I december 2014 fløj løjtnant Muath al-Kaseasbeh, en 26-årig pilot i det jordanske flyvevåben, sin F-16-jager ind over Syrien til støtte for et USA-ledet angreb på Islamisk Stat (IS). Under denne mission styrtede hans fly ned nær byen Raqqa, og han blev taget til fange af IS-krigere. Den 3. februar 2015 blev løjtnant al-Kaseasbeh brændt levende af IS. En IS-frigivet video af afbrændingen havde titlen "At læge hjertet på et troende folk", en tilsyneladende henvisning til Koranen 9:14.

Anskriget var øjeblikkeligt - sammen med påstande om, at islam ikke blot forbyder muslimer at dræbe muslimske trosfæller, men også forbyder afbrænding af fanger. Som det synes at være blevet almindeligt i sager, der involverer vold udført i islams navn, er der mere i denne historie.

Løjtnant al-Kaseasbeh var en muslim, der kæmpede for kongen af Jordan i koalition med ikke-muslimske regeringer imod det islamiske kalifat IS. Denne kombination tillod IS at erklære deres fangne pilot en hykler (munafiq), en person, som udadtil var muslim, men som, ved at kæmpe for en sekulær regering i koalition med ikke-muslimer mod det nye kalifat, faktisk demonstrerede sin indre vantro på islam.

Her er nogle af de ting, som Koranen siger om hyklerne: Allah har forbandet dem og forberedt Helvedes ild for dem (f.eks. 4:145, 9:68, 9:73, og 48:6); og Allah befalede Muhammed: "Bekæmp (...) hyklerne! Vær skånselsløs mod dem!" (Koranen 9:73).

Så IS dræbte ikke en muslimsk trosfælle; de dræbte en hykler, der allerede var forbandet af Allah og fordømt til Helvede, og mod hvem Allah havde befalet muslimer at være skånselsløse.

Men forbyder islam ikke at brænde folk levende? For at besvare dette spørgsmål, er vi nødt til først at se på Muhammed, som talte på vegne af Allah (K. 4:80) og betragtes som standarden for fuldkommen adfærd for muslimer (K. 33:21). Muhammed havde ingen betænkeligheder ved at brænde mennesker.

I december 627 anførte Muhammed et angreb på stammen Al-Mustalaq. Fordi denne stamme kæmpede imod, beordrede Muhammed deres befæstninger sat i brand selv om muslimerne vidste, at der var kvinder og børn indenfor.

Omkring juni 628, da Kinana bin al-Rabi fra den jødiske stamme banu al-Nadir ikke ville afsløre, hvor hans overvundne stammes skatte var skjult, befalede Muhammed en af sine soldater: "Torturer ham, indtil du har far fået ud af ham, hvad han har"; så et bål blev antændt på Kinanas bryst indtil Kinana næsten var død.

I oktober 630 var der en vis modstand blandt muslimerne (hyklerne) mod en militær ekspedition, som Muhammed planlagde mod byzantinerne ved Tabuk. Muhammed hørte, at disse hyklere var samlet i et bestemt hus, så han beordrede, at huset skulle brændes ned over dem. Det lykkedes hyklerne at flygte fra flammerne.

I juni 632, efter Muhammeds død, udførtes et angreb på Ubna, som han tidligere havde befalet. Lederen af den muslimske styrke sagde:

... Guds Udsending befalede mig, og dette var hans sidste befaling til mig: ... at angribe dem, uden at invitere dem [til islam], og at ødelægge og brænde.
(The Life of Muhammad: Al-Waqidi’s Kitab al-Maghazi, s. 549)

Og Muhammed overvejede endda at brænde muslimers huse ned over dem for at tvinge dem til at deltage i menighedens bønner:

Det blev berettet, at Abu Hurairah sagde:
"Allahs Sendebud sagde: 'Jeg tænkte på at befale, at kaldet til bøn skulle gives; så ville jeg bede en mand om at lede folk i bøn; så ville jeg gå ud med nogle andre mænd bærende bundter af træ, og gå til folk, der ikke deltog i bønnen, og brænde deres huse ned omkring dem.'"
(Sunan Ibn Maja, nr. 791)

Så Muhammeds udtalelser og handlinger viser, at det i hans levetid var tilladt for muslimer at brænde folk levende. Denne praksis blev videreført efter Muhammeds død.

