til øre med en sådan kraft, at de næsten blev halshugget, og dernæst skændet deres lemlæstede lig. [Læs om hele sagen i "Prelude to the Boston Bombing" på http://www.meforum.org/3618/boston-bombings-prelude]. Disse er blot nogle få eksempler på snesevis af islamistiske ritualmord, der involverer tortur, partering og lemlæstelse.

Islamistisk lemlæstelse indebærer en særlig form for ritualiseret forbrydelse; en kollektiv, provokerende og oprørende vanhelligelse af fjenden. Mujahideen over hele verden gør sig ekstra umage med at brutalisere islams fjender, herunder kvinder og børn. For at forstå betydningen af disse voldelige rituelle handlinger, må de analyseres i sammenhæng med islamistisk ære og skam. De primære motiver bag islamistisk grusomhed er en ubetvingelig trang til at lindre skam og en hellig pligt til at genoprette ære, tage hævn, bevare renhed, vedligeholde tradition og redde ansigt. For islamister er ære kendetegnet ved stereotype mandlige egenskaber såsom mod, tapperhed, heroisme, magt, virilitet og styrke; vanære er kendetegnet ved stereotype kvindelige egenskaber såsom svaghed, sårbarhed, hjælpeløshed og underdanighed.

Ære er, hvad der definerer islamister som mænd og opleves psykologisk som værdighed og stolthed; omvendt indikeres vanære som kvindelige træk af svaghed, der opleves som ydmygelse og skam. Islamisterne kæmper konstant med frygten for vanære og for at opretholde deres mandighed, især dem, der lever i lande, som de anser for at være besat eller drevet af "uislamiske regimer". Følelser af svaghed, hjælpeløshed og skam ligger altid lige under overfladen og udløses af en overfølsomhed over for enhver virkelig eller indbildt ydmygelse. Selv et sideblik kan misfortolkes som en betvivlelse af mandighed. Islamistisk rekruttering og indoktrinering virker ved at opdyrke ære-skam-paradigmet, så at drenge vokser op til at blive hensynsløse soldater, der kræver blodhævn for at genoprette æren og bevare magten.

Frygten for blot at give udseende af svaghed eller sårbarhed er én forklaring på torturen af mænd, kvinder og børn. For mujahideen er barmhjertighed, medfølelse, sympati og venlighed symboler på svaghed; ubarmhjertighed, brutalitet, vold og grusomhed symboliserer styrke. Dette forklarer de ufatteligt grusomme voldshandlinger. Jihadister ønsker at demonstrere deres styrke og fjerne følelser af skam. Gennem mord og lemlæstelse oplever disse islamistiske jihadister befrielse fra en følelse af ydmygelse. Psykologisk sætter de lighedstegn mellem deres befrielse og voldelige grusomhed. Symbolsk renser ofrenes blod dem for deres urenhed. Volden er kulturelt sanktioneret og de opfattes som heroiske. Det bliver naturligt og moralsk at straffe respektløshed med tortur, lemlæstelse og ritualmord. Strategisk sender det et budskab om, at de vantro ikke vises nåde.

I vestligt adfærdsvidenskabeligt perspektiv er tortur, mord og lemlæstelse kategoriseret som patologiske voldshandlinger. Men i det jihadistiske verdenssyn er disse tilsyneladende uforklarlige voldshandlinger hverken tilfældige eller patologiske. Oprørende grusomhed har historisk og teologisk præcedens i islam; den er en socialt acceptabel straf for de vantro og er i det væsentlige en projektion af kulturelle tabuer. I islamisternes øjne vil deres fjenders blod rense dem for vanære, respektløshed og vestlige urenheder, der har besmittet islam. En symbolanalyse af formerne for lemlæstelse afslører jihadisternes motiver. Lemlæstelse af kroppen er en bevidst handling af besudling, nedgøring og stigmatisering. Islamister torturerer deres gidsler for at ydmyge og vanære dem. Afskæring af fingre, afhugning af næser, udskæring af tunger, kastrering og lemlæstelse repræsenterer magt og kontrol over kroppen i dødsøjeblikket. Den langsomme ødelæggelse af kroppen forhindrer offeret i at have nogen værdighed i døden.

