Islams degradering af fornuften
Fader C. John McCloskey anbefaler Robert Reillys 'The Closing of the Muslim Mind'
Af fader C. John McCloskey
Oversættelse af: Islam’s Demotion of Reason
Kilde: National Catholic Register, 16. januar 2015
Udgivet på myIslam.dk: 26. januar 2015

For nogle få år siden, skrev Robert Reilly en bog, der kan give en nøgle til forståelsen af den islamiske terrors fremrykning mod Vesten: The Closing of the Muslim Mind: How Intellectual Suicide Created the Modern Islamist Crisis.

Reilly er seniorforsker ved Det Amerikansk Udenrigspolitiske Råd [American Foreign Policy Council] og en vellæst forfatter med en betydelig offentlig tjeneste bag sig, herunder en tørn som direktør for Voice of America og ledende rådgiver for det irakiske Informationsministerium i 2003.

I denne bog forklarer Reilly, "hvorfor en genoprettelse af fornuften i islam er den eneste modgift mod den åndelige patologi, der driver unge mænd til terrorforsøg".

Han fører overbevisende historiske beviser for sandsynligheden for, at det kristne Vesten og de muslimske lande vil forblive uforenelige - fordi vi tror på menneskets evne til at bruge sin fornuft, og de ikke gør.

Og hvis der ikke kommer en form for "islamisk reformation" (hvilken teologer som Michael Novak ikke udelukker som en umulighed), vil jihadistisk islam og det kristne Vesten forblive i dødelig konflikt, som vi med mellemrum har været det i fortiden.

Forskellen i dag er imidlertid, at islamiske nationalister allerede kan være stand til at bruge atomvåben, eller er på randen til at opnå denne evne, enten i krig eller som instrumenter for terror. Mest bekymrende er, at de har viljen og den irrationelle teologi, der skal til for at bruge dem. Kort sagt er dialog ikke mulig med folk, der er ude af stand til religiøs tolerance.

Kernen af Reillys bog er hans argument om, at "nedvurderingen af dialog skyldes den degradering fornuften, der fandt sted i det 9. århundrede i kampen mellem de rationalistiske teologer, mutaziliterne, og deres anti-rationalistiske teologiske modstandere, ashariterne. Desværre for dem, der foretrækker dialog, vandt ashariterne."

Han skriver: "Ashariternes opfattelse var, at fornuften er så inficeret af menneskets egeninteresse, at man ikke kan stole på den som et redskab til at opnå objektiv viden om tingene. Hvad mere er - der er virkelig ikke noget, at opnå viden om, fordi alle skabte ting er uden egen indre natur eller orden, men er kun de øjeblikkelige manifestationer af Guds direkte vilje. Da Gud handler uden fornuft, er produkterne af hans vilje ikke forståelige for mennesker. Derfor, i denne dobbelte nedvurdering, kan fornuften ikke vide, og der er intet, at opnå viden om."

Alt dette kan vække minder om den islamiske verdens harme, da den netop valgte pave Benedikt XVI fortalte sit publikum i Regensburg, Tyskland, at ikke alene er vold i missionens tjeneste imod fornuften og derfor imod Gud, men at en opfattelse af Gud som værende uden fornuft - eller hævet over fornuften - fører til den selv samme vold. I 1905 sagde den daværende kardinal Ratzinger i en tale i Subiaco, Italien:

"Fra begyndelsen har kristendommen forstået sig som Logos' religion, som fornuftens religion. Allerførst har den ikke fundet sine forløbere i andre religioner, men i den filosofiske oplysning, hvilket har banet traditionens vej mod [en] søgen efter sandheden og mod det gode, mod den ene Gud, som er over alle guder."

Reilly skriver: "I sidste ende udviklede denne teologiske opfattelse sig til Aquinas' realistiske metafysik, der blev det metafysiske fundament under moderne videnskab, som fader Stanley Jaki, den ungarske teolog og fysiker, forklarede i sine omfangsrige skrifter om den moderne videnskabs oprindelse. Jaki udlagde også grunden til, at moderne videnskab var dødfødt i den muslimske verden, efter hvad der syntes at have været dens virkelige begyndelse."

Fader James Schall fra Georgetown University siger: "Jaki så meget af raseriet i moderne islam som en følge af dens manglende evne til at modernisere sig ved egen kraft."

Reilly spørger: "Er [dagens islamister] noget nyt eller en genopblussen fra fortiden? Hvor meget af dette er islam og hvor meget er islamisme? Er islamisme en deformation af islam? Hvis ja, på hvilken måde og hvorfra er den kommet? Og hvorfor er islam modtagelig for denne form for deformation?"

Du bliver nødt til at læse hans bog for at finde svarene.

The Closing of the Muslim Mind trækker også på den britiske forfatter Hilaire Belloc, der i stigende grad bliver genopdaget som en profet for vor tid på områder som økonomi, ægteskab og familie, men især - i denne sammenhæng - fordi han forudså militant islams tilbagevenden.

Belloc skrev i sin 1938-bog The Great Heresies: "Da religion er roden til alle politiske bevægelser og forandringer, og da vi her har en meget stor religion, der er fysisk lammet, men moralsk intenst i live, har vi at gøre med en ustabil ligevægt, der ikke kan forblive permanent ustabil." Senere i bogen skriver Belloc: "[Islamisk] kultur er faldet tilbage på det materielle område; men der er ingen grund til at tro, at den ikke skulle lære sin lektie og blive ligestillet i alle disse timelige ting, som nu alene giver os vores overlegenhed i forhold til den - hvorimod vi, i tro, er blevet den underlegen. Måske fornemmede Belloc intuitivt noget i retning af kontrol over en ressource som olie og den økonomiske styrke, der kommer af det, eller besiddelse af et eller andet fantastisk våben som atombomben.

Reilly hævder, at "fornuftens nedgørelse og magtens ophøjelse, der udvikledes indenfor islamisk tænkning efter undertrykkelsen af mutaziliterne, er, hvad der har produceret afvisningen af dialog."

Bin Laden citerede sin åndelige godfather, Abdullah Azzam, i en video fra november 2001, frigivet efter 9/11: "Terrorisme er en forpligtelse i Allahs religion."

Reilly analyse er, at "en genoprettelse af fornuftens status er den eneste modgift mod den åndelige patologi bag denne bemærkning; det er også det eneste fundament, på hvilket reel dialog kan begynde - dialog indenfor islam mellem dens stridende fraktioner, og mellem islam og Vesten".

Men Reilly tvivler på, at denne genoprettelse er mulig eller i det mindste sandsynlig. Derfor må de, der af jihadist-muslimer betragtes som fjender, handle derefter ved hjælp af deres gudgivne fornuft. Men kunne det tænkes, at spørgsmålet om tro er endnu vigtigere end spørgsmålet om fornuft? Der er utvivlsomt millioner af tilhængere af islam verden over, som er villige til at dø for deres tro. Er der i det tidligere kristne Vesten lige så mange kristne, som er villige til at blive martyrer? Jeg har mine tvivl.




Fader C. John McCloskey, som er kirkehistoriker og ikke-bosiddende forsker på Faith and Reason Institute, skriver fra Menlo Park, Californien.









Oversættelse: Bombadillo