Halshugning som symbolsk krigsførelse
Af Dawn Perlmutter
Oversættelse af: Beheading as Symbolic Warfare
Kilde: FrontPageMag.com, 22. august 2014
Udgivet på myIslam.dk: 3. september 2014

Den videofilmede halshugning af den amerikanske journalist James Foley tirsdag den 19. august har chokeret den amerikanske offentlighed, selvom islamiske jihadister har udført tusindvis af halshugninger ud over verden. Sidste uge på Den Årlige Konference i Det Internationale Selskab for Identifikation (Gerningsstedet) [Annual International Association for Identification (Crime Scene) Conference] holdt jeg et tre timers foredrag med titlen Halshugningsepidemi [Beheading Epidemic], og den tid var næsten ikke nok til at dække alle de retsmedicinske og efterforskningsmæssige aspekter af dette udbredte globale fænomen.

Det videofilmede mord på James Foley viser udviklingen i fænomenet: halshugning som jihad-taktik, gjort populær af Abu Musab al-Zarqawi, lederen af al-Qaeda i Irak, forløberen for Islamisk Stat. Lighederne og forskellene er betydelige. James Foleys henrettelse bærer al-Qaedas klassiske retsmedicinske signatur. I lighed med de snesevis af irakiske og udenlandske gidsler, der blev halshugget af al-Qaeda i Irak, havde James Foley hænderne bundet på ryggen, lå på knæ foran sin vogter og var klædt i orange tøj, symbolsk for den type, der bæres af indsatte i amerikanske fængsler og Guantanamo.

Al-Zarqawis videofilmede rituelle halshugninger indeholdt typisk en oplæsning af overtrædelser, bekendelse, dom, sidste ord, henrettelse og en mundtlig fremsættelse af krav. Bødlen var klædt i en form for militæruniform bestående af sort tøj, herunder en skimaske, der dækkede hans ansigt, og fremviste tydeligt mordvåbenet, hans kniv. Det rituelle mønster begyndte typisk med en erklæring fra bødlen om årsagen til dødsdommen, der henviste til aktuelle politiske begivenheder - som regel fyldt med religiøst sprog, der begrundede volden og lovpriste Allah - og som ofte indeholdt fremtidige trusler. Offeret havde derefter mulighed for at sige sine sidste ord; undertiden tilstod han at være spion eller hvad gruppen havde tvunget ham til at tilstå, eller bønfaldt publikum om at gå ind på kidnappernes krav og sikre hans løsladelse. På det tidspunkt blev hovedet skåret af med en lille kniv af lederen; det blev holdt i vejret og derefter anbragt på offerets ryg.

ISIS's halshugningsvideo af James Foley adskiller sig herfra ved bl.a. en kostbar produktion, et udendørs åbent landskab og en flot redigering. I stedet for et indendørs rum dekoreret med terrorgruppens bannere, er det en nøgen udendørsscene kun med blå himmel og ørken som baggrund, hvilket bringer al fokus på de to mænd og budskabet til Amerika. I stedet for et flag hængende på væggen bag flere terrorister, ses ISIS's sorte flag i øverste venstre hjørne undertiden med logoet for al-Furqan Media nedenunder. [al-Furqan Media er ISIS’s officielle nyhedsbureau. Al-Furqan er titlen på Koranens 25. kapitel, på dansk: Sondringen. Bruges som henvisning til Koranen selv, som den afgørende faktor mellem godt og ondt, o.a.] I stedet for nasheed’er [sange uden instrumentledsagelse, o.a.] kørende i baggrunden, understreger stilheden både Foleys nedskrevne tale og jihadisternes trussel om at dræbe flere amerikanere. Meget sigende er lyden af skrig, billedet af blod, der fosser ud af såret, og lovprisning af Allah blevet redigeret ud. Den eneste blodige grafik er et hurtigt øjebliksbillede af hovedet placeret på midt på ryggen af Foleys krop, som bevis på døden og som de islamistiske jihadisters klassiske retsmedicinske signatur. Virkningen af filmen, når den straks klipper til og slutter med billedet af Steven Sotloff, en anden amerikansk journalist klædt i den samme orange dragt - det indlysende næste offer, hvis præsident Obama ikke opfylder deres krav - er overordentlig kraftfuld.

Den mest markante forskel i James Foley halshugningsvideoen er fraværet af religiøst sprog, især lovprisning af Allah under henrettelsen. Der kan ikke være tvivl om, at Allah blev lovprist, mens Foleys hals blev skåret over, og at detaljer af mordet bevidst blev redigeret ud. Lovprisning af Allah ritualiserer mordet og retfærdiggør volden i islams navn. Det er yderst atypisk, at bødlen og andre deltagere under halshugninger ikke råber "Allahu Akbar". Redigeringen viser, at fokus i denne propagandavideo var politisk. Budskabet til den amerikanske offentlighed var, at Foleys død ikke var et resultat af islamistisk ideologi, men at hans død var en følge af Amerikas engagement i krigen mod ISIS. Dette budskab vil sandsynligvis vække genklang hos mange amerikanere og illustrerer medieopfattelsen af ISIS.

