Katolicisme og islam er monoteistiske religioner; det vil sige at de begge tror, at der kun er én Gud. Men dette betyder ikke nødvendigvis, at de tilbeder den samme Gud. To mænd kan være gift med én kvinde, men det betyder ikke, at de er gift med den samme kvinde. Så spørgsmålet er, om katolikker og muslimer tilbeder den samme Gud.

Den moderne katolske kirke har defineret sine relationer til ikke-kristne religioner i et dokument med titlen Nostra Aetate. Afsnittet om islam begynder således:

Det er med agtelse, Kirken betragter muslimerne, som tilbeder den ene, levende, i sig selv værende, barmhjertige og almægtige Gud, himlens og jordens Skaber, som har talt til menneskene.

Selv om det ikke udtrykkeligt siger, at "den ene (...) Gud" tilbedt af muslimerne er den sande og levende Gud, så synes dette at være den naturlige konsekvens. For hvorfor skulle Rom rose muslimer for denne tro, hvis deres Gud blev betragtet som en falsk guddom? Ja faktisk, i modsætning deres forfædre, er mange moderne katolikker overbevist om, at de og muslimer tilbeder den samme Gud.

Er det sandt? Er Vor Herre Jesu Kristi Fader den samme som Allah? Hvad lærer Bibelen om Gud? Hvad siger Koranen?

Den sande og levende Gud

Efter vor Herres bestemmelse, bliver kristne døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Initiationsritualets dåbsformel afspejler den kristne lære om Den hellige Treenighed. Disciplene bliver døbt i Guds ene navn (for Gud er én), og alligevel nævnes tre forskellige personer, Faderen, Sønnen og Helligånden.

Den bibelske lære om Treenigheden er korrekt udtryk i de nikænske og athanasianske trosbekendelser:

Vi tror på én Gud, den almægtige Fader, Himlens og jordens, alle synlige og usynlige tings Skaber. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn (...). Og på Helligånden, Herren og levendegøreren ...

Men dette er den katolske tro, at vi ærer én Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens, Sønnens og Helligåndens guddom er én, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig.

Disse definitioner blev smedet i ovnen af store kontroverser i den tidlige kirke. Hæretikere plagede kirken med falske lærdomme om Gud, især Arius, som benægtede Kristi guddommelighed. Som svar arbejdede de ortodokse fædre med Skriften for at formulere den sande lære om Gud. De forstod den grundlæggende betydning af denne lære, og advarede med rette: "Dette er den katolske tro; med mindre en mand fuldt og fast tror på det, kan han ikke være i en tilstand af frelse."

Betydningen af læren om Kristi guddommelighed kan ikke overdrives. Hvis ikke Sønnen i sandhed er Gud og "ét med Faderen", ville kristne være afgudsdyrkere, for vi betragter Jesus som vor Herre og Frelser og tilbeder ham med glæde. Hvis Jesus ikke var Gud, ville vi stole på en skabning for vor frelse. Men vi bekender, at Jesus ikke er blot endnu en profet, men Guds Søn. Jøderne i hine dage forstod godt, hvad han mente med denne titel: "Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud." (Joh 10:33) De troede ikke på hans krav om guddommelighed og dømte ham til døden for blasfemi. Men kristne forstår hans krav og tror ham; vi har tillid til og tilbeder Guds Søn; vi lever og dør for vor Herre. For i Kristus kender vi i sandhed Gud:

Men vi ved, at Guds søn er kommet, og at han har givet os forstand, så vi kan kende ham, som er den Sande; og vi er i den Sande, i hans søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv. (1 Joh 5:20,21)

Sønnen er den sande Gud; enhver anden gud er en afgud.

Koranen

Islam afviser heftigt læren om Gud som åbenbaret i Den hellige Skrift.

Islam benægter Treenigheden:

Vantro er de, der siger: "Allah er den tredje af tre." Der findes kun én gud. Hvis de ikke ophører med at tale således, vil en pinefuld straf ramme dem af dem, der er vantro. (Koranen 5:73)

I Skriftens folk! Gå ikke for vidt i jeres religion! Sig ikke andet end sandheden om Allah! Messias, Jesus, Marias søn er kun Allahs udsending, Hans ord, som Han talte til Maria, og ånd af Ham. Så tro på Allah og Hans udsendinge, og sig ikke: "Han er tre!" Hold inde! Det vil være bedst for jer. Allah er én gud. Lovet være Han, højt hævet over at have en søn. Alt i himlen og på jorden tilhører Ham. Allah er tilstrækkelig som værge. (Koranen 4:171)

Islam benægter Faderen og Sønnen:

Og de kristne siger: "Messias er Allahs søn!" Det er de ord, de tager i deres mund. De efterligner, hvad de, der var vantro, sagde tidligere. Måtte Allah bekæmpe dem! (Koranen 9:30)

Det passer sig ikke for Allah; højlovet være Han! - at tage sig en søn. (Koranen 19:35)

Islam benægter Kristi guddommelighed:

Messias, Jesus, Marias søn er kun Allahs udsending... (Koranen 4:171)

Vantro er de, der siger: ”Allah er Messias, Marias søn.” (Koranen 5:72)

Da Allah sagde: "Jesus, Marias søn! Har du sagt til menneskene: 'Tag mig og min mor til guder foruden Allah?" Han sagde: "Højlovet være Du! Det tilkommer ikke mig at sige noget, som jeg ikke har ret til. ..." (Koranen 5:116)

Vantro er de, der siger: "Allah er Messias, Marias søn." (Koranen 5:17)

Koranen benægter således klart:

