At du ignorerer den virkelige islam, betyder ikke, at den virkelige islam ignorerer dig
Af
Kilde: FrontPageMag.com, 8. juli 2015
Udgivet på myIslam.dk: 12. maj 2016
Fantasi-udgaver af sportsgrene som fodbold og baseball er blevet stadig mere populære på internettet. For dem, der ikke kender til fantasi-sport, så ligger hovedvægten på fantasien. Den enkle forklaring er, at du foregiver at være ejer af et hold, deltager i en foregiven liga som har andre foregivne hold, og derefter bemander dit hold med faktiske professionelle spillere fra netop denne sport. I denne fantasiverden kan du udvælge spillere fra et hvilket som helst hold til at være medlem af dit eget hold.
I tilfældet islam, er der blevet skabt en lignende verden. Her er to hold involveret, der er forskellige i størrelse og medlemskreds, og som vekselvirker på forskellige tidspunkter og steder. Det store hold består af en gruppe ikke-muslimer, der kun kender lidt - om noget overhovedet - til islam; der af hele deres hjerte ønsker, at den er en "Fredens Religion"; der tilsyneladende foretrækker enhver præsentation af islam, der støtter dette ønske; og som sender truende blikke mod enhver, der giver udtryk for skepsis angående dette ønske under en præsentation eller bagefter. Det lille hold består normalt af én muslim, der giver en præsentation, som i vid udstrækning opfylder det store holds ønsker. Nøjagtigheden af præsentationen bliver ikke betvivlet, fordi fremlæggeren på forhånd har vundet sine akkreditiver alene ved at være muslim.
I denne verden af Fantasi-islam, er fremlæggeren i stand til at skabe sin egen version af islam. Han kan reagere med faderlig overbærenhed eller nedladende affærdigelse mod enhver ikke-muslim, der betvivler hans version, vel vidende, at det meste af hans publikum vil støtte ham, så de fortsat kan trøste sig ved denne fantasi.
Da sammensætningen af det store hold jævnligt skifter og dette hold er det mest passive af de to, så lad os se nøjere på to af de personer, der er dukket op på det lille hold:
Dr. M. Zuhdi Jasser, MD
Dr. M. Zuhdi Jasser er den muslimske grundlægger af og præsident for American Islamic Forum for Democracy (AIFD). Han er kendt som fortaler for at reformere og modernisere islam, og har i årevis været gæst i utallige tv- og radioprogrammer. Desværre har Jasser også i årevis spillet Fantasi-islam.
Mickelson in the Morning
Vi kan gå tilbage til 11. oktober 2010, hvor Jasser var gæst hos værten Jan Mickelson på en større radiostation i Iowa. Under interviewet sagde Jasser, at han ikke troede, at Muhammed virkelig havde sagt, hvad der står i hadithen om at dræbe jøder, der gemmer sig bag hver en sten (Tid: 17:58). Her er den pågældende hadith:
Fortalt af Abu Hurairah: Allahs Sendebud sagde: "Timen vil ikke komme, før I kæmper mod jøderne, og stenen, bag hvilken en jøde gemmer sig, vil sige: 'O muslim! Der er en jøde i skjul bag mig, så dræb ham.’”
- Sahih Al-Bukhari, nr. 2926
Muslimske lærde har siden det 9. århundrede betragtet Al-Bukharis hadith-samling som den mest autoritative af alle hadith-samlinger. Jasser har simpelthen ikke noget læremæssigt grundlag for at forkaste Al-Bukhari.
Senere i det samme program talte Jasser om Sværdets Vers i Koranen (Tid: 24:09 og 26:20). Han sagde, at dette vers kun henviste til et bestemt slag mod en bestemt stamme, og kun gjaldt for året 623 e.Kr.; det havde ingen relevans i dag. Her er det pågældende vers:
Når de fredhellige måneder (1., 7., 11. og 12. måned i den islamiske kalender) er omme, skal I dræbe mushrikun (dem, der sætter andre ved Allahs side), hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold! Men hvis de omvender sig [ved at afvise shirk (polyteisme) og acceptere islamisk monoteisme], holder As-Salat (Iqamat-as-Salat [islamiske rituelle bønner]) og giver Zakat (obligatorisk almisse), så lad dem frit gå! Allah er tilgivende og barmhjertig. (Koranen 9:5 – oversat efter The Noble Quran på basis af Ellen Wulffs danske oversættelse)
Hvor fik han 623 e.Kr. fra? 9:5 var blandt de vers fra kapitel 9, som blev åbenbaret i begyndelsen af 631 e.Kr. Og disse vers var ikke forbundet med et bestemt slag eller med en bestemt stamme, men snarere rettet mod alle ikke-muslimer (Life of Muhammad (Sirat Rasul Allah), siderne 617-619; The History of al-Tabari, bind IX: The Last Years of the Prophet, siderne 77-79; og Tafsir Ibn Kathir, bind 4, siderne 370-376).
