Ukendt for mange kristne, er anti-kristen apologetik og propaganda fremtrædende inventar på islamistiske rekrutteringssites og sociale medier.

Den 20. oktober kørte en 25-årig islam-konvertit ved navn Martin Couture-Rouleau to canadiske soldater ned, hvorved han dræbte den ene og sårede den anden. I den efterfølgende jagt kørte hans bil i grøften og han blev skudt og dræbt af politiet, da han gik på dem med en kniv.

Rouleaus historie er den samme som andre hjemmedyrkede jihadisters, heriblandt den af Michael Zehaf-Bibeau, den 32-årige canadiske statsborger, der blot to dage efter Rouleaus angreb skød og dræbte en soldat, før han løb ind i Canadas parlamentsbygning, hvor han blev dræbt af politiet.

Rouleau fulgte islamiske hjemmesider, han anlagde skæg, bad konstant og forsøgte at konvertere sine venner. Hans Facebook-side indeholder argumenter (mest som billeder) mod ateisme, darwinisme, kapitalisme og korrupte arabiske prinser. Men den mest afslørende ting ved den er, at den giver et indblik i en ideologisk krig mod kristendommen, som de fleste kristne er uvidende om. De muslimske rekrutteringssites er fulde af glat antikristen apologetik.

For eksempel indeholder Rouleaus Facebook-side en illustration af en siddende Jesus, der rækker sin hånd frem mod beskueren og har et væld af tilhængere i baggrunden. Teksten over billedet lyder:

Således er det: Jeg skabte mand og kvinde med arvesynd. Så tilintetgjorde jeg de fleste af dem for at synde. Dernæst gjorde jeg en kvinde gravid med mig selv som hendes barn, så jeg kunne blive født. Senere vil jeg dræbe mig selv som et offer til mig selv for at frelse jer alle fra den synd, jeg gav jer i første omgang.

Uden teksten ligner det et typisk stykke kristen andagtskunst. Jesus smiler og han ser ud til at være venlig, uforfalsket og indbydende. Men med teksten, bemærker man en antydning af en bondefanger i hans ansigt. Smilet kunne være det selvtilfredse smil af manden, der netop har overtalt dig til at investere alle dine penge i hans værdiløse pyramidespil.

For dem, der er godt skolet i deres tro, udgør en sådan aggressiv apologetik intet problem. Men det store flertal af katolikker - især unge katolikker - er ikke godt katekiseret [religiøst uddannet, o.a.]. Uden solid forankring i rammerne for deres tro, er de lette ofre for apologetiske angreb af denne art.

Dette Jesus-som-sælger apologetiske billede er smart designet til at spille på den usikkerhed, som folk ofte føler angående kristendommen. Hvem har ikke tænkt, at hele denne arvesynd-affære er klart urimelig? Hvorfor skal jeg straffes for noget, jeg aldrig har gjort? Hvis Gud vidste, hvad han gjorde, hvorfor har han så ladet tingene komme så meget ud af kontrol? Følgen af billedet er, at man måske vil overveje at vælge en mere enkel religion, der ikke er behæftet med læren om arvesynd - en religion som islam.

Billedet har også til hensigt at spille på ungdommelig stolthed. "Vær ikke en nar," synes det at sige. "Senere vil jeg dræbe mig selv som et offer til mig selv for at frelse jer alle fra den synd, jeg gav jer i første omgang."? Den implicitte budskab? "Dette er bare for meget! Hvordan kan du falde for en så vanvittig udtalelse som den?"

Rouleaus Facebook-side sætter også spørgsmålstegn ved den almindelige forestilling, at muslimer ærer den samme Jesus, som kristne gør. Mange katolikker finder trøst i denne idé, men hvis de tog et nærmere kig på Jesus i Koranen, ville de finde nogle bemærkelsesværdige forskelle mellem ham og Jesus i Det Nye Testamente. I mange henseender er han en anti-Jesus, der er til for at rette op på den "falske Jesus", som han fremstilles af kristne. Ifølge islamisk tradition blev det oprindelige evangelium, som de kristne havde fået, senere forvrænget og forfalsket, med Jesus misvisende portrætteret som en frelser og Guds Søn. I virkeligheden, siger islam, er Jesus en muslimsk profet, der forudsagde Muhammeds komme.