Voldtægt og gruppevoldtægt er en almindelig form for islamistisk straf, herunder mænds voldtægt af andre mænd. Den symbolske betydning af mand-mand-voldtægt er, at ofrene bliver forvandlet til kvinder, hvilket i en mandschauvinistisk og homofobisk kultur er en af de værste former for ydmygelse. Ligesom i en fængselskultur, bliver offeret deres tæve. Af samme grund er kastration det arketypiske tegn på vanære og betyder, at offeret ikke længere er en mand. En anden almindelig form for jihadistisk lemlæstelse er udstikning af øjne og/eller afskæring af dele af en persons ansigt, som f.eks. læber, ører og oftest næsen. Det blev rapporteret, at alle disse grusomheder blev påført gidslerne i Westgate indkøbscentret. Vansiring har historisk, symbolsk og teologisk betydning i islamistisk sammenhæng. Faktisk er lemlæstelse en retlig form for korporlig afstraffelse, der forekommer i mange islamiske lande og blandt andet omfatter amputation, piskning, halshugning og stening til døde. I Saudi-Arabien og Iran betragtes udstikning af øjne som en legitim retslig straf. Kirurgisk fjernelse af ét eller begge øjne er baseret på den bogstavelige fortolkning af lex talionis, loven om gengældelse eller bedst kendt fra udtrykket "øje for øje". Der er hundredvis af kvinder i Pakistan, Afghanistan, Indien, Tyrkiet og andre lande, der er blevet lemlæstet for at have vanæret deres familier, og mænd, anklaget for at være forrædere, spioner eller blot betegnet som vantro, der er ofre for lignende grusomheder.

Ofre for tortur og lemlæstelse er altid potentielle vidner til jihadisters uudtalte og ofte indbildte skam. De somaliske jihadister var nødt til at stikke gidslernes øjne ud, så de ikke kunne håne dem, skære deres tunger ud, så de ikke kunne tale om dem og afskære deres ører, så de ikke kunne høre deres forbrydelser. De blev indoktrineret til at tro, at ikke-muslimer lader hånt om dem og betragter dem som mindreværdige. Denne forestillede respektløshed opleves som skam, der stammer fra og findes i øjnene på de uskyldige mennesker, der uheldigvis gik i indkøbscentret den dag. Drab på gidsler dræber skam, uden vidner eksisterer skam ikke længere. Ære, renhed og respekt er genoprettet. Tortur føltes godt.

Blot at skyde gidslerne ville have demonstreret svaghed og sympati. Som ved bandeindvielser og i narkokulter, vandt de somaliske jihadister deres status ved at brutalisere ofrene. Lemlæstelse, udstikning af øjne, kastration, halshugning og kropsvanhelligelse er kendetegn på jihad, handlinger, som pæne mennesker plejer kalde usigelige. Medlemmerne af al Shabaab var i stand til at torturere og lemlæste, fordi sharia-loven sanktioner grusomheder begået mod vantro fjender af islam. Ritualisering af volden legitimerer den som en acceptabel straf, hvilket gjorde det muligt for de somaliske jihadister at myrde i islams navn. Ifølge sharia er lemlæstelse ikke en barbarisk handling; volden er foreskrevet, så brutalitet bliver forvandlet til et helligt ritual, der fjerner urenhed gennem blodsudgydelse. For al Shabaab-jihadisterne var tortur og mord ikke umoralsk, men en retfærdig blodhævn, der genoprettede de somaliske muslimers ære. Gennem mord og lemlæstelse erhverver jihadisterne styrke, får lindring for vanære og opnår heltestatus som hensynsløse mujahideen-krigere. Tortur og drab på gidslerne forvandlede dem fra mænd, der skammede sig over deres status i livet, til iskolde kompromisløse mujahideen, krigere for Allah, respekterede af islamister over hele verden.

---

Dawn Perlmutter, direktør for og grundlægger af Symbol & Ritual Intelligence samt Associate Fellow ved Middle East Forum, betragtes som en af de ledende eksperter (SME) på områderne: Symboler, uvante skikke, ritualmord og religiøs vold.

---

Oversættelse: Bombadillo