I den islamiske lære er der ikke basis for Jassers påstand om, at 9:5 ikke har relevans i dag. Hans påstand ignorerer den kendsgerning, at muslimer tror, at Koranen består af Allahs evige ord med kapitel 9 som det sidste, der blev "åbenbaret" for Muhammed. Derfor er befalingerne, der findes i kapitel 9, Allahs endelige, evige ord om de forhold, der behandles i dette kapitel.
Abraham’s Tent
Gennem årene er Jasser blevet ved med at spille Fantasi-islam. Han blev interviewet i radioprogrammet ”Abraham’s Tent”, som blev sendt den 29. september 2014. I dette interview kom han med sin standardpåstand om, at Koranen 5:51, som befaler muslimerne ikke at være venner med jøder og kristne, bevidst var blevet misfortolket (Tid: 25:38). Her er det pågældende vers:
I, der tror! Tag jer ikke jøder eller kristne til Auliya (venner, beskyttere, hjælpere)! De er Auliya indbyrdes. Den af jer, der tager dem (som Auliya), bliver én af dem. Allah retleder ikke de folk, der er Zalimun (polyteister og folk, der handler uret). (Koranen 5:51 – oversat efter The Noble Quran på basis af Ellen Wulffs danske oversættelse)
Jasser hævdede, at Auliya i virkeligheden betød "juridiske repræsentanter”. Han sagde, at dette vers blot betød, at muslimer – når de skulle vælge en sådan repræsentant – burde vælge en person med forståelse for juristeriet i islam, det vil sige en muslim, og ikke én fra en anden tro. Det havde intet at gøre med at forbyde muslimer at være venner med jøder og kristne.
Endnu engang går Jasser stik imod islamisk lære. Som jeg påpegede i en tidligere artikel, så giver Allah i 5:51 muslimer ordre til ikke at være venner med jøder og kristne. Og som jeg også påpegede i den artikel, så bliver denne opfattelse støttet af fem moderne oversættelser af Koranen; af budskaberne i andre af Koranens vers; af fem autoritative koran-kommentarer, skrevet på forskellige tidspunkter mellem ca. 900 og 1995 e.Kr.; og af Muhammeds lære.
Jasser udtrykte også grundlaget for sin Fantasi-islam: "Enhver muslim har ret til at fortolke sin tro." (Tid: 29:11). Også dette går stik imod islamisk doktrin, fx:
Muhammad bin Jarir rapporterede, at Ibn Abbas sagde, at Profeten sagde: "Enhver, der forklarer Koranen med sin egen mening eller med det, han ikke har kendskab til, lad ham indtage sin plads i Ilden."
- Tafsir Ibn Kathir, bd. 1, siderne 32-33
I dette interview lod Jasser formode, at Koranen 5:38, som befaler amputation for tyveri, var "metaforisk" og "ikke bogstaveligt" (Tid 54:25). Her er dette vers:
En tyv, mand eller kvinde, skal I hugge hænderne af som gengældelse for, hvad de har begået, og som et advarende eksempel fra Allah! Allah er mægtig og vis. (Koranen 5:38)
Ikke alene er dette vers ikke en metafor, det er udtrykkeligt i befalingen om amputation af hænder for tyveri. Hertil kommer at Muhammed, som for muslimer er forbilledet på adfærd, beordrede, at hænderne på mange tyve skulle hugges af; han sagde endda, at han ville hugge hånden af sin foretrukne datter, hvis hun begik tyveri (Sahih Al-Bukhari, nr. 4304).
En kamp for islams sjæl
I 2013 udkom paperback-udgaven af Jassers meget roste bog A Battle for the Soul of Islam. Efter kun at have læst det ellevte kapitel: “How the Qur’an is Misinterpreted” ["Hvordan Koranen er fejlfortolket"], besluttede jeg ikke at læse resten af bogen.