Efter Muhammeds død var der mange arabiske stammer, der forlod islam. Dette resulterede i Apostasi-krigene (Ridda-krigene) under Abu Bakr, den første af de fire "retledte" kaliffer (således navngivet, fordi disse menes på det strengeste at have holdt fast ved Muhammeds lære). Hærchefen for hver af Abu Bakrs udsendte hære havde en skrivelse, der skulle læses op for stammen, før den blev angrebet. Brevet forklarede, at hvis stammen ikke vender tilbage til islam, vil hærchefen ...

ikke skåne nogen af dem, han kan få herredømme over, [men kan] brænde dem med ild, slagte dem på enhver måde ...
(The History of al-Tabari: The Conquest of Arabia, s. 57)

Abu Bakr satte endda selv eksemplet, da en fange, der havde kæmpet mod muslimerne, blev bragt til ham. Abu Bakr ...

befalede at antænde et bål med meget brænde på bedepladsen (musalla) i Medina og at kaste ham, med arme og ben bundet, ind i det.
(The History of al-Tabari: The Conquest of Arabia, s. 80)

Øverstbefalende for en af de muslimske hære var Khalid bin al-Walid. Her er en befaling, som Abu Bakr gav til Khalid:

... dræb dem med alle midler, ved brand eller hvad som helst.
(The History of al-Tabari: The Conquest of Arabia, s. 100)

Og Abu Bakr gav Khalid en særlig befaling, da han sendte ham mod banu Hanifah i Al-Yamamah:

Dræb deres sårede, indfang dem af dem, der flygter, sæt fangerne blandt dem for sværdet og spred rædsel blandt dem ved at dræbe og brænde dem med ild. Og jeg advarer dig mod at gå imod mine ordrer. Fred (være med dig).
(Abridged Biography of Prophet Muhammad, s. 345)

Khalid tog Abu Bakrs formaninger til hjertet og var kendt for at brænde mange fanger levende. Abu Bakr svar var:

Jeg skal ikke stikke et sværd i skeden, som Allah har trukket mod de 'vantro'.
(The Origins of the Islamic State, s. 148)

Afbrændingen fortsatte, da Ali, den fjerde "retledte" kalif (656-661), beordrede, at folk skulle brændes levende for at være hyklere.

Så vi kan se, at afbrændingen til døde af den fangne pilot kan støttes fuldt ud af den islamiske doktrin, og endda falder ind under Allahs formaning i Koranen:

Hvis du støder på dem i krigen, så skal du ved hjælp af dem forjage dem, der kommer efter! Måske lader de sig påminde! (Koranen 8:57)

[Den autoritative Tafsir al-Jalalayn har følgende om Koranen 8:57. Fed er korantekst, resten kommentar:

"So if you come upon such people in war, make a harsh example of them to mark them out by punishment in order to deter and admonish those coming after them so that perhaps they will pay heed."

Dette kan på dansk blive til:

"Så hvis du støder på sådanne folk i krigen, gør et skånselsløst eksempel ud af dem ved at udtage dem til straf for at afskrække og formane dem, der kommer efter! Måske lader de sig påminde!"]

---

Dr. Stephen M. Kirby er forfatter til fem bøger om islam:

Islam and Barack Hussein Obama: A Handbook on Islam,
Letting Islam be Islam: Separating Truth From Myth,
Islam According to Muhammad, Not Your Neighbor,
Islam's Militant Prophet: Muhammad and Forced Conversions to Islam,

og hans seneste:

The Lure of Fantasy Islam: Exposing the Myths and Myth Makers.

---

Oversættelse: Bombadillo