Den 8. juni 2014 - pinsedag - var Vatikanet vært for en "tværreligiøs begivenhed", der omfattede bønner af kristne præster, en jødisk rabbiner og en muslimsk imam. Anledningen var i forvejen godt annonceret af Pavestolen som en "pause i politik", der ville fremme freden mellem Israel og palæstinenserne.

Under sit besøg i Israel og Den Palæstinensiske Myndighed måneden forinden, havde pave Frans inviteret den israelske præsident Shimon Peres og Den Palæstinensiske Myndigheds præsident Mahmoud Abbas til at deltage i begivenheden. Begge ledere tog imod invitationen og sad sammen med paven, mens bønner blev sagt og sunget i Vatikanets have.

Imamen gik imidlertid ud over det manuskript, der i forvejen var blevet afleveret til Vatikanet. Han inkluderede i sin sungne bøn versene 284-286 fra sura 2 i Koranen, som i den sidste sætning beder Allah om at give muslimerne sejr over de vantro. [Ellen Wulff har: "Hjælp os mod de vantro folk." The Noble Qu'ran har: "... give us victory over the disbelieving people", dvs.: "... giv os sejr over de vantro folk", o.a.] Hans ord blev transmitteret direkte til et tv-publikum, men de var på arabisk, så de fleste ikke-muslimske seere havde ingen anelse om, hvad han sagde.

Dette gjaldt tilsyneladende også for Vatikanets hierarki. Da en arabiskkyndig gjorde opmærksom på, hvad der var sket, benægtede en talsmand fra Vatikanets først, at noget sådant var hændt. Disse vers fandtes ikke i det udleverede manuskript - hvordan kunne han så på nogen mulig måde have sagt dem? Ingen muslim, især ikke en respekteret imam, ville nogensinde bryde sit ord!

Senere, da denne udlægning viste sig uholdbar, bagatelliserede Vatikanet den tilføjede tekst ved at sige, at der ikke var noget virkelig galt med den. For yderligere at komplicere tingene, blev et sminket bånd med den arabiske bøn frigivet, i hvilket den sidste del af vers 2:286 var redigeret ud. Det er ikke klart, hvem der foretog redigeringen, men den ændrede udgave tjente bestemt Vatikanets interesser.

Med hjælp fra Vlad Tepes, var jeg i stand til at opspore en komplet video af bønnen fra en arabisk tv-kanal, og derefter få den oversat (af en frivillig, der foretrækker at være anonym) og tekstet. Så vidt jeg kan se, blev imamens navn aldrig offentliggjort, hverken af Vatikanet eller de engelsksprogede arabiske nyhedskilder. Jeg er blevet fortalt, at han er palæstinenser, og at hans karakteristiske hovedbeklædning identificerer ham som én, der har autoritative akkreditiver fra Al-Azhar-universitetet:

En tysktalende jesuit-præst, fader Felix Körner, gjorde et tappert forsøg på at vise, at 2:286 var i fuld overensstemmelse med kristen lære, og var fredeligt i sin hensigt. I et interview sagde han (her oversat til dansk fra en engelsk oversættelse fra tysk - sidstnævnte udført af Rembrandt Clancy):

"Dette vers - måske spontant udvalgt af en person, der på det tidspunkt også reciterede Koranen fra hukommelsen - passede faktisk meget godt ind i den overordnede sammenhæng med Bøn for Fred! Der er altid tre trin i de tre religioner: Vi anerkender Skaberen og lovpriser Ham, vi anerkender vores skyld og bekender den, og vi anråber om fredens gave. Og alt dette kommer meget smukt til udtryk i disse tre vers i Koranen.

[…]

"Der er en vis parallel for så vidt som et citat, der er revet ud af sammenhæng, særlig let misforstås. Og hvis man fjerner alene henvisningen til de vantro fra teksten, kan man let bruge den som en knage til at hænge noget op på og så sige, at en overtrædelse har fundet sted her. På den anden side har vi i dette tilfælde en Koran-recitation, som kommer fra en person, der ikke bare citerer, men reciterer og også siger: hvad jeg reciterer her er også hvad jeg tror. Og i samme åndedrag siger han også: Vi muslimer, som Koranen præcist fortæller os, anerkender de andre religioner med deres profeter. Derfor blev der fra muslimsk side på ingen måde hverken påtænkt eller udtrykt nogen misbilligelse eller udelukkelse. Snarere blev der sagt: Vi bringer her en religiøs idé, som bifalder og accepterer jer alle, og - naturligvis på en særlig koranisk måde - forsøger at rette op på tingene igen. Men der var intet her, der havde til hensigt at udelukke eller afvise; snarere blev et Koran-vers reciteret, som har i sinde at udtrykke den højeste respekt, og derfor også kan modtages som sådan." [fremhævelse tilføjet]

