Palæstinensiske arabiske kristne har valgt at støtte den side, der ønsker at ødelægge kristendommen. Had til jøder smeder bånd mellem fjender.

Filmen "The Stones Cry Out" af den italienske filminstruktør Yasmine Perni "giver en detaljeret redegørelse for den historiske, kulturelle og politiske plads, som kristne optager i den palæstinensiske nations nyere historie, og i dens kamp mod kolonialisme".

Filmen er en af de palæstinensiske arabiske kristnes mest magtfulde propagandaværktøjer. Dokumentarfilmen er støttet af Sabeel, den kristne organisation med base i Jerusalem, som anstifter antisemitisme ved hjælp af Den hellige Skrift, mens katolske autoriteter og PLO-propagandister som f.eks. Hanan Ashrawi "velsigner" filmen.

Ashrawi og hendes kristne venner har påtaget sig rollen med at forskønne det palæstinensiske arabiske mareridt. Problemet for disse kristne er ikke sikkerhedshegnet, men det ideologiske hegn, som altid placerede dem på den anden side, mod jøderne. Disse palæstinensiske kristne tror, at de er begunstigede modtagere af islamisk kulturel overlegenhed, og kan redde sig selv ved at kaste jødedommen (Israel) og kristendommen (Vesten) i historiens skraldespand.

Sidste vinter hørtes en muezzin i Betlehem for første gang sige: "Efter lørdag kommer søndag". Det betyder, at når de er færdige med jøderne, vil de komme efter de kristne. Og de kristne vil kun have sig selv at takke.

Mens de hævder, at de er uskyldige ofre, der modsætter sig "besættelsen", og kun ønsker "sikkerhed, retfærdighed og fred", accepterer disse palæstinensisk-arabiske kristne hærværk på synagoger og kirkegårde, afbrænding af jødiske skoler og drab på uskyldige jødiske civile - og frem for alt accepterer de det mantra, der messes for verden, at staten Israel er en størrelse, der må ødelægges.

Miftah, en NGO grundlagt af Hanan Ashrawi, offentliggjorde for nylig en artikel, der hævder, at jøder bruger kristnes blod til påskeritualer.

Der er en lang tradition for antisemitisme i det palæstinensiske kristne etablissement. I 1989 støttede Jerusalems romersk-katolske patriark Michel Sabbah intifadaen, da han fejrede julemesse på Jesu fødested [Fødselskirken i Betlehem]. "På trods af alt det, der sker med jer, vil I vinde, i sidste ende I vil vinde", erklærede patriark Michel Sabbah, som var udnævnt af pave Johannes Paul II. Udenfor på Manger-pladsen [Krybbens Plads] sang muslimer: "Zionisten er Guds fjende!" og "Jøder, Muhammed er på vej tilbage!".

Men det er ikke bare Ashrawis skyld. Der er tale om et helt kristent etablissement, som tæller kristne borgmestre i Betlehem, kristne prælater og biskopper, udpeget af Rom, kristne intellektuelle, som f.eks. Edward Said, samt almindelige kristne mennesker, der bliver interviewet i film som "The Stones Cry Out".

Palæstinensiske kristne har manipuleret den vestlige offentlige mening så godt, at i de meget sjældne tilfælde, hvor vestlige medier faktisk dækker de kristnes virkelige situation under Det Palæstinensiske Selvstyre, er det kun for at fordømme Israel og dets barriere eller checkpoints.

Sidste år rapporterede veteran-værten Bob Simon på CBS News om de palæstinensiske arabiske kristne og gjorde Israels "besættelse" ansvarlig for deres dramatiske forsvinden. Denne historie på "60 Minutes" gav Israel enorme PR-skader. Som i tilfældet med "The Stones Cry Out", fortæller CBS-videoen ikke om tvangsægteskaber, konverteringer, prygl, jordtyverier, brandbombninger, kommerciel boykot, tortur, kidnapning, seksuel chikane og afpresning - alt sammen noget, de arabiske kristne må tåle under det grufulde PLO-diktatur.

En rapport fra 2002, baseret på israelske efterretninger indsamlet under Operation Defensive Shield, forklarede, at "Arafats efterretningsnetværk intimiderede den kristne befolkning i Betlehem. De pressede penge af dem, konfiskerede jord og ejendom og overlod dem til gadebandernes og andre kriminelles nåde uden beskyttelse."

Kristne grave, kors og statuer blev skændet og kristne udsat for fysisk mishandling, prygl og molotov-angreb.

Men det ville være en fejl at skildre disse kristne som rene ofre for muslimsk arabisk vold. De er også selv skyldige, fordi de vælger at dæmonisere Israel som den, der overtræder menneskerettighederne.

Efter krigen i 1948 var det de kristne samfund, der led mest i Judæa, ikke under "Israels besættelse", men fordi de muslimske flygtninge blev bosat i deres midte af det korrupte PLO-lederskab. Ifølge veteran-journalisten Danny Rubinstein, der har skrevet om de palæstinensiske arabere i de sidste 46 år: "Betlehem oplevede en tilstrømning af tusindvis af muslimske flygtninge fra landsbyerne i den sydlige del af Jerusalem og tre flygtningelejre blev rejst."

Indtil palæstinensiske terrorister forvandlede Betlehem til et sikkert tilflugtssted for selvmordsbombere og jødemordere, var de kristne arabere fra Betlehem frie til at tage til Jerusalem, ligesom mange israelere besøgte den "lille by" i Judæa.

Den forfærdelige Arafat-bande forvandlede Betlehem og dens hellige steder til byen, som under intifadaen sendte en række dødbringende terrorangreb ind i Jerusalem. I Beit Jala, den kristne by i udkanten af Betlehem, etablerede islamiske skarpskytter deres affyringspositioner ved siden af kirker og kristne institutioner og sigtede. Målet var det jødiske boligkvarter Gilo i det sydlige Jerusalem, men i sidste ende ønskede de også at rense deres eget område for alle kristne. Resultatet blev, at 25.000 kristne forlod Beit Jala og kun 6.000 kristne stadig lever i den by.

Jøderne har altid udfordret enhver form for totalitarisme, og er i dag de forreste i rækken til at udfordre en politisk islam, der ønsker at ødelægge deres sjæl: staten Israel.

De palæstinensiske kristne står i dag på den modsatte side af barrikaden. En dag vil de måske indse den strategiske fejl, de begik ved at omfavne den palæstinensiske fascisme, men så det vil være for sent for dem alle.

---

Giulio Meotti er italiensk journalist og forfatter. Han er forfatter til den meget roste bog "A New Shoah" og den seneste "The Vatican against Israel: J'accuse". Hans artikler er blevet bragt i Wall Street Journal, National Review, Arutz Sheva, Commentary, Yedioth Aharonoth, Jerusalem Post, Frontpagemag, Makor Rishon, Jewish Press, Jüditsche Allgemeine og Chicago Jewish Star. Meotti er uddannet ved universitetet i Firenze med en grad i filosofi. Han lever i Italien med sin familie.

Denne let opdaterede biografi er taget fra Meottis hjemmeside: GiulioMeotti.com

---

Oversættelse: Bombadillo