Denne "sande" Jesus dukker op på Rouleaus Facebook-side i en anden grafik. Denne gang er han knælede i bøn med panden mod jorden på samme måde som en god muslim under bøn. Billedteksten er fra Matthæus 26:39: "Og han [Jesus] gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad ..." Nedenunder står der med mindre bogstaver: "Selv Jesus (fvmh) bøjer sig til jorden og beder til sin Gud." Dette er den sande Jesus, den gode muslimske profet (fred være med ham), hvis budskab, ligesom Muhammeds, er at tilbede Gud alene.

Så for alle dem, der måske stadig har en sentimental tilknytning til Jesus, er budskabet, at du kan beholde din Jesus - bare sørg for, at det er den rigtige Jesus, ikke den falske prætendent, skabt af magtbegærlige præster og paver.

Denne "rigtige" Jesus dukker op igen på Rouleaus Facebook-side sammenstillet med en sortklædt præst. Jesus-figuren leverer det uforvanskede budskab - "Faderen er større end jeg", "Herren vor Gud er én Herre" - mens præsten leverer det forfalskede, selvmodsigende budskab - "Jesus er lige med Faderen", "Gud eksisterer som tre personer."

Det endelige apologetiske budskab kommer i form af to modstridende udsagn om Gud - det ene repræsenterende den kristne, det andet, den muslimske opfattelse. I den første ramme læser en stående, sortklædt præst fra en bog:

Min gud kom fra en kvindes skød, han blev ammet, måtte have afføring, legede på gaden med børn, og i en alder af 33 blev han slået, spyttet på, ydmyget, hånet, afklædt, derefter hængt op på et kors, dræbt og derefter begravet.

I den næste ramme siger en troende muslim knælende i bøn:

Min Gud er "Allah, der er ingen anden gud foruden Ham, Kongen, den Hellige, den Ene, Fri for alle fejl, Giveren af sikkerhed, Vogteren over Sine skabninger, den Almægtige, den Tvingende, den Allerhøjeste. Æret være Allah. (Højt hævet er Han) over alt, hvad de sætter ved Hans side".

Denne øvelse i overtalelse er en direkte appel til en ung mands æresfølelse. For unge mænd i dag betyder "ære" ikke at smide sin frakke over en vandpyt, så en ung dame kan komme tørskoet over; det er mere som den følelse af ære, der findes i bander eller stammekulturer. Ære betyder at blive godt opfattet af dem, hvis mening betyder noget for dig, og er stærkt forbundet med begrebet mandighed. Du kan bevare din ære ved at bevise din mandighed - ved at vise, at du har magt og kontrol, eller at du i det mindste kan opretholde en facade af magt og kontrol. Ære betyder at kræve respekt og at hævne krænkelser af ens følelse af værd.

Islamiske kulturer er æreskulturer og religionen islam kan med rette beskrives som en æresreligion. Allah har kommandoen og udøver fuld kontrol. Han er overlegen i forhold til ethvert andet gudsbegreb. "Allahu Akbar" betyder "Allah er større" (eller "størst"). Oversat til ungdommens sprog betyder det: "Min Gud kan banke din Gud." Dette er islams appel til unge mænd og kan hjælpe til at forklare, hvorfor grupper såsom Islamisk Stat ikke har problemer med at finde rekrutter. Unge mænd kan lide at være på den vindende side. De kan afgjort ikke lide at være tabere. Interessant nok beskriver Koranen dem, der ender i helvede, som netop "tabere" (10:45, 16:109, 29:52). [Ellen Wulff har "fortabte", o.a.]

Hvad er det modsatte af ære? Skam. I en æreskultur, er skam den værste skæbne - værre end døden. I disse kulturer er det ikke ualmindeligt for ledere eller generaler, der har lidt et skændigt nederlag, at ty til selvmord.