Men er denne fortolkning sand? Er islam virkelig en religion, der "anerkender de andre religioner med deres profeter"? Var der virkelig ikke "påtænkt eller udtrykt nogen misbilligelse eller udelukkelse"?

Det er altid uklogt at stole på en ikke-muslims fortolkninger af den islamiske skrift og lov. Vore politikere fortæller os altid, hvad islam er - bare se Boris Johnson, David Cameron og George W. Bush - med mindre end fuldstændig troværdighed. Nu har vi en jesuit-præst til at fortælle os, hvad islam er og ikke er.

Det er også uklogt at stole på en muslimsk gejstlig eller talsmand, når han forklarer islam for et ikke-muslimsk publikum. Der er meget klare grunde til denne skepsis, som er baseret på Koranen og hadith (Muhammeds ord [og gerninger]), og alle de store udlægninger af islamisk lov, der er afledt af dem.

Så hvordan skal vi opfatte, hvad der skete i Vatikanet pinsedag?

Vi begynder med dette: Sidste november udsendte en velmenende pave Frans en pavelig formaning, Evangelii Gaudium [dansk: Evangeliets glæde], som blandt andet sagde, at "vores respekt for islams sande tilhængere (bør) få os til at undgå hadefulde generaliseringer, for autentisk islam og den korrekte læsning af Koranen er imod enhver form for vold".

Vi vil nu tage imod det gode råd fra major (pens.) Stephen Coughlin, en af de førende ikke-muslimske eksperter i islamisk lov i USA. Hvis vi ønsker at forstå islamisk lov, fortæller major Coughlin os: "I skal læse ting skrevet af muslimer, der er anerkendt i det muslimske samfund som eksperter i det emne, de skriver om, og som skriver for et muslimsk publikum. Hvis I undlader at gøre dette, gør I ikke jeres job ordentligt."

Derfor - for at give baggrunden for de afgørende begivenheder den 8. juni - er følgende oplysninger lærerige. De er taget fra lovmanualen, Umdat al-salik wa uddat al-nasik, der almindeligvis omtales som Reliance of the Traveller, når den citeres på engelsk. Denne er en autoritativ kilde til sunni-islamisk lov, fordi den er certificeret som sådan af Al-Azhar-universitetet i Cairo. Der er ingen højere læremyndighed i sunni-islam end Al-Azhar; det er det tætteste, man kan komme på Vatikanet i den islamiske verden.

Overvej denne passage fra Reliance of the Traveller, Bog O, o9.0:

Jihad betyder at føre krig mod ikke-muslimer, og er etymologisk afledt af ordet mujahada, der betyder krigsførelse for at etablere religionen. Og det er den mindre jihad.

[...]

Skriftens grundlag for jihad, forud for de lærdes konsensus, er sådanne koranvers som:

(1) "Jeres forskrift er at kæmpe" (Koranen 2:216)

(2) "... dræbe dem, hvor I end finder dem!" (Koranen 4:89)

(3) "Bekæmp alle dem, der sætter andre ved Allahs side ... " (Koranen 9:36)

I o9.8 beskriver Reliance of the Traveller målene for jihad:

Kaliffen fører krig mod jøder, kristne og zoroastrianere (N: forudsat at han først har inviteret dem til at træde ind i islam i tro og praksis, og hvis de ikke vil, dernæst har inviteret dem til at træde ind i islams sociale orden ved at betale den ikke-muslimske hovedskat (jizya, def: o11.4) ...) (O: og krigen fortsætter) indtil de bliver muslimer eller betaler den ikke-muslimske hovedskat ... [Grundteksten er af Ahmad ibn Naqib al-Misri (d. 1368). I parenteser har den engelske oversætter Huh Ha Mim Keller indskudt klassiske kommentarer af hhv. N: sheik Nuh Ali Salman, en jordansk ekspert i islamisk retslære, og O: Umar Barakat (d. efter 1890). Alt sammen er autoriseret af Al-Azhar, o.a.]