Jassers udgave af Fantasi-islam bliver i dette ellevte kapitel sammenfattet med følgende erklæring, som han skrev på side 252:
Intet sted i Koranen siger Gud til muslimer, at de skal gentage og således efterligne Profeten Muhammeds rolle og handlinger som militær eller statslig leder.
Denne erklæring er straks afvist af Koranen 33:21:
I har et smukt eksempel i Allahs udsending, for enhver, som sætter sit håb til Allah og den yderste dag og ofte ihukommer Allah. (Koranen 33:21)
Der er ingen begrænsninger her for de omstændigheder, hvorunder Muhammed skal betragtes som et smukt eksempel. Faktisk blev dette vers "åbenbaret" som et resultat af Muhammeds militære ledelse og det eksempel han satte for sine muslimske krigere under Slaget ved Graven i 627. (Tafsir Ibn Kathir, bind 7, side 658; Tafsir Al-Jalalayn, side 900; Tafsir Ibn Abbas, side 546; og Tafsir Ahsanul-Bayan, bind 4, side 374)
Da 33:21 er et vers, der går imod Jassers Fantasi-islam, har han tilsyneladende besluttet at benægte det, hvilket betyder, at han tilsyneladende også har besluttet at ignorere denne advarsel fra hans profet Muhammed:
Det blev fortalt af Ibn Abbas, at Allahs Budbringer sagde: "Den, der benægter et vers af Koranen, er det tilladt at hugge hans hals (dvs. henrette ham) ..."
- Sunan Ibn Majah, nr. 2539
Dr. Syed Mohiuddin
Dr. Syed Mohiuddin er præsident for American Muslim Institute (AMI), den muslimske gruppe, der er involveret i opførelsen af en ny moské som led i Tri-Faith-initiativet i Omaha, Nebraska. Jeg overværede for nylig en præsentation, han gav i St. Pius X Katolske Kirke i Omaha. Præsentationen havde titlen: “The True Nature of Islam.” Her følger, hvordan Mohiuddin præsenterede "islams sande natur".
Adspurgt om behandlingen af kvinder, forsikrede Mohiuddin publikum om, at Koranen gentagne gange erklærede, at mænd og kvinder var lige, uden dog at nævne noget understøttende vers. I virkeligheden siger Koranen, at der skal to kvinders vidnesbyrd til for at gøre det ud for én mands (2:282); en kvindes arv er kun halvdelen af en mands (4:12); en muslimsk kvinde kan kun gifte sig med en muslimsk mand (2:221), mens muslimske mænd kan gifte sig med jøder og kristne (5:5) og have op til fire koner (4:3).
Mohiuddin var klog nok til ikke at nævne ting, som Muhammed sagde om kvinder, fx:
Det er ikke klogt for nogen af jer at piske sin kone som en slave, for han skal måske sove med hende den samme aften.
- Sahih Al-Bukhari, nr. 4942
Giv kvinder en god behandling, for de er [ligesom] husdyr for dig og besidder ikke noget for sig selv.
- The History of al-Tabari, bind IX: The Last Years of the Prophet, side 113
Mohiuddin blev spurgt, hvorfor – når islam nu siger, at vi alle er brødre og søstre – vi ser halshugninger af kristne på strandene i Libyen? Han svarede, at islam, ...
hvis den praktiseres passende og korrekt, aldrig, aldrig ville tillade dette. ... Og de sande muslimer i sande islamiske lande ville aldrig tillade dette at ske.
I virkeligheden er der to vers i Koranen (8:12 og 47:4) og talrige hadither, der tillader muslimer at halshugge folk, selv tilfangetagne ikke-kombattanter.
Mohiuddin sagde, at der var "store forskelle" i måden, hvorpå Koranen blev fortolket. Og han sagde, at der var tilfælde, hvor folk tilføjede deres egne tanker for at give en fejlagtig fortolkning. Han gav et eksempel fra Al-Fatihah, Koranens første kapitel, hvor han sagde, at oversætteren i parentes havde indsat ordene "jøder" og "kristne" for at forklare ”de vildfarne” (1:7). Af en eller anden grund grinede en stor del af publikum, da han sagde dette.
I virkeligheden sagde Muhammed selv, at de kristne var faret vild (se f.eks. Tafsir Ibn Kathir, bind 4, s. 410 og Tafsir al-Qurtubi, bind 1, s. 127), og det var ligeledes en accepteret opfattelse blandt senere muslimske lærde, at jøderne også var faret vild (Tafsir Ibn Kathir, bind 1, s. 87). Men ifølge Mohiuddins version af islam, var dette en dårlig oversættelse.