Med alt dette i baghovedet, så overvej de to modstillede udsagn om Gud på det canadiske terrorists Facebook-side. Hvad er der galt med den kristne Gud? Han blev vanæret. Han blev slået, hånet og ydmyget. Kristne finder trøst i Guds menneskelighed. Gennem Kristus blev Gud én af os, delte vore svagheder, sorger og lidelser. Men dette er ikke et godt salgsargument efter islamisk opfattelse. Én, der er hånet, spyttet på og korsfæstet, kan være en velegnet gud for en svag kvinde, men ikke for nogen mand med respekt for sig selv. I modsætning til de kristnes ydmygede Gud-menneske er Allah "den Almægtige, den Tvingende, den Allerhøjeste". Til forskel fra det hjælpeløse offer i den kristne fortælling, er Allah i fuld kontrol. Desuden lader Allah ikke sine profeter vanære. Ifølge Koranen (4:157) og andre islamiske kilder, led profeten Jesus ikke ydmygelse eller korsfæstelse, men blev ganske enkelt taget op til himlen ved slutningen af sin mission.

Så jihadisternes appel til unge mænd er samlet set: "Vær ikke en taber. Kom på den vindende side. Vores sag er uovervindelig, fordi vores Gud er uovervindelig."

Hvem er den sejeste bande på planeten? "Vi er," siger jihadisterne. Et sæt af sidestillede billeder på Rouleaus side gør tilmed grin med vil-være [wannabe] gangstere og deres vil-være æreskulturer. Det øverste foto viser en gruppe unge sorte mænd, nogle med rastafari-hår, nogle med hætter, nogle med en antydning af skæg, men alle med bandeagtige håndsignaler. Det nederste foto viser en gruppe mere modent udseende, fuldskæggede muslimske mænd siddende på ladet af en stor lastbil, der formentlig kører dem til fronten. De virker rolige og selvsikre, og de bærer AK-47'ere. Budskabet synes at være, at de unge sorte bare er "posører" i sammenligning. De fortjener ingen respekt, fordi de ikke er rigtige mænd - kun drenge, der leger mænd.

Hidtil har apologetik/propaganda-krigen været en ret ensidig affære med muslimer vindende de fleste konvertitter (i det mindste i Vesten). Nogle kristne evangelister, såsom David Wood på bloggen Answering Muslims, har taget imod udfordringen og produceret meget effektive korte videoer, der sætter tingene på plads angående kristen-muslimsk uenighed. Wood, hvis videoer findes overalt på YouTube, er særlig god til det. Her er ingen stillen sig i positur. Han trænger igennem som indbegrebet af rolig, kontrolleret mandighed. Bevæbnet med en vindende sans for humor, en knivskarp hjerne og tonsvis af viden, behøver Wood ikke engang at hæve sin stemme for at markere sine pointer.

Katolikker, på den anden side, synes næppe at have opdaget de apologetiske krige, der udkæmpes på Facebook, YouTube og forskellige andre hjemmesider. Man får det indtryk, at mange katolske apologeter, selvom de er godt rustet til at fremlægge overbevisende argumenter for ateister, sekularister og fundamentalistiske kristne, er dårligt forberedt til at tage kampen op på dette nye apologetiske område.

Indtil de kommer op i tempo, kan vi forvente, at engagerede og kyndige islamister vil fortsætte med at vinde sjæle for Allah og jihad.

---

Dr. William Kilpatrick tog sin kandidatgrad i Uddannelse fra Harvard University og sin doktorgrad i Rådgivende Psykologi fra Purdue University. Han var professor ved uddannelsesafdelingen på Boston College i mere end 30 år.

Kilpatrick er forfatter til flere bøger, bl.a. The Family New Media Guide; Why Johnny Can’t Tell Right from Wrong; Psychological Seduction: The Failure of Modern Seduction; og Identity and Intimacy.

Hans islam-relaterede bøger er:
Christianity, Islam, and Atheism: The Struggle for the Soul of the West,
Insecurity,
The Politically Incorrect Guide to Jihad og
What Catholics Need to Know about Islam.

Han har også skrevet artikler til Investors Business Daily, Front Page Magazine, Jihad Watch, Catholic World Report og National Catholic Register.

---

Oversættelse: Bombadillo