Nu bliver det klart - i modsætning til, hvad fader Körner sagde - at islam faktisk misbilliger og udelukker andre religioner, heriblandt udtrykkeligt jødedom og kristendom. Denne misbilligelse eller udelukkelse går så vidt som til at befale krigsførelse mod disse religioner.

Vi må også huske på, hvad islamisk lov siger om det at lyve. I Bog R af Reliance of the Traveller med titlen "Om at holde mund", i punkt r8.0 med titlen "Løgn", i underpunktet r8.2 med titlen "Tilladt løgn" citeres den ikoniske islamiske retstænker Imam Abu Hamid Ghazali [i Vesten kendt som Algazel (d. 1111), o.a.]:

Dette [al-Misri henviser her til et foregående citat fra Sahih Muslim, o.a.] er en udtrykkelig erklæring om, at løgn undertiden er tilladt for at tjene en given interesse; lærde har etableret kriterier for hvilke typer, der er lovlige. Den bedste analyse af det jeg har set, er af Imam Abu Hamid Ghazali, der siger: "At tale er et middel til at opnå mål. Hvis et prisværdigt mål er opnåeligt gennem både at fortælle sandheden og at lyve, er det ulovligt at opnå det ved at lyve, fordi der ikke er behov for det. Når det er muligt at opnå et sådant mål ved at lyve, men ikke ved at fortælle sandheden, er det tilladt at lyve, hvis opnåelse af målet er tilladt (N: dvs. når formålet med at lyve er at omgå nogen, der forhindrer én i at gøre noget tilladt), og obligatorisk at lyve, hvis målet er obligatorisk ..."

For at opsummere: Ifølge en autoritativ islamisk lovmanual, certificeret af Al-Azhar-universitetet - det samme universitet som akkrediterede imamen, der bad i Vatikanet - er den troende muslim forpligtet til at føre krig mod kristne og jøder, indtil de konverterer til islam, underkaster sig og betaler hovedskatten eller dør.

Da dette mål er obligatorisk, er det også obligatorisk for den troende muslim at lyve for kristne og jøder om, hvad hans religion betyder og har til hensigt, hvis sådanne løgne hjælper islam til at nå den endelige sejr.

Dette er grunden til, at vi gør klogt i ikke at tage muslimske talsmænd på ordet, når de beskriver islams fredelige hensigter.

Prøv nu at høre, hvad major Stephen Coughlin har at sige om, hvad der skete i Vatikanet pinsedag. Han forklarer i detaljer, ved hjælp af autoritative kilder til islamisk lov, hvad imamen gjorde, da han indsatte de tre ekstra vers i sin bøn i Vatikanets have:

Som I kan se, fik pave Frans og lederne af Den Katolske Kirke, for ikke at nævne de jødiske repræsentanter fra Israel, behændigt stukket blår i øjnene af Det Muslimske Broderskab.

Den "tværreligiøse" bevægelse er et af Det Muslimske Broderskabs fupnumre, designet til at blødgøre godtroende jøder og kristne forud for den uundgåelige islamiske sejr.

Begivenheden i Vatikanets have fik meget ringe vestlig medieopmærksomhed, selv om den var en af de måske vigtigste historier i dette årti. Vi var alt for travlt optagede af den mere iøjnefaldende jihad i Syrien og Irak, hvor islam går efter det samme mål med ild, blod og slagtning.

Hvad der skete i Vatikanet bliver (korrekt) opfattet af muslimer som en stor sejr for islam. Ved hjælp af list og bedrag trængte Al-Azhar-imamen ind i kristenhedens allerhelligste og krævede det for ummaen.

---

Ned May er (sammen med sin kone) indehaver af bloggen Gates of Vienna, der fokuserer på islam og Den Store Jihad, især i Europa. Før han begyndte at blogge, var han matematiker, computerprogrammør og landskabsdesigner. I de sidste par år har han viet sin opmærksomhed udviklingen af kontra-jihad netværk i Europa. Når han ikke blogger, skriver om Den Store Fred eller er aktivist for International Civil Liberties Alliance (ICLA), arbejder han som bogredaktør.

---

Oversættelse: Bombadillo