1. Treenigheden;
2. Kristus som Guds Søn;
3. Kristi guddommelighed.

Konklusionen er uundgåelig: Islams gud er ikke den samme som Den Hellige Skrifts gud. Kristne tilbeder ikke den samme gud som muslimer gør. Muslimer er ikke blot uvidende om den Treenige Guds natur og Sønnens guddommelighed: Koranen ophæver udtrykkeligt Kristi lære som lært i Bibelen. I stedet for at tilbede Gud sammen med os, beder muslimer til deres gud om at han må ødelægge os på grund af vores tro på Kristus, Guds Søn. "Og de kristne siger: 'Messias er Allahs søn!' Det er de ord, de tager i deres mund. De efterligner, hvad de, der var vantro, sagde tidligere. Måtte Allah bekæmpe [ødelægge] dem!" (Koranen 9:30)

Den katolske holdning

Den romersk-katolske Kirke hævder læren om Treenigheden (Den katolske Kirkes Katekismus, punkterne 261-267). Det er derfor forbløffende, at denne Katekismus modsiger alt, hvad Den katolske Kirke har lært om Gud og erklærer, at katolikker og muslimer tilbeder den samme Gud:

Kirkens forhold til muslimerne. "Frelsesplanen omfatter også dem, der anerkender Skaberen, og heriblandt først og fremmest muslimerne, der bekender, at de holder fast ved Abrahams tro og med os tilbeder den eneste, barmhjertige Gud, der på den yderste dag skal dømme menneskene." (Den katolske Kirkes Katekismus, punkt 841. Citatet er fra 2. Vatikankoncils dogmatiske konstitution Lumen Gentium, punkt 16; 21. november 1964)

Ifølge denne Katekismus: "...muslimerne, der (...) med os (katolikker) tilbeder den eneste, barmhjertige Gud, ..."

Pave Johannes Paul II gentager denne erklæring endnu tydeligere. Henvendt til muslimske unge, sagde paven: "Vi tror på den samme Gud, den ene og eneste Gud, den levende Gud, den Gud, der skaber verdener og bringer skabninger til deres fuldkommenhed." (What Dialogue Means for Catholics and Muslims, Den Amerikanske Katolske Bispekonference, http://www.usccb.org/seia/brunett.htm).

Hvordan kan katolikker og muslimer tilbede den samme Gud, når muslimer benægter Treenigheden og Vor Herres sønneforhold og guddommelighed? Helt ærligt - erklæringen om, at katolikker og muslimer tilbeder den samme Gud, er falsk. Jeg vil ikke spekulere over hvilke motiver, det moderne katolske hierarki kan have for at fremsætte denne falske påstand. Men det bør være indlysende for enhver katolik, der har fuld tillid til det romerske læreembedes ufejlbarlighed og uforanderlighed, at Vatikanets lære i dette spørgsmål faktisk har forandret sig, og at den er både fejlbar og forkert.

Dr. Robert Reymond har denne kommentar til romersk katolicismes ejendommelige indstilling til islam:

Jeg bør bemærke i forbifarten, at islams doktrinære fjendtlighed mod bibelsk kristendom tilsyneladende ikke anfægter den romersk-katolske kirke, for Rom erklærede i Den katolske Kirkes Katekismus (punkt 841) fra 1994, at muslimer er inkluderet i Guds frelsesplan, fordi de "anerkender Skaberen, (...) bekender, at de holder fast ved Abrahams tro og med os [kristne] tilbeder den eneste, barmhjertige Gud, [muslimer og kristne 'tilbeder' næppe den samme 'eneste, barmhjertige Gud']."

Skidt med, at islams Allah ikke er den treenige Gud fra Det Gamle og Det Nye Testamente; skidt med, at muslimer tror, at vores Treenighed består af Gud, en menneskelig Jesus og hans mor Maria, og at vi blasfemisk tilbeder de to sidste sammen med Gud; skidt med, at de benægter, at Jesus Kristus er den guddommelige Guds Søn, og at han døde en offerdød på et kors for sit folks synd og opstod igen på grund af deres retfærdiggørelse; skidt med, at muslimer mener, at kristne er afgudsdyrkere fordi vi tilbeder Kristus, som de hævder blot var en menneskelig Messias og en menneskelig profet; skidt med, at de ikke ser noget behov for Kristi stedfortrædende forsoning, eller for den sags skyld for nogen stedfortrædende forsoning overhovedet.

Ifølge Roms lære er muslimer, på trods af deres vantro, stadig frelsemæssigt forbundet med Guds Folk, og kan komme i himlen som muslimer, hvilket alt sammen viser, hvor alvorlig katolicismens afvigelse fra kristendommen er. (Reymond, R. What’s Wrong with Islam?)

Det kristne svar

Det kristne svar til muslimer bør være dobbelt. For det første skal vi holde afstand til islam og klart tilkendegive, at den er en falsk religion. "Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger." (2 Joh 9-11) Kristne har ikke noget økumenisk forhold til muslimer. Vi kan ikke deltage i deres afguderi ved at sige, at vi tilbeder den samme Gud. Tværtimod må vi advare dem om, at da de ikke bliver i Kristi lære, så har de ikke Gud.

For det andet har vi et evangelisk ansvar over for muslimer. De er blevet indoktrineret imod Guds Søn. Vi skal forkynde Jesus, Guds Søn, Herren fra Himlen, Verdens Frelser. Vi skal forkynde, at han døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet og at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne. Dette er vort budskab til muslimerne og til resten af verden: "Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham." (Joh 3:36).

© Dr Joseph Mizzi. Website: www.justforcatholics.org.

---

Oversættelse: Bombadillo