Jeg bad Mohiuddin om at forklare abrogationsdoktrinen. Hans første reaktion var at forveksle den med apostasi. For at hjælpe ham lidt på vej påpegede jeg, at abrogation betød, at når der var konflikt mellem meningen af to vers, så ville det senere ”åbenbarede” erstatte det tidligere (med den konsekvens, at de krigeriske Medina-vers, der findes i kapitel 9, ville erstatte de fredelige Mekka-vers andre steder i Koranen). Jeg bad ham om at kommentere dette princip. Efter nogle generelle, og ikke nødvendigvis relevante bemærkninger, konkluderede han med at sige, at budskabet "var det første, som erstatter det andet".
Abrogationsdoktrinen er fundamental for forståelsen af Koranens budskaber. Hvordan kan man tale om "islams sande natur" uden at have forstået abrogationsdoktrinen?
Adspurgt om Koranen 5:51, som forbyder muslimer at være venner med jøder og kristne, sagde Mohiuddin, at dette vers kun henviste til en bestemt stamme under en bestemt tid med krig. Han sagde, at dette vers nødvendigvis måtte være om en særlig tid og stamme på grund af de andre vers i Koranen, der "igen og igen understregede vigtigheden af" jøder og kristne. Han nævnte ingen understøttende koranvers.
Så lad os se på nogle støttende koranvers, der lægger vægt på jøder og kristne: Allah er vred på jøderne, og de kristne er vildfarne, fordi de tror, at Jesus er Guds søn (1:7); jøder er blandt islams værste fjender (5:82); muslimer har fået befaling om at bekæmpe jøder og kristne, indtil jøderne og de kristne betaler beskyttelsespenge i villig underkastelse og føler sig underkuede (9:29); Allah forbander (alt.: bekæmper, o.a.) jøderne og de kristne (9:30); og jøder og kristne er blandt de værste skabninger og ”er i Helvedes ild; dér skal de forblive til evig tid” (98:6).
Disse vers viser os, at jøder og kristne bestemt er vigtige for islam, men ikke på den positive måde, der antydes af Mohiuddin.
Set i bakspejlet burde Mohiuddins præsentation have haft titlen: ”Dr. Mohiuddins personlige indtryk af islam”, eller mere enkelt: ”Fantasi-islam”. Efter præsentationen forlod publikum på 60-70 mennesker salen misinformerede, men også trygge ved islam; og dette sidste - at dømme efter værternes og meget af publikums holdning - syntes at have været det vigtigste formål med begivenheden.
Konklusion
I mange år er ikke-muslimer i Vesten blevet fodret med den samme diæt om, at islam er en "Fredens Religion", som ligner og tilmed er relateret til jødedom og kristendom. Samtidig har vi set et stigende antal voldshandlinger udført i islams navn.
For dem, der er villige til at lære og undersøge, er den uigendrivelige konklusion, at de fleste - hvis ikke alle - af voldshandlingerne begået af jihadister, faktisk understøttes af islamisk lære, præcis som jihadisterne selv hævder. Men denne konklusion kan skabe en kognitiv dissonans mellem det, vi har hørt om islam, og det, vi faktisk ser blive gjort i islams navn, støttet af islamisk lære. Denne dissonans kan skabe stress. Modgiften mod denne stress er for mange at vende sig til Fantasi-islam, hvor islam er, hvad enhver fredsforkyndende muslim ønsker, den skal være, og hvor jihadisterne er udenforstående kidnappere.
Men dette er kun en midlertidig løsning. At du fortsætter med at ignorere den virkelige islam, betyder ikke, at den virkelige islam vil fortsætte med at ignorere dig. De kristne i Mellemøsten og Afrika er kanariefuglene i kulminen.
Dr. Stephen M. Kirby er forfatter til fem bøger om islam:
Islam
and Barack Hussein Obama: A Handbook on Islam,
Letting
Islam be Islam: Separating Truth From Myth,
Islam
According to Muhammad, Not Your Neighbor,
Islam's
Militant Prophet: Muhammad and Forced Conversions to Islam,
og hans seneste:
The Lure of Fantasy Islam: Exposing the Myths and Myth Makers.
Oversættelse: Bombadillo