Ud over den rituelle henrettelse er det mest foruroligende aspekt ved mordet, at terroristen taler med en britisk accent. Denne højkvalitets halshugningsvideo tjener flere formål. Ét er, at presse den amerikanske offentlighed til at holde sig ude af Irak og Syrien, men den fungerer også som rekrutteringsvideo for at få flere vesterlændinge til at slutte sig til ISIS. Den britiske jihadist vandt hæder ved at myrde Foley, og han vil blive en ”rockstjerne” blandt andre radikaliserede vesterlændinge.

Selv om halshugning er en gammel metode til krigsførelse, er brugen af mobiltelefoner og videokameraer til at filme og dokumentere rituelle henrettelser et moderne fænomen, der har udviklet sig til en ny krigstaktik. Halshugningsvideoer er i sagens natur symbolske; faktisk er de selve legemliggørelsen af symbolsk krigsførelse. De fungerer som både strategiske og psykologiske operationer, og har haft stor succes med at radikalisere vestlige muslimer til at kæmpe i den globale jihad. De har særlig appel til unge muslimske mænd, der ser volden som hævn for opfattet undertrykkelse og krænkelse af islam, og til unge muslimske mænd i vestlige lande, der føler sig marginaliserede. Krigerens etos appellerer til sårbare mænd, der opnår en følelse af formål ved at identificere sig som mujahideen-krigere, der kæmper for en heroisk sag. Mange af disse unge mænd er blevet ufølsomme overfor vold via computerspil, der ofte involverer udpenslet halshugning af fjender.

Halshugningsvideoer har fået deres eget liv og bidrager væsentligt til rekrutteringen af unge amerikanske og europæiske muslimer som voldelige jihadister. Dette var tydeligt i tilfældet Mohammed Merah, den 23-årige franske statsborger, der dræbte syv mennesker i en serie på tre pistolangreb mod franske soldater og jødiske civile i byerne Montauban og Toulouse, Frankrig i marts 2012. To år før skyderierne, forsøgte Merah at rekruttere andre muslimske drenge til jihad ved at vise dem halshugningsvideoer. Merah var så påvirket af jihad halshugningsvideoer, at han filmede alle sine drab med et kamera spændt fast til sin krop, redigerede filmen med sine mord til en video og sendte videoen til Al Jazeera for at sikre, at han ville få retmæssig anerkendelse. Halshugningsvideoer spillede en væsentlig rolle for ham som inspirator til at begå drabene. Han ikke alene spillede hovedrollen i, men instruerede også sin egen propagandafilm, så han kunne opnå berømmelse og leve berygtet som en heroisk jihad-kriger i det islamistiske cyberspace.

Indflydelsen af halshugningsvideoer som propagandaredskab er også tydelig i forbindelse med anholdelser af mislykkede terrorister i Europa og USA. Halshugningsvideoer blev opdaget i hjemmene af seks mænd, der forsøgte at bombe Londons undergrundsbane og en bus den 21. juli 2005, samt i hjemmet af to af de mænd, der planlagde et terrorangreb mod Fort Dix, den amerikanske militærbase i New Jersey. Et alarmerende eksempel på effekten af halshugningsvideoer kom til offentlighedens kendskab den 31. januar 2007, da ni britiske pakistanere blev arresteret i Birmingham, England, for at lægge planer om at kidnappe og halshugge en britisk muslimsk soldat. De planlagde at videofilme halshugningen af soldaten på samme måde som halshugningen af gidsler i Irak. Adskillige halshugningsvideoer blev fundet under en ransagning af deres hus. Dette plot var en optakt til det faktiske mord på Lee Rigby, en britisk soldat, der blev halshugget ved højlys dag på en gade i London den 22. maj 2013 af en britisk jihadist, der gav offentlige interviews med den blodige kniv i hånden.

I juli 2012 fandt politiet halshugningsvideoer og bombe-materiale i hjemmet hos et britisk muslimsk par, der blev dømt for at have planlagt at bombe jødiske mål i Manchester. I 2008 var der en foruroligende rapport om en 12-årig ikke-muslimsk britisk dreng, der havde en samling af halshugningsvideoer på sin mobiltelefon. Videoerne blev fundet af lærere, der meldte barnet til politiet, efter at han havde sendt klip til sine klassekammerater. For en tolvårig er halshugningsvideoer den perfekte kombination af rædselsfilm og computerspil, som begge gør brugerne ufølsomme over for voldens realitet. Al-Qaeda og ISIS udnytter dem, der er afhængige af videovold, ved at forsyne dem med ideologi, våben, træning og virkelige levende mål, så de kan opfylde deres heroiske voldsfantasier. James Foleys bøddel var en af deres succesrige rekrutter. Et spor af halshugningsvideoer kan føre til hans identitet.




Oversættelse: Bombadillo